Midt- og Vestjylland topper erhvervsvenlighedslisten

Den gennemsnitlige kommune i landsdelen Vestjylland opnår i 2024 en 14. plads i DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, og landsdelen fastslår dermed sin position som landets mest erhvervsvenlige med god afstand til de sydjyske kommuner, der i gennemsnit opnår en 26. plads. Den gennemsnitlige placering på en 14. plads er den bedste gennemsnitsplacering, landsdelen Vestjylland har opnået i Lokal Erhvervsvenlighed, en anelse foran den 15. plads, som landsdelens kommuner gennemsnitligt opnåede i 2018. Fremgangen i det midt- og vestjyske område trækkes blandt andet af Ringkøbing-Skjern Kommune, der efter et par års fravær er tilbage  blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner, og af Struer Kommune, der for første gang lander i gruppen.  

Uden for Midt- og Vestjylland er Vejen, Morsø og Nordfyns Kommuner ligesom i de foregående år at finde i den nationale top 10, mens Skanderborg rykker fra en 15. plads i sidste års undersøgelse til en niendeplads i år. Skanderborg er dermed tilbage i den nationale top 10 efter fem års fravær. Sønderborg rykker for første gang ind i top 10.  

Ikast-Brande Kommune topper igen hitlisten

På undersøgelsens rangliste over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner ligger midtjyske Ikast-Brande Kommune for andet år i træk i top, mens nabokommunen Herning kommer på andenpladsen. Af de 15 gange, DI har gennemført undersøgelsen af den lokale erhvervsvenlighed, har Ikast-Brande toppet listen 13 gange.

Ikast-Brande Kommunes flotte resultater på undersøgelsen er med til at understrege billedet af et Midt- og Vestjylland, der er præget af kommuner, der prioriterer vilkårene for de lokale virksomheder højt. I alle de senere års undersøgelser har det dog været tydeligt, at virksomhederne i Ikast-Brande Kommune har været en tand mere tilfredse med de lokale erhvervsvilkår, end det har været tilfældet i kommunerne rundt om Ikast-Brande.

I 2024 er det 88 pct. af virksomhederne i Ikast-Brande Kommune, der overordnet set er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune, mens det blot gælder 72 pct. af virksomhederne i Ikast-Brandes nabokommuner. Denne forskel må i høj grad tilskrives forskelle i den kommunale service til virksomhederne, idet de overordnede rammevilkår, som kommunerne i mindre grad kan kontrollere, langt hen ad vejen er de samme i nabokommunerne. Det gælder f.eks. befolkningssammensætningen, adgangen til motorveje, havne og lufthavne samt afstanden til de største byer.

Virksomhederne er lidt mindre tilfredse end sidste år

Imens vinderkommunen i 2024 oplever en stigende andel af virksomheder, der er tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed, er der på landsplan tale om en lille tilbagegang i den overordnede tilfredshed. 60 pct. af virksomhederne i undersøgelsen svarer således, at de overordnet set er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed, mens andelen i 2023 var 61 pct.  

Det er især i den østlige del af landet, at tilfredsheden er faldet. Knapt 52 pct. af virksomhederne øst for Storebælt erklærer sig tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune, svarende til en tilbagegang på to procentpoint sammenlignet med sidste år. Tilbagegangen i Østdanmark kommer dog efter et par år med fremgang i tilfredsheden.  

Også i den østlige del af landet er der dog kommuner, hvor tilfredsheden med de kommunale erhvervsvilkår er steget. Den bedst placerede østdanske kommune i 2024-undersøgelsen er Næstved, der samlet indtager en 15. plads. Det er første gang, Næstved bliver den bedst placerede kommune i Østdanmark, og det er den højeste placering, Næstved har opnået i undersøgelsens historie¹. I  Hovedstadsområdet er den bedst placerede kommune Ballerup, der samlet opnår en 17. plads.  

Virksomhederne vil have fokus på arbejdskraft

Deltagerne i Lokal Erhvervsvenlighed-undersøgelsen er hvert år blevet spurgt til, hvilke to områder, de mener, kommunen bør prioritere, hvis den skal styrke virksomhedens fremtidige vækstmuligheder. I 2024-undersøgelsen er det – ligesom i de senere år – kategorien Arbejdskraft, som flest virksomheder mener, at kommunerne bør fokusere på. På landsplan ønsker knap 40 pct. af virksomhederne, at kommunen prioriterer arbejdskraft højest.

