20 virksomheder står for næsten hele produktivitetsvæksten

På overfladen har dansk erhvervsliv haft en imponerende produktivitetsudvikling siden 2019 – hele 3,7 procent om året. Men bag gennemsnittet gemmer der sig en anden historie. En lille gruppe på blot 20 virksomheder – Danmarks 20 mest værdiskabende globale virksomheder – trækker i høj grad tallene op. Top 20-virksomhederne er højproduktive virksomheder, der hver skaber mere end 1,5 mio. kr. i værditilvækst pr. medarbejder om året og har over 1.000 ansatte. De er kendetegnet ved at være ultra-globale, hvor en stor del af deres værdiskabelse sker i udlandet. Uden top 20 har produktivitetsvæksten været på blot 0,5 procent om året – et tydeligt tegn på et erhvervsliv, der bevæger sig i forskellige tempi.

Den svage produktivitetsvækst uden de 20 virksomheder er især et fænomen, der har ramt dansk erhvervsliv i årene efter 2019. Før da voksede produktiviteten med 2,8 procent årligt, mod 2 procent uden top 20 – altså et langt mere afbalanceret billede end i dag.

En stor del af det aktuelle løft i produktiviteten skyldes produktion og handel, der finder sted uden for Danmarks grænser. De såkaldte Merchanting og Processing (M&P)-aktiviteter – hvor danske virksomheder producerer og handler varer i udlandet, uden at de nogensinde krydser den danske grænse – har siden 2019 været en vigtig motor for produktivitetsudviklingen. Ekskluderer man M&P, har produktiviteten i Danmark således stået stille fra 2019 til 2023 og først i 2024 oversteget niveauet fra før coronakrisen. Sammenlignet med væksten i 2010’erne er der altså stadig et stort efterslæb

Faktaboks 1: De 20 mest værdiskabende globale virksomheder

De 20 mest værdiskabende globale virksomheder (top 20)

·          Udgør en væsentlig del af økonomien: Har over 1.000 ansatte

·          Er højproduktive: Har en årlig værditilvækst per medarbejder på over 1,5 mio. kr.

Kun 20 virksomheder i Danmark opfylder disse kriterier – men de fylder stadig mere i den danske værdiskabelse og i produktivitetsstatistikkerne. Disse virksomheder er samtidigt globale i den forstand, at deres værdiskabelse i høj grad sker i udlandet via Merchanting og Processing.

Merchanting og Processing (M&P)

·          Merchanting: Danske virksomheder sælger varer mellem to andre lande, uden at varerne passerer Danmark.

·          Processing: Danske virksomheder får produceret varer i udlandet, som sælges direkte til andre lande.

M&P tæller som dansk eksport, fordi danske virksomheder ejer handlen/produktionen – men selve aktiviteterne sker i udlandet. M&P kan derfor løfte den danske værditilvækst og produktivitetsstatistik, selvom produktionen ikke foregår herhjemme.

Faktaboks 2: Definition af produktivitet

I traditionelle produktivitetsanalyser sondres ofte mellem timeproduktivitet og totalfaktorproduktivitet (TFP). I indeværende analyse anvendes TFP som produktivitetsmål.

• Timeproduktivitet måler, hvor meget værdi (fx i kroner) der skabes pr. arbejdstime. Det er et enkelt mål, som er let at forstå, men det tager kun højde for antal af ansatte og ikke kvaliteten af de ansatte – dvs. deres uddannelsesniveau eller erfaring. Derudover tages heller ikke med i betragtning, om der bruges flere maskiner, bygninger eller andre ressourcer i produktionen.

·         Totalfaktorproduktivitet (TFP) måler derimod, hvor effektivt alle ressourcer bruges – både kvalitetsjusteret arbejdskraft, kapital (maskiner, bygninger, it) og andre input. Det giver et mere præcist billede af, om vi faktisk bliver bedre til at udnytte det, vi har, eller blot bruger flere ressourcer på at skabe mere.

TFP er altså et bedre begreb, idet det fanger den ”rene” effektivitet:

• Hvis timeproduktiviteten stiger, kan det skyldes, at der er investeret i dyrt udstyr – men uden at folk arbejder smartere.
• TFP viser, om vi faktisk får mere ud af de samme ressourcer. Det er afgørende for langsigtet vækst, fordi ressourcer som arbejdskraft og kapital ikke kan vokse uendeligt – effektiviteten kan.

M&P-aktiviteterne er ikke bare vokset – de er eksploderet. I 2019 stod de for 117 mia. kr. i eksport, mens tallet i 2024 er hele 307 mia. kr. Og de ligger næsten udelukkende hos top 20-virksomhederne: 86 procent af alle M&P-aktiviteter tilhører denne lille gruppe. Det betyder, at den pæne produktivitetsvækst, vi ser i statistikkerne, i høj grad er et resultat af få virksomheders udenlandske aktiviteter – ikke en generel styrkelse af dansk produktivitet.

Top 20-virksomhederne er i gennemsnit mere end fire gange så produktive som resten af erhvervslivet. Siden 2019 har de haft en årlig produktivitetsvækst på 8,5 procent. Ses bort fra deres M&P-aktiviteter, har deres produktivitetsvækst været noget mere begrænset på to procent om året. Men selv når man trækker M&P-aktiviteterne fra, så er deres produktivitet stadig mere end dobbelt så høj som i det øvrige private erhvervsliv.

