Elevers matematikkundskaber i markant tilbagegang

Gennemsnittet for grundskoleelevernes matematikkarakter ved afgangsprøven i 9. klasse ligger på 6,5 i skoleåret 2023/2024. Det er et markant fald på mere end en halv karakter siden skoleåret 2018/2019, som er det seneste skoleår før COVID-19. Forud for COVID-19 lå gennemsnittet for elevernes matematikkarakter stabilt omkring 7 dog med mindre årlige udsving. I de to seneste skoleår, hvor elevernes karakterer ikke længere har været påvirket af særregler grundet COVID-19¹, ligger elevernes matematikkaraktergennemsnit væsentligt lavere på henholdsvis 6,5 og 6,6.

Det er især elevernes matematikkarakterer, der er faldet i løbet af de sidste år. I folkeskolens andet store fag, dansk, ses blot et fald på 0,1-0,2 i karaktergennemsnittet, når man sammenligner de seneste to skoleår med skoleåret 2018/2019 (inden COVID-19).

Færre fagligt stærke og flere fagligt svage elever

Både hos de elever, der er mest udfordret fagligt og hos de fagligt dygtigste elever, er der sket et skred i matematikkundskaberne. I skoleåret 2023/2024 opnåede 7,9 pct. af eleverne ikke karakteren 02, hvilket betyder, at de ikke bestod faget. Det er en stigning på 84 pct. sammenlignet med skoleåret 2018/2019 (seneste inden COVID-19).

Også blandt elever, der har fået karakteren 10 eller derover i matematik, er der sket et skred. I 2023/2024 fik 21,3 pct. af eleverne 10 eller derover i matematik ved de bundne prøver, mens det i skoleåret 2018/2019 (seneste inden COVID-19) var 25,9 pct. af eleverne. Der svarer til et fald på 18 pct. Ligeledes får færre elever en matematikkarakter mellem 6 og 9,9, mens flere elever får en karakter mellem 2 og 5,9. Overordnet set er der dermed færre elever, der får høje og over middel karakterer, mens flere elever får karakterer under middel eller dumper faget.  

Dårlige matematikkundskaber forhindrer elevernes adgang til en ungdomsuddannelse

En del af årsagen til faldet i den gennemsnitlige matematikkarakter er, at gruppen af elever, der ikke består matematik, er blevet større. Det betyder samtidig, at gruppen af elever, som ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, er blevet større.  

For at komme ind på en ungdomsuddannelse skal elever som minimum have 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, dvs. bestå begge fag. Med dette resultat kan eleverne komme ind på en erhvervsuddannelse. For at komme ind på en gymnasial uddannelse kræver det væsentlig højere karakterer. Her skal eleverne have et gennemsnit på 5 i de afsluttende standpunktskarakterer samt et gennemsnit på 5 i de lovbundne prøver ved afgangsprøven.

DI har i tidligere analyser vist, at hver tiende elev ikke får 02 i både dansk og matematik i 9. klasse og dermed ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For nogle elever er det kun det ene fag, som de ikke består. Det betyder dog stadig, at de ikke kan få adgang til en ungdomsuddannelse, da begge fag skal være bestået.

Det er for de fleste elevers vedkommende matematikkarakteren, der hindrer deres vej til en ungdomsuddannelse. Samlet er det 7,9 pct. af eleverne, der ikke består matematik i skoleåret  2023/2024. Den andel kan deles op i elever, som kun dumper matematik, men består dansk, og elever som dumper begge fag. 4,9 pct. af eleverne dumper matematik og består dansk, mens 2,9 pct. af eleverne dumper begge fag. Således ville 4,9 pct. af eleverne få adgang til en erhvervsuddannelse, hvis de bestod matematik.  

Store kommunale forskelle i matematikkaraktererne

Der er store forskelle i den gennemsnitlige matematikkarakter på tværs af kommunerne. Der er en forskel på 3,1 karakterpoint mellem landets højest og lavest scorende kommune. Den højeste gennemsnitlige matematikkarakter findes i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor eleverne i gennemsnit opnåede en karakter på 8,0 i skoleåret 2023/2024. I den anden ende af listen ligger Odsherred Kommune, hvor eleverne i gennemsnit opnåede en matematikkarakter på 4,9.

