Hvordan ruster vi de unge bedst til fremtiden, når den matematiske faglighed presses
Fagligheden i folkeskolen er under pres, og flere unge forlader folkeskolen uden at bestå matematik. Det er en tendens, der ses på tværs af landet, men dog er mest udtalt i de sydlige dele af landet og særligt oplands- og landkommuner.
I en tid præget af hastig teknologisk udvikling og øget global konkurrence stilles der stadig større krav til de unge, både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Fagligheden i folkeskolen er imidlertid under pres.
Det er både en udfordring for de enkelte elever, der står fagligt svagere rustet, når de træder ind på en ungdomsuddannelse, det er en udfordring for danske virksomheder, der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, hvis tendensen fortsætter, og det er en udfordring for de danske kommuner.
Kilde: VIVE (2019): ”PISA 2018 - Danske unge i en international sammenligning” og VIVE (2023): ”PISA 2022 Data og metode – Delrapport”.
PISA-undersøgelserne indikerer, jf. figuren ovenfor, at de danske skoleelevers faglige niveau er faldende. Det er dog entydigt ift. matematik, at det største fald er fundet sted, og hermed også der hvor den primære udfordring findes.
Flere unge forlader folkeskolen uden at bestå matematik
Fremtidens samfund efterspørger højt kvalificerede og omstillingsparate borgere, der kan navigere i komplekse teknologiske landskaber og bidrage til innovation og vækst. Her er matematisk forståelse en grundlæggende kompetence. Samtidig med at resultaterne af PISA-undersøgelsen indikerer et lavere fagligt niveau blandt danske elever, er der en stigende andel af de unge, der forlader folkeskolen uden at opnå karakteren 02 i matematik. I 2024 gjaldt det for næsten 8 pct. af eleverne i folkeskolen.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Note: I skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er elevernes karakterer baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens afgangsprøver som følge af COVID-19. Derudover blev 9. klasseelevernes prøvekarakter erstattet med deres standspunktkarakter, såfremt standpunktskarakteren var højere. Det medførte, at flere elever bestod matematik i disse tre skoleår. Data for skoleåret 2024/2025 er endnu ikke gjort tilgængeligt, hvorfor det seneste år i analysen er 2023/2024. Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er dog stort set uændret i 2024/2025, hvorfor det antages, at resultaterne fra 2023/2024 fortsat er repræsentative.
At næsten 8 pct. af de unge forlader folkeskolen uden at bestå matematik, er selvsagt en udfordring for folkeskolen som institution, men for den enkelte unge har det den meget alvorlige konsekvens, at de ikke kan komme direkte ind på hverken en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der er således meget få uddannelsesmuligheder for dem i en tid, hvor uddannelse og kompetencer er det, som samfundet og erhvervslivet efterspørger. De fleste får som minimum deres vej gennem uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet forlænget af at skulle forbi den forberedende grunduddannelse (FGU), inden de kan opnå adgang til en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelserne.
Der er tilmed væsentlige geografiske forskelle i andelen af unge, der ikke består matematik. Fra under 3 pct. i Allerød, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Dragør til mere end 15 pct. i Vordingborg, Halsnæs, Ringsted og Lolland.
Kilde: DI-beregninger på data fra uddannelsesstatistik.dk.
Fagligheden i folkeskolen er ulige på tværs af landet
Udover at der er store geografiske forskelle i andelen af elever, der forlader folkeskolen uden at bestå matematik, er der også væsentlige forskelle i den gennemsnitlige matematikkarakter på tværs af kommunerne. Der er således en forskel på hele 3,3 karakterpoint mellem landets højest og lavest scorende kommune.
Den højeste gennemsnitlige matematikkarakter findes i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor eleverne i gennemsnit opnåede en karakter på 8,1 i skoleåret 2024/2025. I den anden ende af listen ligger Guldborgsund og Lolland Kommuner, hvor eleverne i gennemsnit opnåede en matematikkarakter på 4,8. Der er ikke overraskende en klar sammenhæng mellem gennemsnitskaraktererne, og andelen af unge der ikke består matematik.
