Konkurrencekraften skal fastholdes for at sikre internationale medarbejdere

Der er aktuelt et stort fokus på råderummets størrelsesorden, særligt i lyset af den nylige store opjustering af råderummet på 58 mia. kr. 

Samtidig er kampen om hver en krone til forsvar, klimasikring mv. dog også blevet intensiveret. Med udsigten til en meget begrænset fremgang i beskæftigelsen de kommende år, sættes liden i høj grad til de internationale medarbejdere, som på det seneste har drevet store opjusteringer af både beskæftigelsen og råderummet. Det er meget svært at skønne over udviklingen fremadrettet, og det er derfor nok en af de mest usikre størrelser i Danmarks Statistik og DREAMs befolkningsprognoser. Det fremhæver finansministeriet også selv, bl.a. ved en illustrativ følsomhedsberegning af betydningen af øget indvandring. Usikkerheden skyldes især, at tilstrømningen afhænger af både konjunkturelle og strukturelle faktorer, herunder ikke mindst, hvor attraktive vilkår virksomhederne har for at vokse og kunne tiltrække nye medarbejdere. 

DI har derfor udviklet en ny regnemodel til at estimere niveauet for
internationale medarbejdere frem mod 2030. Modellen kan ses som et indspil til finansministeriets metodeeftersyn af deres regnemodeller(det af de fire spor, som nok er længst fra at være i mål).

DI’s model stemmer i grundforløbet godt overens med DREAMs fremskrivning af internationale medarbejdere i 2030. DI’s model estimerer et niveau, der ligger ca. 6.000 lavere end DREAMs, hvilket vurderes at være inden for den almindelige usikkerhed og uden nævneværdig betydning for det økonomiske råderum.

DI’s model peger dog også på, at der er metodiske usikkerheder, som kan få større betydning fremadrettet. Særligt viser et scenarie med faldende konkurrencekraft for virksomhederne, at antallet af internationale medarbejdere kan blive op til 20.000 lavere end i DREAMs fremskrivning. Dette kan potentielt reducere råderummet med ca. 7,6 mia. kr.

Beregningen skal ikke ses som en kritik af den nuværende metode, men som et bidrag til den faglige diskussion om, hvordan usikkerheder – herunder ændringer i konkurrencekraft og demografien i de lande, vi normalt henter medarbejdere fra – kan indgå i fremtidige fremskrivninger. DI vurderer, at der er større sandsynlighed for et fald i konkurrencekraft end for yderligere forbedringer, og det bør afspejles i den samlede vurdering.

Finansministeriet har med deres scenario-beregninger illustreret, at DREAM muligvis undervurderer udviklingen i antallet af internationale medarbejdere. Det understreger, at der er forskellige vurderinger af udviklingen, og at usikkerhederne i fremskrivningerne er betydelige.

Netop derfor er det vigtigt, at disse usikkerheder bliver tydeliggjort og illustreret gennem alternative scenarier og modeller. DI’s model kan i den sammenhæng bidrage med et supplerende perspektiv, der tager højde for blandt andet ændringer i konkurrencekraft og demografiske forskydninger i rekrutteringsgrundlaget. 

I det følgende præsenteres modellens opbygning og de centrale antagelser, som ligger til grund for beregningerne. Formålet er at give et indblik i, hvordan modellen kan anvendes til at belyse usikkerhederne i fremskrivningerne og dermed supplere det eksisterende metodegrundlag.

Opholdsgrundlaget ”erhverv” er særligt interessant

Når der løbende har været opjusteringer af antallet af indvandrere i be-skæftigelse, så dækker det både over flere internationale medarbejdere, der kommer til Danmark, og flere herboende indvandrere, der kommer i beskæftigelse. I denne analyse ser vi specifikt på den gruppe af indvandrere, som kommer til Danmark på opholdsgrundlag erhverv, som aktuelt udgør ca. 194.000 personer. Tages de andre opholdsgrundlag med, herunder familiesammenførte, asyl, nordiske statsborgere, ukrainere på særlov samt uddannelse, er der aktuelt 753.000 indvandrere, jf. tabellen nedenfor.

Afgrænsningen til indvandrere med opholdsgrundlag erhverv er gjort med henblik på, at personerne kommer til Danmark primært af økonomiske årsager såsom lønniveau og jobmuligheder. Derfor kan økonomiske forhold i Danmark anvendes til at estimere antal internationale medarbejdere i fremtiden. Asylansøgeres (og folk fra Ukraines) primære grunde til at emigrere er krig eller forfølgelse og dermed ikke hensynet til jobmuligheder og løn i Danmark.

