Forsigtig fremgang i bygge- og anlægsbranchen trods usikkerhed

Efter nogle års tilbagegang i bygge- og anlægsinvesteringerne er udviklingen vendt gennem de første kvartaler af 2025, så året ventes at byde på en mindre fremgang. Fremgangen trækkes dels af en vækst i boliginvesteringerne, der ventes at vokse med én pct. i 2025, imens erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at vokse med 4,9 pct. 

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ligger i historisk perspektiv på et meget højt niveau, der afspejler, at flere store bygge- og anlægsprojekter aktuelt er under udførelse. Efterhånden som projekterne færdiggøres, er der udsigt til en mindre nedgang i investeringerne. Denne nedgang opvejes dog af en vækst i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, hvor blandt andet nye vejanlæg og nybyggerier og renoveringer af kaserner ventes at trække aktiviteten væsentligt op.

Modsat erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer er boliginvesteringerne faldet til et noget lavere niveau gennem de senere år. I de kommende år ventes boliginvesteringerne at være en vigtig drivkraft bag væksten i byggebranchen. Selv om der er udsigt til vækst i boliginvesteringerne og i den samlede bygge- og anlægsbranche er der tale om en ganske beskeden vækst i betragtning af den luft, som rentefald og reallønsstigninger i de seneste år har skabt i husholdningernes rådighedsbeløb. 

Det afspejler den usikkerhed, der fortsat præger husholdningerne i kraft af både de seneste års stigende priser samt den aktuelle geopolitiske usikkerhed. Begge dele sætter husholdningernes tilbøjelighed til at investere i boliger under pres og medfører, at der investeres mindre, end der ellers er potentiale for.

Selv om bygge- og anlægsinvesteringerne i de senere år har været faldende, har der samtidig været fremgang i beskæftigelsen i branchen. I de kommende år ventes væksten i bygge- og anlægsbeskæftigelsen derfor at være lidt lavere end væksten i investeringerne. Den samlede beskæftigelse ved bygge og anlæg nærmer sig 200.000 og ventes at passere milepælen i 2026. Også i 2027 skønnes en mindre vækst i bygge- og anlægsbeskæftigelsen.

Faldende renter og stigende huspriser hjælper boligbyggeriet på vej

Boliginvesteringerne består af nybyggeri og hovedreparation af boliger. Som beskrevet tidligere reagerer boliginvesteringerne kraftigt på ændringer i renteudviklingen og den disponible indkomst. Derfor har boliginvesteringerne været gennem et par turbulente år med et fald på 15,8 pct. i 2023 og 10,2 pct. i 2024. I år er billedet dog langsomt ved at vende, og med de foreløbige tal for 2025 ventes en vækst i boliginvesteringerne på 1 pct. I de kommende år ventes en vækst på 3,1 pct. i 2026 og 2,8 pct. i 2027.

En central forklaring på den opbremsning, som især boligbyggeriet har været igennem i 2023-24, er, at renterne steg kraftigt fra 2021 til 2023. De stigende renter betød, at finansieringsomkostningerne steg, og en del projekter blev udskudt. Siden er renterne faldet igen (dog ikke til samme lave niveau som tidligere), så flere investeringer igen er rentable, hvilket i sig selv er positivt for både bygge- og renoveringsaktiviteten.

Over de kommende år forventes renterne stort set at holde sig i ro. I real-kreditinstitutternes seneste renteprognoser ventes enten stilstand eller et lille fald i F-kort-renten over det kommende år, imens renten på lån med længere rentebindingsperioder samt fastforrentede lån ventes at være enten uændrede eller lidt højere over samme periode. De lavere renter sammenlignet med toppen i 2023 ventes at skubbe især boliginvesteringerne lidt opad under prognoseperioden.

I de seneste år har inflationen i Danmark ligget stabilt på godt to pct., efter at den i efteråret 2022 rundede ti pct. Den høje inflation i 2022 betød et markant dyk i reallønnen, eftersom lønningerne ikke fulgte priserne opad med det samme. Flere af de underliggende årsager til den stigende inflation, nemlig de stigende råvarepriser og presset på forsyningskæderne efter den russiske invasion af Ukraine, pressede samtidig omkostningsniveauet i bygge- og anlægsbranchen opad. Årene 2022-23 gav således byggeriet modvind fra flere sider, og især nybyggeriet faldt kraftigt.