Ønsket om et kommunalt fokus på arbejdskraft er dog ikke helt lige fordelt på tværs af landet: Vest for Storebælt ønsker 45 pct. af virksomhederne fokus på arbejdskraft, mens det blot gælder 33 pct. af virksomhederne øst for Storebælt. I den østlige del af landet er det i stedet Infrastruktur og transport, der står øverst på ønskesedlen til kommunerne. 40 pct. af virksomhederne øst for Storebælt mener, at kommunen bedst kan styrke virksomhedernes vækstmuligheder ved at prioritere en forbedret infrastruktur.

Virksomhederne vinder på erhvervsvenlighed

DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed måler de kommunale rammevilkår, dvs. de forudsætninger, der skal til, for at virksomhederne kan trives i et lokalområde. Det er ikke en måling af, hvad der kommer ud af disse forudsætninger i form af eksempelvis flere arbejdspladser.

  DI’s gennemgang af 22.500 virksomheders svar på Lokal Erhvervsvenlighed i perioden fra 2015 til 2021 viser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem de vækstforudsætninger, kommunerne skaber, og den vækst, virksomhederne præsterer. Gennemgangen følger beskæftigelsen i virksomhederne i fire år efter, at virksomhederne har svaret på undersøgelsen. Når to virksomheder adskiller sig fra hinanden ved at ligge et trin fra hinanden på tilfredshedsskalaen, så den ene virksomhed f.eks. er meget tilfreds, mens den anden er tilfreds, så har den mest tilfredse virksomhed typisk øget beskæftigelsen med 0,2 procentpoint mere årligt sammenlignet med den mindre tilfredse².

De positive effekter af erhvervsvenligheden på beskæftigelsen i en virksomhed kan især genfindes blandt mindre virksomheder med under 20 ansatte samt i service- og bygge- og anlægsvirksomheder. Det er især uden for hovedstadsområdet, at der kan konstateres en sammenhæng.

Både virksomhedernes tilfredshed med kommunen og udviklingen i deres beskæftigelse kan blive påvirket af udefrakommende forhold, som kommunen har svært ved at påvirke på kort sigt. F.eks. kan en positiv overordnet demografisk eller økonomisk udvikling i en kommune både forbedre virksomhedernes adgang til arbejdskraft og skabe en stemning af succes i kommunen, som smitter af på virksomhedernes tilfredshed. Også virksomhedernes branche og eksportstatus kan hænge sammen med både beskæftigelse og med tilfredshed med kommunen. Men selv når man kontrollerer for en række af de faktorer, kan man genfinde den positive sammenhæng mellem tilfredshed og beskæftigelsesudvikling.

Blandt virksomheder, der var meget utilfredse med kommunen, lå medianvæksten i beskæftigelsen i de efterfølgende fire år på 0,6 pct. Det vil sige, at halvdelen af de meget utilfredse virksomheder over de fire år voksede med mere end 0,6 pct., når der måles på antal årsværk, mens den anden halvdel voksede med mindre end 0,6 pct. For de tilfredse virksomheder var medianen 1,6 pct., og for de meget tilfredse virksomheder var medianen 3,1 pct. Overordnet set er der dog langt større spredning i væksten i de meget utilfredse virksomheder end i de meget tilfredse.  

Kort om Lokal Erhvervsvenlighed

Lokal Erhvervsvenlighed er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Vurderingen af kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder, der er foretaget fra marts til juni 2024, samt en række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen.

Det er 15. år i træk, at DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. I årets tilfredshedsundersøgelse har 7.512 virksomheder fra 95 kommuner deltaget. Virksomhederne repræsenterer alle DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.

Der er hentet statistik fra følgende offentlig tilgængelige kilder:

1. Danmarks Statistik
2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Jobindsats)
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
4. Børne- og Undervisningsministeriet
5. Kommunernes Landsforening
6. Energistyrelsen
7. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
8. Trafikstyrelsen
9. Kommunernes egne hjemmesider

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsens rangliste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. De syv mindre kommuner Vallensbæk, Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner. Der er modtaget svar fra mindst 30 virksomheder i hver af de 91 medvirkende kommuner, og i alt stammer 7.479 af svarene fra virksomheder i de 91 deltagende kommuner. De resterende 34 svar kommer fra de mindste kommuner, men indgår i de landsdækkende analyser.

Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.  

Fodnoter

1. Se også DI-analysen Lang tids arbejde med lokale erhvervsvilkår belønnes.
2. Se DI-analysen Højere vækst i beskæftigelsen, når virksomheder er tilfredse med de lokale erhvervsvilkår for en nærmere gennemgang af resultaterne.