Få store virksomheder driver investeringerne i Danmark

Det er ikke et nyt fænomen, at små og mellemstore virksomheder halter efter de store virksomheder på investeringer. Det har de gjort i årevis. Til gengæld er det nyt og ganske bemærkelsesværdigt, at op mod en fjerdedel af de samlede private investeringer i Danmark er drevet af bare en håndfuld virksomheder. Og ses der på de 100 virksomheder med flest investeringer, står de for 60 pct. af alle investeringerne i de private ikke-finansielle byerhverv ekskl. energi og ejendomshandel. 

Selvom investeringer typisk varierer en del fra år til år, har de fleste af top 100 virksomhederne i årevis konsekvent ligget i top på investeringer.¹  Det skal ses i forhold til, at der er ca. 205.000 aktive virksomheder i denne del af økonomien. Den høje koncentration af investeringer bekræfter dermed et billede af, at dansk økonomi domineres af få store virksomheder – de såkaldte superstjerne-virksomheder.²

Det er en udvikling, som har taget fart over den seneste årrække, hvor top 100 virksomhedernes andel af de samlede private investeringer er mere end fordoblet fra lidt over en fjerdedel i 2000 til 60 pct. i 2022, primært drevet af en stor fremgang blandt nogle få store, investeringsaktive virksomheder. Til sammenligning står top 100 virksomhederne i samme år for 11 pct. af den samlede beskæftigelse i de private ikke-finansielle byerhverv ekskl. energi og ejendomshandel. Foruden den stigende koncentration af investeringer over tid viser figuren nedenfor også, at langt de fleste små og mellemstore virksomheder er kendetegnet ved et lavt (hvis noget) investeringsniveau.

Vi ser en endnu højere koncentration af investeringer i privat forskning- og udvikling (FoU), som udgør en stadig større andel af de samlede private investeringer. De fem mest forskningsaktive virksomheder tegnede sig for 31 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2021 (seneste tilgængelige virksomhedsdata), mens top 100 virksomhederne stod for omkring fire femtedele. Da virksomheder kan straksafskrive deres udgifter til FoU indgår de ikke i deres regnskabsmæssige investeringer (som er det, der indgår i de to foregående figurer), selvom de typisk medfører et afkast over en årrække. Tallene for FoU understreger således blot endnu tydeligere, at erhvervslivets investeringer i høj grad er drevet af en lille kreds af store virksomheder.

Også når der ses på investeringer i forhold til antallet af medarbejdere, er de mest investeringsaktive virksomheder spurtet fra det resterende erhvervsliv. I 2000 investerede de 100 virksomheder med flest investeringer cirka tre gange mere i nye maskiner, udstyr og lokaler per fuldtidsansat end det øvrige erhvervsliv. Siden da er gabet i investeringsniveauet per medarbejder mellem top 100 virksomhederne og de øvrige virksomheder steget kraftigt, særligt inden for de seneste par år, til tæt på en faktor 12 i 2022. De store forskelle i investeringsaktiviteten skyldes til dels, at nogle få store virksomheder har øget deres investeringer i et langt højere tempo end deres beskæftigelse. Men det skyldes også i høj grad, at investeringerne per medarbejder har stået stille i store dele af erhvervslivet de sidste 20 år – og det er endda selvom der måles i løbende priser og ikke tages højde for prisudviklingen. Det betyder ikke, at investeringerne ikke er steget målt i kroner og ører, men derimod at investeringsniveauet blot har udviklet sig i takt med beskæftigelsesudviklingen.

Det højere investeringsniveau per medarbejder blandt top 100 virksomhederne gælder bredt på tværs af både materielle og immaterielle anlægsaktiver, hvor sidstnævnte bl.a. omfatter licenser, varemærker, eneforhandlingsrettigheder, software, goodwill samt aktiverede udgifter til rationalisering.  

Vi skal glæde os over, at vi i Danmark har nogle store stærke virksomheder, der investerer massivt i produktionsanlæg, nye teknologier, bygninger mv., og derigennem bidrager til vækst og jobskabelse. Den svage investeringslyst i det brede erhvervsliv vækker dog bekymring, da et større og bedre kapitalapparat per medarbejder (kapitalintensitet) historisk set har været en vigtig drivkraft til produktivitetsudviklingen i Danmark, jf. figuren nedenfor. Derfor er det også vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at store investeringsaktive virksomheder fortsat har lyst til at investere og vokse med afsæt i Danmark samtidig med, at det store flertal af virksomheder – som trods alt tegner sig for næsten ni tiendedele af den samlede private beskæftigelse – ikke udsættes for barrierer, der hæmmer deres lyst til at investere i Danmark.

Sådan har vi gjort

Denne analyse er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i Regnskabsstatistikken (FIRE) for perioden 2000-2022. Regnskabsstatistikken indeholder oplysninger om bl.a. resultatopgørelse, balance og investeringer for reelt aktive virksomheder i private ikke-finansielle byerhverv. Herudover benyttes data for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling (FUIS), som ikke indgår i virksomhedernes regnskabsmæssige investeringer. Disse data bygger på en årlig spørgeskemabaseret opgørelse baseret på svar fra cirka 3.000 virksomheder.

I analysen udelades brancherne råstofindvinding, olieraffinaderier, energi- og vandforsyning, skibsfart samt ejendomshandel og udlejning, da de indeholder virksomheder med ekstreme investeringsoplysninger (outliers).

For at teste robustheden af resultaterne har vi også kørt analysen uden at medtage virksomheder med imputerede regnskabsoplysninger (i analysen ovenfor medtages alle virksomheder uanset kilden til deres regnskabsoplysninger). Denne dataafgræsning ændrer ikke på udvælgelsen af de 100 virksomheder med flest investeringer i 2022, da de alle har regnskabsoplysninger, som hovedsageligt kommer fra årsrapporter. Til gengæld frasorteres en del især små virksomheder, som typisk har få eller ingen investeringer, da deres regnskabsoplysninger i langt højere grad er imputerede. Analysens resultater påvirkes derfor ikke nævneværdigt af, om vi medtager imputerede regnskabsoplysninger eller ej, da vi i begge tilfælde finder en høj og stigende koncentration af investeringerne blandt nogle få store virksomheder.

Herudover har vi testet betydningen af, at Danmarks Statistik har indført en ny bagatelgrænse i regnskabsskabsstatistikken fra 2022, som indebærer, at flere virksomheder opgøres som økonomisk aktive end tidligere. Vi har kørt analysen både med og uden den reviderede regnskabsstatistik i årene 2019-2021 (i de år findes der regnskabsstatistik opgjort både med den gamle og den nye bagatelgrænse). Indførelsen af den nye bagatelgrænse ændrer kun resultaterne marginalt og påvirker derfor ikke analysens konklusioner.

Fodnoter

1. Cirka to tredjedele af de 100 virksomheder med flest investeringer i 2022 har været blandt de 100 mest investeringsaktive virksomheder i mindst fem af de seneste ti år. For top 5 virksomhederne er tendensen endnu tydeligere, hvor alle fem har ligget i top 100 i mindst seks af de seneste ti år.
2. Se DI-analysen (2023): Superstjerne-virksomheder fylder stadig mere i økonomien.