Erhvervslivet bidrager med mere end 750 mia. kr. til samfundet
I 2024 bidrog erhvervslivet med rekordhøje godt 750 mia. kr. til samfundet. Det beløb svarer til mere end halvdelen af de samlede offentlige udgifter.
I 2024 bidrog de danske virksomheder og deres medarbejdere med 754 mia. kr. til samfundet og dermed til finansieringen af den danske velfærdsstat. Det er et bidrag, som kommer fra flere forskellige kilder. Godt to tredjedele stammer fra skatter og afgifter på medarbejdernes løn – svarende til mere end 520 mia. kr. Derudover kommer godt 120 mia. kr. fra virksomhedernes selskabsskattebetalinger, hvilket svarer til en sjettedel.
Anm.: Metoden er nærmere beskrevet i afsnittet "Sådan har vi gjort". Se en beskrivelse af de forskellige elementer i boksen.
Kilde: Danmarks Statistik og DI
De sidste knap 110 mia. kr. stammer fra skatter, som virksomhederne pålægges i forbindelse med deres forbrug i produktionen, samt skatter som ikke kan kobles til bestemte varer. Derudover omfatter det også skatter, som selvstændige betaler, og skatter knyttet til investeringer.
Hvad består virksomhedernes samfundsbidrag af?
Virksomhedernes samfundsbidrag kan opdeles i fire kategorier:
- Indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter
Omfatter indirekte skatter og afgifter, som virksomheder bliver pålagt på input, som de anvender i produktionen (f.eks. told og punktafgifter). Omfatter ligeledes ikke-varetilknyttede indirekte skatter og afgifter (samt subsidier), som virksomheder betaler (f.eks. vægtafgift og ejendomsskatter). - Skatter og afgifter af medarbejdernes løn
Omfatter indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag mv. Omfatter også moms og afgifter mv., når medarbejderne anvender deres løn. - Selskabsskat
Omfatter skat af virksomhedernes overskud. - Øvrige skatter
Omfatter blandt andet beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende og indirekte afgifter tilknyttet investeringer.
Med et samfundsbidrag på mere end 750 mia. kr. har virksomhederne i den undersøgte periode bidraget med mere, end de gjorde i 2023. Der er tale om en stigning på mere end 40 mia. kr. på blot ét år (målt i faste priser).
De løbende stigninger skyldes især skatter og afgifter på medarbejdernes løn, som står for næsten to tredjedele af fremgangen siden 2010. I samme periode er antallet af private fuldtidsansatte steget med næsten 180.000 personer.
Stigende selskabsskat driver også samfundsbidraget frem. Over det seneste år er den steget med 18 mia. kr., når der korrigeres for inflation. Og siden 2010 er bidraget fra selskabsskat mere end fordoblet fra 54 mia. kr. til 123 mia. kr. i 2024.
Anm.: Metoden er nærmere beskrevet i afsnittet "Sådan har vi gjort". Der er deflateret med inflationen.
Kilde: Danmarks Statistik og DI
Med et bidrag på godt 750 mia. kr. er det muligt at finansiere mere end halvdelen af de offentlige udgifter, som i 2024 var på godt 1.320 mia. kr. Virksomhederne kan for eksempel finansiere forsvaret, politi- og brandvæsen, miljøbeskyttelse, sundhedsvæsen, det meste af uddannelsessystemet, ældreområdet og understøttelse – og stadig have godt 10 mia. kr. tilbage på kistebunden.
Anm.: Virksomhedernes samfundsbidrag udgør samlet 55 pct. af udgifterne til offentlig forvaltning og service.
Kilde: Danmarks Statistik og DI
Regionalt er der stor forskel på, hvor stort virksomhedernes samfundsbidrag er. Hvor det er 80.000 kr. pr. indbygger i Region Sjælland, er det dobbelt så stort i Region Hovedstaden, hvor det er 164.000 kr. pr. indbygger. Det er blandt andet båret af en relativ stor andel af højtlønnede og selskabsskatteindbetalingerne. I Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger bidraget et sted midt imellem med godt 110.000 kr. pr. indbygger.
