Arbejde efter folkepensionsalderen stiger for alle uddannelsesgrupper
I de seneste to år har der været en stigning i lønmodtagere mellem 67 og 69 år på 9.000 personer, og fremgangen kan ses på alle uddannelsesniveauer. Andelen i beskæftigelse for 67-årige er dog fortsat dobbelt så høj for personer med lange videregående uddannelser sammenlignet med ufaglærte.
Kilde: DI fra data fra Danmarks Statistik
I de seneste to år har vi set en meget stor stigning i antallet af personer over folkepensionsalderen, der arbejder. Samlet har der været en fremgang på næsten 13.000 lønmodtagere i aldersgruppen 67-74-årige år fra slutningen af 2022 til slutningen af 2024. Bare i det seneste år har fremgangen været på omkring 7.000 personer. Det er en udvikling, som givetvis hænger sammen med fjernelsen af modregning af arbejdsindkomst i folkepension, som har øget de økonomiske incitamenter til at arbejde betydeligt for folkepensionisterne.
Det er især de første alderstrin over folkepensionsalderen, som har reageret kraftigt. I alt står de 67-69-årige for omkring 70 pct. af den fremgang, der har været for alle personer over 67 år svarende til en stigning på omkring 9.000 personer set over de seneste to år og 5.000 bare i det seneste år.
Arbejde efter folkepensionsalderen har altid været mere udbredt blandt personer med videregående uddannelser. Sådan er det stadig. For de 67-årige med lange videregående uddannelser var 44 pct. i et lønmodtagerjob ved slutningen af 2024. Det er præcist dobbelt så højt sammenlignet med ufaglærte og 10 procentpoint højere end KVU’erne, som har næsthøjest beskæftigelse.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at andelen i beskæftigelse er steget kraftigt for alle uddannelsesgrupper i de seneste år. For 67-årige har der fra december 2022 til december 2024 været en samlet stigning i andelen med lønmodtagerarbejde på 5,4 procentpoint. De ufaglærtes stigning ligger lidt under med en udvikling på 4,0 pct., mens de erhvervsfaglige har haft en fremgang svarende til gennemsnittet. Det er MVU’erne, der har haft den største stigning blandt de 67-årige med en udvikling på 6,7 procentpoint. For de 68- og 69-årige er spredningen mellem gruppernes fremgang meget lille.
Kilde: DI fra data fra Danmarks Statistik
Man kunne måske forvente, at den højere beskæftigelse ville ske på bekostning af et lavere timetal, men det er ikke tilfældet. Der har faktisk været en lille fremgang, så der ikke blot er flere 67-69-årige, der arbejder i dag sammenlignet med for et og to år siden. De arbejder også i gennemsnit flere timer. For de 67-årige med lønmodtagerjob er det gennemsnitlige antal arbejdstimer steget fra 24,6 til 25,5 timer fra december 2022 til december 2024, og i alle de enkelte uddannelsesgrupper har lønmodtagerne et højere timetal i 2024 end i 2022 blandt de 67-årige.
Kilde: DI fra data fra Danmarks Statistik
En tilsvarende udvikling har fundet sted for 68- og 69-årige. Blandt de 68-årige er det gennemsnitlige timetal for lønmodtagerne steget fra 21,3 til 22,5 over de seneste år, mens udviklingen er gået fra 19,4 til 20,2 for de 69-årige.
