Råderummet hviler på fem virksomheders ekstraordinære bidrag

Erhvervslivets konkurrencekraft er helt afgørende for, at vi i Danmark har sunde offentlige finanser. Bl.a. har erhvervslivet via dygtige medarbejdere og innovative virksomheder vist, at det er i stand til at øge indtjeningen og beskæftigelsen markant til trods for, at konkurrencesituationen siden SVM-regeringen tiltrådte, har været præget af høj usikkerhed omkring bl.a. energipriser, toldsatser og geopolitisk uro. 

Det stærke erhvervsliv er også hovedårsagen til, at råderummet er blevet opjusteret flere gange siden SVM-regeringen tiltrådte. Ifølge Finansministeriet udgør råderummet aktuelt 83 mia. kr. i 2030, når det opgøres ift. 2026.

Imidlertid kan en væsentlig del af råderummet henføres til, at ganske få virk-somheder har præsteret ekstraordinært godt, og at deres høje indtjening antages at fortsætte fremover. Det skønnes, at fem industrivirksomheder gennem deres fortsatte ekstraordinære resultater står bag mindst 17¼ mia. kr. af råderummet. Og hovedparten af disse indtægter er et direkte resultat af store indtægter fra særligt det amerikanske marked, som føres hjem til beskatning i Danmark. Industriens Top 5 står således for 92 pct. af alle M&P-aktiviteter i industrien.

Derfor er industriens Top 5 i endnu højere grad end den øvrige del af er-hvervslivet eksponeret for den usikkerhed, som de stigende handelsbarrierer, højere toldsatser og stigende prisreguleringer for medicinalprodukter i USA medfører. Og de er i høj grad påvirket af den intensiverede internationale konkurrencesituation.

Det taler for at være særlig forsigtig i udmøntningen af råderummet. DI foreslår, at omtrent halvdelen af bidraget fra industriens Top 5 – svarende til godt 8½ mia.kr. - bør sættes til side i en reserve, som kun kan anvendes, når der er større sikkerhed for, hvordan fremtidens skatteindtægter kommer til at se ud.

Samtidig kalder det også på en særlig indsats for at sikre, at de danske virk-somheder står stærkest muligt rustede til den skærpede konkurrence. Ved at prioritere midler til at styrke vores konkurrenceevne kan vi øge sandsynligheden for, at de danske virksomheder fortsat kan klare sig godt i den globale konkurrence. Denne investering kan anses som en forsikring, der vil øge sandsynligheden for, at erhvervslivet rent faktisk realiserer den indtjening og beskæftigelse, som forventes i råderumsberegningerne. Derfor bør vi reservere mindst 8½ mia. kr. af råderummet til investering i vores konkurrencekraft ved fx at skabe bedre incitamenter til at investere i Danmark og øge de offentlige investeringer i fremtiden (fx i FoU, AI, kvante og uddannelse).

Råderummet afhænger af indtjening (markupper) i industrien

I beregningerne af råderummet indgår en lang række forudsætninger om blandt andet indtægterne fra forskellige skatter og afgifter. Den stigende betydning, som udviklingen i enkelte virksomheder har fået for økonomien, betyder imidlertid – sammen med de nyeste principper for beregning af råderummet – at der nu er introduceret en ekstraordinær stor usikkerhed i opgørelsen af råderummet.    

Denne usikkerhed knytter sig især til de antagelser, der er gjort omkring, hvordan indtjeningen i industrien (målt ved den såkaldte markup) udvikler sig frem mod 2030. Både niveauet for markuppen og udviklingen heri har betydning for størrelsen af råderummet. Konkret forventer Finansministeriet, at markuppen i industrien¹ forbliver stort set uændret.  Denne forudsætning indbefatter, at virksomhederne i industrien forventes at kunne fortsætte med at skabe store overskud frem mod 2030, hvilket vil øge råderummet i form af flere indtægter fra selskabs- og kapitalindkomstskatter. I alle andre brancher forudsættes markupperne at være på omtrent 1 i årene fremover.

For at belyse denne usikkerhed har vi i denne analyse forsøgt at isolere bidraget fra industriens Top 5  - opgjort som de fem største virksomheder i industrien målt på værditilvækst blandt de mest produktive selskaber (værditilvækst per medarbejder på over 1,5 mio. kr.). Disse fem virksomheder er ekstremt profitable, hvilket kommer til udtryk ved, at de kan tage en pris for deres produkter, som ligger væsentligt over deres marginale omkostninger.  Dette fænomen kalder økonomer for en markup. En væsentlig årsag til, at de er så profitable er, at de er kendetegnet ved en forretningsstruktur, hvor de i høj grad baserer sig på Merchanting og processing (M&P)-aktiviteter i udlandet. Disse aktiviteter dækker over produktion og videresalg af varer i udlandet, hvor varerne aldrig krydser den danske grænse, men hvor overskuddet hjemføres til Danmark. De fem virksomheder står for hele 92 procent af M&P i industrien og er således en vigtig drivkraft bag danske indtægter fra udlandet.

