Voldsomt fald i andelen af elever i 9. klasse, der er dygtige til at læse
Folkeskolen er udfordret. Andelen af fagligt stærke elever er faldet, samtidig med at andelen af fagligt udfordrede elever er steget. Særligt talentgruppen i dansk læsning er blevet markant mindre – faldet i skoleåret 2024/2025 er det største i ti år. En undersøgelse i befolkningen viser, at en overvejende del af danskerne ønsker, at grundskolens undervisning i dansk og matematik prioriteres højere.
Elever i 9. klasse er de senere år blevet dårligere til læsning og skriftlig matematik. Karaktergennemsnittet i dansk læsning ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2015/2016 var 6,8 på landsplan, mens gennemsnittet ved den seneste afgangsprøve i sommeren 2025 var 5,1. Det svarer til et fald på 1,7 karakterpoint over en periode på ti år. Tilsvarende er landsgennemsnittet i de skriftlige afgangsprøver i matematik faldet med 0,4 karakterpoint i samme periode – fra 7,0 i skoleåret 2015/2016 til 6,6 i skoleåret 2024/2025.
Karaktererne i skoleårene 2019/2020 til 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens prøver som følge af COVID-19. Datagrundladet adskiller sig derfor i disse skoleår. Ses der bort herfra, er tendensen, at gennemsnittet i matematik med mindre årlige udsving har ligget stabilt omkring 7,0 årene før COVID-19, mens gennemsnittet årene efter COVID-19 med mindre årlige udsving har ligget stabilt omkring 6,6. For dansk læsning ses en tendens, hvor landsgennemsnittet næsten uden undtagelse er faldet hvert eneste skoleår – både før og efter COVID-19.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver i læsning og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene. Karaktererne fra skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens afgangsprøver som følge af COVID-19.
Samtidig er der betydelig forskel mellem kønnene i de faglige præstationer i læsning og matematik. Generelt er drengene bedre til matematik sammenlignet med pigerne. Gennemsnittet for drenge ved folkeskolens afgangsprøve i skriftlig matematik i skoleåret 2024/2025 var 7,0, hvor pigerne opnåede et karaktergennemsnit på 6,3. Omvendt er pigerne bedre til læsning sammenlignet med drengene. I skoleåret 2024/2025 var pigernes karaktergennemsnit i dansk læsning på 5,6, hvorimod drengenes var 4,6. Forskellen mellem køn er således betydelig i begge fag, men størst i læsning.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.dk
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver i læsning og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og nprivatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Der er blevet færre talenter og flere fagligt udfordrede elever i dansk og matematik
Tager man et kig alene på de fagligt stærkeste elever, er der også en nedadgående tendens. Andelen af elever, der får karakteren 10 eller derover i folkeskolens afgangsprøver i dansk læsning og skriftlig matematik, er nemlig ligeledes faldet markant fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2024/2025.
Faldet er særligt markant i dansk læsning. Tilbage i skoleåret 2015/2016 fik 30,3 pct. af alle elever i 9. klasse karaktererne 10 eller 12 i dansk læsning, hvorimod det i skoleåret 2024/2025 blot var 11,6 pct. Alene faldet fra skoleåret 2023/2024 til skoleåret 2024/2025 udgør hele 6,3 procentpoint, hvilket er det største fald i ti år. Det er således et meget drastisk fald i andelen af dygtige elever i dansk læsning på bare ét år.
I matematik er andelen af elever i 9. klasse med et gennemsnit på 10 eller derover også overordnet faldet i samme periode. 27,9 pct. af eleverne i 9. klasse fik 10 eller derover i gennemsnit i skriftlig matematik i skoleåret 2015/2016, hvorimod samme andel var 23,1 pct. i skoleåret 2024/2025. Dog steg andelen marginalt fra skoleåret 2023/2024 til skoleåret 2024/2025.
Kilde: DI på baggrund af Danmarks Statistik.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver i læsning og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler, efterskoler mv. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene. Karaktererne fra skoleåret 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens afgangsprøver som følge af COVID-19.
Samtidig er der sket en stigning i andelen af elever med faglige udfordringer i dansk og matematik. I skoleåret 2015/2016 dumpede blot 0,9 pct. af elever i 9. klasse dansk læsning, hvorimod det var 7,1 pct. i skoleåret 2024/2025. Det er en stigning på 6,2 procentpoint. Denne tendens ses også i matematik. Ved afgangsprøverne i skoleåret 2015/2016 opnåede 4,9 pct. af eleverne ikke et gennemsnit på 02 i skriftlig matematik. Andelen af elever, der dumpede matematik i skoleåret 2024/2025, var 7,4 pct., hvilket er en stigning på 2,5 procentpoint.
