Danske virksomheder vil gerne USA - men er afventende

USA er fortsat et attraktivt marked for de store danske virksomheder – men ikke nær så attraktivt som for et år siden. Blandt virksomheder med over 100 ansatte er andelen, der vil øge eller allerede har øget deres økonomiske engagement, 16 procentpoint højere end andelen, der vil reducere det. Det er højere end i marts 2025, hvor flere ville mindske end øge deres engagement. Vi er dog fortsat langt fra niveauet i 2024, hvor USA var det mest attraktive marked.

For de mindre virksomheder med under 100 ansatte er billedet endnu mere afdæmpet. Her er der stadig en overvægt, som ønsker at reducere deres engagement i USA. Den seneste tendens går dog i samme retning som hos de store virksomheder: tilbageholdenheden er aftaget lidt siden marts.

DI’s virksomhedspanel

Denne analyse er baseret på svar fra DI’s virksomhedspanel bestående af ca. 3.200 medlemmer. Heraf har 479 svaret. Undersøgelsen er foretaget i september 2025.

Af de 479 virksomheder er det 144, der har økonomisk engagement i USA. Heraf 43 med over 100 ansatte. EU er regionen, hvor suverænt flest virksomheder har engagement – hele 288 virksomheder.

I tidligere undersøgelser har vi beskæftigelsesvægtet tallene, så store virksomheder får en større vægt. I denne analyse vælges i stedet at opdele på størrelse, idet der er meget store forskelle på, hvordan de små og store virksomheder reagerer på geopolitisk uro.

Svarene kommer fra DI’s virksomhedspanel fra september 2025 blandt 479 medlemmer. Vi har spurgt dem til, hvordan de vil ændre deres økonomiske engagement (datterselskaber, underleverandører, investeringer) som følge af de internationale kriser (geopolitiske spændinger, handelskrig, krig i Europa, forstyrrelse i forsyningskæder mm.). Svarene her vises for de virksomheder, der enten har eksisterende engagement i landet/regionen eller forventer at etablere i fremtiden.

Siden marts 2025 har virksomhederne fået lidt mere klarhed over, hvordan USA ser ud under Trump, og hvad man kan forvente. De høje toldmure har skabt et stærkere incitament til at flytte produktion og investeringer til USA. Omvendt kan en uforudsigelig politisk linje – med skiftende udmeldinger, som fx udfordringerne for Ørsteds havvindsprojekt eller trusler om retssager mod udenlandske virksomheder – have dæmpet lysten til at rykke forretninger til USA.

På længere sigt vurderes USA dog stadig som et marked i vækst med store muligheder. Det afspejles i, at 21 procent af de store virksomheder med engagement i USA forventer at øge deres aktiviteter fremover. Alligevel er det indtil videre kun få, der har sat konkrete initiativer i gang, hvilket sandsynligvis skyldes den politiske usikkerhed.

Handelspolitik er stadig den største usikkerhed i dansk erhvervsliv

Handelspolitisk usikkerhed er i det hele taget blevet en voksende bekymring i dansk erhvervsliv. I december 2024 – inden Trump tiltrådte – pegede 35 procent af virksomhederne på handelskrig som en af deres største usikkerhedsfaktorer. Dengang var det den fjerde største usikkerhedsfaktor i dansk erhvervsliv. I juni 2025 var andelen steget til 51 procent – den suverænt største usikkerhedsfaktor.

I september 2025 er andelen faldet til 43 procent, muligvis fordi handelsaftalen mellem EU og USA har skabt en vis afklaring. Samtidig vælter det dog fortsat ind med nye toldmeldinger på alt fra medicin til møbler. Hertil kommer en markant udvidelse af de varer, der er omfattet af 50 procents told på stål og aluminium. I forlængelse heraf kommer nye krav til at kunne dokumentere oprindelsen af stål og aluminium anvendt i produktionen. Hvis ikke dette kan dokumenteres, påføres den højeste sats på 200 procent, hvilket svarer til satsen, der gælder for import fra Rusland. Det får flere virksomheder til helt at droppe det amerikanske marked. Usikkerhed om handelskrig er altså fortsat den største bekymring i dansk erhvervsliv.

Virksomhederne øger engagementet i EU og holder igen ift. Kina

En betydelig del af de danske virksomheder øger deres engagement i EU. Blandt de virksomheder, der allerede er aktive på EU-markedet (eller har forventning om at etablere sig i fremtiden), har 16 procent øget deres aktiviteter, mens yderligere 25 procent forventer at gøre det. Næsten ingen virksomheder har reduceret deres engagement.

