Befolkningen siger ja tak til velfærdsteknologi
Den overvejende del af befolkningen hilser velfærdsteknologi velkommen i ældreplejen. Fire gange så mange er enige som uenige i, at fysiske hjælpemidler er en god ide i ældreplejen. Også selvom det kommer til at erstatte mennesker.
Markedet for velfærdsteknologi er i rivende udvikling, hvor der hele tiden kommer nye løsninger og muligheder til. F.eks. kan personalet på plejehjem monitorere de ældre digitalt, så de kan løse andre opgaver, mens der stadig passes på borgerne.
Anm.: Der er ikke vist "Ved ikke" i figuren. Det er dog medtaget i beregningerne.
Kilde: Wilke og DI
I en omfattende befolkningsundersøgelse med mere end 5.000 respondenter har vi spurgt befolkningen til deres holdning til velfærdsteknologier. Respondenterne er yderst positive overfor anvendelsen af nye teknologier. Vi kan f.eks. se, at der er nogenlunde dobbelt så mange, der er enige som uenige i, at det er i orden at erstatte fysisk monitorering med digital monitorering af plejehjemsbeboere.
Billedet er endnu mere tydeligt, når vi betragter holdningen til digital monitorering på afstand i ældreplejen. Her er det mere end halvdelen, der er enige i, at det er i orden, mens blot en sjettedel, er uenige.
Befolkningen er også meget positiv overfor brugen af andre hjælpemidler. Befolkningen er meget enig i, at hvis teknologierne kan frigøre arbejdskraft, så skal man anvende dem. Det er 60 pct. enige i, mens blot 15 pct. er uenige. Altså fire gange så mange, der er enige.
Graver vi dybere i tallene bag undersøgelsen så ses betydelige forskelle på tværs af aldersgrupper. Når det handler om digital monitorering, er 70+ årige lidt mere positive end de 60-69 årige – og også end gennemsnittet for alle aldre. Det tyder på, at når man er tættere på selve løsningerne, så er man lidt mere positiv. Mod-sat er de ældste dog mindre positive over for digitale hjælpemidler, der kan frigøre arbejdskraft. Der er stadig en stor overvægt, der synes, at det er ok at anvende de digitale hjælpemidler, men det er færre end generelt.
Anm.: Respondenter der har svaret "Hverken eller" og "Ved ikke" er ikke vist på figuren. De er medtaget i beregningerne.
Kilde: Wilke og DI
Hvis man i stedet skeler til uddannelseslængden, så er billedet mere entydigt. I takt med at længden af uddannelsen øges, så stiger enigheden i anvendelsen af velfærdsteknologier også. Især personer med en lang videregående uddannelse er enige i, at det er i orden at skifte til digitale og fysiske hjælpemidler. Uanset hvilket udsnit man ser på, så er der dog stadig flere, der er enige end uenige i, at vi skal anvende digitale og fysiske hjælpemidler, hvis det kan frigøre arbejdskraft.
Anm.: Der er ikke vist alle uddannelsesformer, men de er medtaget i totalen (som er den vandrette streg).
Kilde: Wilke og DI
Sådan har vi gjort
Der er i analysen medtaget resultater fra en befolkningsundersøgelse, som Wilke har foretaget for DI. Undersøgelsen er gennemført som et onlineinterview i Wilkes Webpanel (CAWI) blandt et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år i perioden fra den 26. marts til den 16. april 2024. Der er 5.010 respondenter med i undersøgelsen og data er vejet, så det er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og stemme ved seneste folketingsvalg.
I denne analyse er der taget udgangspunkt i følgende tre spørgsmål
- Det er i orden, at der anvendes flere automatiske digitale monitoreringsværktøjer, der f.eks. holder øje med plejehjemsbeboere, og at det erstatter fysisk monitorering.
- Hvis det kan frigøre hænder andre steder i ældreplejen, vil det være ok for mig at der anvendes flere fysiske hjælpemidler (f.eks. en robotstøvsuger gør rent i stedet for personale).
- Hvis det kan frigøre hænder andre steder i ældreplejen, vil det være ok for mig at blive digitalt monitoreret, f.eks. så personalet på afstand kan holde øje med faldulykker.
I alle tre spørgsmål har respondenterne skulle angive deres enighed ud fra følgende valgmuligheder
- Meget uenig
- Uenig
- Hverken eller
- Enig
- Meget enig
- Ved ikke
