Papirarbejde dræner virksomhederne i hele landet

Danske virksomheder bruger mange ressourcer på at efterleve regler, dokumentere og indrapportere data til offentlige myndigheder. 

Tid som går fra virksomhedernes kerneforretning og koster samfundet milliarder af kroner i tabt værdiskabelse hvert eneste år. 

En ny DI-rundspørge blandt 7.500 virksomheder viser, at danske virksomheder samlet set bruger over 25.000 fuldtidsmedarbejdere om året alene på at indrapportere til offentlige myndigheder. Det svarer samlet set til en omkostning for danske virksomheder og deres medarbejdere på ca. 23½ mia. kr. om året (i form af tabt værdiskabelse).¹  Hvis vi zoomer ind på den geografiske fordeling tegner virksomhederne i Region Hovedstaden sig for lidt over en tredjedel af det samlede tidsforbrug og omkostninger, hvilket svarer nogenlunde til regionens andel af det samlede antal aktive virksomheder i landet. Også i de øvrige regioner er der store omkostninger forbundet med virksomhedernes rapportering til det offentlige.

Tager vi for eksempel en kommune som Aarhus, anslås virksomhederne i kommunen at bruge knap 1.500 fuldtidsmedarbejdere om året alene på at indrapportere data til offentlige myndigheder. Det er næsten lige så mange, som der er ansat på Arla Foods’ globale hovedkontor i Aarhus.²  Selvom der er stor sikkerhed forbundet med at opgøre virksomhedernes tidsforbrug i de enkelte kommuner på afrapportering til myndighederne, og det langt fra er alle indberetningskrav som er overflødige, så viser tallene, at kravene pålægger virksomhederne og deres medarbejdere store omkostninger. 

Nederst i analysen er en tabel, som angiver et skøn for det samlede antal fuldtidsmedarbejdere og tilknyttede omkostninger (i form af tabt værdiskabelse), som virksomhederne i hver af landets kommuner årligt bruger på at indrapportere til offentlige myndigheder.

Flere regler og administrative byrder presser erhvervslivet

Mængden af regler og lovgivning i Danmark er steget kraftigt de seneste årtier, hvilket både skyldes national lovning og især den voksende reguleringsmølle i EU. Selvom det ikke nødvendigvis er al lovgivning, der påvirker virksomhederne, så tegner udviklingen et bekymrende billede. Siden 2001 er antallet af love og bekendtgørelser rettet mod erhvervslivet steget med hele 63 pct. En tilsvarende udvikling ses i mængden af love og regler generelt, målt som antal ord i lovgivningen, der er øget med 64 pct. i stort set samme periode. 

Det stigende antal love og regler hæmmer mange virksomheders muligheder for at drive forretning, skabe vækst, eksportindtægter og nye arbejdspladser. Det fremgår af svarene fra DI’s seneste Virksomhedspanel (fra juni 2024), som viser, at knap hver fjerde virksomhed oplever administrative byrder som en vækstbarriere det næste år. Selvom der er andre vækstbarrierer, som står endnu højere på virksomhedernes dagsorden (herunder mangel på medarbejdere og usikkerhed), så bør det ikke fjerne fokus fra, at der er et stort behov for at lette de tunge papirgange og komme unødvendigt bøvl til livs i virksomhedernes møde med offentlige myndigheder.

Sådan har vi gjort

Der tages udgangspunkt i en tidligere DI-analyse (2024): Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og deres medarbejdere – og regningen vokser som viser, at virksomhederne samlet set bruger ca. 41 millioner timer om året på at indrapportere data til offentlige myndigheder. Det svarer til ca. 25.300 fuldtidsmedarbejdere og koster samfundet ca. 23½ mia. kr. om året i tabt vær-diskabelse.

I denne analyse fordeles virksomhedernes samlede tidsforbrug og omkostninger af deres indrapportering af data til offentlige myndigheder ud på landets kommuner. Til dette formål anvendes Firmastatistik for 2022 fra Danmarks Statistik, hvor det antages, at fordelingen af virksomheder med under 10 ansatte, 10-49 ansatte, 50-249 ansatte og flere end 250 ansatte i de enkelte kommuner er den samme i 2022 som i de foregående år (da Firmastatistikken for 2022 endnu ikke er tilgængelig på Danmarks Statistiks forskeradgang). 

Dataene for antallet af aktive virksomheder i de enkelte kommuner kombineres med svar fra DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2024, som indeholder oplysninger om, hvor mange timer virksomhederne bruger om ugen på at indrapportere og dokumentere data til offentlige myndigheder. Der tages i analysen højde for, at tidsforbruget varierer på tværs af virksomhedsstørrelse, da store virksomheder typisk bruger flere timer på at indrapportere data til offentlige myndigheder. Grundet datagrundlagets størrelse har det ikke været at tage højde for eventuelle brancheforskelle i virksomhedernes tidsforbrug på tværs af de enkelte kommuner. 

På næste side er en tabel (se pdf), som angiver et skøn for det samlede antal fuldtidsmedarbejdere og tilknyttede omkostninger (i form af tabt værdiskabelse), som virksomhederne i hver af landets 98 kommuner årligt bruger på at indrapportere til offentlige myndigheder.

Fodnoter

1. Se DI-analyse (2024): Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og deres medarbejdere - og regningen vokser.
2. Ifølge årsregnskaber fra Lasso X havde Arla Foods i 2023 ca. 1.700 medarbejdere ansat på hovedkontoret i Aarhus. Herudover havde virksomheden yderligere ca. 500 medarbejdere ansat på andre lokationer i Aarhus.