Analyser

65.000 ufaglærte unge er hverken i job eller under uddannelse

Næsten 65.000 ufaglærte unge mellem 15 og 29 år er hverken i gang med en uddannelse eller i job. Det svarer til 6 pct. af aldersgruppen. Størstedelen på 48.000 har højest fuldført grundskolen, men der er også 17.000 ufaglærte studenter i gruppen.

Der er godt 1,1 mio. unge i aldersgruppen 15-29 år (målt i 2022). Langt de fleste af de unge klarer sig godt. Ni ud af ti er i gang med en uddannelse eller i job.

I udgangspunktet er der 125.000 i alderen 15-29 år, der hverken er i uddannelse eller job, men i denne store gruppe indgår både førtidspensionister, personer med erhvervskompetencegivende uddannelser[1]  og unge, som vi vurderer, holder sabbatår. Disse personer er trukket ud af gruppen, så vi ender på 65.000 ufaglærte unge, der hverken er i uddannelse eller job. Det svarer til 6 pct. af aldersgruppen.

Forklaring: Tal i parentes frasorteres, mens øvrige tal indgår i målgruppen
Note: Grundet afrunding summerer målgruppens kolonne ikke til 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Ud af disse 65.000 unge er der 48.000 unge, som højest har fuldført en grundskole. 40 pct. af dem modtager ikke en ydelse. Det svarer til 20.000 unge, som ikke med sikkerhed er i kontakt med det offentlige system på baggrund af at være ydelsesmodtagere.

Derudover er der blandt de 65.000 unge også 17.000 ufaglærte studenter. De fordeler sig på 5.500 ufaglærte studenter i aldersgruppen 15-29 år, der modtager en ydelse (ekskl. førtidspension), og godt 11.000 unge i aldersgruppen 21-29 år, som ikke får en ydelse. Der er kun medtaget ufaglærte studenter uden ydelse i aldersgruppen 21-29 år for at tage højde for, at mange unge holder sabbatår. Det giver overordnet set mulighed for undervejs i uddannelsesforløbet at have to sabbatår eller et sabbatår og 10. klasse uden at blive medregnet i de 65.000 unge. Andre DI-analyser har vist, at andel og antal ufaglærte studenter er steget og at det især er studenter med dårlige karakterer fra grundskole og gymnasium[2].

Denne analyse er en opdatering af en tidligere DI-analyse, der viste, at der i 2021 var 61.000 ufaglærte unge, som hverken var i job eller uddannelse. Antallet er således steget med 4.000 unge i 2022, hvoraf de knap 1.000 alt andet lige kan forklares med, at der er godt 6.000 flere unge i aldersgruppen i 2022 end i 2021. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at der er 4.000 flere ufaglærte unge, som hverken er i job eller uddannelse og som heller ikke modtager en ydelse. De 4.000 flere er fordelt med 2.000 flere med højest fuldført grundskole og 2.000 flere med højest fuldført gymnasial uddannelse. De udgør dermed en større del af aldersgruppen end i 2021. Da de ikke modtager en ydelse, kan stigningen for eksempel både være et udtryk for, at flere unge holder sabbatår og at flere udsatte unge ikke er en del af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Hvis man ser på de enkelte aldersgrupper, er det især unge i 20’erne, som hverken er under uddannelse eller i job. Andelen er dog fortsat høj på 5,5 pct. for de 29-årige. Ud af de 4.000 29-årige har godt 3.000 højst fuldført grundskolen og 1.000 har højst fuldført studentereksamenen.

Fordelt på køn er 54 pct. af gruppen mænd og 46 pct. er kvinder. Fordelt på herkomst har 77 pct. af de unge dansk herkomst, mens indvandrere udgør 15 pct. og efterkommere udgør 9 pct. Efterkommerne er dog en smule overrepræsenteret, da godt 7 pct. af de unge efterkommere mellem 15-29 år er i gruppen, mens det for unge med dansk herkomst gælder godt 5 pct. Det skal sammenlignes med, at de 61.000 samlet set udgør 6 pct. af de unge mellem 15-29 år.

Anm.: Målgruppen omfatter unge mellem 15 og 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, ekskl. FØP. Unge med gymnasial uddannelse uden ydelse er kun inkluderet i aldersgruppen 21-29 år. Derfor omfatter målgruppen også unge under 21 år med en gymnasial uddannelse, der modtager en ydelse.
Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Blandt de 65.000 unge er langt den største gruppe på 25.000 i kontanthjælpssystemet, hvor de modtager uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejse samt overgangsydelse. De bliver dermed hjulpet af jobcentrene til at komme i uddannelse eller i job. Langt de fleste har dog udfordringer, som gør, at de ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse, da de ikke er visiteret åbenlyst uddannelsesparate men er enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Der er dog også mange unge, der ikke modtager en ydelse og derfor ikke nødvendigvis er i kontakt med eller får vejledning af det offentlige system. I alt drejer det sig om 30.000 unge og det er denne gruppe, der er steget med 4.000 personer fra 2021 til 2022.

