Højere beskæftigelsesvækst på virksomheder, der er tilfredse med de lokale erhvervsvilkår

Det viser en sammenligning af 22.500 virksomheders svar på DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed i perioden 2015-21 med Danmarks Statistiks firmastatistik for de samme virksomheder i perioden.

Blandt respondenterne på DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed vokser den typiske virksomhed, der har erklæret sig meget tilfreds med erhvervsvenligheden i den kommune, hvor virksomheden hører hjemme, med 2,9 pct. over de efterfølgende fire år. I den kommune, hvor virksomheden ligger, er væksten derimod blot 1,8 pct. i samme periode. De meget tilfredse virksomheder vokser dermed typisk næsten et procentpoint hurtigere end andre virksomheder i deres område. I den modsatte ende af skalaen går de meget utilfredse virksomheder typisk 0,6 pct. tilbage, mens den samlede vækst i de kommuner, hvor de meget utilfredse virksomheder ligger, typisk er på 0,8 pct. De meget utilfredse virksomheder vokser dermed typisk 1,4 procentpoint langsommere end andre virksomheder i området.  

I DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed spørges virksomhederne til deres tilfredshed med en række kommunale rammevilkår, som har betydning for virksomhedernes vækstforudsætninger. Undersøgelsen måler dog ikke direkte, hvordan de lokale virksomheder reelt klarer sig, altså om disse forudsætninger efterfølgende er med til at skabe vækst.  

Nødvendigt at tage højde for lokale forhold

En intuitiv evaluering af betydningen af disse kommunale rammevilkår vil være at holde virksomhedernes gennemsnitlige overordnede tilfredshed med kommunen op imod væksten i den private beskæftigelse i kommunen i de efterfølgende år. Sådan en sammenligning ses i figuren herunder, der for hver kommune og hvert år i perioden 2015-2018 viser virksomhedernes overordnede vurdering af den lokale erhvervsvenlighed holdt op imod væksten i den private beskæftigelse over de efterfølgende fire år.  

Sådan en evaluering overser imidlertid, at der er en række andre rammevilkår, der har betydning for virksomhedernes vækstforudsætninger, men som kommunen kun i begrænset omfang kan kontrollere. Det gælder befolkningssammensætningen, adgangen til motorveje, havne og lufthavne samt afstanden til de største byer. For eksportvirksomheder kan en positiv udvikling på et internationalt marked både løfte beskæftigelsen og sætte sig som en stemning af fremgang, der også kan smitte af på virksomhedens tilfredshed med kommunen. Og i nogle kommuner kan større ændringer i beskæftigelsen være trukket af få, store virksomheder, som i erhvervsvenlighedsundersøgelsen indgår med samme vægt som alle de mindre virksomheder.

Det er derfor nødvendigt at kontrollere for virksomhedernes forudsætninger for at øge beskæftigelsen. Forudsætningen kan måles ved den samlede private beskæftigelsesvækst i kommunen. Beskæftigelsesvæksten opfanger, hvor gode muligheder de lokale virksomheder har for at tiltrække arbejdskraft til kommunen og den underliggende økonomiske udvikling blandt de lokale virksomheder. Beskæftigelsesvæksten i kommunen påvirkes naturligvis svagt af beskæftigelsesvæksten i den enkelte virksomhed, hvorfor en alternativ tilgang er at kontrollere for befolkningsudviklingen i kommunen, der bør være upåvirket af beskæftigelsesudviklingen i den enkelte virksomhed.

I tabellen nedenfor er opstillet fire forskellige regressionsmodeller med hver virksomheds fireårige beskæftigelsesvækst som afhængig variabel og virksomhedens tilfredshed i første år som forklarende variabel. Tilfredsheden måles i DI’s erhvervsvenlighedsundersøgelse på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds). I alle modeller har virksomhedens tilfredshed med kommunen en signifikant, positiv effekt på den efterfølgende beskæftigelsesvækst. I den første af modellerne kontrolleres for den samlede beskæftigelsesvækst i kommunen. Her vil et løft på ét trin på tilfredshedsskalaen i en virksomhed alt andet lige løfte beskæftigelsesvæksten i virksomheden med 0,8 pct. over de fire år, svarende til 0,2 pct. om året.

I den tredje og fjerde model kontrolleres der også for den gennemsnitlige tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen. På den måde afprøves det, om den gennemsnitlige tilfredshed i hele kommunen tilsvarende er forbundet med højere beskæftigelsesvækst i den enkelte virksomhed. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Det afgørende er således, at virksomheden selv er tilfreds med de kommunale erhvervsvilkår.

Den positive effekt fra tilfredshed med kommunen og på beskæftigelsen kan således påvises blandt virksomheder, der er tilfredse med deres kommune i startåret. At væksten i beskæftigelsen først begynder, efter tilfredshedsmålingen er foretaget, peger i retning af, at det i modellerne er tilfredsheden, der har en effekt på væksten, og ikke omvendt¹.

