Usikkerhed om handelspolitikken splitter prognoserne for USA: Fra recession til jobfremgang
Handelspolitisk usikkerhed præger de økonomiske udsigter for USA. Nye scenarier fra Oxford Economics viser store forskelle og kan ende med alt fra jobfest til recession i USA. En mild recession i USA kan medføre stilstand på det danske arbejdsmarked.
Handelspolitisk usikkerhed i USA er blevet en afgørende faktor for de økonomiske udsigter. Nye scenarieberegninger fra Oxford Economics viser, at udfaldet kan svinge markant. I et negativt scenarie med øget usikkerhed kan USA miste op mod 3 mio. private arbejdspladser relativt til oktober-prognosen, mens Danmark kan miste omkring 12.000 jobs. I et mere optimistisk scenarie med lavere usikkerhed kan USA til gengæld få 700.000 flere jobs, og Danmark kan vinde op mod 10.000 ekstra. Forskellen mellem recession og fremgang afhænger altså i høj grad af, hvor meget politisk ro der kommer om handelspolitikken.
Anm.: Figuren viser ændringen i beskæftigelsen i den private sektor relativt til kvartalet før. Der vises både prognosen fra januar og prognosen fra oktober.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.
Med Trump i Det Hvide Hus er politisk usikkerhed blevet et vilkår, som virk-somheder må forholde sig til. Siden han tiltrådte i januar – og især siden april – er usikkerheden steget til nye højder, der overgår niveauet under Covid-19. Usikkerheden er godt nok aftaget siden april, men den ligger fortsat på linje med pandemien.
Det afspejles tydeligt i de økonomiske prognoser. Ifølge Oxford Economics forventede man i januar 2025 en gennemsnitlig jobvækst på 112.000 nye private arbejdspladser om måneden i perioden fra 2. kvartal 2025 til 1. kvar-tal 2026. I oktober-prognosen er dette tal nedjusteret drastisk til blot 35.000. Bag nedjusteringen ligger både de nye toldsatser og – i høj grad – den stigende usikkerhed.
Usikkerheden er en særlig udfordring for virksomheder, der vil investere, fordi investeringer kræver langsigtet planlægning. Når fremtiden er uforudsigelig, holder mange virksomheder igen, og det samme gør forbrugerne. Samlet set kan det lægge en betydelig dæmper på økonomien.
Anm.: Glidende gennemsnit af det daglige indeks. Indekset tæller andelen af nyhedsartikler, der indeholder ord i alle tre kategorier: 1) Økonomisk politik, 2) Usikkerhed, 3) Politik (f.eks. lovgivning, regulering, kongressen, federal reserve).
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Scott R. Baker m.fl. (2016) "Measuring Economic Policy Uncertainty".
Tre forskellige usikkerhedsscenarier
Den svage jobvækst i USA har altså allerede kunnet aflæses i beskæftigel-sestallene siden 2. kvartal 2025, og ifølge Oxford Economics ventes tendensen at forstærkes resten af året og ind i 2026. Prognosen er dog behæftet med stor usikkerhed og afhænger i høj grad af, om der kommer mere ro om handelspolitikken.
Foruden prognosen har Oxford Economics derfor udarbejdet to alternative scenarier til hovedprognosen: et med en mild recession og et med lavere politisk usikkerhed. Toldniveauet forudsættes det samme i begge scenarier – forskellen ligger alene i graden af usikkerhed om handelspolitikken.
I det første scenarie antages usikkerheden om handelspolitikken at stige med 60 procent i forhold til oktober-prognosen, hvilket skaber en recession - defineret som to kvartaler i træk med negativ vækst. Som konsekvens svækkes arbejdsmarkedet med op mod 3 mio. private arbejdspladser relativt til oktober-prognosen – og altså på niveau med recessionen efter IT-boblen i starten af 2000’erne.
Den større usikkerhed udløser et fald i aktiekurserne på omkring 20 procent sammenlignet med oktober-prognosen. Samtidig falder investeringerne fire procent under oktober-prognosens niveau i andet halvår 2026. Dog ventes AI-boomet at fastholde et højt investeringsniveau, hvilket delvist modvirker tilbagegangen.
Det andet scenarie bygger på reduceret usikkerhed – 60 procent lavere end i oktober-prognosen. Det sætter skub i arbejdsmarkedet og medfører 700.000 ekstra private arbejdspladser i forhold til oktober-prognosen. Den lavere usikkerhed løfter aktiekurserne med otte procent og investeringerne med to procent. Den globale eksportvolume stiger samtidig med to procent relativt til oktober-prognosen.
