Skole-virksomhedssamarbejde varierer på tværs af geografi og virksomhedsstørrelse

Mange unge oplever en stor usikkerhed, når det kommer til valg af ungdomsuddannelse. 44 pct. af eleverne i 8. klasse angiver, at de oplever et betydeligt pres i uddannelsesvalget.¹ Skole-virksomhedssamarbejde bidrager dels til at give eleverne indblik i konkrete arbejdsopgaver og metoder på arbejdsmarkedet og kan skabe en mere motiverende og varieret skolegang. Samtidig kan samarbejdet agere øjenåbner for, at de unge kan se sig selv i flere uddannelser og fremtidige jobs inden for nye felter. 

Samtidig ser vi, at det danske arbejdsmarked står over for en voksende mangel på faglærte og STEM-uddannede i  fremtiden.²

Denne mangel kan blandt andet få konsekvenser for erhvervslivet ved rekrutteringsproblemer, for samfundsøkonomien og for gennemførelsen af den grønne omstilling.

For at tackle disse parallelle udfordringer foreslår Dansk Industri (DI) et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. Derfor er DI meget tilfreds med, at regeringen i sin nye aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram har besluttet, at alle elever i 7. til 9. klasse skal i erhvervspraktik i løbet af udskolingen fra skoleåret 2025-2026, og at skolerne i øvrigt skal have en tættere kobling til det lokale erhvervsliv. Det giver anledning til at tage en temperaturmåling på det eksisterende skole-virksomhedssamarbejde.

Erhvervspraktik er den mest udbredte form for samarbejde mellem skoler og virksomheder

 Godt 7.500 danske virksomheder har i en undersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder samt andre virksomheder i de brancher, DI repræsenterer, svaret på spørgsmål til deres virksomheds samarbejde med lokale skoler.

Vi ser her, at den mest udbredte form for skole-virksomhedssamarbejde er erhvervspraktik, som 39 pct. af virksomhederne angiver, at de har deltaget i. Den næstmest udbredte form for samarbejde er skolebesøg på virksomhederne, som 19 pct. af virksomhederne har været værter for.

Dog viser det samlede billede, at en stor andel af virksomhederne  slet ikke er blevet kontaktet om et eventuelt samarbejde. Og nogle angiver, at de ikke er interesserede i et eventuelt samarbejde.

Hver tredje virksomhed er ikke blevet kontaktet om et skole-virksomhedssamarbejde

 29 pct. af de godt 7.500 danske virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de ikke er blevet kontaktet om et eventuelt skole-virksomhedssamarbejde.

Til trods for at besvarelserne ikke angiver, hvorvidt virksomhederne kunne forestille sig at indgå i et samarbejde, såfremt de var blevet kontaktet, peger denne tendens på et uforløst potentiale og et behov for at skabe bedre forbindelse og samarbejde mellem grundskoler og virksomheder – til gavn for virksomheder såvel som den enkelte elev. Dette er afgørende, hvis vi skal opnå målsætningen om, at alle elever fremover skal i meningsfuld erhvervspraktik.

Større virksomheder har oftest samarbejder med skolerne

 Desto større virksomhederne er, desto mere sandsynligt er det, at de er blevet kontaktet om et eventuelt samarbejde. Ser vi på virksomheder med mellem 0-10 og mellem 11-50 medarbejdere, angiver henholdsvis 35 pct. og 27 pct. af virksomhederne, at de ikke er blevet kontaktet om et eventuelt samarbejde. Dette tal ligger be tydeligt lavere blandt de større virksomheder, hvor 17 pct. af virksomheder med 51-250 medarbejdere og blot 13 pct. af virksomheder med mere end 250 medarbejdere ikke er blevet kontaktet om et eventuelt samarbejde med en eller flere lokale skoler.

Udover at DI’s spørgeskemaundersøgelse viser, at større virksomheder oftere bliver kontaktet om et skole-virksomhedssamarbejde, ses der også en tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og tilbøjeligheden til at indgå i samarbejder med skolerne.

Større virksomheder indgår i videre udstrækning i samarbejder med lokale skoler og elever, end mindre virksomheder gør. Der ses her en positiv sammenhæng mellem, hvor mange ansatte en virksomhed har, og hvor tilbøjelige de er til at have elever i erhvervspraktik, besøge lokale skoler eller har haft besøg af elever på deres virksomhed. Det peger på et potentiale for i højere grad at få engageret SMV’er i skole-virksomhedssamarbejdet.  

Markante geografiske forskelle på udbredelsen af skole-virksomhedssamarbejde

Udover at størrelsen på virksomhederne viser sig at have en klar sammenhæng til udbredelsen af samarbejdet mellem grundskoler og virksomheder, ser vi også geografiske forskelle i udbredelsen. Der tegner sig her både et billede af markante regionale og kommunale forskelle.

Ser vi specifikt på erhvervspraktik, er der på tværs af regionerne markante forskelle på andelen af virksomheder, der har haft elever i erhvervspraktik.