Siden er inflationen igen faldet til et niveau på omkring to pct., og lønningerne har indhentet efterslæbet til priserne, så reallønnen er blevet genoprettet. Dermed begrænses bygge- og renoveringsaktiviteten på boligområdet ikke længere af den tabte købekraft. I 2026 og 2027 ventes købekraften at blive styrket yderligere, idet beskæftigelsen ventes at forblive på et højt niveau, mens flere skatte- og afgiftslettelser understøtter den enkelte forbrugers rådighedsbeløb (og indkomstoverførslerne reguleres meget op).

Flere faktorer taler således for en kraftig stigning i byggeaktiviteten i de kommende år. Og fordi en del projekter fra 2022-23 er udskudt, må der formodes at ligge et opsparet behov for både nybyggeri og renovering fra disse år, der kan give et yderligere skvulp opad til aktiviteten.

Men selv om der må forventes en vis forsinkelse fra renterne falder, realløn-ningerne stiger, og til byggeaktiviteten igen kommer op i gear, må den stigning, der omsider har vist sig i boliginvesteringerne i 2025, siges at være noget begrænset. Det afspejler, at den usikre handels- og geopolitiske situation gennem 2025 har fået både forbrugere og virksomheder til at holde igen med større byggeprojekter. Usikkerheden har været medvirkende til, at en del af medvinden fra rentefaldet er udeblevet. Samtidig kan forbrugerne opleve stigningen i købekraften som mindre end det, tallene viser, fordi en række af de priser, der er mest synlige for forbrugerne (fx på fødevarer), også er steget i 2024-25.

Ud over, at renterne er kommet ned, og reallønningerne har indhentet det tabte, ventes også boligpriserne at have positiv indflydelse på boligbyggeriet i de kommende år. Hvor situationen for nogle år siden var, at den pris, forbrugeren betaler for at få opført et nyt hus (producentprisen), var steget væsentligt mere end boligpriserne, er situationen nu ved at vende. Det seneste år er producentprisen på enfamiliehuse faldet med 3,2 pct., mens prisen på et enfamiliehus er steget med 4,8 pct., og de to priser er dermed tilbage på samme trend. De stigende huspriser og faldende producentpriser gør det mere attraktivt at bygge nyt frem for at købe en eksisterende bolig.

Også med hensyn til effekten fra de stigende boligpriser ventes det at tage lidt tid, før forbrugerne tager skridtet til at bygge nyt. Det gælder særligt i den aktuelle usikre økonomiske situation. Derfor ventes væksten i nybyggeriet da også først for alvor at sætte ind mod slutningen af prognoseperioden. Til gengæld fører de stigende boligpriser også til stigende friværdier i boligerne. De stigende friværdier vil medvirke til en pæn aktivitet på renoveringsmarkedet, hvor der især i 2026 forventes en pæn vækst på knap 6 pct. 

Renoveringsmarkedet forventes i endnu højere grad end nybyggeriet at blive hjulpet på vej af de solide finanser i husholdningerne. Det skyldes, at en renovering for den enkelte typisk vil være en mindre økonomisk belastning end at bygge nyt, og i lyset af den aktuelle økonomiske usikkerhed vil det derfor være relativt mere attraktivt at renovere en eksisterende bolig.

