Danske virksomheders investeringer i USA sætter rekord
Danske virksomheder har investeret for 300 milliarder kroner i USA. Der er en stigende interesse for det amerikanske marked, mens EU-lande bliver fravalgt, når virksomhederne placerer deres investeringer. Svækket europæisk konkurrenceevne sender investeringer over Atlanten.
Danske virksomheder har skruet kraftigt op for investeringerne i USA. Investeringerne i USA har kurs mod 300 milliarder kroner her i 2024. Der har omvendt ikke været fremgang i de amerikanske investeringer i Danmark over de seneste 20 år.
Anm.: Beholdningen af investeringer er i 2023 og 2024 fremskrevet med strømmen af transaktioner.
Kilde: Nationalbanken og DI
Danske virksomheder har også fået flere ansatte på datterselskaber i USA. I 2022 steg antallet af ansatte på danske datterselskaber i USA til 86.500. Der er dobbelt så mange ansatte på danske datterselskaber i USA som på amerikanske datterselskaber i Danmark. Antallet af ansatte på amerikanske datterselskaber i Danmark har ligget meget stabilt på knap 40.000 over de seneste ti år.
Kilde: Danmarks Statistik
USA’s betydning for danske virksomheders investeringer og eksport er steget mere end danske virksomheders udenlandske engagement samlet set. Både de direkte investeringer i USA og eksporten til det amerikanske marked er steget fra at udgøre ca. ti procent af det samlede udenlandske engagement i 2016 til nu ca. 16 procent.
USA har siden 2020 været Danmarks absolut største eksportmarked. Danske virksomheder har over det seneste år solgt varer og tjenester for mere end 300 milliarder kroner på det amerikanske marked. USA er det første land, der på et år bruger mere end 300 milliarder kroner på danske produkter.
Anm.: Beholdningen af investeringer i USA er i 2023 og 2024 fremskrevet med strømmen af transaktioner.
Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og DI
Danske virksomheders investeringer i USA har for alvor taget fart efter 2016. Fra 2017 til 2022 er danske virksomheders beholdning af direkte investeringer i USA steget med 150 procent, mens de i samme periode er faldet en smule i EU.
Kilde: Danmarks Nationalbank
Der har de seneste 6-7 år været en stigende interesse for at investere i USA. Amerikanerne har haft fokus på at trække investeringer og aktivitet til USA, blandt andet med Trumps skattereform fra 2017, The Tax Cuts and Jobs Act, der som bare et element sænkede selskabsskatten fra 35 pct. til 21 pct. Biden har siden hævet selskabsskatten lidt igen, men har omvendt fået gennemført tre store investeringspakker, The Chips and Science Act, The Infrastructure Investment and Jobs Act og senest Inflation Reduction Act. Alle tre stykker lovgivning indeholder skattemekanismer, der tilskynder til øgede investeringer i USA.
Dertil har der været en generel tendens til at flytte produktionen tættere på salget for at få kortere forsyningskæder. Denne udvikling har fået mere fart i USA - ikke mindst i kølvandet på COVID-19. Endelig har det amerikanske marked vokset sig større og større for danske virksomheder, og mange særligt store danske virk-somheder har gennem opkøb af amerikanske virksomheder givet sig selv en større tilstedeværelse i USA.
Europæiske investeringer søger mod USA
USA ser ud til at vinde kampen om virksomhedernes interesse. Det er en udbredt europæisk tendens, at investeringerne søger mod USA. Fra 2016 til 2023 er de europæiske direkte investeringer i USA steget med 50 procent. I samme periode er de amerikanske virksomheders direkte investeringer i EU blot steget med lidt over ti procent.
Kilde: Bureau of Economic Analysis (BEA)
De samlede direkte investeringer i USA er steget kraftigt over de seneste 5-6 år, mens de samlede indgående investeringer i EU har stået stille i samme periode. EU ser ud til at have svært ved at tiltrække investeringer fra udlandet.
Anm.: Den årlige beholdningsstatistik er fremskrevet med strømstatistikken.
Kilde: OECD og DI
Den svækkede interesse for at investere i EU bliver bekræftet af Business Europe’s Reform Barometer fra marts 2024, hvori næsten halvdelen af respondenterne angiver, at investeringsklimaet er blevet forringet, mens kun lidt over ti procent ser det som forbedret over det seneste år.
Igennem en længere periode har europæiske industrivirksomheder samtidig oplevet deres konkurrenceevnemæssige position blive forringet i forhold til markederne uden for EU.
Anm.: Europæiske industrivirksomheders vurdering af deres konkurrencemæssige position på markederne uden for EU. Negative værdier angiver en forværring over de seneste tre måneder.
Kilde: Macrobond
En stor del af de danske virksomheder oplever, at deres udenlandske konkurrenter over de seneste to år har fået forbedret deres vilkår relativt til dem selv. Det er 40 procent af virksomhederne, som vurderer, at konkurrenter fra USA har fået bedre vilkår. Det er de danske virksomheders vurdering, at der også i de kommende år vil være et skred over mod bedre vilkår til deres udenlandske konkurrenter1.
Fodnoter
- Kilde: Dansk Industri "Danske rammevilkår er under pres fra udlandet", februar 2024.