Omfanget af internationale medarbejdere er steget kraftigt

Siden 2003 er der kommet 183.000 flere internationale medarbejdere med opholdsgrundlaget erhverv til Danmark¹. Dermed har gruppen over de sidste 20 år udgjort en stadigt stigende andel af den samlede danske beskæftigelse. Fra at udgøre bare 0,3 pct. i 2003 er andelen steget til 5,8 pct. i 2024. 

Fremgangen har sikret en betydelig velstandsfremgang i Danmark. I takt med at mangel på arbejdskraft er blevet en tiltagende udfordring, har de internationale medarbejdere sikret, at virksomhederne har kunnet fortsætte deres vækst og udvikling. Desuden bidrager internationale medarbejdere til finansieringen af velfærdsstaten igennem deres skattebetalinger. Det er et bidrag, som den offentlige sektor også fremover er afhængig af for at kunne opretholde de offentlige velfærdstilbud, investeringer i forsvaret eller andet.

Med den fortsatte fremgang i internationale medarbejdere er det nærmest blevet en selvfølge, at der kommer flere og flere til Danmark. Gang på gang er det finanspolitiske råderum blevet opjusteret med adskillige milliarder, da fremgangen af internationale medarbejdere forudsættes at fortsætte frem til 2030.

Det er da også helt afgørende for de kommende års beskæftigelsesudvikling, at internationale medarbejdere vil fortsætte med at komme til Danmark. Mellem 2025 og 2030 skønnes beskæftigelsen at stige med 8.400 personer årligt, hvoraf 2.400 er internationale medarbejdere. Mellem 2030 og 2040 skønnes internationale medarbejdere at udgøre 1.600 personer ud af en samlet årlig fremgang på 3.600. Uden fortsat fremgang er der med andre ord et yderst begrænset antal hænder til at drive udviklingen af både den private og den offentlige sektor. 

Det er usikkert, om tilgangen af arbejdskraft fortsætter

Det er imidlertid ekstremt usikkert, i hvilket omfang den fremgang, vi har set de seneste 20 år, kan fortsætte fremover. Først og fremmest ser vi en opbremsning og tilbagegang i den erhvervsaktive befolkning i de lande, som vi typisk har hentet medarbejdere fra. Polen og Rumænien har længe været de helt centrale lande, når det kommer til at hente internationale medarbejdere til Danmark, men allerede i dag bliver der færre lønmodtagere fra Polen og Rumænien i Danmark. Det skal formentlig ses i lyset af, at befolkningen i alderen 15 til 34 år i de to lande er faldet kraftigt siden 2010. Frem mod 2030 ventes befolkningerne at falde samlet set med 660.000 personer, hvorfor tendensen kan ventes at fortsætte fremover. Samtidigt stiger antallet af ældre i disse lande, hvorfor landene selv får behov for at holde på deres medarbejdere til at forsørge det stigende antal ældre. Levestandarden er også steget kraftigt i de to lande, hvilket øger incitamentet til at blive i Rumænien og Polen for at arbejde.

For det andet oplever verden i disse år en mere usikker geopolitisk situation, hvor grænser bliver testet med krig, større polarisering mellem Asien og Vesten opstår og hidtidige handelspartnere oplever, at de ikke længere kan stole på hinanden. Det bremser globaliseringen og kan medføre lavere tilbøjelighed til at emigrere – særligt til andre lande end dem, som man er geopolitisk på fode med.

For det tredje må Danmarks tiltrækningsevne fremover også være lige så stor, som den er i dag, hvis vi skal kunne fortsætte med at vinde konkurrencen om de internationale medarbejdere. Mange andre vestlige lande efterspørger international arbejdskraft og bruger nye tiltag for at tiltrække dem, da de oplever samme aldrende befolkning og generel mangel på arbejdskraft som Danmark. Hvis arbejdskraften skal vælge Danmark over fx Tyskland, så kræver det konkurrencedygtige og produktive virksomheder, som kan tilbyde gode arbejdsforhold og -vilkår. 

Heldigvis har Danmark forbedret sin konkurrencekraft gevaldigt siden start 00’erne. Det fremgår bl.a. af placeringen på IMD-rangeringen. En forbedring fra en 15. plads på IMD’s rangering til en 1. plads i både 2022 og 2023 efterfulgt af en lille tilbagegang til 4.-pladsen i 2025 viser, at Danmark i dag fremstår stærkt og attraktivt, når udlændige skal vælge et land at arbejde i. Den topplacering skal Danmark kunne fastholde fremover, hvis tilgangen af international arbejdskraft skal fortsætte i samme takt, som den gør i dag.

Det er dog usikkert, om Danmark kan fastholde den topplacering. Et tegn herpå er, at de lande, som vi typisk har hentet medarbejdere fra, har indsnævret lønforskellen til Danmark, hvorfor det ikke længere er lige så attraktivt at tage til Danmark.

