Handelskrige kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr.

Truslen om handelskrig har skabt øget usikkerhed i de senere år. Uanset udfaldet af valget i USA er det overvejende sandsynligt, at handelskrigene mellem USA og Kina samt EU vil fortsætte, men i hvor udbredt grad er usikkert. DI har derfor udarbejdet beregninger for at vurdere de potentielle konsekvenser for dansk økonomi.

Modelberegningerne  viser, at en handelskrig i hård skala, som Trump har bragt på banen, kan koste Danmark op mod 85 mia. kr. og resultere i 30.000 færre beskæftigede. Hvis handelskrigen i stedet fortsætter i samme skala som under Bidens administration, vil det koste Danmark op mod 18 mia. kr. og mindske beskæftigelsen med ca. 6.000 personer. Omfanget af en potentiel handelskrig kan derfor gå hen og have stor betydning for dansk økonomi i årene fremover.

DI anvender Oxford Economics’ globale konjunkturmodel til at analysere de økonomiske konsekvenser af handelskrigene. Modellen tager højde for alle lande i verden og deres indbyrdes handelsforbindelser. Det gør det muligt at vurdere, hvordan ændringer i toldsatser påvirker Danmark direkte og indirekte via andre lande under en række antagelser, jf. nedenfor og ”Sådan har vi gjort” til sidst i analysen.

Handelskrig i hård skala mindsker dansk økonomi betydeligt 

DI har analyseret to mulige scenarier baseret på, hvad der har været bragt op under valgkampen.¹  Scenarierne varierer i omfang: Det hårde scenarie indebærer universelle toldstigninger, mens det bløde scenarie fokuserer på målrettede varer. I begge scenarier gengældes der fra EU og Kinas side ved at indføre højere toldsatser på varer fra USA. Det hårde scenarie kan tolkes som en gennemførelse af Trumps foreslåede politik, mens det bløde scenarie i højere grad viderefører Bidens administrations nuværende linje.

I det hårde scenarie, hvor der indføres markante toldstigninger, f.eks. 10 procent på import fra EU og 60 procent på varer fra Kina, viser beregningerne, at dansk BNP vil svækkes med op mod 85 mia. kr., og beskæftigelsen svækkes med 30.000 personer.²  Det skal ses i forhold til grundforløbet, hvor toldsatserne holdes uæn-dret. Svækkelsen skyldes især et lavere privatforbrug, da højere priser på amerikanske varer dæmper forbrugernes købekraft. Samtidig mindskes investeringslysten på grund af de mere dystre udsigter for dansk økonomi.

I det bløde scenarie, hvor der i stedet hæves toldsatser på udvalgte varer, er effekten på dansk økonomi langt mindre udbredt. Stigende toldsatser på import af udvalgte varer fra EU og Kina mindsker dansk økonomi i 2028 med 18 mia. kr. samt beskæftigelsen med 6.000 personer.

Handelskrigene har betydelige afledte effekter på kort sigt. Som følge af handelskrigene antages forbrugertilliden i det hårde scenarie at falde tilsvarende en tredjedel af faldet under finanskrisen. Samtidigt skønnes både FED og ECB at blive mere tilbageholdende med at mindske renterne af frygt for øget inflation. På kort sigt vil det have betydelige negative effekter på dansk såvel som global økonomi.

Når forbrugertilliden og renterne på længere sigt returnerer til et neutralt niveau, forventes økonomien at stabilisere sig. Dog forventes det, at den reducerede globale handel vil mindske produktiviteten, hvilket også vil påvirke dansk produktion negativt på den længere bane.

Fald i dansk BNP skyldes primært handelskrig mellem USA og Kina

Når de to handelskonflikter (EU vs. USA og Kina vs. USA) betragtes hver for sig, er det især handelskrigen mellem Kina og USA, der vil have store konsekvenser for Danmark. I det hårde scenarie står Danmark til at miste op mod 53 mia. kr. i BNP i 2028. Ved handelskrig mellem USA og EU vil BNP i stedet mindskes med 32 mia. kr. 