Top 20-virksomhederne  har stigende betydning for dansk økonomi. I 2019 stod de for 17 procent af den samlede værdiskabelse blandt danske virksomheder. I 2024 ventes andelen at nå 26 procent. Til gengæld udgør de kun syv procent af beskæftigelsen (mål ved den kvalitetsjusterede arbejdskraft, som benyttes i beregningerne). Dette betyder således, at langt størstedelen af både værdiskabelsen og arbejdskraften stadig findes i det øvrige erhvervsliv, og at potentialet for at løfte produktiviteten i denne del af økonomien er enormt.

Produktiviteten i et samfund kan både vokse ved, at virksomheder bliver mere effektive internt, og ved at arbejdskraften flytter fra mindre produktive virksomheder til mere produktive virksomheder. I 2010’erne var væksten primært drevet af interne forbedringer i virksomhederne. Siden 2019 har det øvrige erhvervsliv stået stille på dette punkt, mens fremgangen næsten udelukkende er kommet fra, at arbejdskraften er flyttet til de højproduktive top 20-virksomheder  – samt fra top 20’s egen vækst, især drevet af M&P.

I industrien har udviklingen været endnu mere markant. Her er produktiviteten vokset med over 6 procent årligt i perioden 2019-2024 – men udelukkende på grund af de 11 top 20-virksomheder, der indgår i industrien. Uden dem har industrien oplevet negativ vækst på niveau med udviklingen i andre europæiske lande.

Danmark har dermed et erhvervsliv, der bevæger sig i vidt forskellige tempi. Det er derfor vigtigt, at der føres en økonomisk politik, der både understøtter top 20’s globale succes samtidig med, at der skabes bedre muligheder for, at resten af erhvervslivet kan få del i væksten. Først når begge spor kører i samme retning, kan vi tale om et bredt funderet produktivitetsløft.

Også begrænset arbejdsproduktivitetsvækst ekskl. top 20

Traditionelt omtales produktivitet som arbejdsproduktivitet. Fordelen ved dette begreb er, at det bl.a. også afspejler de positive effekter af at investere samt en opkvalificering af arbejdsstyrken. Det er dog et mindre rent produktivitetsbegreb idet TFP i stedet afspejler virksomhedens reelle produktivitet på baggrund af de ressourcer, som den har til rådighed.

Konklusionerne fra indeværende analyse – at produktivitetsudviklingen har været meget begrænset ekskl. top 20-virksomhederne og M&P - gør sig dog også gældende, hvis man i stedet fokuserer på arbejdsproduktiviteten. Her har den generelle udvikling i arbejdsproduktiviteten været 2,2 procent om året siden 2019¹. Ses der dog bort fra hhv. top 20 og M&P, så har der blot været 0,1 og 0,6 procent årlig vækst i perioden. Så konklusionerne fra indeværende analyse gælder også, hvis man i stedet betragter arbejdsproduktivitet som produktivitetsmål.  

Sådan har vi gjort

I indeværende analyse anvendes registerdata fra Danmarks Statistik for perioden 2010-2023. Der fremskrives til 2024 via aggregerede tal på virksomhedernes 69-gruppering samt aggregeret udvikling i M&P fra Danmarks Statistiks udenrigshandel. Datasættet indeholder alle virksomheder med positiv værditilvækst, kvalitetsjusteret arbejdskraft samt positive anlægsaktiver. Da målet er at illustrere den aggregerede udvikling anvendes både virksomheder med diskretionerede og ikke-diskretionerede  regnskabsoplysninger. Datasættet omfatter næsten 210.000 unikke virksomheder med i gennemsnit 86.000 om året. Virksomhederne er fordelt på 15 brancher. Top 20-virksomhederne identificeres på baggrund af deres værditilvækst per ansat i perioden 2019-2023, inkl. deres koncerner. Koncernregisteret er dog kun tilgængelig fra 2014-2023. Derfor antages samme koncernstruktur i 2024 samt forud for 2014.

Faktaboks 3. Opgørelse af totalfaktorproduktivitet

Estimaterne for kapital og kvalitetsjusteret arbejdskraft er nødvendige for at kunne opgøre TFP:

Det oversættes til TFP for hele økonomien ved at vægte med virksomhedens andel af den kvalitetsjusterede arbejdskraft.

Estimaterne for kapital og arbejdskraft tages fra metodenotatet, hvor der indgår en udførlig beskrivelse af estimationen. I notatet foretages en estimation af TFP ud fra metoden fra Wooldrige (2009). I notatet restringeres datasættet til kun at indeholde virksomheder, hvor alle regnskabsdata er tilgængelige for at få så pålidelige estimater som muligt. De estimater er så efterfølgende anvendt til hele populationen af virksomheder i indeværende analyse.

At datasættet i indeværende analyse er meget omfattende reflekteres godt i, at det i gennemsnit dækker hele 85 procent af BVT i de private byerhverv og følger samme tidsprofil. Det vurderes derfor, at der er tale om en repræsentativ beskrivelse af den samlede økonomi.

Fodnote

1. Når den generelle vækstrate har været højere for TFP end arbejdsproduktiviteten så skyldes det, at der siden 2021 har været en nedgang i kvaliteten af arbejdsstyrken, hvilket trækker op i TFP. Samtidig har reallokeringseffekten været stærkere for TFP end for arbejdsproduktiviteten, hvilket har trukket TFP yderligere op.