Trods rekordhøje overnatningstal har mange turismevirksomheder faldende indtjening
Selv om 2023 bød på et rekordhøjt antal turister i Danmark, er bundlinjen i 2023 gået tilbage hos mange turismevirksomheder. Der er dog stor variation på tværs af brancher og størrelsesgrupper, og de fleste tjener fortsat flere penge end før coronaperioden. 40 procent af branchens virksomheder fik underskud i 2023.
En typisk virksomhed i det danske turisme- og oplevelseserhverv havde i 2023 et overskud på 21.300 kr. pr. ansat, så halvdelen af turismevirksomhederne tjente mindre end 21.300 kr., mens den anden halvdel tjente mere.
Det er en tilbagegang på 7.000 kr. i forhold til 2022. Indtjeningen ligger dog fortsat noget højere end niveauet før corona, hvor den typiske turismevirksomhed tjente omkring 18.000 kroner 1, men det skal bemærkes, at tallene ikke er korrigeret for den inflation, der har været i den mellemliggende periode. I mange varegrupper vendt mod turister har prisstigningerne været højere end inflationen i de generelle forbrugerpriser.
Tilbagegangen i 2023 sker til trods for, at turismen i Danmark i en vis forstand satte rekorder i 2022 og 2023. Først satte 2022 rekord i antal overnatninger i Danmark med 63,6 millioner, og i 2023 blev rekorden akkurat slået med 63,7 millioner overnatninger. Men den lille stigning i antallet af turister i Danmark i 2023 målt på overnatninger er ikke smittet af på alle dele af turismeerhvervet.
Turismeerhvervet omfatter også restauranter, attraktioner mv., der også henter indtjening på bl.a. endagsturister, så overnatninger er ikke et fuldt dækkende mål for turismen i Danmark. Men overnatningsstederne er den af turismeerhvervets seks underbrancher 2, der i 2023 har oplevet størst tilbagegang. Branchen gik fra et resultat pr. ansat på 66.000 kroner i 2022 til 34.000 kroner i 2023.
Overnatningsstedernes tilbagegang kan virke paradoksal i lyset af de rekordmange overnatninger. Overnatningsrekorden er dog især drevet af en fremgang i en mindre del af landet, nemlig Region Hovedstaden, samt af en kraftig vækst i overnatningstallene i lavsæsonen. Og selv om tilbagegangen i overnatningsstedernes driftsmæssige resultat går igen i alle dele af landet, er den mindre udtalt i hovedstadsområdet end i resten af landet. Imens det typiske overnatningssted i Region Hovedstaden gik fra et resultat på 35.000 kroner pr. ansat i 2022 til 24.000 kroner i 2023, er resultatet på et typisk overnatningssted i resten af landet mere end halveret fra 79.000 kroner til 37.000 kroner. Uden for hovedstadsområdet har der da også været en mindre tilbagegang i antallet af overnatninger fra 2022 til 2023.
Turistattraktionerne, der var den underbranche, der kom svagest ud af 2022, har omvendt oplevet en fremgang i 2023. Den typiske turistattraktion tjente i 2023 22.000 kr. pr ansat, hvilket er en fordobling fra et lavt 2022-niveau og lidt over 2019-niveauet. Attraktionerne, der bl.a. dækker museer, forlystelsesparker, sportsklubber og sportsanlæg, ligger dermed pænt i midterfeltet af turisme-virksomhederne. Også luftfarten, hvor den typiske virksomhed i 2022 havde et mindre underskud, er igen tilbage med sorte tal på bundlinjen 3.
Især de mindre virksomheder har tabt terræn
Tilbagegangen i turismevirksomhedernes indtjening er primært drevet af de mange små virksomheder i branchen. I den typiske lille turismevirksomhed med mindre end 10 ansatte er indtjeningen pr. ansat faldet fra 25.000 kroner i 2022 til 14.000 kroner i 2023. Bundlinjen i de mindste virksomheder ligger dermed en anelse lavere end i årene op til pandemien. I de lidt større turismevirksomheder med 11-50 ansatte er der tale om et mindre fald i indtjeningen fra 39.000 til 36.000 kroner pr. ansat, som dog fortsat er noget højere end niveauet før corona.
Omvendt er de større turismevirksomheder med mere end 50 ansatte gået frem. Fra 2022 til 2023 er driftsresultatet pr. ansat steget fra 39.000 til 45.000 kroner for den typiske turismevirksomhed med mere end 50 ansatte. Det er langt højere end niveauet før corona, der var i omegnen af 27.000 kroner. Forskellen på indtjeningen hos de største og de mindste virksomheder i turismeerhvervet er således vokset betragteligt sammenlignet med perioden før corona.
Målt på driftsresultat pr. ansat satte det samlede turismeerhverv rekord i 2021, hvor en typisk turismevirksomhed tjente 31.400 kr. pr. ansat. Siden da er indtjeningen faldet med næsten en tredjedel. Resultaterne i 2020 og 2021 er dog kraftigt påvirket og skævvredet af COVID19 – både på grund af restriktioner og kompensation. I 2021 betød coronarestriktioner store forskelle på indtje-ningsmulighederne turismevirksomhederne imellem. Op til højsæsonen i 2021 blev en del restriktioner i turismeerhvervet ophævet. Brancher, der ikke var påvirkede af restriktioner i højsæsonen, nød godt af et stort antal indenlandske turister med et stort opsparet behov for besøg på restauranter og attraktioner oven på coronanedlukningerne. Og i de perioder, hvor turismeerhvervet var påvirket af restriktioner, bidrog forskellige statslige kompensationsordninger til at holde hånden under driftsresultatet.