Det kan virke paradoksalt, at en handelskrig mellem USA og Kina er værre for Danmark end en mellem USA og EU. Dette skyldes primært to faktorer. For det første vil kinesiske virksomheder, når toldsatserne på deres eksport til USA stiger, rette deres varer mod andre markeder, især EU. Da 17 procent af Kinas eksport går til USA, vil store mængder af varer søge nye markeder, hvilket øger konkurrencen for europæiske og danske virksomheder. Det vil presse danske virksomheder i Danmark samt på eksportmarkederne. For det andet involverer konflikten mellem USA og Kina langt større ændringer i toldsatser end USA-EU konflikten. Det er ikke utænkeligt, at mindre drastiske midler bliver taget i brug, og der i stedet sker en forøgelse af toldsatser på udvalgte varer, f.eks. elbiler, aluminium og stål, der alle har oplevet stigende toldsatser under Biden.

America First agendaen virker efter hensigten

Handelskrige skader som udgangspunkt alle parter involveret i konflikten. Højere toldsatser i USA vil øge priserne for forbrugerne og gøre det dyrere for virksomheder at købe nødvendige varer fra udlandet. Samtidig rammer det lande, der eksporterer til USA og nu underlægges en højere told. Alligevel kan nogen se fordele i handelskrige, fordi de forbedrer amerikanske virksomheders kon-kurrenceevne på hjemmarkedet ved at gøre udenlandske varer relativt dyrere. Desuden reduceres USA’s handelsunderskud. Men netto reduceres velstanden i USA og i særlig grad den ”almindelige amerikaner”, som bliver ramt af betydeligt højere priser.

Globalt dæmper handelskrige mellem USA, EU og Kina økonomien. Danmark rammes særligt hårdt som en lille, åben økonomi med mange eksportafhængige arbejdspladser. I EU lider især Tyskland under øget kinesisk eksport, hvilket svækker deres betalingsbalance. 

USA vil på kort sigt være udsat for en svækkelse af BNP på over 3 procent i 2026-2027 i det hårde scenarie. I scenariet tilpasser landet gradvist deres handelsmønstre frem mod 2029, hvilket medfører en mere begrænset svækkelse på langt sigt. Kina rammes derimod hårdere på længere sigt med en svækkelse af BNP på næsten 3 procent, især på grund af faldende investeringer. De manglende afsætningsmuligheder for kinesisk produktion gør, at der samlet skal investeres mindre.

Handelskrige rammer de lande hårdest, der er mest åbne for international handel. USA, med en relativt lukket økonomi, hvor eksport og import kun udgør henholdsvis 12 procent og 15 procent af BNP, mærker mindre langsigtet skade. I kontrast er Danmark, hvor eksport og import udgør 69 procent og 52 procent af BNP, meget mere sårbar. De fleste EU-lande står i en lignende situation.

En af Trumps hovedbegrundelser bag de øgede toldsatser er at mindske USA’s handelsunderskud. Toldpolitikkerne er succesfulde i den henseende. Dette sker dog på bekostning af flere andre regioner i verden, herunder EU, som oplever øget import fra Kina, og Latinamerika, der som et af USA's største eksportmarkeder ople-ver øget konkurrence fra amerikanske virksomheder.

Udligning af EU/USA toldsatser mærkes af nogle virksomheder

En anden mulig toldændring, som Trump har bragt op, er hvor toldsatser på EU og USA’s indbyrdes handel udlignes således, så forbrugere i USA betaler samme told, som forbrugere i EU. Denne ”Trump Reciprocal Act” vil dog kun have en minimal effekt på dansk økonomi, da kun 36 procent af den danske eksport har lavere toldsatser i USA end i EU. Den gennemsnitlige forskel i toldsatser er begrænset til 1,25 procentpoint, hvilket betyder, at en udligning kun vil resultere i små stigninger i toldsatserne i Danmark og USA. Resultatet er en svækkelse af dansk BNP på
beskedne 2 mia. kr. og 400 ansatte (hvilket nok er inden for usikkerheden af, hvad sådanne modelberegninger kan bruges til).

