Fremtidens CO2-kvotemarked
EU’s CO2-kvotesystem har i mange år været EU’s vigtig-ste klimaværktøj og leveret store CO2-reduktioner. Men hvordan skal det se ud i fremtiden, når rejsen mod kli-maneutralitet for alvor tager fart? I denne analyse vil vi se på, hvordan fremtidens kvotesystem kan udvikles og bidrage til at gøre rejsen mod klimaneutralitet i EU og Danmark mere markedsbaseret og omkostningseffektiv.
I 2026 skal CO2-kvotesystemet revideres, hvilket giver anledning til at se nærmere på, om systemet kan indrettes bedre til at understøtte klimaneu-tralitet. På vejen mod klimaneutralitet er der brug for at fremme såkaldte negative udledninger, herunder teknologier, der kan fange og lagre CO2. Vi peger på mulighederne for at integrere negative udledninger i fremtidens CO2-kvotesystem.
Vores analyse peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at integrere nega-tive udledninger enkelt og hurtig i CO2-kvotesystemet på en forholdsvis enkel måde. Ved at gøre det, får man øget den økonomiske tilskyndelse til at investere i teknologisk CO2-fangst- og lagring. Samtidigt vil der blive skabt nye grønne indtægtskilder, som øges i takt med en styrket klimaind-sats.
Hovedbudskaber i analysen
- EU's fremtidige CO2-regnskab forventes at indeholde en betydelig andel af negative udledninger, der blandt andet opnås gennem tek-nologier, der kan fange og lagre CO2.
- eknologier til kulstoffjernelse er ikke markedsmodne endnu og har behov for økonomisk tilskyndelse samt risikovillig kapital til udvik-ling, opskalering og udbredelse.
- I dag tilskynder ETS ikke virksomhederne til at investere i teknolo-gier, der kan sikre negative udledninger.
- EU bør sikre mere klare rammer og standarder for handel med ne-gative udledninger - og på den måde bidrage til at give investerings-sikkerhed.
- Hvis industriel kulstoffjernelse inkluderes i ETS, kan værdiskabelsen i ETS-markedet bidrage til at aflaste statslig finansiering til CCS-pro-jekter. Gennemsigtighed og klar dokumentation vil være vigtigt for at skabe et tydeligt markedstræk.
Høje klimaambitioner i EU og Danmark
Den Europæiske Klimalov fra 2021 indeholder et bindende mål om nettonul drivhusgasudledninger i 2050. For at nå dette mål, skal alle sektorer i øko-nomien bidrage til klimaindsatsen. Det vigtigste værktøj i EU’s klimaværk-tøjskasse er CO2-kvotesystemet ETS, der blev introduceret i 2005 - og som i dag omfatter CO2-udledninger fra energiintensiv industri, energisektoren og EU-luftfart. Inden 2030 vil udledninger fra søfart, bygninger og anden in-dustri også omfattes af ETS-reguleringen.
CO2-kvotesystemet er en effektiv regulering, som bør indgå i overvejelserne om indretning af EU’s klimaindsats på vej mod klimaneutralitet. Siden ind-førslen af CO2-kvotesystemet har danske kvotebelagte virksomheder redu-ceret deres udledninger med 63 pct. For EU-medlemsstaterne er CO2-re-duktionen 37 pct. Det viser med al tydelighed, at redskabet er effektivt og nødvendigt for at nå klimaambitionerne. I det næste afsnit kommer vi ind på, hvordan de såkaldte negative udledninger kommer til at spille en central rolle i EU’s- og Danmarks klimaindsatser efter 2030.
Behov for negative udledninger for at nå klimaneutralitet
Det såkaldte nettonul-princip, som er grundlaget for klimaneutralitet, bety-der, at der ikke udledes mere CO2e end der fanges og lagres i naturen og teknologisk. I princippet vil der kunne tillades CO2-udledninger fra dele af vores økonomi, hvis blot der sikres tilsvarende negative udledninger. Der vil opstå behov for negative udledninger i sektorer, hvor reduktion af udlednin-ger ad andre veje er meget omkostningstungt eller kan medføre virksom-hedslukning. Øget lagring og negative udledninger kan eksempelvis ske ved at øge kulstofbindingen på marker, naturområder og i skove. Det kan også ske teknologisk ved at fange- og lagre CO2 fra luften - og ved at lagre CO2 fra såkaldte biogene kilder, dvs. CO2-udledning fra biomassebaseret mate-riale.