I 2010 lå markuppen i hele industrien på 1,2, hvilket betyder, at prisen i gennemsnit var 20 pct. højere end de marginale omkostninger ved at producere varen. Siden 2021 er markupperne steget markant og udgjorde hele 1,7 i 2024. 

Den markante fremgang i markupperne hviler dog på meget få skuldre. Hvis markuppen i industriens top 5 i stedet havde haft fulgt gennemsnittet inden for deres underbranche (baseret på deres 69-gruppering), ville markuppen i industrien blot være steget fra 1 i 2010 til 1,2 i 2024 – altså en langt mere moderat udvikling.

Den primære årsag bag industriens Top 5s betydning for markupperne er deres M&P-aktiviteter i udlandet. Ser man bort fra M&P-aktiviteter blandt industriens Top 5 , ville markuppen i industrien i 2024 blot være 1,3. Forskellen mellem 1,7 og 1,3 kan dermed direkte tilskrives deres udenlandske aktiviteter.

Niveauerne for markupperne i ovenstående figur kan ikke direkte sammenlignes med dem, som ligger til grund for beregningerne af råderummet i Finansministeriets opgørelse. Det skyldes, at ovenstående figur er beregnet pba. virksomhedsdata, hvor man generelt finder noget højere niveauer for markupper end, hvis man som Finansministeriet beregner markuppen på makro-niveau. Men da de to opgørelser følger hinanden ret præcist (se afsnittet ”Sådan har vi gjort”), kan vi koble indsigten fra virksomhedsdata på udviklingen i markupperne som opgjort i Finansministeriets råderumsberegninger.

På den baggrund kan det beregnes, hvordan markuppen i industrien ville se ud i 2030, hvis Industriens top 5  ”kun” bidrager på linje med den gennemsnitlige virksomhed i deres branche frem mod 2030. I så fald vil markuppen i 2030 blot være 1,05² . Det er hele 13 procentpoint lavere end i Finansministeriets grundforløb.  

I et sådan alternativt forløb vil skatteindtægterne (især selskabsskat men også aktieindkomstskat og pensionsafkastskat) fra industriens top 5 falde, og dermed vil man få et markant lavere råderum. Den isolerede virkning i et sådan alternativt forløb vurderes at medføre, at skatteindtægterne (inkl. afledte effekter) fra industriens top 5 falder med omkring 16 mia. kr. i 2030. Omkring ¾ af effekten – svarende til ca. 12 mia. kr.-  stammer fra deres M&P-aktiviteter i udlandet, hvilket understreger, at det i høj grad er antagelsen om deres fortsatte evne til at skabe overskud i udlandet, der ligger bag det ekstraordinære bidrag til dansk økonomi. 

Top 5 har også løftet beskæftigelsen ekstraordinært

Industriens top 5 har imidlertid også trukket en ekstraordinær stor del af fremgangen i beskæftigelsen, hvilket også påvirker råderummet. 

I perioden 2022-2024 steg beskæftigelsen med godt 43.000 personer. I samme periode ansatte industriens top 5 ca. 12.300 personer flere, hvilket svarer til en vækst i deres beskæftigelse på 33 pct. Til sammenligning har beskæftigelsesvæksten i sammenlignelige brancher været på blot 1,6 pct. i perioden 2022-2024. De fem virksomheder har således stået bag en uforholdsmæssig stor andel af den samlede fremgang i beskæftigelsen. Hvis beskæftigelsesfremgangen i industriens Top 5 i stedet blot havde fulgt beskæftigelsesudviklingen i de sammenlignelige brancher, ville den samlede private beskæftigelse have været omkring 11.700 personer lavere i 2024. 

Ved beregning af råderummet er det den strukturelle beskæftigelse, som er afgørende for de strukturelle indtægter knyttet hertil. Derfor kan den faktiske merfremgang i beskæftigelsen fra industriens top 5 ikke direkte oversættes til et løft af den strukturelle beskæftigelse, idet noget af fremgangen er konjunkturbetinget. Samtidig skal bidraget også fremskrives til 2030.

