Danske virksomheder gik ikke fri af rentestigninger
Erhvervslivets finansielle udgifter er siden 2022 eksploderet samtidigt med, at beskæftigelsen er vokset til nye rekorder. Det virker paradoksalt. Men de virksomheder, som oplevede det største løft i finansielle udgifter, har faktisk mindsket deres beskæftigelse betydeligt. Især virksomheder med lav soliditet samt byggebranchen er ramt.
Siden starten af 2022 er renterne på nye udlån til virksomheder steget til niveauer, der ikke er set siden finanskrisen i 2008. Mod forventning har dette ikke afspejlet sig i en afmatning af arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er nået rekordhøje niveauer.
Anm.: Lav ændring i finansielle omkostninger er de virksomheder med de 15 pct. laveste procentuelle stigninger, moderat ændring mellem 15 og 85 pct. og høj ændring virksomheder med de 15 pct. højeste stigninger.
Kilde: Regnskabsdata fra Lasso-X og årene 2022 og 2023.
Det kan derfor umiddelbart synes, at rentestigningerne har haft begrænset effekt på beskæftigelsen. Vores analyse viser imidlertid, at dette langt fra er tilfældet.
Ved at analysere regnskaber fra næsten 30.000 virksomheder fra Lasso-X for årene 2022 og 2023, belyser vi, hvordan renteændringer har påvirket erhvervslivet. Når vi dykker ned i tallene, fremkommer betydelige forskelle i beskæftigelsesvækst på tværs af virksomheder. Virksomheder med store stigninger i finansielle udgifter har generelt haft betydeligt lavere beskæftigelsesvækst – endda negativ i nogle tilfælde. Mange virksomheder er derfor ikke undsluppet den dæmpende effekt af rentestigninger. Særligt virksomheder med lav soliditet samt byggebranchen er hårdt ramt.
Hvordan påvirker rentestigninger erhvervslivet?
Rentestigninger kan få stor betydning for mange virksomheder gennem især to kanaler. For det første øger rentestigninger omkostningen ved investeringer samt virksomhedens finansielle omkostninger på eksisterende gæld. For det andet mindsker rentestigninger den private efterspørgsel, da en større del af forbru-gernes indkomst går til renteudgifter og afkastet på opsparing stiger.1
Selvom rentestigningerne på nye udlån begyndte allerede i andet kvartal af 2022, var det først mod slutningen af 2022 og især i løbet af 2023, at renten på eksisterende udlån steg markant. Denne rentestigning, der primært slog igennem i 2023, afspejles i virksomhedernes gennemsnitlige finansielle udgifter pr. ansat. Fra 2021 til 2022 steg de gennemsnitlige finansielle udgifter pr. ansat med ca. 3.000 kr., sammenlignet med en stigning på næsten 24.000 kr. pr. ansat fra 2022 til 2023.
I samme periode voksede beskæftigelsen på tværs af virksomheder i gennemsnit med 2,5 pct. Dog var der betydelige forskelle i beskæftigelsesvæksten afhængigt af ændringen i virksomhedens finansielle omkostninger: Virksomheder med en lav ændring i finansielle omkostninger havde en vækst i beskæftigelsen på i gen-nemsnit 6,4 pct., mens virksomheder med en stor stigning i de finansielle udgifter kun havde et gennemsnitligt fald i beskæftigelsen på 0,4 pct. Virksomhedernes regnskaber indikerer således, at stigningen i finansielle udgifter har en betydelig indflydelse på beskæftigelsen.
Anm.: Udviklingen i finansielle udgifter pr. ansat samt den gennemsnitlige rente på eksisterende udlån til erhvervslivet.
Kilde: Finansielle omkostninger fra regnskabsdata fra Lasso-X i perioden 2018-2023 samt udlånsrente fra Nationalbanken, DNRUUM.
Virksomheders soliditet afgørende for respons til rentestigninger
Gældsudsatte virksomheder forventes at blive hårdest ramt af rentestigningerne. Disse virksomheder har en lav soliditetsgrad, hvilket betyder, at egenkapitalen udgør en begrænset andel af finansieringen af deres aktiver. En lav soliditetsgrad indebærer derfor, at en stor del af virksomhedernes aktiver er finansieret med ekstern gæld.
