​​Særligt vækstlag skaber fremgang i økonomien​

Danske virksomheder øgede samlet set deres værditilvækst med 134 mia. kr. i årene fra 2019 til 2023, når man tager højde for prisudviklingen. Men væksten har dog langt fra været ligeligt fordelt. Nogle virksomheder har sænket værditilvæksten, mens andre har øget den. De 20 mest værdiskabende globale virksomheder (Top 20-virksomhederne), der er karakteriseret ved at være både store målt ved ansat medarbejdere og højproduktive, har samlet set øget værditilvæksten med 73 mia. kr. over perioden.

Med deres størrelse i økonomien er det naturligt, at top 20-virksomhederne bidrager mærkbart til fremgangen i værditilvæksten. Men også uden for denne gruppe findes der et særligt vækstlag af virksomheder, der skiller sig ud ved at levere mærkbare bidrag til produktivitetsvæksten. Vækstlaget består især af nogle lidt mindre virksomheder, der med nye, innovative løsninger oplever en hurtig vækst, der kan tjene som inspiration for resten af erhvervslivet. Virksomhederne i vækstlaget har øget deres værditilvækst med 24 mia. kr. fra 2019 til 2023. Selvom det er et mindre bidrag end top 20-virksomhederne, så svarer det alligevel til 18 pct. af den samlede fremgang i værditilvæksten over perioden¹. Samtidig adskiller vækstlaget sig fra de 20 mest værdiskabende globale virksomheder ved, at disse virksomheder netop skaber en stor del af værdien globalt gennem produktion og salg af varer til udlandet uden at krydse den danske grænse (såkaldt merchanting og processing). I vækstlaget skabes værdien altovervejende af produktion på dansk grund, og fremgangen er derfor et udtryk for en helt reel, dansk vækst.

Dette særlige vækstlag af virksomheder er karakteriseret ved, at de hver har bidraget med mindst et halvt basispoint (0,05 procentpoint) til den samlede vækst i arbejdsproduktiviteten, som var på 1,6 pct. i perioden 2019-2023. De hurtigst voksende virksomheder i vækstlaget har hver bidraget med over 0,15 procentpoint til den samlede produktivitetsvækst, men det skal understreges, at hele vækstlaget leverer væsentlige bidrag til produktivitetsvæksten i økonomien. Det gør virksomhederne i vækstlaget til oplagte kandidater til i fremtiden at vokse sig ind i gruppen af de mest værdiskabende, globale virksomheder.

Hvad kendetegner vækstlaget?

Selvom det kræver en vis volumen at levere mærkbare bidrag til produktivi-tetsfremgangen og dermed opfylde kriterierne for at blive en del af vækstlaget, så dækker vækstlaget over virksomheder i flere størrelser. Af vækstlagets 18 virksomheder havde de syv under 250 ansatte i 2023, imens fem havde over 500 ansatte. Også branchefordelingen i vækstlaget repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Seks af virksomhederne er industri- og forsyningsvirksomheder, otte er repræsenteret i service som videnservice og kommunikation, mens fire er handels- eller transportvirksomheder.

Groft sagt er der to måder, hvorpå en virksomhed kan bidrage positivt til den samlede produktivitetsvækst^2. Dels kan en virksomhed, der i forvejen har en langt højere arbejdsproduktivitet end gennemsnittet, vokse og øge sit medarbejderantal, så den fylder mere i økonomien. På den måde kanaliseres arbejdskraft væk fra mindre produktive virksomheder i retning af mere produktive virksomheder, så den samlede produktivitet i økonomien løftes. Den type bidrag ses især hos de mindre, højproduktive virksomheder i vækstlaget. Og dels kan en virksomhed, der fylder meget i økonomien, øge sin produktivitet yderligere. Det gælder især for de største virksomheder i vækstlaget. De fleste virksomheder i vækstlaget bidrager dog ad begge veje.

At vækstlaget udgør 18 virksomheder, skal ses i sammenhæng med, at der i alt er 82.000 virksomheder i de private byerhverv, der eksisterede i hele perioden fra 2019 til 2023. De 18 virksomheder står for én procent af den samlede beskæftigelse, fire procent af værditilvæksten og otte procent af den samlede danske eksport. Det er nogle meget store bidrag i betragtning af, hvor få virksomheder, der reelt er tale om. 