I de ti kommuner, hvor eleverne opnår de højeste matematikkarakterer ved folkeskolens afgangsprøve, ligger gennemsnittet alle steder på 7 eller derover. Det er særligt kommuner i Nordsjælland, som topper listen over det højeste matematikgennemsnit.

I Odsherred Kommune og Lolland Kommune ligger gennemsnittet for matematik på 4,9. Det er den laveste gennemsnitlige matematikkarakter på tværs af kommunerne. I alt ligger fem af de ti kommuner med de laveste matematikkarakterer i Region Sjælland. Alle fem regioner er dog repræsenteret blandt kommunerne med de laveste matematikkarakterer, hvilket tegner et billede af, at lave matematikkarakterer er et landsdækkende problem. Dette billede bliver yderligere bekræftet af udviklingen i de gennemsnitlige matematikkarakterer i hver enkelt kommune.

Alene over de seneste fem år har 93 ud af 97² kommuner oplevet et fald i den gennemsnitlige matematikkarakter³. Også kommuner med elever der klarer sig godt i matematik, har oplevet relativt store fald i matematikkaraktererne. Lyngby-Taarbæk, der som tidligere nævnt har det højeste gennemsnit i skoleåret 2023/2024, har oplevet et fald på 0,8 karakterpoint over de seneste fem år. I alt har 75 kommuner oplevet et fald på mere end 0,5 karakterpoint.

Faldet i matematikkarakteren er bekymrende

Matematikkundskaber er afgørende for elevers fremtid. For det første har det afgørende betydning for elevernes vej til en ungdomsuddannelse. Elever, der ikke opnår 02 i matematik ved de bundne prøver, kan ikke starte på en ungdomsuddannelse – hverken en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. For det andet har elevernes matematikkundskaber betydning for elevernes videre vej på arbejdsmarkedet og deres fremtidige indkomst.

Unge med dårlige matematikkundskaber er i højere grad uden for uddannelse og beskæftigelse i 30-årsalderen, ligesom deres indkomst i 30-årsalderen er lavere end unge med middel matematikkundskaber. Mere specifikt er sandsynligheden for at have en middel eller høj indkomst i 30-årsalderen 14 procentpoint lavere for unge i matematikvanskeligheder end unge med middel matematikkundskaber⁴.

Faldet i matematikkarakteren siden 2018/2019 kan skyldes den alternative undervisningen under COVID-19-årene, men der kan også være andre årsager. Uanset årsag understreger sammenhængen mellem matematikkundskaber og elevernes vej på uddannelse og arbejdsmarkedet dog vigtigheden af, at der er behov for særlige indsatser i matematik for at rette op på de matematikfaglige kundskaber hos både fagligt stærke og svage elever.

I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram har regeringen og forligspartier afsat 500 mio. kr. til at hjælpe de fagligst svageste elever i dansk og matematik. Herudover har regeringen afsat 40 mio. kr. til at efteruddanne læse- og matematikvejledere i de kommuner, hvor der er mest brug for det. DI bakker op om tiltaget og ser positivt på den øgede prioritering af gruppen af fagligt svage elever i folkeskolen. DI bemærker dog også, at faldet i elevernes matematikkarakter på tværs af kommuner og høje såvel som lave karakterer vidner om, at det ikke kun er fagligt svage elever, der har behov for et løft. Der er ligeledes behov for et løft af kvaliteten af matematikundervisningen, som kommer alle elever til gode.

1. Under COVID-19-årene blev 9. klasseelevernes prøvekarakter erstattet med deres standspunktkarakter, såfremt standpunktskarakteren var højere. Det medførte, at prøvekaraktererne var ekstraordinært høje i disse tre skoleår.
2. Opgørelsen dækker 97 kommuner. Læsø Kommune er ikke medtaget grundet for få observationer.
3. Børne og Undervisningsministeriet: Uddannelsesstatistik.dk
4. VIVE 2023: Børn og unge i matematikvanskeligheder