Analyser

Trumps økonomiske politik: Kortsigtet gevinst, men potentielt dyrt på langt sigt

Trump varsler omfattende ændringer i den økonomiske politik. Går han hårdt til værks, kan dansk økonomi kortvarigt vokse med 6 mia. kr., men på sigt falde med 54 mia. kr. pga. højere told. Finanspolitiske gevinster opvejer ikke konsekvenserne af en handelskrig. Går han mildere til værks, vil dansk økonomi på sigt falde med 4 mia. kr.

Det amerikanske valg er nu ovre, og resultatet er klart – en sejr til Donald Trump og republikansk flertal i både Kongressen og Senatet. Trump varsler omfattende ændringer i den økonomiske politik – ekspansiv finanspolitik, færre immigranter og højere toldsatser. Hvis disse politikændringer fra Donald Trump bliver indført, kan det på kort sigt give dansk økonomi et løft på ca. 6 mia. kr. i BNP og skabe 2.000 arbejdspladser pga. den ekspansive finanspolitik.  

Anm.: Figuren viser ændringen i dansk BNP i det hårdeste scenarie som følge af politikker i USA relativt til grundforløbet med uændrede politikker.

Kilde: DI beregninger på baggrund af Oxford Economics' globale model

På længere sigt lurer dog en større økonomisk nedtur, hvis USA indfører høj told. I det hårdeste scenarie viser vores modelberegninger, at BNP i Danmark kan være 54 mia. kr. lavere i 2028, og at der vil være 19.000 færre beskæftigede sammenlignet med et scenarie uden de nævnte økonomisk-politiske ændringer. I det mildere scenarie forventes kun begrænsede fald i BNP på langt sigt pga. mindre stigninger i toldsatser. Effekterne er baseret på modelscenarier fra det anerkendte Oxford Economics.

Anm.: Figuren viser ændringen i dansk BNP i det hårdeste scenarie som følge af politikker i USA relativt til grundforløbet med uændrede politikker.

Kilde: DI beregninger på baggrund af Oxford Economic's globale model.

Ekspansiv finanspolitik, færre immigranter og højere told

Trump har fremlagt økonomiske politikændringer inden for tre områder, der kan få stor betydning for både amerikansk og global økonomi. Først og fremmest forventes en ekspansiv finanspolitik med højere offentligt forbrug og skattelettelser, hvilket på kort sigt vil løfte væksten i amerikansk økonomi og isoleret set kan bidrage med op til 30 mia. kr. årligt til dansk BNP i perioden 2027-2029 pga. højere efterspørgsel fra USA.1  Selskabsskattelettelserne i USA kan dog øge incitamentet for danske virksomheder til at flytte produktion til USA. Sådanne effekter er ikke indregnet i modellen, hvilket kan lægge en dæmper på de positive effekter af den ekspansive finanspolitik.

Desuden forventes det, at Trump vil forsøge at mindske antallet af immigranter, hvilket kan skabe inflation i USA via højere lønstigninger, når arbejdsstyrken mindskes som følge af færre immigranter. En lavere arbejdsstyrke vil også mindske USA’s produktionskapacitet. For Danmark vil effekten af denne politik dog være begrænset. Hvis antallet af immigranter i USA reduceres svarende til et fald i arbejdsstyrken på 1 mio. personer i 2028, kan det have en marginal positiv effekt på dansk økonomi gennem øget efterspørgsel efter danske varer. Det skyldes, at når den indenlandske produktion i USA svækkes, så vil de amerikanske forbrugere efterspørge flere varer fra andre lande, herunder Danmark.

Øgede toldsatser fra 2026 og frem kan dog have en betydelig negativ effekt på dansk økonomi. Hvis Trumps trusler om 60 procent told på kinesiske varer og 10 procent på varer fra andre lande bliver til virkelighed, vil det kunne reducere dansk økonomi med op til 85 mia. kr. og koste 29.000 arbejdspladser.2 Højere toldsatser vil gøre danske varer mindre attraktive for amerikanske virksomheder og forbrugere. Samtidigt vil de øgede toldsatser på kinesiske varer medføre, at overproduktionen i Kina sendes til EU, sandsynligvis til lavere priser, end hvad europæiske virksomheder kan konkurrere mod.

Samlet set vil de tre politikker give en fremgang i dansk økonomi på kort sigt, men på længere sigt risikerer vi en tilbagegang som følge af en potentiel handelskrig. Det er dog langt fra sikkert, at toldsatserne vil stige i det omfang, Trump har foreslået. Derfor betragter vi i det følgende også et mildere modelscenarie.


Hård eller mild version af Trumps økonomiske politikker?

Vi betragter tre forskellige modelscenarier. Det første modelscenarie består af uændrede politikker i forhold til den nuværende politiske linje. Dette scenarie danner normalt grundlaget for en økonomisk prognose, der baseres på eksisterende politikker. Det andet modelscenarie er baseline-scenariet fra Oxford Economics, som indeholder en mild version af Trumps politiske forslag. Det tredje modelscenarie indeholder den hårde version, hvor Trumps økonomisk-politiske forslag står til troende.

Om det bliver en hård eller mild version af Trumps økonomisk-politiske forslag vil have stor betydning for dansk økonomi. Ved den milde version opleves kun moderat tilbagegang i dansk økonomi. Det skyldes, at tarifstigningerne på danske varer er meget begrænsede. Vi har tidligere anslået, at dette vil mindske dansk økonomi med op til 18 mia. kr.3 Det opvejes dog af den ekspansive finanspolitik, der trækker i den anden retning, hvorfor den samlede effekt er begrænset.

Anm.: Figuren viser afvigelser fra grundforløbet, hvor den nuværende politiske linje holdes fast.