IMD-rangeringen er et mål for et lands konkurrencekraft sammenholdt med andre lande, da det sammenligner kvaliteten af centrale rammevilkår såsom skat, infrastruktur, uddannelse, arbejdsmarked, offentlig sektor mm. En god placering vil alt andet lige betyde, at virksomhederne i det pågældende land har bedre rammevilkår til at lykkedes i den internationale konkurrence.

For det fjerde er væksten i internationale medarbejdere øget markant efter Corona. I samme periode har dansk økonomi været inde i en højkonjunktur, hvor beskæftigelsen og BNP har ligget over det strukturelle niveau. Det peger på, lige som Kraka tidligere har gjort², at antallet af internationale medarbejdere i høj grad afhænger af konjunktursituationen. Går det godt i Danmark, så kommer flere hertil, midlertidigt. Sammenholdes en simpel metode til at regne konjunkturudsving (HP-filter) med Finansministeriets beregning af konjunkturudsving i ledigheden, så er der en ret klar omvendt sammenhæng. Når ledigheden er lav, så vil flere være i beskæftigelse. Det taler for, at en vurdering af det fremtidige niveau af internationa-le medarbejdere skal korrigere for midlertidige konjunkturudsving. Hvis ikke det gøres, vil konjunktursituationen i det sidst kendte år følge med ud til fx 2030, hvilket vil medføre en over/undervurdering af beskæftigelsen i 2030.

Finansministeriets fremskrivninger baserer sig på DREAMs befolkningsprognose, som ikke tager hensyn til konjunkturudsving og ændringer i konkurrencekraft. DI’s model tilbyder netop muligheden for inddrage disse forhold. 

Estimation og fremskrivning af internationale medarbejdere

Modellens centrale elementer

For at tage hånd om de usikkerheder, som er gennemgået ovenfor, har DI taget udgangspunkt i en såkaldt kalman-filter model. Den er særligt god til at adskille midlertidige forhold (konjunktur) fra mere permanent og strukturelle forhold (det strukturelle niveau) i en dataserie. I det konkrete tilfælde er det internationale medarbejdere med opholdsgrundlag erhverv, som modellen udvikles for. Modellen bliver gennemgået i dybden i bilaget.

Modellen er baseret på at forklare kvartalsvise ændringer i det strukturelle niveau. Det udgøres hhv. af indvandring og udvandring. For indvandringen har rekrutteringsbasen betydning, dvs. hvor mange mennesker kan Danmark hvert kvartal rekruttere fra. Derfor har DI konstrueret en syntetisk vandrende befolkning, som tager højde for befolkningsudviklingen i de lande, som Danmark historisk har hentet internationale medarbejdere fra.

Indvandringen afhænger også af danske virksomheders produktivitet og konkurrencekraft, da det tillader dem at give bedre arbejdsvilkår sammenholdt med andre lande. Derfor indgår der i modellen et bidrag fra den relative IMD-score. Jo højere Danmarks IMD-score er relativt til udlandets, jo mere attraktivt er det at tage til Danmark for at arbejde, og jo større er arbejdsindvandringen til Danmark.

For udvandringen forudsætter vi en konstant udvandringssandsynslighed på 1,4 pct. hvert kvartal. Forudsætningen bygger på DREAMs datagrundlag for udvandringshyppigheden blandt arbejdsindvandrere, hvor ca. 6 pct. udvandrer hvert år. 

Det estimerede strukturelle niveau fra modellen tilsiger, at der aktuelt er ca. 9.000 flere internationale medarbejdere i Danmark, end der ville have været, hvis konjunktursituationen var neutral. Det peger på, at de aktuelle stigninger i omfanget af internationale medarbejdere ikke alene kan henføres til strukturelle forhold, men også til midlertidige konjunkturelle forhold. Derfor er det nødvendigt at tage højde for de midlertidige forhold, når beskæftigelsen blandt internationale medarbejdere vurderes for 2030.

Fremskrivning frem til 2030 og scenarier

Med modellen er det muligt at give et skøn for det strukturelle niveau for internationale medarbejdere i 2030, hvilket kan omsættes til en virkning på det finanspolitiske råderum. Det kræver dog forudsætninger om modellens to centrale elementer; den relative IMD-score og den syntetiske vandrende befolkning.

For at lægge os op ad tilgangen i central administrationens beregninger, hvor Danmarks relative konkurrencekraft antages at forblive uændret fremover, forudsættes det i beregningerne, at den relative IMD-score bliver på sit seneste historiske niveau, som aktuelt er 2025. Danmark vil derfor fastholde sin 4. plads fremover. 

