Dyk i globale renter hæver dansk vækst i 2025 og 2026

Inflationen er kommet godt ned, og der er derfor udsigt til rentesænkninger. Markedet forventer større rentesænkninger end lagt til grund i mange prognoser. Bliver renterne sat hurtigere ned end ventet, vil det løfte aktiviteten i dansk økonomi med over ½ procent i både 2025 og 2026.

Den lavere inflation styrker købekraften, hvilket, sammen med lavere renter, vil sætte mere fart på privatforbruget, men det er især investeringer, som får et løft af de la-vere renter. Eksporten stiger samtidig som følge af en tilsvarende gunstigere udvikling i efterspørgslen i udlandet. 

Får vi derimod højere inflation, så renterne må sættes op igen, stik imod forventningerne, så vil det give en kraftig svækkelse af aktiviteten i dansk økonomi. Sættes renterne op hen over vinteren og holdes højt hele vejen igennem 2025, så vil aktiviteten i dansk økonomi i 2026 være knap 2½ procent lavere end ventet i hovedforløbet. Aktivitetstabet svarer til væksten i BNP i 2023. Scenarierne er kort beskrevet i faktaboksen på sidste side.

Justeringer af pengepolitikken vil give tilsvarende udslag i udviklingen på arbejdsmarkedet. En større lempelse af pengepolitikken kan løfte beskæftigelsen i Danmark med yderligere ca. 5.000 personer i både 2025 og 2026. Får vi derimod en ny stramning af pengepolitikken, vil det isoleret set svække beskæftigelsen i Dan-mark med over 25.000 personer over de næste par år. 

Klare forventninger om lavere renter 

Det er den klare forventning, og dermed også hovedforløbet i prognosen fra Oxford Economics, at både den europæiske (ECB) og amerikanske centralbank (FED) sætter de pengepolitiske renter ned. Spørgsmålet er mere hvor meget og hvor hurtigt. 

Ifølge både hovedforløbet og det optimistiske scenarie med store rentesænkninger vil FED sænke renten i september. Markedet er også helt overbevist om, at FED sænker renten i september. Det store spørgsmål er blot, om renten sænkes med 0,25 eller 0,5 procentpoint. For en måned siden lå markedsforventningerne tættest på hovedforløbet, men nu er forventningerne til den pengepolitiske rente i USA ifølge CME Group FedWatch tættest på det optimistiske scenarie med mange store rentesænkninger. Får markedet ret, vil de kommende år byde på lidt højere vækst end skønnet i hovedforløbet fra Oxford Economics prognose. Og det vil som vist i ovenstående beregninger smitte positivt af på væksten i Danmark.

Det vil være en overraskelse, hvis pengepolitikken bliver strammet over det kommende år. Vi har dog over de seneste par år fået et par negative overraskelser, hvilket har medført, at renten slet ikke er faldet lige så hurtigt som tidligere skønnet. 

Inflationen er kommet ned og forventes at være relativt stabil i årene, der kommer. Men der er stadig et par usikkerhedsmomenter, som kan føre til, at den ventede lempelse af pengepolitikken udebliver, og renten måske ligefrem sættes op.

Servicepriserne stiger fortsat i et alt for hurtigt tempo. Servicepriserne i eurozonen er steget med lidt mere end fire procent over det seneste år, mens den amerikanske serviceinflation er tæt på fem procent. Der er stadig ikke klare tegn på, at serviceinflationen er på vej ned på et normalt niveau. 

Der har over det seneste år været ro på vareinflationen. Det er dog værd at bemærke, at priserne på industrielle råvarer er steget med 10 procent over det seneste år, mens fragtraterne samtidig er skudt kraftigt i vejret siden nytår.

På trods af fortsat høj serviceinflation og stigende fragtrater så forventes inflationen umiddelbart ikke at tiltage i de kommende år. Hovedscenariet i prognosen fra Oxford Economics peger på aftagende inflation i både eurozonen og USA, hvilket også er forventningerne hos ECB og FED. Markant lavere energi- og råvarepriser end i 2022 og starten af 2023 vil sammen med aftagende lønstigninger mindske presset på inflationen. På tværs af dansk erhvervsliv er det også forventningen, at priserne bliver holdt i ro i den kommende tid. 

Scenariet med lavere renter i denne analyse er baseret på, at rentesænkningerne er forårsaget af, at inflationen aftager mere end ventet. Bliver renterne sat ned på grund af en massiv afmatning i verdensøkonomien er effekterne på dansk økonomi mere negative som følge af lavere vækst på eksportmarkederne.

Faktaboks: Sådan har vi gjort

Beregningerne i denne analyse er foretaget på Oxford Economics Global Economic Model. Modellen fra Oxford Economics er en global model, der inkluderer de indbyrdes økonomiske sammenhænge på tværs af lande. Modellen inkluderer hvordan et stød til økonomien i eksempelvis USA påvirker dansk økonomi direkte, men også indirekte via effekter på andre markeder.

I denne analyse har vi set på effekterne på dansk økonomi af Oxford Economics to scenarier for udviklingen i pengepolitikken i den amerikanske og europæiske centralbank. De to scenarier er kort beskrevet her:

Store rentesænkninger sfa. sejr over inflationen (inflation victory):
Kerneinflationen falder mere end forventet. I starten af 2025 ligger kerneinflationen 0,3-0,4 procentpoint lavere end forventet i hovedforløbet. FED og ECB sænker renten 25 basispunkter mere per kvartal over det næste års tid. I hovedforløbet er det forventet, at FED sænker renten med 100 basispunkter over det næste år, mens renten sættes ned med 200 basispunkter i dette positive scenarie. FED kommer med flest rentesænkninger, hvilket presser dollaren ned med 2 procent.

Høje renter i en længere periode (higher for longer interest rates):
Kerneinflationen ligger 0,5 procentpoint højere end ventet i hovedforløbet i starten af 2025, hvilket fører til højere inflationsforventninger. Uroen i Mellemøsten får olieprisen til at stige med yderligere 9 dollars pr. tønde. FED og ECB hæver de pengepolitiske renter i 4. kvartal 2024 og 1. kvartal 2025. I hovedforløbet er det forventet, at FED sænker renten med 100 basispunkter over det næste år, mens renten sættes øges med 50 basispunkter i dette negative scenarie.

FED’s rente fra de to scenarier og hovedforløbet er vist i figuren på side 3.