Erhvervenes investeringer vil falde fra et meget højt niveau

De private bygge- og anlægsinvesteringer omfatter nybyggeri og hovedre-paration af private erhvervsbygninger samt private anlægsinvesteringer. Herudover omfatter de private bygge- og anlægsinvesteringer de offentlige investeringer i markedsmæssige bygninger og anlæg, altså bygninger og anlæg, der overvejende finansieres af brugerne.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ligger som nævnt på et meget højt niveau, der synes at være stort set upåvirket af de rentestigninger samt materialeprisstigninger inden for bygge og anlæg, som fandt sted fra 2022 og frem. Det høje niveau dækker dog blandt andet over, at der er igangsat store fabriksbyggerier hos nogle af landets store virksomheder, blandt andet Novo Nordisk og Fujifilm, samt massive udbygninger af el- og fjernvarmenettet. Det vurderes, at erhvervslivet i bredere forstand også investerer på et relativt lavt niveau i disse år. Derfor ventes kun en svag udvikling i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer med en vækst på 0,4 pct. i 2026. Efterhånden som flere af de store projekter færdiggøres, ventes et fald på 2,9 pct. i 2027.

For det samlede erhvervsliv er flere af de samme dynamikker på spil som for forbrugerne. De faldende renter gør det isoleret set mere attraktivt at foretage nye investeringer, men usikkerhed om fremtidige rammevilkår og af-sætningsmulighederne på eksportmarkederne betyder, at særligt de ek-sportorienterede dele af erhvervslivet ventes at holde igen med nyt byggeri. Det samlede påbegyndte erhvervsbyggeri ventes derfor at stå stort set stille over prognoseperioden.

I det omfang, at den amerikanske handelspolitik fører til mindre global handel, vil det ligeledes reducere den økonomiske vækst i de kommende år, hvilket også vil påvirke erhvervslivets investeringsbeslutninger negativt.

Det vurderes ikke, at den aktuelle usikkerhed har samme negative indflydelse på renoveringsmarkedet som på nybyggeriet, og erhvervenes investeringer i renoveringer ventes derfor at opretholde aktiviteten under prognoseperioden. Renoveringsmarkedet fylder dog noget mindre for erhvervene end for boliger.

På anlægsområdet har der i flere år været en høj aktivitet på flere forskellige områder. Siden energikrisen i 2022 har der været massive satsninger på udbygninger af el- og fjernvarmenettet, der trods modvind og forsinkelser fortsat ligger på et højt niveau i historisk perspektiv. Også vej- og jernbanenettet udbygges kraftigt i de kommende år, og aktiviteten omkring Femern-forbindelsen ventes at fortsætte på et højt niveau prognoseperioden ud.

I forbindelse med finansloven for 2026 er det aftalt at bruge knap en milliard kroner på nye initiativer vedr. klimasikring i perioden 2026-29, hvoraf 82 mio. kr. udmøntes i 2026, og 300 mio. kr. udmøntes i 2027. Fra 2027 udmøntes halvdelen af beløbet til Kystpuljen, der yder støtte til kommunale kystsikringsprojekter. Den anden halvdel udmøntes til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.

Forsvar og infrastruktur sender de offentlige investeringer op

Imens de private bygge- og anlægsinvesteringer peger lidt nedad mod slut-ningen af prognoseperioden, er der udsigt til vækst i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. I 2025-26 lægges det til grund, at investeringerne lander på det skønnede niveau i Økonomisk Redegørelse, så de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer falder med 9,6 pct. i 2025 for derefter at vokse med 7,5 pct. i 2026. I 2027 skønnes væksten i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer at blive 14,5 pct. De næste års kraftige vækst skal ses i lyset af udrulningen af accelerationsfonden, hvoraf en del af de 25 mia. kr., der er afsat i hvert af årene 2025 og 2026, antages at blive udmøntet i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer.

Fra 2026 påbegyndes byggeriet af 29 nye kasernebygninger på tværs af landet med et samlet areal på 110.000 kvadratmeter, der skal huse nye værnepligtige. Byggeriet ventes kun i begrænset omfang at få indflydelse på investeringerne i 2026, men vil til gengæld vare ud over prognoseperioden. Samtidig begynder i 2026 flere projekter, hvor kasernerne ved bl.a. Antvorskov, Høvelte og Oksbøl samt Flådestation Korsør renoveres og udvides. Kasernebyggerierne er dermed med til at give et væsentligt løft til de offentlige byggeinvesteringer fra 2027.