Anm.: Samfundsbidraget er fordelt efter virksomhedernes placering. Ca. 25 mia. kr. er ikke kommunalt og regionalt fordelt.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og DI
Dykker man endnu længere ned geografisk, ses der også store forskelle på kommunalt niveau. Især i Region Sjælland er der store variationer, hvor Kalundborg ligger blandt de bedste kommuner med 154.000 kr. pr. indbygger, mens Stevns er den kommune i Danmark med det laveste bidrag fra erhvervslivet på 45.000 kr. pr. indbygger.
Som på regionalt niveau er erhvervslivets samfundsbidrag på kommunalt niveau i høj grad præget af om der er tale om en kommune med virksomheder med relativ stor beskæftigelse eller om der ligger store virksomheder, der bidrager stort med selskabsskat.
Hvor landsgennemsnittet for bidrag for medarbejdernes løn mv. er 87.600 kr. pr. indbygger, så er det eksempelvis 224.000 kr. pr. indbygger i Ballerup Kommune. Tilsvarende billede ses for bidraget fra selskabsskat, som for hele landet ligger på 20.600 kr. pr. indbygger, mens det i Billund Kommune er helt oppe på 202.300 kr. pr. indbygger.
Anm.: Samfundsbidraget er fordelt efter virksomhedernes placering. Ca. 25 mia. kr. er ikke kommunalt og regionalt fordelt. Der findes en tabel sidst i analysen med data på kommunalt niveau.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og DI
Kommunal fordeling af erhvervslivets samfundsbidrag
|
Kommune |
Samlet bidrag (mia. kr.) |
Bidrag pr. indbygger (kr.) |
|
Region Hovedstaden |
314,0 |
164.300 |
|
Albertslund |
4,2 |
152.700 |
|
Allerød |
4,0 |
153.100 |
|
Ballerup |
18,3 |
357.600 |
|
Bornholm |
3,0 |
75.900 |
|
Brøndby |
7,8 |
199.500 |
|
Dragør |
0,7 |
51.300 |
|
Egedal |
2,8 |
62.500 |
|
Fredensborg |
4,0 |
95.600 |
|
Frederiksberg |
9,7 |
92.800 |
|
Frederikssund |
3,3 |
70.200 |
|
Furesø |
3,4 |
79.600 |
|
Gentofte |
16,4 |
218.000 |
|
Gladsaxe |
19,6 |
277.700 |
|
Glostrup |
5,1 |
216.300 |
|
Gribskov |
2,2 |
53.400 |
|
Halsnæs |
1,8 |
56.800 |
|
Helsingør |
4,8 |
74.600 |
|
Herlev |
5,6 |
188.300 |
|
Hillerød |
9,7 |
178.600 |
|
Hvidovre |
6,9 |
127.700 |
|
Høje-Taastrup |
11,3 |
195.700 |
|
Hørsholm |
3,6 |
143.200 |
|
Ishøj |
1,8 |
77.600 |
|
København |
131,2 |
198.900 |
|
Lyngby-Taarbæk |
11,3 |
192.400 |
|
Rudersdal |
8,7 |
152.700 |
|
Rødovre |
3,2 |
72.100 |
|
Tårnby |
8,1 |
183.600 |
|
Vallensbæk |
1,6 |
88.500 |
|
Region Sjælland |
67,9 |
79.600 |
|
Faxe |
2,7 |
70.500 |
|
Greve |
3,9 |
74.100 |
|
Guldborgsund |
3,9 |
65.900 |
|
Holbæk |
5,2 |
69.900 |
|
Kalundborg |
7,4 |
154.200 |
|
Køge |
6,6 |
104.800 |
|
Lejre |
1,8 |
60.200 |
|
Lolland |
2,9 |
72.100 |
|
Næstved |
5,5 |
64.900 |
