Færre vækstiværksættere er dårligt nyt for dansk økonomi

I 2023 var der i alt 594 vækstiværksættere i Danmark. Det er et fald på næsten
9 procent i forhold til året forinden. Efter nogle år med svag vækst i store dele af økonomien, men hvor beskæftigelsen er steget kraftigt, så ligger antallet af vækstiværksættere dermed på det laveste niveau i seks år (marginalt lavere end i 2020, som i høj grad var præget af de store nedlukninger under coronapandemien).

Tilbagegangen i antallet af vækstiværksættere ses i stort set alle brancher – særligt inden for handel og bygge og anlæg. I de to brancher var der i 2023 i alt 46 færre vækstiværksættere i forhold til året før, svarende til et fald på 21 procent. Til gengæld er der kommet flere vækstiværksættere i hotel- og restaurationsbranchen. Der er flest vækstiværksættere inden for information og kommunikation, mens landbruget og transportbranchen ligger i bund.

Tilbagegangen i antallet af vækstiværksættere er dårligt nyt for dansk økonomi, da de er en vigtig jobmotor i hele landet. Hvis vi zoomer ind på vækstiværksætternes geografiske fordeling, er der klart flest i Hovedstaden. I hovedstadsområdet var der i den seneste vækstperiode fra 2020 til 2023 i alt 301 vækstiværksættere, som tilsammen skabte 7.310 private fuldtidsjob.1 I de øvrige regioner bidrog vækstiværksætterne også med mange private arbejdspladser.

Selvom vækstiværksætterne defineres ud fra deres vækst i antal fuldtidsansatte – og dermed i sagens natur bidrager positivt til den samlede jobskabelse – så er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en andel af jobskabelsen, der er koncentreret inden for dette virksomhedssegment. Således stod de bag lidt over 8 pct. – eller hvert tolvte – af alle nye job i den private sektor på landsplan i vækstperioden 2020-2023. Dette skal tilmed ses i lyset af, at be-skæftigelsen voksede markant i denne periode. Hvis der ses på iværksætter-nes bidrag til jobskabelsen i de seneste fem vækstperioder (som dog i et vist omfang holdes kunstigt oppe af de store fald i beskæftigelsen under corona-nedlukningerne i 2020-2021), var deres bidrag endnu større, hvor de i gen-nemsnit stod bag 12 pct. af den samlede private jobskabelse. Det er nogle ganske markante bidrag særligt taget i betragtning af, at de blot udgør 2 procent af det samlede antal virksomheder i de respektive vækstperioder. Der er dog store forskelle på vækstiværksætternes bidrag til jobskabelsen på tværs af landet. De bidrager mest til jobskabelsen i Nordjylland og København, hvor vækstiværksætterne tegnede sig for henholdsvis 12 og 14 procent af den samlede private jobskabelse i de to landsdele i vækstperioden 2020-2023. Modsat var vækstiværksætternes andel af den samlede private jobskabelse lavest i Københavns omegn og Østjylland med 4-5 procent.

Vækstiværksættere har brug for meget kapital fra starten

Det er nødvendigt, at der findes et lag af innovative virksomheder på tværs af brancher og landsdele, der skaber vækst og nye job. Men vækstiværksætterne
er dog udfordrede, og de møder – som virksomhederne generelt – flere barrierer, der afholder dem fra at kunne indfri deres fulde vækstpotentialer og bidrage til dansk økonomi. I en rundspørge blandt DI’s medlemmer peger lidt under hver tredje unge virksomhed (defineret ved, at de er stiftet inden for de sidste syv år) således på, at begrænset adgang til finansiering er en vækstbarriere. 2 Administrative byrder og dårligt samarbejde med det offentlige ligger tilsvarende højt på listen over barrierer. Blandt de mere etablerede virksomheder er det derimod usikkerhed (bl.a. som følge af den geopolitiske udvikling og udviklingen
i renter og priser) som fylder mest, hvor 42 pct. angiver dette som en vækstbarriere. Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere fremhæves også som en væsentlig vækstbarriere, og det gælder både hos yngre og mere veletablerede virksomheder. Lidt mere end hver tiende af de yngre virksomheder angiver, at de ingen vækstbarrierer ser for det næste år.

At finansielle begrænsninger rangerer højere over vækstbarrierer hos yngre virksomheder hænger formentlig sammen med, at nye virksomheder ofte har brug for meget kapital. Det gælder både i opstartsfasen, og når de efter en indledende succes skal udvide forretningen. Der skal penge til at finansiere udviklingen af nye produkter og services og til at drive og skalere virksomheden, især i de første år, hvor usikkerheden er størst. Samtidig er der typisk store omkostninger og begrænset indtjening i opstartsfasen. At adgangen til risikovillig kapital i opstartsfasen spiller en vigtig rolle for nye virksomheders vækstforløb understreges af, at vækstiværksættere ofte starter med en relativ høj egenkapital sammenlignet med andre virksomheder, der ikke har samme vækstrejse. Blandt vækstiværksætterne i 2023 var det således 18 procent, der startede ud med en egenkapital på mindst en mio. kr., mens dette var tilfældet for 6-9 pct. i andre virksomheder. Tilsvarende startede knap 80 pct. af virksomhederne, som havde ingen eller få ansatte ved udgangen af vækstperioden, ud med en egenkapital på under 250.000 kr., mens dette var tilfældet for lidt over halvdelen af vækstiværksætterne. Nogle brancher er mere kapitalintensive end andre, men selv når der ses på udviklingen inden for de enkelte brancher, er vækstiværksætterne generelt bedre polstrerede på deres egenkapital end andre virksomheder.

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase som indeholder alle nyregistrerede virksomheder i Danmark. Det vil sige, at en ny virksomhed i et år er en reel ny virksomhed og ikke en virksom-hed, der f.eks. er blevet aktiv efter at have været inaktiv i de foregående år eller blot har fået ny ejer. Derudover er Iværksætterdatabasen afgrænset til kun at indeholde reelt nye virksomheder med en vis aktivitet, hvorfor hob-bylignende virksomheder med en lille eller ingen aktivitet udelades. For at kunne opgøre antallet af vækstiværksættere og deres geografiske for-deling anvendes også Danmarks Statistiks Firmastatistik, der indeholder op-lysninger om virksomhedernes omsætning og antal fuldtidsansatte (der bruges i definitionen af vækstiværksættere, jf. ovenfor) samt branche og lands-del. I analysen fokuseres der udelukkende på den private sektor, hvorfor brancher, der domineres af det offentlige, er udeladt. Ved at anvende disse dataregistre og -afgrænsninger var der i alt 594 vækst-iværksættere i Danmark, som tilsammen skabte 11.030 fuldtidsjob i vækst-perioden 2020-2023. Det er det laveste antal vækstiværksættere, der er ble-vet målt i de seneste seks år uden at deres jobskabelse dog er faldet.

Fodnoter

1. Hertil skal lægges ca. 3.400 fuldtidsjob, som vækstiværksætterne skabte fra etableringsåret frem til startåret i vækstperioden.
2. Finansielle begrænsninger kan både dække over, at en virksomhed ikke kan skaffe den nødvendige egenkapital, men også at det blevet dyrere at låne penge i banken på grund af de højere renter.