Anm.: Figuren viser beskæftigelsen i den private sektor i USA i tre scenarier: 1) oktober prognose, 2) en mild recession drevet af en fortsat usikker politisk linje ift. toldsatser i USA, 3) scenarie med reduceret sikkerhed.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.
Inflationsudsigterne afhænger ligeledes af udviklingen i usikkerheden. I oktober-prognosen ventes inflationen at ramme tre procent ved udgangen af 2025, falde til omkring 2,5 procent i slutningen af 2026 og fortsætte nedad i 2027 – men stadig ligge over målet på to procent.
En mild recession kan vende dette billede og mindske inflationen betydeligt i løbet af 2026 og 2027. En recession lægger en dæmper på den private efterspørgsel, der i 2026 ventes at være op mod 2,5 procent lavere end i oktober-prognosen. Dette lægger en dæmper på prisudviklingen. I scenariet med en reduceret usikkerhed ventes i stedet en højere inflation. Det skyldes den omvendte effekt, hvor lavere usikkerhed giver en højere forbrugertillid og dermed et større privatforbrug, hvilket sætter yderligere pres på priserne og holder inflationen omkring tre procent.
Anm.: Figuren viser forbrugerprisinflationen i USA i tre scenarier: 1) oktober prognose, 2) en mild recession drevet af en fortsat usikker politisk linje ift. toldsatser i USA, 3) scenarie med reduceret usikkerhed.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.
Afmatningen på det amerikanske arbejdsmarked og en inflation, der ikke er steget så hurtigt som frygtet, har allerede ført til to rentesænkninger – i september og oktober 2025. Yderligere sænkninger ventes resten af året og ind i 2026, så styringsrenten ved udgangen af 2026 ligger omkring tre procent.
Anm.: Figuren viser udviklingen i centralbanksrenten i USA i tre scenarier: 1) oktober prognose, 2) en mild recession drevet af en fortsat usikker politisk linje ift. toldsatser i USA, 3) scenarie med reduceret usikkerhed.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Oxford Economics.
En mild recession vil medføre endnu større rentenedsættelser, både som følge af en forværring på arbejdsmarkedet, men også en lavere inflation. Renten ventes således at blive sænket helt ned til to procent ved udgangen af andet kvartal 2026. Omvendt kan reduceret usikkerhed – og højere inflation til følge – medføre færre rentenedsættelser og en centralbankrente omkring fire procent, der først i løbet af 2027 når ned på tre procent.
Den stigende usikkerhed påvirker dansk erhvervsliv
Også i Danmark har handelskrigen skabt en betydelig usikkerhed. I den seneste måling i DI’s virksomhedspanel fra september 2025 var handelspolitisk usikkerhed den klart største usikkerhedsfaktor i dansk erhvervsliv. Handelsaftalen mellem EU og USA har altså endnu ikke fået usikkerheden til at falde nævneværdigt og er stadig øverst på dagsordenen i dansk erhvervsliv.
Anm.: Svar på spørgsmålet: "Hvilke usikkerhedsfaktorer vurderer du som værende de største for din virksomhed i de kommende år? Tallene er beskæftigelsesvægtet. Svar på tværs af alle virksomheder.
Kilde: DI's Virksomhedspanel (479 svar).
De forskellige scenarier i USA vil også smitte af på dansk økonomi gennem ændringer i efterspørgslen fra USA. Samtidig smitter den amerikanske usikkerhed af på danske virksomheder og forbrugere, hvilket påvirker både privatforbruget og investeringerne herhjemme. Samlet set kan en mild recession i USA koste op mod 12.000 danske arbejdspladser, mens reduceret usikkerhed omvendt kan give op mod 10.000 ekstra i beskæftigelse. Det skal ses relativt til DI-prognosen fra november 2025, hvor der ventes fortsat om end beskeden fremgang på arbejdsmarkedet i 2025-2027. En mild recession i USA vil føre til nulvækst i dansk beskæftigelse i 2026 og 2027.
Anm.: Figuren viser udviklingen i dansk beskæftigelse i tre scenarier: 1) DI prognosen fra november 2025, 2) en mild recession drevet af en fortsat usikker politisk linje ift. toldsatser i USA, 3) scenarie med reduceret usikkerhed i USA.
Kilde: DI prognosen og Oxford Economics.
