DI prognose: Den private del af væksten aftager i de kommende år

Væksten i det private erhvervsliv aftager efter et ualmindelig stærkt 2024. Sidste år voksede dansk BNP med 3½ pct. som følge af massiv fremgang i det private erhvervsliv – trukket frem ad særligt få store virksomheder. I de kommende år skønnes væksten i det private erhvervsliv blot at blive på 1-1¼ pct. om året. Tillagt bidrag fra råstofindvinding samt offentligt forbrug og investeringer kommer væksten i BNP op på 1,6-1,7 pct.

Den offentlige sektor vil i de kommende år drive en betydelig del af væksten i dansk økonomi. Høj vækst i det offentlige forbrug og store offentlige
investeringer¹ vil løfte væksten med godt 0,4 pct. om året i perioden 2025-2027. Selv om en stor del af de offentlige indkøb til forsvaret vil bestå af importeret materiel, så er væksten i den offentlige efterspørgsel så stor, at det også sætter sine spor i væksten i dansk økonomi. Genåbningen af produktionen af gas fra Tyrafeltet vil også løfte væksten i 2025 og 2026.

Det stigende bidrag til væksten fra den offentlige sektor er et skifte i forhold til de seneste år, hvor væksten primært er kommet fra den private sektor. Dansk økonomi har over de seneste tre år været trukket frem af nogle store succesfulde danske virksomheder². Alene sidste år stod medicinalindustrien, med Novo Nordisk i spidsen, for 2,4 pct.point af væksten i dansk økonomi, mens den resterende del af økonomien blot voksede med 1,1 pct.

Novo Nordisk har over de seneste tre år haft en vækst i omsætningen på 27 pct. om året. Fremgangen har især været drevet af stigende salg af medicin på det amerikanske marked. Det seneste år har budt på en stigende konkurrence på det amerikanske marked for medicin mod sukkersyge og overvægt. Novo Nordisk forventer i år en vækst i omsætningen på 4-7 pct. og vil dermed fortsat bidrage til fremgang i dansk økonomi, men slet ikke i samme omfang som i perioden 2022-2024.

Ordrebøgerne er over en bred kam ikke lige så fyldte som tidligere. Der er aktuelt en del virksomheder, der melder om, at mangel på efterspørgsel begrænser deres produktion. Siden udgangen af 2023 har der været flere virksomheder, som oplever mangel på efterspørgsel end mangel på arbejdskraft. 

Den aftagende mangel på arbejdskraft betyder, at beskæftigelsen ikke vil fortsætte frem i samme tempo som over de seneste år. Det skønnes, at den private beskæftigelse ventes, at stige med cirka 15.000 personer frem mod udgangen af 2027. 

Virksomhederne venter kun svag fremgang i usikkert miljø

Den samlede erhvervstillidsindikator fra Danmarks Statistik er aftaget lidt igennem 2025, men holder sig fortsat i positivt territorie. De nyeste tal viser, at der er en overvægt af virksomhederne inden for både industri, serviceerhverv og detailhandel, som venter øget produktion eller omsætning over de næste tre måneder. Inden for byggeri balancerer forventningerne tæt på nulpunktet. 

Det er også fortsat et flertal af DI’s medlemsvirksomheder, som angiver, at de har gode eller meget gode vækstudsigter. Der har i efteråret dog været en bevægelse, hvor lidt færre har positive vækstudsigter, mens lidt flere har mere neutrale vækstudsigter. Virksomhederne angiver fortsat usikkerhed som den største eksterne barriere for deres udviklingsmuligheder.

Usikkerheden er aftaget siden foråret, hvor Donald Trump på Liberation Day skabte enorm usikkerhed om verdensøkonomien med trusler om høj told på næsten alle lande i verden. Usikkerheden er blevet inddæmmet lidt med de indgåede handelsaftaler, men den ligger stadig på et højt niveau i et historisk perspektiv. 

I den hjemlige økonomi er der også usikkerhed om bl.a. forbrugernes lyst til at bruge penge og timingen af de store investeringer og varekøb i det offentlige. Prognosen skal derfor læses i lyset af fortsat høj usikkerhed om den økonomiske udvikling i de kommende år. 

Jævn vækst i dansk økonomi i de kommende år

Det private forbrug ventes at vokse forholdsvis pænt i de kommende år med 2,9 pct. i 2026 og 2,5 pct. i 2027. Væksten i forbruget understøttes af stigende realindkomster, lavere renter og et fortsat stærkt arbejdsmarked. Husholdningernes økonomiske situation er gradvist forbedret, men der er kun udsigt til, at en lidt større del af de disponible indkomster omsættes til forbrug.

Det offentlige forbrug ventes at stige kraftigt i løbet af prognoseperioden, især som følge af merforbruget på forsvarsområdet. Samtidig skønnes de offentlige investeringer også at stige i et højt tempo i 2025 og 2026, drevet af forsvarsrelaterede investeringer gennem accelerationsfonden. I 2027 udløber accelerationsfonden, hvilket med den aktuelt vedtagne politik betyder, at de offentlige investeringer vil falde. Selv om en stor del af det øgede offentlige forbrug og investeringerne forventes at blive brugt på import af forsvarsmateriel, så har den store stigning i den offentlige sektor alligevel et betydeligt bidrag til BNP i løbet af prognoseperioden.

Høje renter og stor usikkerhed om udviklingen i økonomien har svækket investeringerne over de seneste år. Renterne er nu blevet sænket, og usik-kerheden er aftaget, hvilket danner grobund for stigende erhvervs- og bolig-investeringer i løbet af prognoseperioden. De private erhvervsinvesteringer vil fortsat udvikle sig svagt, og de kan hurtigt blive påvirket negativt, hvis der opstår ny usikkerhed om den økonomiske udvikling. 

Eksporten er steget kraftigt over de seneste fire år, men der ventes en mere afdæmpet vækst i eksporten i løbet af prognoseperioden. Høj told på det amerikanske marked og en stærk krone bremser fremgangen i eksporten. Væksten på de nære eksportmarkeder i Europa er fortsat meget svag, men der er tegn på bedring i løbet 2026 og 2027.

Samlet set ventes dansk økonomi, at vokse med en real BNP-vækst på omkring 1,6–1,7 pct. årligt i de kommende år. Beskæftigelsen er indtil nu steget i et hurtigt tempo, men med lavere vækst i økonomien og færre virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, er der udsigt til, at tempoet på arbejdsmarkedet vil aftage i løbet af prognoseperioden. Der ventes blot en samlet stigning i beskæftigelsen på 19.000 personer i løbet af de næste to år.

Inflationen vil fortsat holde sig i ro. Inflationen ventes at ende på 1,9 pct. i 2025 og aftage til 1,1 pct. i 2026 og 1,7 pct. i 2027. Inflationen i de kommende år reduceres som følge af lavere afgifter på eksempelvis el, kaffe og sukkervarer.

Udviklingen i de centrale hovedstørrelser i dansk økonomi bliver mere detaljeret gennemgået i det efterfølgende bilag.
 

Hvis du vil se flere detaljer omkring prognosen venligst download pdf'en, hvor du finder bilaget.

Fodnoter

1. Vækstbidraget fra offentlige investeringer kommer fra investeringer, der er igangsat af det offentlige, men en del af aktiviteten kan sagtens udføres af private. Dette gælder eksempelvis ved opførsel og vedligehold af bygninger. Investeringerne er korrigeret for indhold af import.
2. DI analyse: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/8/superstjernerne-driver-vaksten-i-dansk-okonomi/, august 2025