At virksomhederne søger mod EU kan hænge sammen med ønsket om politisk stabilitet i en usikker tid. I en undersøgelse fra juni 2025 svarede omkring halvdelen af virksomhederne, at de oplevede konkrete fordele ved det mere stabile politiske miljø i EU.  Samtidig giver et engagement i EU nem adgang til det indre marked, hvilket reducerer handelsbarrierer væsentligt sammenlignet med handel uden for EU. Ifølge en ny analyse fra DI¹ er handelsbarriererne på det indre marked reduceret fra 64 procent i 1995 til 49 procent i 2023 – og hele 26 procentpoint lavere end ved handel med lande uden for det indre marked. 

Vi er dog stadig langt fra i mål og der er fortsat betydelige barrierer ved handel inden for EU, bl.a. pga. national særlovgivning og forskellig implementering af EU-regler. Det medfører, at der reelt ikke er tale om ét indre marked, men i stedet 27 (samt Norge og Schweiz). Til sammenligning svarer barriererne mellem stater i USA til en told på blot 13 procent. Potentialet er altså stadig enormt. En barrierereduktion til niveauet i USA anslås i analysen at kunne løfte produktiviteten i EU med hele seks procent.

EU’s produktivitet har sakket bagud USA’s i løbet af de seneste 20 år og det er især taget til siden Covid-19. Samlet set har vi underinvesteret for 4.800 mia. Euro. ²  DI’s virksomhedspanel pegede i marts måned³ på mængden af administrative byrder i EU som en af de helt store barrierer for at forbedre konkurrenceevnen.

Copenhagen Competiveness Summit markerede en historisk begivenhed, hvor 28 af de største virksomheder i EU skrev under på at ville intensivere investeringer i EU med i gennemsnit 50 procent, hvis den politiske handling følger med. Bl.a. en reducering af mængden af administrative byrder og barrierer på det indre marked forudsættes for de øgede investeringer.

Til gengæld er virksomhederne mere forbeholdne over for Kina. Flere har reduceret deres engagement, end de har øget det. Den ændrede geopolitiske situation kan være en forklaring: mange vælger en China+1-strategi, hvor aktiviteterne spredes til andre lande i Sydøstasien eller til Indien for at mindske afhængigheden af Kina. Dertil kommer, at den økonomiske situation i Kina er usikker med et svækket privatforbrug og en truende krise på boligmarkedet.

Trods internationale kriser vil virksomhederne mere globalisering

På trods af en usikker geopolitisk situation vælger virksomhederne i stadig højere grad at øge det globale engagement. På tværs af regioner øges engagementet i gennemsnit med 19 procentpoint sammenlignet med 13 procentpoint i marts måned. Den globale optimisme er således vokset det seneste halve år.

Den helt store højdespringer relativt til marts-undersøgelsen er kategorien ”Resten af verden”, der bl.a. indeholder Sydamerika, Afrika, Australien samt Nordamerika ekskl. USA. En del af forklaringen kan være den nye handelsaftale mellem Mercosur-landene og EU, der har medført en betydelig sænkning af toldsatser mellem regionerne. Samtidigt vil øget engagement i Mexico og Canada være attraktivt for virksomheder, der forsøger at afsætte til det amerikanske marked, men som gerne vil omfattes af de mere lempelige toldsatser på varer indbefattet under USMCA handelsaftalen.

Usikkerhed om den politiske linje i USA mærkes i amerikansk økonomi

Med Trump i Det Hvide Hus er politisk usikkerhed blevet et vilkår, som virk-somheder må forholde sig til. Siden han tiltrådte i januar – og især siden april – er usikkerheden steget til nye højder, der overgår niveauet under Covid-19. Usikkerheden er godt nok aftaget siden april, men den ligger fortsat på linje med pandemien.

Usikkerheden er en særlig udfordring for virksomheder, der vil investere, fordi investeringer kræver langsigtet planlægning. Når fremtiden er uforudsigelig, holder mange virksomheder igen, og det samme gør forbrugerne. Samlet set kan det lægge en betydelig dæmper på økonomien.

Det afspejles tydeligt i de økonomiske prognoser. Ifølge Oxford Economics forventede man i januar 2025 en gennemsnitlig jobvækst på 112.000 nye private arbejdspladser om måneden i perioden fra 2. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. I september-prognosen er dette tal nedjusteret drastisk til blot 34.000. Bag nedjusteringen ligger både de nye toldsatser og – i høj grad – den stigende usikkerhed.

Fodnoter

1. Se DI-analysen "Det indre marked er guld værd - men potentialet er stadig enormt".
2. Se DI-analysen "Der bliver investeret for lidt i at udvikle Europa".
3. Se DI-analysen "EU's erhvervsliv er under pres - det er tid til handling".