Sammenlignet med det øvrige private erhvervsliv har virksomhederne i vækstlaget en højere indtjening på bundlinjen. Indtjeningen ligger tæt på den, man finder i de 20 mest værdiskabende globale virksomheder. Den gennemsnitlige afkastningsgrad i vækstlaget var i 2023 på 10 pct. i vækstlaget, mens den var 8 pct. hos de 39.500 andre virksomheder, der ydede et positivt bidrag til produktivitetsudviklingen. Det sker, selv om vækstlaget samtidig er langt mere kapitaltungt end de øvrige virksomheder, idet virksomhederne i vækstlaget har aktiver for 5,6 mio. kr. per ansat. Virksomhederne i vækstlaget er også en anelse mere kapitaltunge end top 20-virksomhederne. Forskellen kan til dels hænge sammen med forskellige branchesammensætninger blandt top 20-virksomhederne og i vækstlaget. Virksomhederne i vækstlaget foretager samtidig forholdsvis store investeringer: 24 pct. af værditilvæksten i gruppen blev geninvesteret i 2023. Alligevel er virksomhederne i vækstlaget blandt de mest finansielt solide virksomheder i dansk erhvervsliv, idet egenkapitalen i vækstlagets virksomheder samlet udgør 54 pct. af aktiverne.

Hvor holdbart er vækstlaget?

At en virksomhed leverer et stort bidrag til den samlede produktivitetsvækst, er en forudsætning for, at den over tid kan vokse sig større og potentielt komme til at indgå i gruppen af de mest værdiskabende globale virksomheder. Men det en svær vej, og der er ingen garanti for, at det vil ske. Imens nogle virksomheder er på en langvarig vækstrejse, der til sidst kan bringe dem ind i gruppen af de mest værdiskabende virksomheder, er der andre, der oplever medvind i en kortere periode, men senere må nedskalere igen. Andre igen flytter ud af Danmark i forbindelse med en børsnotering, eller efter at blive opkøbt af en udenlandsk virksomhed. For at blive klogere på, hvordan virksomheder i dette særlige vækstlag performer over tid, har vi kortlagt, hvordan det er gået de 37 virksomheder, der på et tidspunkt mellem 2014 og 2020 indgik i vækstlaget defineret ved, at de over en fireårig periode havde et vækstbidrag på mindst 0,05 procentpoint.

Af de 37 virksomheder (der var en del af vækstlaget mellem 2014 og 2020) findes de 32 fortsat som selvstændige virksomheder i Danmark, mens de sidste fem er forsvundet; nogle er helt ophørt i Danmark, mens andre er fusioneret ind i andre virksomheder. Blandt de 32 virksomheder er otte virksomheder gået tilbage målt på antallet af ansatte i perioden fra det sidste år, de var i vækstlaget (dog senest 2020) og frem til 2023. De resterende 24 virksomheder er til gengæld vokset, og for en dels vedkommende er det gået stærkt. 12 af de tidligere vækstlagsvirksomheder har øget deres beskæftigelse med mindst fem pct. årligt fra deres tid i vækstlaget og til 2023. 

Imens de fleste i vækstlaget således fortsætter med at øge beskæftigelsen, er der en tendens til, at mange af dem taber lidt af pusten, når det kommer til at fortsætte med at øge produktiviteten. Af de 32 overlevende virksomheder er der kun fire, der har øget produktiviteten yderligere, imens de resterende 28 har oplevet tilbagegang i produktiviteten. En periode med høj og mærkbar vækst i en virksomhed er således ikke en garanti for, at væksten vil fortsætte, og at virksomheden vil vokse sig ind i gruppen af de mest værdiskabende globale virksomheder. I nogle virksomheder er der i stedet en tendens til, at innovationen går et gear ned, og at virksomheden i stedet konsoliderer sig ved at øge sin medarbejderstab.