|
Odsherred |
2,1 |
64.300 |
|
Ringsted |
3,2 |
88.900 |
|
Roskilde |
9,0 |
99.000 |
|
Slagelse |
6,5 |
81.900 |
|
Solrød |
1,3 |
53.400 |
|
Sorø |
2,0 |
66.400 |
|
Stevns |
1,1 |
45.300 |
|
Vordingborg |
2,8 |
61.300 |
|
Region Syddanmark |
138,0 |
111.400 |
|
Assens |
3,3 |
80.600 |
|
Billund |
10,8 |
398.600 |
|
Esbjerg |
12,7 |
109.900 |
|
Fanø |
0,2 |
59.200 |
|
Fredericia |
12,5 |
238.800 |
|
Faaborg-Midtfyn |
3,4 |
64.900 |
|
Haderslev |
4,3 |
76.800 |
|
Kerteminde |
2,4 |
100.800 |
|
Kolding |
12,6 |
133.200 |
|
Langeland |
0,8 |
65.300 |
|
Middelfart |
4,3 |
105.900 |
|
Nordfyns |
1,9 |
63.000 |
|
Nyborg |
2,1 |
64.200 |
|
Odense |
23,4 |
112.000 |
|
Svendborg |
4,6 |
77.600 |
|
Sønderborg |
7,3 |
98.000 |
|
Tønder |
3,1 |
84.900 |
|
Varde |
4,1 |
81.900 |
|
Vejen |
4,1 |
96.000 |
|
Vejle |
12,4 |
102.200 |
|
Ærø |
0,4 |
63.700 |
|
Aabenraa |
7,3 |
125.100 |
|
Region Midtjylland |
152,0 |
111.300 |
|
Favrskov |
4,3 |
86.700 |
|
Hedensted |
5,3 |
111.600 |
|
Herning |
11,0 |
122.700 |
|
Holstebro |
5,6 |
95.400 |
|
Horsens |
10,5 |
108.200 |
|
Ikast-Brande |
6,0 |
141.100 |
|
Lemvig |
1,8 |
94.500 |
|
Norddjurs |
2,7 |
72.500 |
|
Odder |
1,5 |
62.400 |
|
Randers |
8,5 |
84.700 |
|
Ringkøbing-Skjern |
6,4 |
113.700 |
|
Samsø |
0,3 |
85.700 |
|
Silkeborg |
10,1 |
100.600 |
|
Skanderborg |
6,5 |
100.200 |
|
Skive |
4,2 |
93.000 |
|
Struer |
1,5 |
74.400 |
|
Syddjurs |
3,0 |
67.000 |
|
Viborg |
10,0 |
102.600 |
|
Aarhus |
52,8 |
143.700 |
|
Region Nordjylland |
57,5 |
97.000 |
|
Brønderslev |
2,5 |
67.700 |
|
Frederikshavn |
5,4 |
92.700 |
|
Hjørring |
6,1 |
95.700 |
|
Jammerbugt |
2,5 |
65.000 |
|
Læsø |
0,2 |
91.900 |
|
Mariagerfjord |
4,3 |
102.900 |
|
Morsø |
1,8 |
89.800 |
|
Rebild |
2,5 |
79.800 |
|
Thisted |
4,1 |
95.100 |
|
Vesthimmerlands |
3,3 |
90.600 |
|
Aalborg |
25,0 |
112.100 |
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 100 kr. for bidrag pr. indbygger. Ca. 25 mia. kr. er ikke kommunalt fordelt.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og DI
Sådan har vi gjort
Al data stammer fra Danmarks Statistik (primært fra det brancheopdelte nationalregnskab), og alle beregninger er foretaget af DI. Data omhandler 2024 medmindre andet er nævnt. Den kommunale fordeling af samfundsbidraget er primært beregnet ud fra en særkørsel fra Danmarks Statistik, hvor nationalregnskabsdata er kommunalt fordelt. Denne opdeling er baseret på 2023-tal, da det er de seneste tilgængelige.
I beregningerne tages der udgangspunkt i, at værdien af den samlede pro-duktion kan opdeles i fire overordnede kategorier og tilhørende skatteindtægter, som er det, denne analyse baseres på.