Kilde: DI beregninger på baggrund af Oxford Economics' globale model.

De forskellige modelscenariers betydning i USA

I det følgende uddybes de forskellige modelscenarier og deres betydning for USA. Alle modelscenarier baseres på prognoser fra Oxford Economics. I indeværende analyse betragtes tre forskellige økonomiske politikker fra Donald Trump – ekspansiv finanspolitik, øgede toldsatser, og færre immigranter. Den ekspansive finanspolitik indebærer højere offentligt forbrug, blandt andet via øgede udgifter til militæret i tråd med hans seneste præsidentperiode.

Anm: Figuren venstre side personskatter som andel af samlet privat indkomst i USA.

Anm.: Figuren højre side viser selskabsskatter som andel af profitter.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.

Særligt selskabsskatten ventes at blive lettet markant i det hårde modelscenarie. Her estimeres den effektive selskabsskat i 2027 til 12,5 procent mod 16,7 procent i scenariet med uændret politik. Det svarer til en reduktion på en fjerdedel, hvilket vil give virksomheder større incitament til at flytte produktion til USA. Sådanne konkurrencemæssige forhold er ikke direkte indregnet i modellen fra Oxford Economics, men kan potentielt skade danske virksomheder betydeligt ved at svække deres internationale konkurrenceevne.

På længere sigt er den helt store joker for dansk økonomi, i hvilket omfang toldsatserne ændres. I baseline-scenariet holdes toldsatserne uændrede. I det milde scenarie hæves toldsatsen på udvalgte varer fra Kina, Mexico, Canada og EU. Herunder kan bl.a. nævnes en 25 procent toldsats på stål, motorkøretøjer og aluminium fra EU. I det hårde scenarie indtræder verden i en regulær handelskrig – USA indfører 60 procent told på kinesiske varer og 10 procent på øvrige lande. Der gengældes til fulde i mange tilfælde. Det er derfor tvivlsomt, om en sådan politik vil stimulere produktionen i USA.

Anm.: Figuren viser toldsatser i USA på import fra udvalgte lande og regioner i de forskellige scenarier. Stigningerne i det milde og hårde scenarie indtrappes gradvist i løbet af 2026-2027.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.

Den sidste fremførte politik, der kan få stor betydning for den amerikanske økonomi, er et fald i antallet af immigranter. Et fald i antal immigranter vil direkte påvirke arbejdsudbuddet i USA. I baseline-scenariet forventes uændret arbejdsudbud i forhold til Oxford Economics’ prognose fra ultimo oktober, dvs. før det amerikanske valg. I det milde scenarie antages arbejdsudbuddet at være ca. 500.000 lavere i 2028 pga. færre immigranter. I det hårde scenarie estimeres arbejdsudbuddet at være 1 mio. lavere i 2028 end i baseline-scenariet.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.

Resultatet af de tre fremførte politikker over ét er, at der i 2025 og 2026 vil være en højkonjunktur i den amerikanske økonomi med BNP op mod 1 procent højere end i scenariet med uændrede politikker. Det vil smitte af på resten af verden. I årene 2027-2029 vil de øgede toldsatser i det hårde scenarie dog medføre en betydelig reduktion af BNP i USA, helt op mod 3 procent i 2028, relativt til scenariet med uændrede politikker.

Anm.: Figuren viser ændringen i USAs BNP i procent som følge af politikker i USA relativt til grundforløbet med uændrede politikker.

Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics' globale model.

På længere sigt forventes effekten af tarifstigningerne dog at mildnes. Det skyldes, at centralbanken i USA forventes at hæve renterne for at bekæmpe øget inflation som følge af ekspansiv finanspolitik samt øgede toldsatser. Dertil kommer, at forbrugertilliden falder betydeligt som følge af stigningerne i toldsatser. Efterhånden som forbrugertilliden stiger igen fra 2028 og frem, samt centralbankrenten stabiliseres, vil effekten mildnes.


Trumps økonomiske politikker kan have stor betydning på globalt plan

På globalt plan vil det især være USA's største handelspartnere, der rammes i det hårde scenarie. Canada og Mexico oplever samlet fald på 2-3 procent af BNP i 2028, hvilket skyldes øgede toldsatser. Også her understøttes økonomierne dog af den ekspansive finanspolitik i USA.  Danmark og EU oplever samlet set et fald i BNP på omkring 2 procent i 2028. Det skyldes især handelskrigen, hvorimod finanspolitikken understøtter BNP i EU med ca. 0,6 procent.

Anm.: Figuren viser den procentvise ændring i BNP i det hårde scenarie i udvalgte lande/regioner som følge af politikker i USA relativt til grundforløbet med uændrede politikker.

Kilde: DI beregninger på baggrund af Oxford Economics' globale model


 

Fodnoter

  1. Dekomponeringen i forskellige politikker er dannet ved at lave et modelscenarie omhandlende handelspolitikken, et scenarie omhandlende færre immigranter, og et scenarie med alle politikker over ét. Sidstnævnte er foretaget af Oxford Economics. Finanspolitik måles residualt og skal derfor fortolkes med forsigtighed.
  2. Når vi i indeværende analyse finder marginalt mindre effekter end i analysen ”Handelskrig kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr.”, 2024, Dansk Industri, så skyldes det i alt overvejende grad, at vi også betragter stigninger i toldsatser overfor andre lande end blot EU og Kina. Stigende toldsatser i USA på import fra bl.a. Canada og Mexico medfører, at det bliver sværere at substituere væk fra varer fra EU og Kina, hvilket mindsker effekten i disse regioner.
  3. Se DI-analysen fra 2024 ”Handelskrig kan svække dansk økonomi med 85 mia. kr.”

Relateret indhold