Flere underskud i turismeerhvervet
Den faldende indtjening i den samlede gruppe af turismevirksomheder betyder også, at flere af virksomhederne fik underskud i 2023 sammenlignet med de foregående år. I alt havde 40 pct. af virksomhederne i turismeerhvervet underskud i 2023, hvilket i de senere år kun er overgået af coronaåret 2020.
Andre virksomheder oplevede så svage overskud, at overskuddet ikke kunne dække udgifterne til renter. I godt hver fjerde virksomhed i turismeerhvervet var renteomkostningerne i 2023 så høje, at det kombineret med en høj gæld gjorde virksomheden finansielt presset. Denne andel overgås i nyere tid kun af coronaåret 2020, hvor 32 pct. var finansielt pressede.
Stigningen i andelen af finansielt pressede virksomheder i turismeerhvervet skyldes først og fremmest, at virksomhedernes bundlinje er gået tilbage i 2023. Dermed har mange virksomheder et mindre overskud til rådighed til at betale de finansielle omkostninger. De finansielle omkostninger er i sig selv nogenlunde uændrede i 2023 i forhold til 2022, når de ses i forhold til den samlede gæld i turismevirksomhederne. Rentestigninger var med til at øge de finansielle omkostninger i 2022, men de ligger fortsat på et lavere niveau end i 2017-18.
Samtidig med, at de finansielle omkostninger i procent af de samlede aktiver har været stabile, udgøres de samlede aktiver i stigende grad af egenkapital. Den typiske turistvirksomhed har sænket gælden fra omkring 74 pct. i årene 2017-19 til 70 pct. i 2023. Selv om gældsandelen er faldende, er der dog fortsat tale om en høj andel, og i 2023 havde 24 pct. af virksomhederne i turismeerhvervet så høj en gæld, at gælden oversteg de samlede aktiver, således at virksomhedens egenkapital blev negativ.
Sådan har vi gjort
Vi har hentet årsregnskaber for perioden 2017-2023 fra Lasso X. Vi betragter kun virksomheder, der har eksisteret i hele perioden 2019-23, og som har indleveret et 2023-regnskab til Erhvervsstyrelsen. Data er hentet den 29. juli 2024. Fristen for at indberette årsrapporter er op til 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Afgrænsningen betyder derfor, at der sker en del frasortering af især virksomheder med forskudte regnskabsår, der afsluttes mellem 1. januar og 30. april.
Der ses bort fra virksomheder med regnskabsår på kortere end 365 dage eller længere end 366 dage samt fra virksomheder uden ansatte. Der indhentes ét regnskab pr. cvr-nummer. Indregningen af butikskæder i analysen afhænger dermed af virksomhedskonstruktionen i den enkelte kæde.
I alt indgår 6.510 virksomheder i analysen. Turisme- og oplevelseserhvervet er defineret ud fra følgende DB07-branchekoder, der tager afsæt i Visit Denmarks årlige statusanalyser af turismeerhvervet, dog med branchen Luftfart for sig:
Turistattraktioner, i alt 1.057 virksomheder
91.01.10 Biblioteker
91.01.20 Arkiver
91.02.00 Museer
91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner
91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater
92.00.00 Lotteri- og anden spillevirksomhed
93.11.00 Drift af sportsanlæg
93.12.00 Sportsklubber
93.13.00 Fitnesscentre
93.19.00 Andre sportsaktiviteter
93.21.00 Forlystelsesparker o.l.
93.29.10 Lystbådehavne
93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter
Luftfart, i alt 48 virksomheder
51.10.10 Ruteflyvning
51.10.20 Charter- og taxiflyvning
Overnatningssteder, i alt 816 virksomheder
55.10.10 Hoteller
55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme
55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold
55.30.00 Campingpladser
55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter
68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.
Rejseservice, i alt 476 virksomheder
79.11.00 Rejsebureauer
79.12.00 Rejsearrangører
79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Restauranter mv., i alt 3.226 virksomheder
56.10.10 Restauranter
56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
56.21.00 Event catering
56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed
56.30.00 Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
Andre transportvirksomheder, i alt 917 virksomheder
49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog
49.31.10 Rutebuskørsel, by- og nærtrafik
49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner
49.32.00 Taxikørsel
49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport
50.10.00 Sø- og kysttransport af passagerer
50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje
52.21.30 Drift af betalingsveje, -broer og -tunneler
77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer
Fodnoter
- Data omfatter kun virksomheder, der har eksisteret siden 2019. Frasorteringen af ophørte virksomheder kan også medvirke til at trække driftsresultaterne opad.
- Se faktaboksen Sådan har vi gjort for en udførlig beskrivelse af analysens branchedækning.
- Det skal noteres, at der i luftfarten indgår væsentligt færre virksomheder end i de øvrige underbrancher, hvorfor tallene her i højere grad er følsomme over for enkelte virksomheders driftsresultat.