I alle beregninger er offentlig forvaltning og service fraregnet. Derudover er der set bort fra branchegruppen ”Boliger (branchekode LB)”, da den primært omfatter ejerboliger og derfor ikke bør medtages.
1. Forbrug i produktionen
Indirekte skatter og afgifter pålagt de input, som virksomhederne an-vender i produktionen. Det er blandt andet told, moms og produkt-skatter.
De indirekte skatter og afgifter på forbrug i produktionen er kommunalt opdelt ud fra det brancheopdelte kommunale forbrug i produktionen, som vi har for enkelte kommuner via en særkørsel fra Danmarks Stati-stik. Hvis vi ikke har det brancheopdelte forbrug, så anvendes i stedet kommunens andel af den samlede forbrug i produktion.1
Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter
2. Indirekte ikke-varetilknyttede skatter
Der er f.eks. tale om CO2-afgifter og ejendomsskatter. Subsidier (eksempelvis løntilskud) til virksomheder modregnes.
De indirekte ikke varetilknyttede skatter er kommunalt fordelt ved at tage kommunens andel af ”Andre produktionsskatter minus subsidier”, som vi har fra en særkørsel fra Danmarks Statistik.2
Indgår i denne analyse i indirekte vare- og ikke-varetilknyttede skatter
3. Aflønning af medarbejdere
Der er tale om den direkte beskatning af lønindkomst, men også de afgifter, som er forbundet med anvendelsen af lønnen. Det kan f.eks. være moms og afgifter på udvalgte varer. Det antages, at den gennemsnitlige skatterate på indkomst og afledte afgifter er 48,4 pct.
Der er opdelt på kommuner ud fra lønindkomster fordelt på kommuner (særkørsel fra Danmarks Statistik).3 Der tages dermed ikke højde for forskellige skattesatser. Det er samtidig virksomhedernes placering, der styrer hvilken kommune, der er tale om, og ikke lønmodtagerens bopæl.
Indgår i denne analyse i skatter og afgifter af medarbejdernes løn.
4. Aflønning af kapitalapparat og selvstændige erhvervsdrivende
Her indgår blandt andet selskabsskat. Der indgår også skat på kapitalapparatet og skat af selvstændigt erhvervsdrivende. Der anvendes en skattesats på 33,1 pct. på kapital, som er satsen for den laveste negative kapitalindkomst.
Selskabsskat er kommunalt fordelt ud fra den kommunale indkomst fra selskabsskat fra de kommunale nøgletal.
Beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende er kommunalt fordelt ved at tage den relative fordeling kommunerne imellem opdelt på brancher på ”B.2g+B.3g Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst”. Hvis det ikke findes på kommuneniveau og branche, så er den relative fordeling på branche og kommune beregnet ud fra den samlede kommunale fordeling.4
Det har ikke været muligt at fordele skat på kapitalapparatet og kulbrinteskat. Det er derfor ikke medtaget i den kommunale opgørelse. De svarer samlet til ca. 25 mia. kr. i 2024.
Selskabsskat indgår i denne analyse i selskabsskat mv., mens de resterende skatter indgår i øvrige skatter.
Fodnoter
- Her er der diskretioneret på enkelte kommuner i vores særkørsel. Såfremt det er tilfældet, er det tilbageværende forbrug til produktion fordelt befolkningsmæssigt for kommuner inden for samme landsdel.
- Hvis data for kommunen er diskretioneret ud, så findes den kommunale andel ved at tage den befolkningsmæssige andel af det resterende "Andre produktionsskatter minus subsidier" på landsdelsniveau.
- Lønsummen er i enkelte kommuner diskretioneret ud i vores særkørsel. Her er andelen beregnet ud fra den resterende lønsum i landsdelen fordelt på relevante kommuner ud fra befolkningstallet.
- Der er diskretioneret på enkelte kommuner i vores særkørsel. Såfremt det er tilfældet, er det tilbageværende bruttooverskud af produktion og blandet indkomst fordelt befolkningsmæssigt for kommuner inden for samme region.
