Kunstig intelligens kan medfinansiere løft af forsvaret

I 2025 forventes forsvarsudgifterne at udgøre omtrent 2 pct. af BNP i Danmark, og dermed opfyldes NATO’s 2 pct.-målsætning. Imidlertid er der efterhånden bred politisk konsensus om, at en opfyldelse af NATO’s såkaldte styrkemål og yderligere bidrag til internationale forpligtelser kræver et yderligere løft af forsvarsudgifterne. Det vides endnu ikke, hvor stort et løft, der er behov for, men et løft op til 3½ eller helt op til 5 pct. af BNP nævnes. Et løft af forsvarsudgifterne til 3½ pct. af BNP skønnes at koste knap 45 mia. kr. årligt.

I rapporten ”GENAI- et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040”)¹ kortlægges de potentielle produktivitetsgevinster af GenAI-teknologien i den offentlige sektor. 

Rapporten vurderer, at GenAI kan løfte produktiviteten og dermed frigive lønkroner, svarende til 10-12 mia. kr. i 2030 og 24-31 mia. kr. i 2035 (opgjort i 2023-priser). En besparelse på 10-12 mia. kr. i 2030 vil kunne løfte forsvarsudgifterne med hhv. 0,3 og 0,4 pct. af BNP, mens det tilsvarende tal vil være hhv. 0,9 og 1,1 pct. i 2035.

De frigivne lønkroner i rapporten afspejler kun den umiddelbart lønudgift, og tallene er dermed ikke korrigeret for mindreudgifter til overhead, som kan udgøre op mod 30 pct. Det betyder isoleret set, at de angivne lønudgifter er et underkantsskøn for den samlede udgift, den offentlige sektor realt kan spare. Omvendt peger rapporten på en række barrierer, som skal adresseres, hvis potentialerne skal realiseres, og nogle af disse barrierer vil indebære en merudgift for det offentlige fx i form af investeringer.

Hvor har kunstig intelligens størst potentiale 

I 2023 var ca. 764.000 årsværk beskæftiget i den offentlige sektor, hvoraf ca. 57 pct. var beskæftiget i kommunerne, godt 25 pct. i staten og 17 pct. i regionerne. I et scenarie uden større anvendelse af kunstig intelligens forventes antallet af årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035 at stige med ca. 34.000 årsværk². Størstedelen af denne stigning forventes at ske inden for ældreområdet (kommunerne) og sundhed (regionerne).

Med GenAI vurderes produktiviteten i den offentlige sektor at stige markant, hvilket vil kunne reducere antallet af årsværk med knap 56.000³ i 2035, og dermed vil reduktionen ift. 2023 blive på knap 22.000 årsværk. Selv med indregning af produktivitetsgevinster fra generativ AI forventes kommunerne fortsat at have en svag fremgang i beskæftigelsen i 2035 på ca. 2.600 årsværk.

Staten er den sektor, hvor potentialet er størst. Her forventes en reduktion på ca. 21.600 årsværk i 2035, hvilket svarer til ca. 11 pct. Opgjort i absolutte årsværk er potentialet størst i kommunerne, hvor der forventes en reduktion på ca. 25.400 årsværk, svarende til godt 5 pct. 

Der er således relativt flere opgaver i staten, som kan erstattes af generativ AI end i regionerne og kommuner, hvilket primært skyldes, at administrative opgaver og sagsbehandling fylder mere i staten.  

Forvaltning og administration er det område, hvor produktivitetsgevinsterne ved generativ AI er størst. Samlet set vurderes potentialet at udgøre ca. 13.400 årsværk i 2035, mens potentialet inden for sundhedsområdet vurderes at udgøre knap 10.000 årsværk. 

Generativ AI har især et stort potentiale i traditionelle administrative opgaver som notater og referater i forbindelse med decideret sagsbehandling. Ved at bruge generativ AI kan man reducere den tid, der bruges på administration, hvilket kan nedbringe antallet af administrative medarbejdere i den offentlige sektor. Desuden kan generativ AI øge produktiviteten inden for sagsbehandling og skabe en mere effektiv og hurtigere sagsbehandling.

Samlet set vurderes det ifølge rapporten, at 45 pct. af de samlede års-værksbesparelser kan findes inden for administration (24 pct.) og sagsbehandling (21 pct.). 

Siden 2015 har antallet af offentligt ansatte inden for offentlig administration været stærkt stigende. Opgjort i årsværk har stigningen været på ca. 22.000 årsværk eller knap 30 pct. i perioden 2015-2024. På baggrund af resultaterne i rapporten vurderes det, at generativ AI kan reducere antallet af årsværk inden for offentlig administration med ca. 11.000 i 2035 målt ift. 2023 . Hvis man samtidig indfører mindre kontrol og tilsyn (opgavebort-fald), vil tallet kunne blive endnu større.  

Den offentlige sektor er ikke på samme måde som det private erhvervsliv udsat for markedskonkurrence, og derfor kræver en større anvendelse af generativ AI politiske initiativer og vilje. Ved at satse på AI kan den offentlige sektor opnå betydelige forbedringer, men det kræver en ambitiøs målsætning og at der igangsætte en række nye tiltag, jf. boks. 