For den syntetiske vandrende befolkning lægges Verdensbankens befolk-ningsfremskrivning i verdens lande til grund. Vi holder desuden vandrings-sandsynlighederne konstante, dvs. hvor stor en andel fra det enkelte land, som vælger at udvandre til et OECD-land, samt fordelingen af nationaliteter, som aktuelt vælger at vandre til Danmark. Det er således kun befolkningsudviklingen, som har en virkning på det strukturelle niveau fremover.

Valget om konstante vandringssandsynligheder er taget ud fra, at udviklingen i vandringssandsynlighederne de seneste år har været blandet. Dels har Corona-pandemien forårsaget en generel nedgang for mange lande, mens nogle centrale lande, såsom Polen, begyndte at have aftagende vandringstilbøjeligheder allerede inden Corona-pandemien. Det blandede billede i det aktuelle data betyder, at det ikke er ubetinget klart, om vandringstilbøjelighederne peger op eller ned de kommende år. Derfor har vi valgt et neutralt sted ved at holde dem konstante.

Fremskrivningen viser, at det strukturelle niveau i 2030 vil være 5.600 personer lavere end det, som DREAM skønner i deres befolkningsprognose. Selvom det ikke er én-til-én med det skøn, som Finansministeriet bruger i deres beregninger af råderummet, så bruger Finansministeriet den samlede befolkningsfremskrivning fra DREAM og dermed implicit DREAMs skøn for internationale medarbejdere. 

Konklusionen herfra er, at vores baselineberegning med den nye model rammer meget tæt på DREAMs prognose. Tilrettelægges finanspolitikken med udgangspunkt en af de to fremskrivninger, vil der således ikke være nogen nævneværdig forskel. Det i sig selv er betryggende, da to vidt forskellige metoder kommer frem til nogenlunde samme resultat.

Fordelen ved DI’s nye model er imidlertid, at den kan bruges til at regne effekten fra ændret konkurrencekraft og nye prognoser for verdens befolkning. Fx er det relevant at forstå risikobilledet ved at fastholde den aktuelt stærke konkurrencekraft i fremskrivningerne. Det er nemlig en ét-siddet risiko, da det er svært at øge konkurrencekraften yderligere. Omvendt er det let at tabe konkurrencekraft, hvis andre lande begynder at styrke deres konkurrencekraft og gør sig mere attraktive over for vandrende arbejdskraft.

I bilaget har vi beregnet to scenarier, som illustrer den usikkerhed, der ligger i hhv. den aftagende befolkningsvækst og tab af konkurrencekraft. 1) Den historiske fremgang i både befolkning og vandringstilbøjelighed fortsætter fremover. DI’s baseline er i stedet baseret på en fastholdt vandringstilbøjelighed og en befolkning, som udvikler sig svarende til prognoserne fra Verdensbanken 2) Danmarks relative IMD-score falder til et niveau, så Danmark ryger ud af top 10 på IMD-rangeringen.

Det første scenarie viser, at antal internationale medarbejdere stiger med ca. 9.000 personer i 2030, set i forhold til DI’s baselineberegning. Det betyder, at fremskrivninger baseret på den historiske udvikling i vandringssynligheder og befolkning kan overvurdere udviklingen i antal internationale medarbejdere. En indsigt herfra er herudover, at hvis vandringssandsynlighederne omvendt falder i fremtiden, vil det få tilstrømningen til at bremse op. I data ses det, at vandringssandsynlighedens stigningstakt er fladet ud de sidste 4 år, selv når man ser bort fra Corona-årene. Lande som Litauen, Letland og Polen ser endda faldende vandringssandsynligheder. Derfor skal man have et godt argument for at fastholde den historiske opadgående tendens, jf. figuren nedenfor.

Det andet scenarie viser, at med DI’s nye model vil skønnet for antal internationale medarbejdere i 2030 være 20.200 lavere end i DREAMs fremskrivning. Det ville medføre en reduktion af råderummet på 7,6 mia. kr. Beregningen illustrer pointen om, at hvis Danmark ikke formår lader stå til og lader andre lande forbedre deres konkurrencekraft, så kan vi ikke regne med at kunne tiltrække lige så mange medarbejdere i fremtiden, som vi kan i dag. Det er derfor afgørende for rekrutteringen af internationale medarbejdere, at Danmark fastholder vores stærke konkurrencekraft relativt til udlandet.

Med henblik på at se bilag og info omkring modelberegninger mv. der ligger bag analysen venligst download hele analysen.

Fodnoter

1. Det bemærkes, at der før 1999 ikke blev opgjort opholdsgrundlag. Derfor er niveauet i starten af perioden sandsynligvis lavere, end det faktiske antal indvandrere i Danmark, som er kommet for at arbejde.
2. Analyse udenlandsk arbejdskraft: //https://kra.hetzner.lfac.dk/sites/default/files/public/konjunkturstabilisering_af_udenlandsk_arbejdskraft_v2.pdf