Adgangskvotienter kan give vildledende indtryk af de optagnes karaktergennemsnit
En høj adgangskvotient på en videregående uddannelse betyder ikke nødvendigvis, at det generelt er studerende med høje karaktergennemsnit, der bliver optaget. Omvendt findes der flere uddannelser, som slet ikke har en adgangskvotient, fordi alle kvalificerede ansøgere bliver optaget, men hvor gennemsnitskarakteren ligger langt over 9,0.
En videregående uddannelses adgangskvotient angiver karaktergennemsnittet for den sidste ansøger, der er blevet tilbudt en studieplads gennem kvote 1. Hvis en uddannelse har mange kvalificerede ansøgere og udbyder få studiepladser gennem kvote 1, vil adgangskvotienten typisk være høj. Der er ingen sammenhæng mellem adgangskvotienten og uddannelsens faglige niveau, og adgangskvotienten afspejler ikke nødvendigvis gennemsnitskarakteren på uddannelsen. Gennemsnitskarakteren er gennemsnittet af de optagne studerendes karaktergennemsnit fra deres ungdomsuddannelse.
Uddannelser uden adgangskvotienter kan sagtens have høje gennemsnitskarakterer
Ved det årlige studieoptag til de videregående uddannelser er der altid en lang række uddannelser, som ikke har en adgangskvotient. Det skyldes, at uddannelsen kan tilbyde en studieplads til alle kvalificerede ansøgere. At en uddannelse ikke har en adgangskvotient, er ikke ensbetydende med, at de studerende, som bliver optaget på uddannelsen, ikke har høje karaktergennemsnit fra deres ungdomsuddannelse.
Ved studieoptaget 2023 var der flere videregående uddannelser, som optog alle kvalificerede ansøgere og samtidig havde en høj gennemsnitskarakter blandt de optagne.
Nedenstående tabel viser de ti videregående uddannelser med de højeste gennemsnitskarakterer med udgangspunkt i videregående uddannelser, som ikke havde en adgangskvotient ved studieoptaget i 2023.
På bacheloruddannelsen i kemi på Københavns Universitet blev alle kvalificerede ansøgere tilbudt en plads i 2023, og uddannelsen havde derfor ingen adgangskvotient. Alligevel ligger gennemsnitskarakteren på 10,3 for de 35 studerende, der blev optaget på uddannelsen.
De ti videregående uddannelser med højest karaktergennemsnit og ingen adgangskvotient er alle akademiske bacheloruddannelser. Med undtagelse af bacheloruddannelsen i tysk på Syddansk Universitet, er det alle uddannelser inden for det naturvidenskabelige og tekniske område.
En høj adgangskvotient betyder ikke nødvendigvis, at uddannelsen har en høj gennemsnitskarakter
Jo større andel af en uddannelses studiepladser, der udbydes til kvote 2-ansøgere, jo færre pladser udbydes gennem kvote 1. Det kan bidrage til en høj adgangskvotient, da den alene baserer sig på kvote 1. Det kan også betyde, at gennemsnitskarakteren blandt alle studerende optaget på uddannelsen er lavere end adgangskvotienten.
Nedenstående tabel viser de ti videregående uddannelser med størst diskrepans mellem adgangskvotienten og gennemsnitskarakter. Øverst på listen findes bacheloruddannelserne i design på Designskolen Kolding og Det Kongelige Akademi. Begge uddannelser har adgangskvotienter på 11,5 og var de to uddannelser med højeste adgangskvotient i 2023. Dog er gennemsnitskarakteren på de to uddannelser henholdsvis 8,7 og 9,2, hvilket er betydeligt lavere end adgangskvotienten. Det skyldes, at det er uddannelser, hvor størstedelen af de studerende bliver optaget på baggrund af kvote 2-ansøgninger.
Professionsbacheloruddannelsen til jordemoder optræder flere gange på listen over de ti videregående uddannelser med størst diskrepans mellem adgangskvotient og gennemsnitskarakter
Også blandt universiteternes bacheloruddannelser er der uddannelser, som har en høj adgangskvotient uden at have tilsvarende høj gennemsnitskarakter.
Nedenstående tabel viser de ti akademiske bacheloruddannelser med størst diskrepans mellem adgangskvotienten og gennemsnitskarakteren. Bacheloruddannelsen i psykologi på Syddansk Universitet havde en adgangskvotient på 10,7 ved studieoptaget i 2023, mens gennemsnitskarakteren lå på 9,5. Det er en lavere gennemsnitskarakter end bacheloruddannelsen i kemi ved Københavns Universitet, civilingeniøruddannelsen i kemiteknologi ved Aalborg Universitet og bacheloruddannelsen i nanoscience ved Københavns Universitet – tre uddannelser, som ikke havde nogen adgangskvotient i 2023.
Dette understreger, at høje adgangskvotienter ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at det generelt er studerende med høje karaktergennemsnit, det bliver optaget – og vice versa, at uddannelser med lav eller ingen adgangskvotient generelt optager studerende med lave karaktergennemsnit.
Sådan gjorde vi
Analysen er baseret på data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) tilgået via Danmarks Statistiks forskerservice. Den Koordinerede Tilmelding står bag koordineringen af optagelsen på størstedelen af de videregående uddannelser. Data leveres til Danmarks Statistik af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Der er taget udgangspunkt i studieoptaget 2023. Analysen fokuserer på studerende optaget gennem kvote 1 og kvote 2. Studerende, der er blevet tilbudt en standby-plads, er ikke inkluderet i analysen.
Gennemsnitskarakteren er udregnet som gennemsnittet af karaktergennemsnittet for studerende optaget på en uddannelse. Der er taget udgangspunkt i karaktergennemsnit fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, som der sagsbehandles på ved søgning om optag.
Når der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på en videregående uddannelse, fastsættes en adgangskvotient. Når alle pladserne på uddannelsen er fyldt, fastsættes kvotienten, som dermed bliver det laveste karaktergennemsnit blandt de kvote 1-ansøgere, som tilbydes optag på uddannelsen gennem kvote 1. Adgangskvotienten er således kun udtryk for karaktergennemsnittene blandt ansøgere optaget gennem kvote 1.
En ansøger er kvalificeret, når de opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen (f.eks. at have bestået matematik på A-niveau) og har afsluttet en adgangsgivende ungdomsuddannelse.