Anm.: Målgruppen består af unge 15-29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ekskl. FØP, dog er unge med en gymnasial uddannelse uden ydelse kun med i aldersgruppen 21-29 år.
Kilde: Danmarks Statistik og DI beregninger.

Stigningen i 2022 i både antallet og andelen af ufaglærte unge i aldersgruppen 15-29 år, som hverken er i uddannelse eller job, følger efter flere år med et fald, selvom der også i 2022 var en stor efterspørgsel efter flere medarbejdere på arbejdsmarkedet. Der har dog stadig været et fald i antallet fra 80.000 personer svarende til 7 pct. af aldersgruppen i 2017 til de 65.000 i 2021 svarende til 6 pct. af aldersgruppen.

Anm.: Målgruppen består af unge 15-29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ekskl. FØP, dog er unge med en gymnasial uddennalsen uden ydelse kun med i aldersgruppen 21-29 år.
Kilde: Danmarks Statistik og DI beregninger

Sådan gjorde vi

Data, der ligger til grund for tabellerne, tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Data i RAS er indsamlet årligt i sidste uge af november. Fra RAS opnås kendskab om unges beskæftigelsesstatus. Man er beskæftiget, når man har, hvad der svarer til en times betalt arbejde i referenceugen. Beskæftigede er inkl. selvstændige.

For at opnå kendskab til målgruppens uddannelsesstatus sammenkøres RAS med Danmarks Statistiks Uddannelsesregister (UDDA). Fra UDDA opnås information om gruppens uddannelsesstatus samt højeste færdiggjorte uddannelse. Således kan data afgrænses til udelukkende at indeholde data om unge, der hverken studerer eller har opnået en kompetencegivende uddannelse (dvs. en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse). Data i UDDA er indsamlet 1. januar årligt, hvorfor data fra UDDA er indsamlet 5-6 uger senere end RAS. I analysen indgår unge som under uddannelse, hvis de er under uddannelse ifølge UDDA, selvom de også har et job og i RAS derfor har primær status som beskæftigede.

For at tage højde for at mange unge vælger at tage et eller flere sabbatår i forbindelse med gymnasiet, er unge i aldersgruppen 15-29 år, som har en studentereksamen men ikke modtager en ydelse, først medregnet fra de er fyldt 21 år.  Det giver generelt mulighed for at have to sabbatår efter gymnasiet eller at bruge et år i 10. klasse, på highschool eller lignende og derefter et sabbatår efter gymnasiet.

Slutteligt sammenkøres RAS og UDDA med Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Fra DREAM anvendes oplysninger om, hvorvidt målgruppen er på ydelse, hvilken eventuelle ydelsestype samt eventuelle visitationsgruppe (jobklar, aktivitetsparat, uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat). Da data i DREAM er indsamlet ugentligt, tager analysen udgangspunkt i DREAM-data for sidste uge af november årligt, således at observationstidspunktet for DREAM er overensstemmende med observationstidspunktet for RAS.

Der er flere unge hverken i job eller uddannelse i DI’s opgørelse end i Undervisningsministeriets og Reformkommissionens opgørelse. Det skyldes især, at DI har valgt at medtage unge op til 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed udvider aldersgruppen og medtager ufaglærte studenter med en ydelse og ufaglærte studenter uden ydelse i aldersgruppen 21-29 år. Selvstændige indgår desuden ikke i DI’s opgørelse af unge hverken i job eller uddannelse. DI’s opgørelse afspejler beskæftigelsessystemet, hvor der netop skelnes mellem, om man er under eller over 30 år og om man har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således modtager unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som søger økonomisk hjælp i kontanthjælpssystemet, ydelsen uddannelseshjælp og vil som udgangspunkt få en uddannelsesrettet indsats.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger


 

Fodnote

  1. Der er godt 38.000 unge, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, men ikke er i job. For de fleste er der højest sandsynligt tale om en midlertidig periode uden arbejde. Det gælder for eksempel nyuddannede unge fra de lange videregående uddannelser, der ofte skal bruge lidt længere tid på at finde deres første job og derfor i gennemsnit har en noget højere ledighedsprocent end andre grupper på arbejdsmarkedet, men som ellers, når man ser på en lidt ældre aldersgruppe, har en høj beskæftigelsesfrekvens. Læs eventuelt analysen Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er langt om længe faldet - DI (danskindustri.dk) (https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/1/ledigheden-blandt-nyuddannede-akademikere-er-langt-om-lange-faldet/)
  2. Læs eventuelt analyserne For mange ufaglærte studenter to og fem år efter studentereksamen - DI (danskindustri.dk), Studenter med lave karakterer kommer oftere ikke videre i uddannelse - DI (danskindustri.dk), Ufaglærte studenter er typisk i beskæftigelse - DI (danskindustri.dk). (https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/4/for-mange-ufaglarte-studenter-to-og-fem-ar-efter-studentereksamen/) (https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/4/studenter-med-lave-karakterer-kommer-oftere-ikke-videre-i-uddannelse/) (https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/4/ufaglarte-studenter-er-typisk-i-beskaftigelse/)

Relateret indhold