Opholdstid 2025

Udlændinge har spillet en stor rolle for beskæftigelsesfremgangen i Danmark i de seneste ti år. De fleste udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er her imidlertid kun i relativt få år, hvorefter de udvandrer igen.  For EU-borgere med erhverv som opholdsgrundlag er det omkring halvdelen, der er udvandret igen inden seks år. For gruppen af statsborgere uden for EU, der også kommer hertil på erhvervsophold – f.eks. via beløbsordningen – er det næsten 60 pct., som igen er udvandret, inden der er gået seks år.

En del af den arbejdsrelaterede indvandring er af midlertidig karakter i form af udstationeringer mv., og det er derfor forventeligt, at mange vil forlade Danmark igen. Det er anderledes for de personer, der kommer hertil med asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Her bliver opholdet i Danmark oftere permanent, og det er kun omkring hver tiende af dem, som har forladt Danmark igen efter seks år. Det er statsborgere med studie som opholdsgrundlag, der har størst tilbøjelighed til at udvandre, idet det blandt dem er næsten tre ud af fire, som er genudvandret inden det sjette år.

Blandt statsborgere med erhvervsrelateret opholdsgrundlag er der en tendens til, at udvandringstilbøjeligheden er størst for de personer, der arbejder i en jobfunktion på højt niveau. Her vil der typisk være tale om højtuddannede indvandrere. Omvendt har personer, der arbejder i ufaglærte jobfunktioner (hovedgruppe 8 og 9) den mindste tendens til at udvandre igen. Det er f.eks. omkring 30 pct. af de ufaglærte, som er genudvandret efter fem år, mens det gælder 45 pct. af de højtuddannede.

Forskellene mellem grupperne kan afspejle, at de højtuddannede grundlæggende er en mere mobil gruppe, som bevæger sig oftere fra land til land. Men det kan også hænge sammen med, at Danmark som arbejdsland kan forekomme mere attraktivt for personer i lavere jobfunktioner. Også den særlige forskerskatteordning kan spille en rolle. Det vil typisk være personer i de højere jobfunktioner, der har kunnet benytte sig af den i en begrænset periode. Frem til 2017 var det i fem år, man kunne være på ordningen. Efter 2017 er grænsen syv år. Det har givet et incitament til udvandring inden fem og syv år, som de ufaglærte ikke har haft.

Tallene i figurerne ovenfor er baseret på den samlede indvandring i perioden 2009 til 2023. Her indgår alle år i beregningen, hvor det er muligt. F.eks. kan alle indvandringer fra 2009 til 2019 indgå, når der ses på genudvandring inden for fem år. Tallene opfanger derfor ikke eventuelle ændringer over tid i genudvandringsmønstrene. Her er det i sagens natur også svært at komme langt frem. Det er først om fem år, at vi ved, hvor mange af dem, der kom hertil i 2024, der genudvandrede inden for fem år.

Man kan dog se en tendens til, at genudvandringen for højtuddannede og ufaglærte minder mere og mere om hinanden. Det er drevet af et fald i andelen, der udvandrer, for højtuddannede og en stigning for de ufaglærte. Blandt de indvandrede i 2021 var der faktisk lidt flere ufaglærte, der var udvandret inden for fire år (dvs. inden 1. januar 2025). Andelen var 35 pct. for gruppen ’Andet manuelt arbejde’ og 32 pct. for ’Operatør- og monteringsarbejde samt transport’ og også 32 pct. for de højtuddannede. For de indvandrede i 2011 var der med en andel på 40 pct. næsten dobbelt så mange af de højtuddannede, der var genudvandret inden fire år sammenlignet med de ufaglærte.

Metode

For indvandrede udenlandske statsborgere i alle år fra 2009 til 2023 er der set på, hvilket opholdsgrundlag de havde ved indvandring (givet ved registeret OPHGIN). For hver person er der set på, om personen fortsat var i befolkningen 1. januar for perioden fra 2010 til 2025. I alle tilfælde indgår indvandrede kun i populationen, hvis de var i befolkningen 1. januar i året efter indvandring. De helt korte indvandringer, hvor ind- og udvandring finder sted i samme år, indgår altså ikke. Med det udgangspunkt kan det vurderes, hvor længe forskellige indvandrergrupper bliver i Danmark blandt de indvandrede i årene 2009 til 2024, hvor alle indvandringsår vejer med i det omfang, de kan indgå. For indvandrede i 2023, hvorom det også kræves, at de var i befolkningen 1. januar 2024, er det f.eks. kun dem, der er udvandret inden for to år, der indgår og vejer med i andelen for hvor mange, der udvandrer inden for to år. Derimod kan indvandrere i f.eks. 2014 følges helt op til ti år efter indvandring, og denne gruppe vejer derfor med i alle andele for gen-udvandrede op til ti år.

Fokus er i analysen rettet mod dem, der havde erhvervsrelateret opholdsgrundlag. De opdeles i de to grupper Erhverv EU og Erhverv Øvrige. Den sidste gruppe omfatter statsborgere fra lande uden for EU, hvor de personer, som blot er medfølgende til en person med erhvervsophold ikke indgår.

Den del af analysen, der ser på jobfunktioner, er lavet efter samme princip og omfatter kun de personer, der havde et erhvervsrelateret opholdsgrundlag. Her er der så også set på jobfunktion blandt dem, der var lønmodtagere i december i indvandringsåret og som havde en gyldig jobfunktionskode. Ud fra det kan indvandrede opdeles efter overordnet niveau for jobfunktion, hvor hovedgruppe 2 betragtes som højtuddannede, mens hovedgruppe 8 og 9 betragtes som ufaglærte.