Usikkerhed er en vækstbarriere for 6 ud af 10 virksomheder

Usikkerhed i verden er taget til siden COVID-19, og det mærkes nu tydeligt på danske virksomheders vækstmuligheder. Højere renter, forstyrrede forsyningskæder, krig i Ukraine og Mellemøsten samt frygten for en global handelskrig har skabt et usikkert miljø.

I en ny undersøgelse fra september 2024 blandt 500 medlemmer af Dansk Industri svarer 6 ud af 10, at usikkerhed hæmmer deres vækst – en markant stigning siden juni 2024 og en tilbagevenden til det meget høje niveau fra ultimo 2022.

Virksomhederne peger især på makroøkonomiske forhold som en stor trussel. To tredjedele af de adspurgte ser disse forhold som værende blandt de største usikkerhedsfaktorer, hvilket synes naturligt i lyset af geopolitisk usikkerhed og usikkerhed bag renteniveauet.

Forsyningssikkerhed er også et ømt punkt, især blandt produktions-virksomheder, hvor 3 ud af 10 ser det som en væsentlig usikkerhedsfaktor. Fokus på kritiske råmaterialer (som EU's Critical Raw Materials Act) og energikrisen i Europa kan spille en rolle her. Dertil kommer usikkerhed om forsyningskæder, bl.a. skabt af usikkerhed bag transportmuligheder som følge af piraterne i Yemen og senest strejke på østkysten i USA.

2 ud af 10 produktionsvirksomheder angiver, at frygten for en handelskrig efter det amerikanske valg er en væsentlig usikkerhedsfaktor. Dette er dog en langt mindre bekymring for andre typer virksomheder, da højere toldsatser primært rammer vareeksporten, som især påvirker produktionssektoren.

Overraskende ser det ud til, at usikkerheden omkring klimakrisen er beskeden – især blandt produktionsvirksomheder. Det kan skyldes, at rammerne nu er tydeligere, bl.a. med CO2-afgiften på industrien, om end der stadig er en række elementer fra den aftale, som endnu ikke er endeligt på plads.

Den globale usikkerhed bag handelspolitikken er stigende

Den stigende usikkerhed kan i høj grad henføres til, at usikkerheden omkring handelspolitikken er stigende. Denne usikkerhed har været en udfordring for danske virksomheder siden Trumps første præsidentperiode, og det tog især fart i 2018, da de første forhøjede toldsatser på kinesiske varer blev annonceret. Dette afspejles tydeligt i det globale usikkerhedsindeks for handelspolitik, hvor perioden 2018-2020 var præget af markant usikkerhed.

Under Biden er der kommet en smule ro på, men usikkerheden ligger stadig over niveauet fra tiden før Trump. 2024 har dog ændret billedet. Trumps varsling om en 60 procent told på kinesiske varer og 10 procent på varer fra resten af verden har skruet usikkerheden op igen. Samtidig har Biden hævet flere toldsatser, blandt andet på kinesiske elbiler, hvilket har tilføjet endnu et lag af usikkerhed for danske virksomheder. Især i september 2024 er usikkerheden steget eksplosivt – sandsynligvis som reaktion på det amerikanske valg.

Stigningerne i toldsatser, som Trump har varslet, kan have vidtrækkende konsekvenser for dansk økonomi. En nylig analyse viser, at Trump’s handelspolitik i værste fald vil mindske dansk beskæftigelse med 30.000 personer og 85 mia. kr.

Usikkerhed om handelspolitikken er ikke isoleret til kun USA. Også EU har startet en agenda, hvor man hæver toldsatser på udvalgte varer. Det seneste eksempel er straftold på kinesiske elbiler, der i den seneste tid har udkonkurreret europæiske bilforhandlere.

Usikkerheden om renteniveauet samt geopolitisk uro er stigende

En central makroøkonomisk usikkerhedsfaktor er den pengepolitik, der føres i USA såvel som ECB. Fra finanskrisen og frem til COVID-19 holdt den amerikanske centralbank renten stabil, men det ændrede sig markant efter pandemien, hvor renten først blev sænket for at stimulere økonomien.

Som reaktion på forstyrrelser i forsyningskæderne og stigende inflation hævede centralbanken renten 11 gange mellem marts 2022 og juli 2023 – fra 0,5 til 5,5 procent. Denne drastiske rentestigning har skabt massiv usikkerhed.

Efter et år, hvor usikkerhed har været en lidt mindre barriere for vækst, er vi nu tilbage på niveauet fra slutningen af 2022. Foruden usikkerhed bag handelspolitikken kan det til dels skyldes, at usikkerheden bag renten er stigende. Det har længe ligget i kortene, at renten skulle sænkes. Det blev indfriet i løbet af september måned, hvilket reflekteres i usikkerhedsindekset bag den amerikanske pengepolitik.

Det kan også skyldes, at den geopolitisk usikkerhed fortsat er høj og stigende. Siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, har den globale uro været markant højere end gennemsnittet for 2010-2019. Verden er blevet langt mere ustabil. Krigen i Mellemøsten og Ukraines offensiv i Kursk-regionen har kun skruet op for usikkerheden, hvilket kan aflæses direkte i det globale geopolitiske risikoindeks.

Store og eksporterende virksomheder bekymrer sig mest

Der er (ikke overraskende) en klar tendens til, at eksportvirksomheder er mere bekymrede for usikkerhed, især når det gælder internationale forhold. 7 ud af 10 eksportvirksomheder peger på makro-økonomiske forhold som en væsentlig usikkerhedsfaktor.

Det er også primært eksportvirksomheder, der ser handelskrig som en alvorlig trussel. Det er logisk, da højere toldsatser i første omgang vil ramme dem, der er afhængige af eksportmarkedet.

På tværs af alle usikkerhedsfaktorer er det tydeligt, at en større andel af virksomheder med over 50 ansatte ser usikkerhed som en udfordring, sammenlignet med de mindre virksomheder. Deres svar minder i høj grad om eksportvirksomhedernes, hvilket primært skyldes, at det ofte er de større virksomheder, der har stor eksport.