Resultatet bliver dog udfordret, hvis der allerede i udgangsåret er en positiv udvikling i gang i virksomheden, der på kort sigt skaber en øget tilfredshed med de kommunale erhvervsvilkår, mens den først i de efterfølgende år øger medarbejderantallet. Man kunne forestille sig, at den positive udvikling tidligt ville smitte af på en tilfredshedsundersøgelse, hvor det er gratis at være tilfreds, mens den positive udvikling først smitter af på medarbejderantallet, når den har manifesteret sig over et par år.

For at adressere denne bekymring afprøves det, om virksomheder, der bliver mere tilfredse over den fireårige periode, også øger deres beskæftigelse. Hvis bekymringen er korrekt, vil virksomheder, der kommer ind i den positive udvikling, både kunne nå at blive mere tilfredse og øge deres beskæftigelse over perioden. Man ville derfor kunne finde en positiv sammenhæng mellem vækst i tilfredshed med kommunen og vækst i beskæftigelse. Der kan dog ikke findes sådan en signifikant sammenhæng. Der er således ikke tegn på, at virksomheder, der øger deres beskæftigelse over en årrække, gør det, fordi der er en bagvedliggende udvikling i gang i virksomheden, der også på samme tid gør dem mere tilfredse med de kommunale erhvervsvilkår.  

Den positive effekt på beskæftigelsen kan primært genfindes uden for Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland isoleret er der ingen signifikante effekter af tilfredshedsmålet på beskæftigelsen ².

Især i Region Hovedstaden er kommunerne geografisk mindre, hvorved virksomheder i højere grad kan operere på tværs af kommunegrænser og dermed være lidt mindre knyttet til den kommune, hvor virksomheden har adresse. I stedet kan det i højere grad være erhvervsvilkårene i flere kommuner, der er af betydning for hovedstadens virksomheder. Visse modeller for beskæftigelsesudviklingen i hovedstadens virksomheder peger da også i retning af en signifikant effekt af tilfredshed på beskæftigelsesudviklingen, hvis der ikke blot kontrolleres for beskæftigelsesudviklingen i virksomhedens hjemkommune, men i stedet i hjemkommunen og nabokommunerne tilsammen.

Når datasættet betinges på brancher for at se, hvordan effekterne varierer fra branche til branche, er det især i bygge- og anlægsvirksomheder samt i servicevirksomheder (operationel service og videnservice), at de positive effekter går igen. Også i de små virksomheder med under 20 ansatte, som udgør hovedparten af undersøgelsens respondenter, kan den positive effekt genfindes – endda med en noget tydeligere effekt end i den samlede virksomhedsstikprøve. En fremgang på ét trin på tilfredshedsskalaen er for en mindre virksomhed forbundet med en 1,4 procentpoint højere beskæftigelsesvækst over fire år, svarende til 0,35 procentpoint om året.

Modellerne for erhvervsvenlighedens betydning for beskæftigelse præges overordnet set af lave forklaringsgrader. De laver forklaringsgrader vidner om, at gode kommunale rammevilkår og et godt samarbejde med kommunen er én blandt mange årsager til, at en virksomhed kan klare sig godt.

I ovenstående regressionsmodeller er der truffet en række valg vedr. måling af tilfredshed, måling af vækstforudsætninger og valg af tidshorisonter. Lignende effekter af tilfredshed på beskæftigelsen kan dog findes ved at måle tilfredsheden med en række specifikke områder frem for den overordnede tilfredshed og ved at måle tilfredsheden på andre skalaer, f.eks. en dummyvariabel for, om virksomheden er tilfreds eller meget tilfreds med kommunen. Desuden er det efterprøvet, at modellerne er robuste over for valget af tidshorisont, som i regressionsmodellerne her er fire år. Tilsvarende resultater kan genfindes for tidshorisonter på to, tre og fem år.

Et andet mål for vækstforudsætninger er at inkludere udvikling i beskæftigelse og befolkning i nabokommunerne, som kan adressere, at f.eks. et godt image af en kommune både kan påvirke tilflytning og dermed beskæftigelse samtidig med, at det gør virksomhederne mere tilfredse. En introduktion af tilfredsheds- og beskæftigelsesmål i nabokommunerne i modellen påvirker dog ikke de viste effekter af tilfredshed med kommunen på beskæftigelsesudviklingen.  

Fodnoter

1. Resultatet udelukker ikke, at der også kan findes en effekt fra vækst på tilfreds-hed i en alternativ model.
2. I Region Sjælland peger modeller med andre tidshorisonter end fire år på effek-ter af tilfredshed på beskæftigelsen.