Kilde: DI-beregninger på data fra uddannelsesstatistik.dk.
Note: Karaktergennemsnit er beregnet for folkeskolens 9. klasser.
Generelt er niveauet højest i storby- og hovedstadskommunerne, mens det er lavest i oplands- og landkommunerne. Provinskommunerne ligger samlet set lige omkring landsgennemsnittet. Der er således væsentlige geografiske forskelle i karakterresultaterne, der i højere grad knytter sig til kommunetyper frem for regioner og landsdele.
Kilde: DI-beregninger på data fra uddannelsesstatistik.dk-
Note: Karaktergennemsnit er beregnet for folkeskolens 9. klasser. Kommunetyper er defineret af Danmarks Statistik med udgangspunkt i tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. Hovedstadskommuner: Kø-benhavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden, Storbykommuner: Op-fyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense, Provinskommuner: 16 kommuner, fx
Der er imidlertid også væsentlige geografiske forskelle, der knytter sig til landsdele. Fra Vest- og Sydsjælland, der ligger i bunden, er der 1,2 karakter-point op til Byen København, der ligger i toppen.
Kilde: DI-beregninger på data fra uddannelsesstatistik.dk.
Note: Karaktergennemsnit er beregnet for folkeskolens 9. klasser.
Zoomer man ind på henholdsvis de 10 kommuner i toppen og bunden, er der også en klar tendens til, at de 10 kommuner i toppen hovedsageligt findes i Hovedstadsområdet, mens de 10 kommuner i bunden er mere geografisk spredt blandt land- og provinskommunerne, jf. nedenstående tabel.
Top 10 kommunerne befinder sig hovedsageligt i Hovedstadsområdet
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i matematik bundne prøver fordelt på top 10 og bund 10 kommuner, 2024/2025
| Bund 10 | Top 10 | ||
| Kommune | Karaktergennemsnit | Kommune | Karaktergennemsnit |
| Guldborgsund | 4,8 | Rebild | 7,3 |
| Lolland | 4,8 | Skanderborg | 7,3 |
| Høje-Taastrup | 5,3 | Dragør | 7,4 |
| Billund | 5,3 | Rudersdal | 7,5 |
| Norddjurs | 5,3 | Lemvig | 7,5 |
| Albertslund | 5,4 | Allerød | 7,6 |
| Haderslev | 5,4 | Furesø | 7,7 |
| Morsø | 5,4 | Hørsholm | 7,9 |
| Odsherred | 5,4 | Gentofte | 8 |
| Tønder | 5,4 | Lyngby-Taarbæk | 8,1 |
Kilde: DI-beregninger på data fra uddannelsesstatistik.dk
Note: Karaktergennemsnit er beregnet for folkeskolens 9. klasser. Faxe, Halsnæs og Vordingborg Kommuner havde et karaktergennemsnit på 5,4 ligesom andre kommuner i bund 10, men er undtaget af hensyn til visuel opstilling. Ligeledes havde Frederiksberg Kommune et karaktergennemsnit på 7,3 ligesom andre kommuner i top 10.
Sådan gjorde vi
Analysen er baseret på data fra Børne- og Undervisningsministeriets data-varehus uddannelsesstatistik.dk, Danmarks Statistiks registerdata tilgået via forskerservice og resultaterne af de tilbagevendende PISA-undersøgelser, der gennemføres af OECD-landene hvert tredje år.
I tallene for karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i matematik indgår alene fuldt årgangsopdelte normalklasser på folkeskoler. Elever på fri-skoler og private grundskoler samt specialskoler, specialklasser, dagbehand-lingstilbud og anbringelsessteder mv. er således ikke inkluderet i tallene.
Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner indgår ikke, da der er for få elever i hver årgang til, at resultaterne bliver stabile fra år til år.