Boks: Initiativer der vil øge anvendelsen af kunstig inteliggens i den offentlige sektor: 

1.       Ambitiøs målsætning: Til marts 2025 skal den digitale taskforce komme med et målbillede, som skal indeholde konkrete målsætninger for anvendelsen af kunstig intelligens mv. med henblik på at frigøre arbejdskraft og øge kvaliteten i den offentlige sektor. Denne målsætning bør være ambitiøs og være på mindst 22.000 årsværk i 2030 og mindst 55.000 årsværk i 2035.

2.       Vigtigt med løbende implementering: Hastigheden ved integration af kunstig intelligens har betydning for de gevinster, som kan realiseres i form af øget effektivitet eller kvalitet. Det er derfor vigtigt, at den digitale taskforce undervejs leverer anbefalinger, der forbedrer rammevilkårene (og gennemføres politisk), ellers vil det føre til et samfundsøkonomisk tab. Arbejdet i den digitale taskforce løber frem til udgangen af 2027.

3.       Den digitale taskforce skal fjerne barrierer og søsatte konkrete projekter: Det er helt centralt, at den digitale taskforce bruger sit mandat til at fjerne juridiske barrierer, herunder arbejder med de udfordring der består i, at der mangler hjemmel i dansk sektorlovgivning. Her bør der også være fokus på ensartede fortolkninger af GDPR på tværs af offentligt myndigheder, hvilket kan opnås med et fællesoffentligt databehandlersekretariat, som vil øge retssikkerheden, skabe synergi på tværs af den offentlige sektor og fjerne uhensigtsmæssige barrierer for it-leverandører. Desuden skal den digitale tasforce nå i mål ved at opstarte konkrete brede projekter på tværs af den offentlige sektor i tæt samarbejde med private leverandører.

4.       Opret investeringsfond målrettet arbejdsbesparende teknologier: Når der opstilles forholdsvis ambitiøse krav til effektiviseringerne i den offentlige sektor, hvor ny teknologi er et centralt værktøj, bør der afsættes midler til indkøb og implementering af nye arbejdsbesparende teknologier. Udmøntningen af disse midler skal modsvares af konkrete effektiviseringskrav i forbindelse med økonomiaftalerne med regioner og kommuner og i finansloven (staten).

5.       Hvidbogen skal være rammesættende for taskforcens tilgang: Den digitale taskforce bør lægge sig tæt op af hvidbogen "Ansvarlig brug af AI-assistenter i den offentlige og private sektor," der sætter rammerne for, hvordan AI-assistenter kan udvikles, implementeres og anvendes i den offentlige sektor i Danmark. Hvidbogen er udarbejdet i et partnerskaber mellem offentlige myndigheder, den finansielle sektor og private leverandører.

Andre veje til finansiering af løft af forsvar

Ovenstående illustrerer, at der er et kæmpe potentiale for at frigøre midler og hænder i den offentlige sektor ved i langt højere grad at bruge AI. En ambitiøs satsning herpå kan levere et afgørende bidrag til at finansiere de ekstra regninger, der ligger og venter på især forsvarsområdet. Der findes mere generelt en række muligheder, der kan bringes i spil, hvis man ønsker at tilvejebringe finansiering til et løft af forsvaret. Man kan fx:

1)      Foretage effektiviseringer via kunstig inteliggens i den offentlige sektor.

2)      Gennemføre reformer, der øger skatteindtægterne og velstanden.

3)      Foretage omprioriteringer af offentlig service, således forsvaret styrkes og serviceniveauet falder tilsvarende på andre områder.   

4)      Hæve skatter og afgifter, hvilket vil reducere velstanden.

5)      Øge gælden, hvilket vil betyde, at fremtidige generationer vil få lavere velfærd eller højere skatter.

Hvis man ønsker et samfund i udvikling og vækst til gavn for alle samfundsgrupper, bør man enten vælge at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet og skatteindtægterne eller anvende kunstig intelligens til at skabe det samme serviceniveau for borgerne, men til en billigere penge.

Simple omprioriteringer af eksisterende offentlig service for 28 mia. kr. i 2035 vurderes ikke at være realistisk, men kan indgå som et delelement i den samlede finansiering. I praksis bør man bringe alle tre elementer i spil, hvis man skal tilvejebringe finansiering, svarende til løft af forsvaret med 1 pct. af BNP. En sådan tilgang vil kunne sikre en mere effektiv forvaltning af offentlige ressourcer, samtidig med, at det kan styrke samfundets modstandskraft over for fremtidige økonomiske kriser.

At hæve skatterne eller øge gælden vil enten reducere velstanden eller betyde, at man stiller fremtidige generationer dårligere. Derfor er det ikke den rigtige vej at gå, hvis man skal tilvejebringe finansiering til et løft af forsvaret.

Fodnoter

1. https://da.dk/globalassets/besk@C3%A6ftigelse/genai---et-v%C3%A6sentligt-potentiale-for-den-danske-offentlige-sektor-i-2040.pdf
2. Dette scenarie følger omtrent forventningerne til udviklingen i den offentlige beskæftigelse fra det opdaterede 2030-grundforløb fra august 2024.
3. Denne beregning tager udgangspunkt i det realistiske scenarie.