Det er positivt, at der findes virksomheder i alle dele af dansk erhvervsliv, der bidrager mærkbart til produktivitetsfremgangen i økonomien og har potentiale til på sigt at vokse sig ind i kredsen af de mest værdiskabende globale virksomheder. Det er dog langt fra givet, at alle disse virksomheder får realiseret deres potentiale og kan fastholde deres høje væksttempo i Danmark. Nogle virksomheder løber ind i modvind med tiden, mens andre helt ophører eller flytter hele eller dele af deres aktiviteter til udlandet. Derfor er det vigtigt, at der lægges et politisk fokus på at sikre, at danske vækstvirksomheder har attraktive og konkurrencedygtige rammevilkår i Danmark, så de over tid kan udvikle sig til at blive endnu mere centrale spillere i den danske økonomi. 

Sådan har vi gjort

Analysen er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for perioden 2019-2023. Regnskabsstatistikken indeholder oplysninger om blandt andet resultatopgørelse, balance og investeringer for reelt aktive ikke-finansielle virksomheder i private byerhverv.

Analysens datagrundlag er virksomheder, der eksisterer i hele perioden fra 2019 til 2023 og som har en positiv værditilvækst og beskæftigelse i hele perioden. Med disse sorteringer indgår i alt 81.637 virksomheder i analysen.

Vækstlaget er defineret som virksomheder med mindst 10 ansatte, som har haft et vækstbidrag til den samlede produktivitetsvækst på mindst 0,05 pct. i perioden fra 2019 til 2023. Produktiviteten beregnes ved virksomhedernes værditilvækst pr. årsværk. Samtidig er de defineret ved, at de ikke falder ind under kriterierne for at indgå blandt de mest værdiskabende globale virksomheder. Disse er defineret ved, at de har mindst 1.000 årsværk i 2023 og en gennemsnitlig arbejdsproduktivitet målt ved værditilvækst pr. årsværk på 1,5 mio. kr. i perioden 2019-23 (fraregnet året med højest og året med lavest arbejdsproduktivitet).

Bidraget til den samlede produktivitetsvækst følger i store træk en analyse fra McKinsey: How standout firms grow national productivity. I denne dekomponeres den samlede produktivitetsvækst i et bidrag fra produktivitet – at den enkelte virksomhed bliver mere produktiv – og et bidrag fra beskæftigelse – at en højproduktiv virksomhed øger sin størrelse, eller at en lavproduktiv virksomhed mindsker sin størrelse.

Når P angiver produktiviteten målt ved real værditilvækst pr. årsværk, Besk angiver beskæftigelsen målt ved antal årsværk, vsh. angiver en variabel inden for en virksomhed og ialt angiver en variabel for hele økonomien, kan vi opskrive bidraget fra produktivitet således:

Produktivitetsbidraget udtrykker altså den absolutte fremgang i virksomhedens produktivitet ganget med den andel af den samlede beskæftigelse, som virksomheden gennemsnitligt har stået for i start- og slutåret. Derudover kan bidraget fra beskæftigelse opskrives sådan:

Beskæftigelsesbidraget udtrykker altså fremgangen i virksomhedens andel af den samlede beskæftigelse ganget med, hvor meget mere produktiv end gennemsnittet virksomheden har været i start- og slutåret. Summen af de to effekter er virksomhedens samlede bidrag til produktivitetsvæksten, hvor vækstlaget som nævnt er defineret ved, at bidraget skal være mindst 0,05 procentpoint. Det kan videre vises, at summen af alle bidrag er lig med den samlede produktivitetsvækst i de private byerhverv.

Ud over kravet om et bidrag på mindst 0,05 procentpoint er vækstlaget betinget på, at virksomheder i vækstlaget skal have mindst 10 ansatte i startåret 2019, samt at virksomheden ikke på samme tid har sænket sin beskæftigelse og haft et positivt beskæftigelsesbidrag. Den sidste afgrænsning udelukker store virksomheder, der er mindre produktive end gennemsnittet og alene bidrager ved at nedskalere, fra vækstlaget.

Fodnoter

1. I afsnittet "Sådan har vi gjort" i slutningen af analysen, kan du læse mere om datagrundlaget og hvordan analysen er afgrænset.
2. Positive bidrag kan også komme fra virksomheder med lav produktivitet, der skalerer ned i medarbejderantallet, så medarbejderne frigives til andre jobs i mere produktive virksomheder. Det gælder dog ikke for nogen af virksomhederne i vækstlaget.