 I Region Midt- og Nordjylland er det knap hver anden virksomhed, der angiver, at de har haft elever i erhvervspraktik, hvorimod godt hver fjerde virksomhed i Region Hovedstaden angiver dette. Generelt er erhvervspraktik mere udbredt blandt virksomhederne i Jylland og på Fyn, sammenlignet med Sjælland og øerne.

Det er ikke kun regionerne imellem, at der er store forskelle i udbredelsen af samarbejder mellem skoler og virksomheder. Også på tværs af kommuner i samme region ses betydelige forskelle.

Norddjurs Kommune topper her listen med den største procentdel af virksomheder, der angiver, at de samarbejder med mindst én lokal grundskole. Hele 88 pct. af de adspurgte virksomheder i kommunen rapporterer et sådant samarbejde. Region Nordjylland og Region Midtjylland har begge fire kommuner, der er blandt de ti kommuner med den højeste andel af virksomheder, der deltager i samarbejde med lokale skoler.

Hovedstaden halter efter resten af landet

 Kigger man på de kommuner, hvor virksomheder i mindst udstrækning samarbejder med lokale skoler, domineres listen af kommuner beliggende i Region Hovedstaden.

De ti kommuner med den laveste andel af virksomheder, der indgår i skole-virksomhedssamarbejde, er alle beliggende i Region Hovedstaden. Det gør sig gældende for i alt 18 af de 20 kommuner med lavest andel af skole-virksomhedssamarbejde. Nederst på listen ligger Brøndby Kommune, hvor blot 23 pct. af virksomhederne angiver, at de samarbejder med lokale skoler. Det er 65 procentpoint lavere end Norddjurs Kommune, der ligger i top med 88 pct. af virksomhederne, der har indgået i skole-virksomhedssamarbejder.

I den modsatte ende af listen blandt de ti kommuner med mest skole-virksomhedssamarbejde finder vi ligeledes regionale tendenser, hvor ni af de ti kommuner er placeret i Jylland.

15 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden angiver samtidig i undersøgelsen, at de ikke er interesserede i et skole-virksomhedssamarbejde. Det er højere end andelen i de resterende landsdele, hvor andelen, der angiver, at de ikke er interesserede, ligger mellem 9 og 12 pct. af virksomhederne.

De ti kommuner med mest skole-virksomhedssamarbejde

Kilde: DI’s spørgeskemaundersøgelse om Lokal Erhvervsvenlighed (2024).

 De ti kommuner med mindst skole-virksomhedssamarbejde

Kilde: DI’s spørgeskemaundersøgelse om Lokal Erhvervsvenlighed (2024).

De regionale og kommunale forskelle i udbredelsen af skole-virksomhedssamarbejde kan være udtryk for bl.a. geografiske forskelle i virksomhedsstørrelser og branchestrukturer, samt den vægt kommunerne lægger på skole-virksomhedssamarbejde. Dog tegnes der et klart billede, der peger på behovet for at få flere virksomheder med om bord i arbejdet med at favne de mange elever, der fremover forventes at skulle i erhvervspraktik og på anden vis engageres i virksomhederne.

Hvordan styrkes skole-virksomhedssamarbejdet?

Tendenserne i udbredelsen af skole-virksomhedssamarbejder på tværs af virksomhedsstørrelser, geografisk placering mv. giver anl
 edning til at arbejde målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for, at flere virksomheder bliver bragt i spil i skole-virksomhedssamarbejder.

Der er behov for bl.a. i højere grad at understøtte virksomheder i Region Hovedstaden samt små og mellemstore virksomheders engagement i skole-virksomhedssamarbejdet ved at identificere de eventuelle barrierer herfor.  Det er her essentielt, at kommunerne forpligtes til at sikre, at de har de nødvendige ressourcer til at facilitere og gennemføre skole-virksomhedssamarbejde. Derudover skal de opfordres til at udpege mindst en  erhvervsplaymaker³ og i øvrigt opsætte rammer for samarbejdet mellem virksomheder og skoler, så skole-virksomhedssamarbejdet har klare rammer og en fast forankring ved kommunerne. Det kræver, at kommunerne kan se værdien i skole-virksomhedssamarbejde – og som følge heraf en prioritering af disse samarbejder.

Samtidig er der behov for, at der bliver skabt større gennemsigtighed og forenkling i reglerne for at have unge i praktik og job i virksomhederne. Det skal eksempelvis være tydeligere for virksomhederne, hvilke konkrete arbejdsopgaver unge i henholdsvis erhvervspraktik og fritidsjob må udføre. Derudover skal der være bedre mulighed for, at unge over 15 år kan varetage fritidsjob i bl.a. industrien, som de nuværende regler ikke tillader i tilstrækkelig grad.

DI har bl.a. udarbejdet et inspirationskatalog til virksomheder, der ønsker at styrke deres samarbejde med lokale skoler, der kan læses her: Sådan kommer I godt i gang med skolevirksomhedssamarbejde - DI (danskindustri.dk)

1. EVA (2017): Uddannelsesvalg i 8. klasse.
2. Se bl.a. IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og IDA (2021): Mis-match på det danske arbejdsmarked i 2030.
3. En erhvervsplaymaker er forankret i kommunen, og har til formål at agere bindeled og udvikle samarbejdet mellem grundskoler og erhvervsliv.