Virksomheder kalder på handling efter rekordtung EU-lovgivning

Ønsket om færre administrative byrder og mindre regulering indtager nu en markant førsteplads blandt de politiske prioriteter, virksomhederne mener, at landets politikere skal tage hånd om for at styrke vækstmulighederne. I en ny DI-rundspørge peger to ud af tre virksomheder på administrative byrder som den væsentligste politiske prioritet, mens omkring hver tredje peger på henholdsvis lavere skatter og afgifter samt bedre adgang til kvalificerede medarbejdere som de næstmest afgørende prioriteter. 

Sammenlignet med 2022, hvor virksomhederne blev stillet samme spørgsmål, er der sket en markant ændring i virksomhedernes opfattelse af, hvad der bør stå øverst på den politiske dagsorden. Dengang var mangel på kvalificerede medarbejdere den suverænt vigtigste prioritet, mens færre administrative byrder lå på andenpladsen.¹ I 2025 har de to temaer byttet plads, og forskellen mellem dem er vokset betydeligt. Det peger på et tydeligt skifte i erhvervslivets oplevelse af, hvor udfordringerne er størst. At hele to ud af tre virksomheder peger på netop dette, viser samtidig, at området ikke kun er en udfordring for enkelte brancher eller virksomhedsstørrelser, men er bredt forankret i hele erhvervslivet.

Når virksomhederne bliver spurgt, hvilke indberetninger og reguleringer der giver størst udfordringer, peger omkring hver tredje på ESG- og bæredyg-tighedsrapportering som et af de mest byrdefulde områder. Næsten lige så mange fremhæver de forpligtelser, der er forbundet med obligatoriske ind-beretninger til statistiske formål, mens hver fjerde virksomhed oplever ud-fordringer med databeskyttelse og IT-sikkerhed – herunder krav relateret til GDPR og cybersikkerhed (NIS2). Mere end hver femte peger på miljø- og klimaregulering, som bl.a. omfatter krav til affaldshåndtering og producent-ansvar. Kun omkring hver ottende virksomhed angiver, at de ikke oplever udfordringer med nogen form for regulering.

At virksomhederne netop nu peger på færre administrative byrder som deres absolutte hovedprioritet, er ikke overraskende i lyset af Erhvervsstyrelsens seneste redegørelse over de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning.

Erhvervsstyrelsens redegørelse viser, at 2024 var et rekordår for nye byrder. Lovgivning fra 2024 vurderes at koste de danske virksomheder knap 9 mia. kr. i implementeringsomkostninger og medføre faste, årlige omkostninger på 10 mia. kr. til rapportering og efterlevelse af de nye krav. Det er et historisk højt niveau, og byrderne i 2024 overstiger således summen af de årlige byrder fra de foregående ni år tilsammen.

Udviklingen drives i høj grad af nye EU-regler, som udgjorde mere end 98 procent af de byrder, virksomhederne blev pålagt i 2024. Det er særligt inden for bæredygtighed, miljø og arbejdsmarked, at der er vedtaget ny lovgivning fra EU. 

Halvdelen af det historisk høje byrdetryk fra 2024 kan tilskrives implemen-teringen af EU’s krav til bæredygtighedsrapportering (CSRD), som forventes at medføre en årlig byrde på omkring 5 mia. kr. samt en implemente-ringsomkostning på ca. 6 mia. kr. EU-Kommissionen fremlagde tidligere på året Omnibus 1-forslaget med henblik på at forenkle og reducere dele af bæredygtighedsrapporteringen, blandt andet ved at udskyde og lempe visse krav for små og mellemstore virksomheder. Men forslaget blev i sidste måned afvist af Europa-Parlamentet, og de planlagte lempelser gennemføres derfor ikke på nuværende tidspunkt. Afgørelsen betyder, at der fortsat er usikkerhed om omfanget af de kommende EU-krav, og at byrdepresset for virksomhederne indtil videre fastholdes på et højt niveau.

Ud over kravene til bæredygtighedsrapportering forventes ny miljørelateret lovgivning også at medføre betydelige omkostninger, herunder årlige udgifter på knap 2 mia. kr. og en engangsudgift på omkring en halv milliard kroner. Det omfatter bl.a. den kommende emballagelovgivning, der er på vej til implementering i Danmark. Derudover må de danske virksomheder forvente væsentlige omkostninger i forbindelse med det nye direktiv om obligatorisk arbejdstidsregistrering, som skønnes at medføre en årlig omkostning på knap 3 mia. kr. samt engangsudgifter på mere end 1 mia. kr. 

De historisk høje byrder understøtter virksomhedernes svar i DI’s undersøgelse og peger på et markant øget pres på virksomhedernes rammevilkår. Udviklingen udfordrer i stigende grad virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og udvikling og understreger behovet for politisk opmærksomhed for at sikre, at danske virksomheder har konkurrencedygtige rammevilkår i de kommende år.

Sådan har vi gjort

Analysen bygger på en spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer foretaget af DI og Epinion fra april til juni. 1.281 virksomheder, der tilsammen repræsenterer over 100.000 ansatte i Danmark, har svaret på undersøgelsen.

I indeværende analyse er der taget udgangspunkt i to spørgsmål, som vises nedenfor. I figurerne kan svarmulighederne være forkortet af pladsmæssige hensyn, men de fremgår nedenfor i fuld længde.

Spørgsmål 1: Hvad bør politikerne i Folketinget prioritere højest for at styrke din virksomheds muligheder for vækst? (Sæt maks. tre krydser)

·          Bedre trafikal infrastruktur

·          Bedre adgang til kvalificerede medarbejdere

·          Bedre udbud og kvalitet af uddannelser

·          Lavere skatter og afgifter

·          Bedre energiinfrastruktur (el, fjernvarme, brint, mv.)

·          Færre administrative byrder og regulering

·          Styrket digital infrastruktur

·          Styrket forsvar og beredskab

·          Øget støtte til eksportfremme og internationalisering

·          En ambitiøs grøn omstilling

·          Andet

·          Ved ikke

Spørgsmål 2: Hvilke indberetninger og regulering giver din virksomhed størst udfordringer i dag? (Sæt maks. tre krydser)

·          Finansielle rapporteringskrav (fx regnskab, moms, skat, afgifter mv.)

·          ESG- og bæredygtighedsrapportering (fx energiforbrug, udledninger og sociale forhold)

·          Arbejdsmiljø og HR (fx arbejdstid, arbejdsmiljø og ferieregler)

·          Miljø- og klimaregulering (fx producentansvar, affaldshåndtering mv.)

·          Produkt- og sikkerhedskrav (fx CE-mærkning, fødevaresikkerhed og byggevareregulering)

·          Databeskyttelse og IT-sikkerhed (fx GDPR, cybersikkerhedskrav mv.)

·          Offentlige udbud og kontrakter (fx udbudsregler, dokumentationskrav mv.)

·          Handel og told (fx eksportkontrol, oprindelsesdokumentation, told- og importregler)

·          Ansøgning om tilladelser og bevillinger (fx ansøgning om bevillinger, byggetilladelser mv.)

·          Indberetninger til statistiske formål (fx indberetninger til Danmarks Statistik eller Eurostat)

·          Vi oplever ingen udfordringer

·          Ved ikke

Fodnote

1. https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/9/virksomhederne-vil-have-politisk-fokus-pa-mangel-pa-medarbejdere/