Virksomheder med en meget lav soliditetsgrad (under 10 pct.), der oplevede en høj procentvis stigning i deres finansielle udgifter fra 2022 til 2023, havde et fald i beskæftigelsen på 1,4 pct. Til sammenligning havde virksomheder med meget høj soliditetsgrad (over 50 pct., og dermed lav gæld) og høj stigning i finansielle udgifter en positiv beskæftigelsesvækst på 0,7 pct. Det er derfor primært de dårligst polstrede og mest gældsudsatte virksomheder, der er negativt påvirket af stigningen i finansielle udgifter.
Dette bekræftes gennem en regressionsanalyse i faktaboksen, ”Sådan har vi gjort – regressionsanalyse” sidst i dokumentet.
Virksomheder med lav soliditetsgrad, der oplevede en stigning på 1 procentpoint i deres effektive rente, reducerede som reaktion deres beskæftigelse med 1,4 pct. Blandt virksomheder med meget høj soliditetsgrad var faldet i beskæftigelsen som følge af rentestigningen kun 0,3 pct., hvilket bekræfter, at rentestigninger primært påvirker virksomheder med lav soliditet.
Anm.: Lav ændring i finansielle omkostninger er de virksomheder med de 15 pct. laveste procentuelle stigninger, moderat ændring mellem 15 og 85 pct. og høj ændring virksomheder med de 15 pct. højeste stigninger. Meget lav soliditetsgrad er under 10 pct., lav mellem 10-30 pct., høj mellem 30-50 pct. og meget høj over 50 pct.
Kilde: Regnskabsdata fra Lasso-X i årene 2022-2023.
Stigende finansielle udgifter påvirker ikke kun virksomhedernes beskæftigelsesvækst, men har også betydelig indflydelse på deres driftsresultat, dvs. resultat før finansielle udgifter og skatter. For virksomheder med høj eller meget høj soliditetsgrad havde ca. 20 pct. et negativt driftsresultat, og ændringer i finansielle udgifter har kun marginal betydning for denne andel. For virksomheder med lav soliditet er finansielle udgifter derimod af stor betydning for driftsresultatet. Blandt virksomheder med meget lav soliditetsgrad og stor stigning i finansielle udgifter havde næsten 40 pct. et negativt driftsresultat, sammenlignet med 32 pct. for virksomheder med lav soliditetsgrad og lav ændring i finansielle udgifter. Betydeligt flere virksomheder med lav soliditet er derfor pressede af høj gæld, negativt driftsresultat og store stigninger i finansielle omkostninger pr. ansat.
Anm.: Lav ændring i finansielle omkostninger er de virksomheder med de 15 pct. laveste procentuelle stigninger, moderat ændring mellem 15 og 85 pct. og høj ændring virksomheder med de 15 pct. højeste stigninger. Meget lav soliditetsgrad er under 10 pct., lav mellem 10-30 pct., høj mellem 30-50 pct. og meget høj over 50 pct.
Kilde: Regnskabsdata fra Lasso-X i årene 2022-2023.
At primært virksomheder med lav soliditetsgrad påvirkes af rentestigningerne, er i tråd med svarene fra DI’s virksomhedspanel tilbage i juni 2022. De virksomheder, der tilkendegav, at de enten ville blive presset på likviditeten, have sværere ved at optage gæld eller forventede stigende finansielle udgifter, havde generelt en betydeligt lavere soliditetsgrad. Alle disse tre faktorer må forventes at have en negativ effekt på beskæftigelsesvæksten. Vanskeligheder med at skaffe lånefinansiering kan for eksempel mindske investeringerne i nye maskiner og de dertilhørende ansatte.
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige soliditetsgrad for de virksomheder, som har svaret ja/nej på spørgsmålet. I figuren indgår ikke virksomheder, der har svaret "ved ikke".