Scenariet med udligning af toldsatser påvirker ikke samlet dansk økonomi nævneværdigt. Dog vil ikke alle EU-lande undgå konsekvenser, da eksportsammensætningen varierer betydeligt på tværs af EU. Slovakiet vil f.eks. opleve en stigning i toldsatserne på over 5 procentpoint for deres samlede eksport. 

Selvom Danmark som helhed ikke rammes hårdt, kan enkelte virksomheder eller brancher dog godt blive betydeligt påvirket af ændringer i toldsatser. Blandt de ti mest eksporterede varer til USA fra Danmark er der eksempelvis tre, hvor højere toldsatser kan blive en udfordring. Eksport af enzymer, flyvemaskindele og næ-ringsmidler vil se en toldstigning på henholdsvis 9,3, 2,7 og 2,8 procentpoint, hvis toldsatserne udlignes.

Sådan har vi gjort

I denne analyse er effekterne på dansk økonomi ved forskellige handelskrigsscenarier beregnet ved brug af Oxford Economics’ Global Economic Model. Modellen er en global konjunkturmodel for verdensøkonomien. Den er særligt oplagt til at analysere, hvordan enkelte lande, f.eks. USA, påvirker verdensøkonomien, herunder Danmark. Dvs. man kan opstille antagelser om et muligt scenarie, såsom en ændring i toldsatser. På baggrund heraf beregnes den direkte indflydelse på dansk økonomi, samt indirekte via globale handelsmønstre.

Vi betragter to forskellige scenarier, motiveret af hvad der har været nævnt under valgkampen i USA. I det hårde scenarie indføres i løbet af 2025 en universel 10 procent importtold på al import fra EU. Det forudsættes, at EU gengælder til fulde. Dertil indføres en 60 procent importtold på al vareimport fra Kina. Kina gengæl-der ved at indføre en 40 procent toldsats på import fra USA. Forbrugertilliden i USA antages at falde med en tredjedel af faldet under finanskrisen, og FED antages at holde renten fast fra fjerde kvartal 2025 til 2028. Forbrugertilliden i EU falder med halvdelen af faldet i USA og renten hæves marginalt relativt til grundforløbet. Dette scenarie kan måske tænkes i en kontekst, hvor Trump vinder valget samt opnår flertal i kongressen.

I det bløde scenarie indføres i 2025 i stedet differentierede toldsatser, hvor stigende toldsatser målrettes de varer, som USA øn-sker at mindske importen af. Der indføres en 25 procent toldsats på stål, aluminium og motorkøretøjer fra EU, som EU gengælder til fulde. Samtidigt indføres en 25 procent toldsats på maskin-, elektronik- og kemikalieimport fra Kina. Kina gengælder med en 10 procent toldsats på disse varer. Renten i USA sænkes i langsommere tempo og er 25 basispoint højere end i grundforløbet. Samtidigt falder forbrugertilliden til en tiendedel af faldet under finanskrisen. Dette scenarie kan tænkes som en videreførsel af Bidens politik.

For at se hvordan vi har beregnet udligningen af difference i tariffer venligst download analysen.

Fodnoter

1. Antagelserne bag toldsatserne tager udgangspunkt i det "hårde" Trump scenarie, som Oxford Economics har lavet. Antagelserne er baseret på Trumps egne udtalelser.
2. Det er lagt til grund, at beskæftigelsen bidrager til 1/3 af faldet i BNP, tilsvarende beskæftigelsens bidrag til BNP-væksten i perioden 2005-2023.