Bøvl og byrder bremser væksten i hver tredje virksomhed
Knap hver tredje virksomhed oplever, at administrative byrder hæmmer deres vækstmuligheder. Det rammer både store og små virksomheder i alle brancher. Danske virksomheder bruger 25.000 årsværk og 23,5 mia. kr. om året alene på at rapportere til offentlige myndigheder.
Næsten hver tredje virksomhed oplever, at administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige hæmmer deres udviklingsmuligheder i Danmark. Det svarer virksomhederne i en ny DI-rundspørge, hvor andelen, der oplever denne vækstbarriere, er steget løbende i de godt 2½ år, hvor DI har spurgt til vækstbarrierer i dansk erhvervsliv. Både i 2023 særligt i 2024 har der været en kraftig stigning i virksomhedernes oplevelse af administrative byrder. Det er i tråd med analyser fra bl.a. Erhvervsministeriet, som viser, at dansk erhvervsliv er blevet pålagt store administrative byrder de senere år.1

Anm.: DI har i hvert kvartal i perioden fra 2. kvt. 2022 til 4 kvt. 2024 spurgt til virksomhedernes største vækstbarrierer.
Kilde: DI's Virksomhedspanel, april 2022 - december 2024
De mindre virksomheder rammes typisk hårdt af nye rapporteringskrav og krav om dokumentation, da de ikke har ressourcer til at efterleve de mange regler fra offentlige myndigheder. 33 procent af virksomhederne med under 20 medarbejdere (og 35 pct. af virksomhederne med mellem 20 og 49 medarbejdere) peger således også på administrative byrder som en vækstbarriere, hvilket er flere end blandt de lidt større virksomheder med 50-99 medarbejdere. Men andelen er faktisk næsten lige så høj blandt de helt store virksomheder med over 100 medarbejdere, som ligger på 31 procent.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, december 2024
Det kan umiddelbart virke overraskende, at så mange store virksomheder oplever, at deres vækstmuligheder begrænses som følge af administrative byrder, da de i højere grad må formodes at have bedre mulighed for at placere rapporteringsopgaver i complianceafdelinger. Det skyldes formentlig den store pukkel af nye regler og regulering særligt fra EU, der har ramt virksomhederne de senere år. De nye EU-krav om rapportering om bæredygtighed rammer især store virksomheder, men et øget fokus på værdikæder betyder, at også små og mellemstore virksomheder bliver påvirket.2
Der er stor spredning mellem brancher, hvor særligt rådgivningsbranchen skiller sig ud. Her er det næsten halvdelen af virksomhederne, der oplever administrative byrder og samarbejdet med det offentlige, som en hæmsko for deres udviklingsmuligheder. Virksomhederne møder bunkevis af nye direktiver og forordninger fra EU, der giver anledning til store omkostninger, når de skal implementere, dokumentere og rapportere. Modsat er det ”blot” cirka hver fjerde virksomhed i kategorien øvrige brancher, der hæmmes af administrative byrder. Dette ændrer dog ikke på, at komplicerede krav og regler fra offentlige myndigheder fratager virksomhedernes ressourcer, som de i stedet kunne have brugt på at drive og udvikle deres forretning.

Kilde: DI's Virksomhedspanel, december 2024
En DI-analyse viser, at danske virksomheder bruger hele 41 mio. timer om året, svarende til over 25.000 fuldtidsmedarbejdere, alene på at rapportere til offentlige myndigheder. Det koster samlet set danske virksomheder og deres medarbejdere 23½ mia. kr. om året.3 Selvom langt fra alle regler er overflødige og bør afskaffes, så viser dette, at der er meget store omkostninger forbundet med at indføre indberetningsforpligtigelser i erhvervslivet.
Der er således akut behov for, at regeringen og EU-kommissionen sætter konkrete mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent. Indsatsen for at få ryddet op i regeljunglen bør have højeste prioritet fra politisk hold. Det er en dagsorden, som DI i månedsvis har haft skruet op for bl.a. med kampagnen Ikke mere regelvanvid, og som vil køre videre på fuldt blus i det nye år. Med kampagnen har DI bl.a. lanceret 50 helt konkrete anbefalinger til, hvordan byrderne kan lettes for dansk erhvervsliv.
Her kan du læse mere om DI’s kampagne: Ikke mere regelvanvid
Fakta om DI’s Virksomhedspanel
Analysen er baseret på svar fra DI’s Virksomhedspanel, som er en spørge-undersøgelse, der gennemføres hvert kvartal. Den seneste spørgeundersøgelse er gennemført i perioden fra den 4. december til den 13. december 2024. 429 virksomheder, der tilsammen repræsenterer godt 46.000 ansatte i Danmark, har deltaget i spørgeundersøgelsen.
I spørgeundersøgelsen spørges virksomhederne blandt andet til, hvilke eksterne barrierer, de vurderer hæmmer deres udviklingsmuligheder i Danmark. Virksomhederne har i spørgeundersøgelsen følgende svarmuligheder, hvor de har mulighed for at angive flere svar: Tilstrækkelige afsætningsmuligheder, Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere, Mangel på råvarer og materialer, Administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige, Finansielle begrænsninger, Det danske omkostningsniveau, Usikkerhed (herunder geopolitik), Øvrige forhold samt Ingen barrierer.
I denne analyse fokuseres der alene på barrieren: Administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige, hvor virksomhedernes svar sammenlignes over tid i den periode, hvor DI har stillet spørgsmålet.
Fodnoter
- Fra 2015 til 2023 oplevede dansk erhvervsliv en stigning i deres omkostninger på 4,5 mia.kr. som følge af øget regulering på nationalt og især EU-plan. I 2024 trådte EU's krav om bæredygtighedsrapportering (Corporate Social Responsbility Directive, CSRD) i kraft, hvilket skønnes at have øget omkostningerne yderligere, således at de samlet set er steget med mere end 9 mia. kr. siden 2015. Se Erhvervsministeriet (2024): Byrder presser dansk erhvervsliv.
- Se f.eks. Altinget (2024): Bøvlet og byrdefuld: Nye EU-regler koster erhvervslivet milliarder.
- Se DI-analyse (2024): Papirarbejde er dyrt for danske virksomheder og deres medarbejdere - og regningen vokser.