Kilde: Lasso-X regnskaber fra 2021 og DI's Virksomhedspanel, 371 besvarelser i juni 2022. Figur fra DI-analysen
Finansielle udgifter stiger for alle – men af forskellige årsager
Virksomhedens finansielle omkostninger (pr. ansat) kan enten stige som følge af en stigning i deres effektive rente, eller fordi de har optaget mere gæld (pr. ansat).2 På tværs af alle soliditetsgrupper har de finansielle omkostninger været stigende fra 2022 til 2023, men af forskellige årsager. Virksomheder med lav soliditet har oplevet de største stigninger i deres effektive renter, mens deres gæld pr. ansat er forblevet relativt stabil. Virksomheder med høj soliditetsgrad har derimod kun haft en mindre stigning i den effektive rente, men har optaget mere gæld. Dette stemmer overens med svarene fra virksomhedspanelet, hvor virksomheder med lav soliditet tilkendegav, at de vil få sværere ved at skaffe lånefinansiering.
Anm.: Lav ændring i finansielle omkostninger er de virksomheder med de 15 pct. laveste procentuelle stigninger, moderat ændring mellem 15 og 85 pct. og høj ændring virksomheder med de 15 pct. højeste stigninger. Meget lav soliditetsgrad er under 10 pct., lav mellem 10-30 pct., høj mellem 30-50 pct. og meget høj over 50 pct. Effektiv rente defineret som finansielle udgifter relativt til samlet gæld. Samlet gæld dækker kortsigtet og langsigtet gæld.
Kilde: Regnskabsdata fra Lasso-X i årene 2022 og 2023.
Virksomheder med lav soliditet betaler altså ikke blot højere renter, men har også oplevet den største stigning i effektive renter fra 2022 til 2023. Virksomheder med lav soliditet har en gældsstruktur, der er mere eksponeret overfor rentestigninger. Blandt virksomheder med lav soliditet er i gennemsnit næsten 60 pct. af gælden udeståender i banker og realkreditinstitutter, sammenlignet med 40 pct. blandt virksomheder med meget høj soliditet.
Især byggeriet er meget påvirket af stigninger i finansielle ud-gifter
Rentestigninger påvirker især investeringerne ved at øge omkostningerne ved ekstern finansiering.3 Nye investeringer i byggeriet er ofte gældstunge, hvilket afspejles i en gennemsnitlig soliditetsgrad på cirka 35 procent i byggeriet mod næsten 40 procent i industrien. Samtidigt påvirkes byggeriet ekstra på efterspørgselssiden, idet forbrugerne er afhængige af lånefinansiering. Byggeriet er derfor særligt følsomt over for rentestigninger.
Virksomheder i byggeriet havde i gennemsnit en lavere vækst i beskæftigelsen (1,6 pct.) end virksomheder i industrien (2,6 pct.) og servicebranchen (2,7 pct.). De byggevirksomheder, som oplevede en stor stigning i de finansielle udgifter, mindskede deres beskæftigelse betydeligt med 1,8 pct., mod tæt på nulvækst i beskæftigelsen i industrien og servicebranchen. Den store forskel på tværs af industrier er især udtalt blandt virksomheder med lav soliditet.4
Anm.: Lav ændring i finansielle omkostninger er de virksomheder med de 15 pct. laveste procentuelle stigninger, moderat ændring mellem 15 og 85 pct. og høj ændring virksomheder med de 15 pct. højeste stigninger.
Kilde: Regnskabsdata fra Lasso-X i årene 2022-2023.
Metode
For yderligere info omkring hvordan vi har gjort i forbindelse med udvælgelse af data og i forhold til regressionsanalyse, venligst download pdf.
Fodnoter
- Se f.eks. analyserne fra Nationalbanken, Bonin mfl., 2024, "The corporate investment channel of monetary policy in Denmark" samt Andersen mfl., 2024, "Effekter af penge-politiske rente-forhøjelser".
- Den effektive rente defineres som finansielle omkostninger relativt til samlet gæld.
- Se f.eks. analysen fra Nationalbanken, Bonin mfl., 2024, "The corporate investment channel of monetary policy in Denmark".
- Resultater for forskellige soliditetsgrupper er ikke vist her, men er tilgængelige efter forespørgsel.