Et væsentligt løft til de offentlige anlægsinvesteringer kommer fra trafikale projekter, der igangsættes under Infrastrukturplan 2035 – mest markant anlægget af den tredje Limfjordsforbindelse, der ventes påbegyndt i begyndelsen af 2027.

Beskæftigelsen ventes at forblive høj

Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er de seneste år vokset støt. Ved seneste opgørelse af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i 1. kvartal af 2025 var der 198.300 beskæftigede ved bygge og anlæg, og siden er lønmodtagerbeskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen – altså beskæftigelsen uden selvstændige – steget med yderligere 1.600 fuldtidspersoner. Med de aktuelle vækstudsigter er der således udsigt til, at byggebeskæftigelsen inden længe krydser 200.000. I gennemsnit over 2025 ventes en beskæftigelse ved bygge og anlæg på 199.200, stigende til 201.400 i 2026 og til 202.100 i 2027. 

Der er tale om en lavere vækst i beskæftigelsen end i selve byggeaktiviteten. Det afspejler, at der også gennem de seneste års faldende aktivitet samlet set har været stigende beskæftigelse i byggeriet, og at der derfor for øjeblikket er en relativt høj beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen sammenlignet med aktivitetsniveauet.

Selv om beskæftigelsen flere steder i bygge- og anlægsbranchen er vokset hurtigere end aktiviteten (eller faldet mindre end aktiviteten), er der andre dele af branchen, hvor der er så høj aktivitet, at mangel på arbejdskraft er en udbredt produktionsbegrænsning. Det gælder især hos anlægsentreprenørerne, hvor 30 pct. af virksomhederne melder om at kunne producere mere, hvis de havde adgang til mere kvalificeret arbejdskraft. På tværs af bygge- og anlægsbranchen gælder det 22 pct.

Tallene vidner dog om, at bygge- og anlægsbranchen kører i flere hastigheder. Hos byggeentreprenørerne er det godt hver tiende, der kunne producere mere, hvis de havde den nødvendige arbejdskraft. På tværs af bygge- og anlægsbranchen er der omtrent lige mange, der mangler arbejdskraft og efterspørgsel, nemlig knapt en fjerdedel hver. Halvdelen af virksomhederne i branchen melder dog samtidig, at de ikke har nogen produktionsbegrænsninger i øjeblikket. 

Nyt siden sidste bygge- og anlægsprognose

Danmarks Statistik har siden DI’s seneste bygge- og anlægsprognose offentliggjort reviderede nationalregnskabstal, herunder nye tal for bygge- og anlægsinvesteringerne. Revisionen indebærer, at boliginvesteringerne er nedjusteret med 15 pct. i 2024, imens de private bygge- og anlægsinvesteringer er opjusteret med 13 pct. Udgangspunktet for denne prognose er dermed væsentlig anderledes sammenlignet med den forrige prognose fra juni 2025.

Tallene for boliginvesteringerne i forrige prognose viste, at tilbagegangen i 2022-23 allerede i 2024 var vendt til en fremgang på to pct. Forventningen var på den baggrund derfor en forholdsvis beskeden vækst gennem 2025, særligt trukket af renoveringsmarkedet, og en lidt højere vækst gennem 2026. Da boliginvesteringerne nu er revideret ned, så væksten først for nylig er vendt tilbage, vurderes der nu at være plads til en lidt højere vækst i boliginvesteringerne, der til gengæld sætter ind lidt senere.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer er revideret op, så 2025 tegner til at blive et rekordår med de nye nationalregnskabstal. Eftersom de høje niveauer vurderes at dække over en høj aktivitet på anlægsmarkedet og flere store fabriksbyggerier, skønnes vækstforløbet gennem 2026 at være nogenlunde uændret fra det nye, højere udgangspunkt. Til gengæld ventes investeringerne at falde en smule gennem 2027, efterhånden som flere projekter færdiggøres.

Redaktionen af byggeprognosen er afsluttet inden offentliggørelsen af nye nationalregnskabstal den 20. november. De offentliggjorte tal understøtter de skøn over 3. kvartal, byggeprognosen indeholder. Vi vurderer derfor, at alle skøn for 2025 stadig er retvisende.