EU’s konkurrenceevne halter: Mindre bøvl og færre byrder kan være løsningen

At EU’s konkurrenceevne er under pres, er efterhånden velkendt. Siden 2021 har europæiske virksomheder hvert kvartal vurderet, at deres konkurrencesituation er blevet forværret i forhold til konkurrenter uden for EU. En ny spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer viser, hvad der – set fra virksomhedernes perspektiv – skal til for at vende udviklingen.

Den helt store barriere for EU’s konkurrenceevnen er administrative byrder og regulering. Hele otte ud af ti virksomheder svarer, at færre administrative byrder og regulering er blandt de vigtigste EU-tiltag til at forbedre EU’s konkurrenceevne. Selvom det ikke er overraskende, at emnet vækker bekymring, er det bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af virksomhederne placerer det blandt de mest afgørende tiltag. Det understreger behovet for at reducere de administrative byrder, som virksomhederne oplever i deres daglige drift.

EU-Kommissionen har da også sat fokus på udfordringen. I "EU Competitiveness Compass" fra januar 2025 fremhæves en ambition om at reducere de administrative byrder for virksomheder med 25 procent – og med hele 35 procent for små og mellemstore virksomheder. Dette signalerer en erkendelse af problemets omfang og et forsøg på at imødekomme erhvervslivets ønsker.

I en tid med Trump som bannerfører for mindre globalisering ønsker virk-somhederne fortsat øget samhandel med resten af verden. Global handel ser ud til at spille en væsentlig rolle for konkurrenceevnen: 45 procent af virksomhederne peger på flere handelsaftaler med globale økonomier som et af de vigtigste tiltag for at styrke EU’s konkurrencekraft.

Blandt eksportvirksomheder er andelen endnu højere – her mener 50 procent, at flere handelsaftaler bør prioriteres. For virksomheder med salg til USA er andelen hele 59 procent. Men interessen rækker ud over de eksportaktive virksomheder. Selv blandt virksomheder, der udelukkende sælger til det danske marked, ser mange en fordel i øget global samhandel. Hver tredje virksomhed uden eksport vurderer, at flere handelsaftaler er blandt de vigtigste tiltag for at forbedre konkurrenceevnen.

Udenlandsk arbejdskraft har de seneste år ydet et væsentligt positivt bidrag til dansk økonomi. I 2023 var omkring 175.000 lønmodtagere i Danmark udenlandske statsborgere fra EU, EØS, EFTA eller Norden – en stigning på hele 80.000 personer over det seneste årti.¹  

Betydningen af international arbejdskraft afspejles også i virksomhedernes vurderinger. Hver tredje virksomhed peger på forbedret arbejdskraftsmobilitet i EU som et af de vigtigste tiltag for at styrke konkurrenceevnen. Dette understreger behovet for at sikre fortsat øget mobilitet på tværs af europæiske grænser.

Draghi-rapporten² foreslår omfattende initiativer for at styrke EU’s konkur-renceevne. Blandt de centrale tiltag er hurtigere EU-godkendelser, øget støtte til forskning og innovation samt færre barrierer på det indre marked. Disse tiltag vækker også genklang blandt danske virksomheder. I spørgeundersøgelsen blandt DI’s medlemmer peger omkring 20 procent på netop disse tre områder som nogle af de vigtigste for at forbedre EU’s konkurrenceevne.

Adgangen til statsstøtte er blevet et centralt emne de seneste år, særligt i kølvandet på USA’s Inflation Reduction Act fra 2022 og EU’s efterfølgende Green Deal. Alligevel er det kun otte procent af virksomhederne, der ser øget statsstøtte som et af de vigtigste EU-tiltag for at styrke konkurrencekraften.

Det står i kontrast til en undersøgelse fra december 2023, hvor et klart flertal oplevede, at EU’s adgang til statsstøtte var forringet over de seneste to år – især i forhold til virksomheder i USA og Kina.³ Dette peger på en vis skepsis blandt virksomhederne over for statsstøtte som et effektivt konkurrenceværktøj.

Svarene viser, at det både er store og små virksomheder, der ser færre administrative byrder og mindre regulering som en prioritet. Også blandt virksomheder med under 50 ansatte er behovet markant – her peger over halvdelen på dette EU-tiltag som et af de vigtigste for at styrke konkurren-ceevnen.

Undersøgelsen viser en klar efterspørgsel efter færre administrative byrder, øget global handel og bedre arbejdskraftsmobilitet i EU. Særligt virksomhederne ser regulering som den største barriere for konkurrenceevnen, mens statsstøtte spiller en mindre rolle. Resultaterne understreger behovet for konkrete politiske tiltag, der kan styrke europæiske virksomheders position globalt.

Sådan har vi gjort

Analysen bygger på en ekstraordinær spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer foretaget mellem den 5. februar og 11. februar 2025.
492 virksomheder, der til sammen repræsenterer mere end 56.000 ansatte i Danmark, har svaret på undersøgelsen.

Denne analyse bygger på følgende spørgsmål fra undersøgelsen; ”Hvilke EU-tiltag vurderer du er vigtigst for at sikre europæisk konkurrencekraft?” Det har været muligt at angive op til tre svar blandt følgende muligheder:

·        Ingen yderligere tiltag er nødvendige

·        Ophævelse eller revision af EU’s direktiv om minimumsbeskatning

·        Fjernelse af barrierer for EU’s indre marked, herunder på kapitalmarkedet

·        Styrkelse af handelsaftaler mellem EU og andre globale økonomier

·        Lettere adgang til EU-finansiering

·        Større fokus på at understøtte forskning, udvikling og innovation

·        Fortsat sikre arbejdskraftens mobilitet på tværs af EU

·        Større tempo på EU-godkendelser

·        Færre administrative byrder og regulering

·        Fastholde ambitiøse mål for grøn omstilling

·        Øget adgang til statsstøtte

·        Ved ikke / Ikke relevant

·        Øvrige

Fodnoter

1. Se DI-analysen fra 2024 "Udlændinges værdiskabelse var 282 mia. kroner i 2023".
2. Se rapporten "The future of European Competiveness" omhandlende EU's konkurrencemæssige situation.
3. Se DI-analysen fra 2024 "Danske rammevilkår er under pres fra udlandet".