Det er svært præcis at oversætte det konjunkturelle bidrag på 11.700 personer til et strukturelt bidrag, men i Finansministeriets seneste fremskrivning af 2030-grundforløbet stiger den strukturelle beskæftigelse med ca. 25.000 i perioden 2022-2024 eller omkring 45 pct. af den faktiske beskæftigelsesvækst. Og dette løft fastholdes som udgangspunkt i årene frem mod 2030 (hvor råderummet beregnes). Lægges den samme fordeling til grund (og antages uændret effekt fra 2024 til 2030), vil merbeskæftigelsen i industriens Top 5 kunne oversættes til et løft af den strukturelle beskæftigelse på omkring 5.200 personer i 2030. Det svarer til en forbedring af råderummet på omkring 2-2½ mia. kr.³ afhængigt af indkomsten.   

International arbejdskraft løfter i høj grad den strukturelle be-skæftigelse 

Omkring 70 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang i perioden 2022-2024 kan henføres til internationale medarbejdere, som kun kommer til Danmark, hvis der er en virksomhed, som kan tilbyde dem et arbejde. En anden måde at anskue det ekstraordinære strukturelle beskæftigelsesbidrag fra industriens Top 5 er således ved at kigge på, hvor mange ekstra internationale, de har ansat sammenlignet med andre i samme brancher. Bidraget herfra må kunne ses som et minimumsskøn for bidraget til at løfte den strukturelle beskæftigelse. 

I perioden 2022-2024 har industriens top 5 ansat knap 4.000 flere internationale medarbejdere svarende til en fremgang på 68 pct., mens fremgangen i sammenlignelige brancher blot har været på 12,5 pct. Hvis industriens Top 5 blot havde løftet antallet af internationale medarbejdere i samme takt som i de sammenlignelige brancher, ville antallet af internationale medarbejdere have været ca. 3.300 personer lavere. Det svarer til, at industriens top 5 ekstraordinære fremgang bidrager til en forbedring af råderummet på omkring 1¼-1½ mia. kr.⁴    
 
Samlet set kan man altså skønne, at antagelserne om fortsatte ekstraordinære resultater i industriens top 5 bidrager med mindst 17¼ mia. kr., når man samler bidraget fra både højere markup og højere strukturel beskæftigelse.    

Hvad er en markup – og hvordan måles den?

En markup viser, hvor meget en virksomhed sætter sin pris over de marginale omkostninger ved at producere en vare. En markup på 1,2 betyder f.eks., at prisen er 20 pct. højere end de marginale omkostninger. Jo højere markuppen er, desto større er dens markedsmagt og profitabilitet.

Hvordan beregnes den?
På virksomhedsniveau estimeres markupper typisk efter metoden i De Loecker og Warzynski (2012). Den mikroøkonomiske markup beregnes som forholdet mellem outputelasticiteten for en variabel inputfaktor og inputtets andel af virksomhedens omsætning:

–  er outputelasticiteten for arbejdskraft, estimeret baseret på fremgangsmåden i Wooldrige (2009). Se DI-analysen ”20 superstjerner står for næsten hele produktivitetsvæksten”
–  er lønkvoten

–  er vægten, dvs. virksomhedens andel af lønsummen i industrien

Mikro vs. makro
Den markup, som anvendes i makroøkonomiske modeller (f.eks. Finansministeriets MAKRO-model), beregnes derimod som forholdet mellem samlet omsætning og samlede omkostninger i hele industrien:

De to mål er ikke nødvendigvis ens. Den mikroøkonomiske markup fanger variationen mellem virksomheder, mens makromarkuppen afspejler hele økonomiens samlede omkostningsstruktur og beskæftigelse. Makromarkuppen vil typisk være lavere end det vægtede gennemsnit af virksomheder

Fodnoter

1. Der er anvendt tal fra fremstillingssektoren fra Finansministeriets opdaterede 2030-forløb fra august 2025.
2. Se afsnittet "Sådan har vi gjort".
3. Ifølge Finansministeriet vil en fuldtidsbeskæftiget forbedre de offentlige finanser med knap 0,4 mio. kr. om året, mens en fuldtidsbeskæftiget på mellemskatteniveau vil forbedre de offentlige finanser med ca. 0,5 mio. kr. om året.
4. Generelt tilsiger regnereglerne, at bidraget til de offentlige finanser fra international arbejdskraft er lavere end en ekstra fuldtidsbeskæftiget dansker, men omvendt er der i dette tilfælde tale om en type af international arbejdskraft med forholdsvis høje lønninger.