Kilde: DI på baggrund af Danmarks Statistik.
Anm.: Datatrækket er på baggrund af karakterer i de bundne prøver i læsning og matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I tallene indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler, efterskoler mv. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene. Karaktererne fra skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens afgangsprøver som følge af COVID-19.
Fokuserer man på dansk læsning, svarer udviklingen fra skoleåret 2015/2016 til 2024/2025 til, at der i dag er fire færre elever, der opnår 10 eller derover, i den gennemsnitlige 9. klasse. Hvor seks elever i den gennemsnitlige 9. klasse i 2015/2016 opnåede 10 eller derover i læsning, er det i dag kun to elever. Tilsvarende er der i dag én elev i den gennemsnitlige 9. klasse, der får under 02 i læsning, hvor det ikke var tilfældet for nogen af eleverne for ti år siden, hvor kun 0,9 pct. af eleverne dumpede dansk læsning ved folkeskolens afgangsprøve.
Anm.: Den gennemsnitlige klassekvotient i 9. klasse på tværs af folkeskoler og fri- og privatskoler udgjorde 20,2 elever i skoleåret2015/2016 og 20,3 elever i skoleåret 2024/2025. Antal elever er afrundet til nærmeste hele tal.
Kilde: DI på baggrund af Danmarks Statistik
Der danner sig dermed et billede af, at danske elever i 9. klasse generelt er blevet fagligt dårligere i både dansk læsning og skriftlig matematik. Andelen af talenter er blevet mindre, og andelen af fagligt udfordrede elever er blevet større. Udviklingen er dog særligt markant i dansk læsning på begge parametre.
Konsekvenserne ved at dumpe dansk og/eller matematik kan være store for den enkelte elev. For at komme ind på en ungdomsuddannelse skal elever i udgangspunktet have minimum 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Med dette resultat har eleverne adgang til en erhvervsuddannelse. Karakteradgangskravet til en gymnasial uddannelse er væsentligt højere. Her skal eleverne have et karaktergennemsnit på 5 i de afsluttende standpunktskarakterer samt et karaktergennemsnit på 5 i de lovbundne prøver ved afgangsprøven. Haltende matematikkundskaber har også konsekvenser langt ind i voksenlivet. Undersøgelser viser, at voksne med mangelfulde færdigheder i regning har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet1.
Danskerne mener, at dansk og matematik bør prioriteres højere i den danske folkeskole
At eleverne er blevet dårligere til dansk og matematik over de senere år, bør man prioritere at gøre noget ved – i hvert fald hvis man spørger den danske befolkning. Seks ud af ti danskere (58 pct.) mener, at dansk og matematik bør prioriteres højere i folkeskolen. Der er dermed stor tilslutning til, at matematik og dansk bør prioriteres højere i folkeskolen end i dag.
Anm.: N = 4.498
Kilde: Epinion og DI
De respondenter, der tilkendegiver, at folkeskolen bør prioritere undervisningen i dansk og matematik højere end i dag, er også blevet bedt om at svare på, hvilke fag der bedst kan afgive undervisningstimer til dansk og matematik. Det er nødvendigt, hvis der skal tilrettelægges mere undervisning i dansk og matematik, uden at skoledagen samlet set bliver længere. Samtidig har skolerne stor frihed til selv at prioritere undervisningstiden mellem de enkelte fag, da der i alle fag – undtagen dansk, matematik og historie – ikke er krav om et minimum antal undervisningstimer, men alene er tale om vejledende timetal. 40 pct. af de respondenter mener, at billedkunst med fordel kan afgive undervisningstimer, så skolerne har mere frihed til at prioritere undervisningen i dansk og matematik. Hhv. 31 pct. og 25 pct. af selvsamme respondenter mener, at kristendomskundskab og musik kan afgive undervisningstimer til fordel for en prioritering af undervisningen i dansk og matematik.
Næsten hver femte (19 pct.) af dem, der mener, at dansk og matematik bør prioriteres højere, tilkendegiver, at en øget prioritering af dansk og matematik ikke bør ske på bekostning af undervisningstimer i andre fag. Det kan være et udtryk for, at man mener, at dansk og matematik bør prioriteres højere på anden vis end ved at tage undervisningstimer fra andre fag, f.eks. ved to-voksenordninger, efteruddannelse eller lignende, eller ved at tilrettelægge flere timer i dansk og matematik uden at reducere antallet af undervisningstimer i øvrige fag.
Anm.: Der er kun medtaget respondenter, der mener, at folkeskolen bør prioritere undervisningen i matematik og dansk højere, end de gør idag. Der kan vælges op til
tre svarmuligheder. N = 2.580
Kilde: Epinion og DI
Sådan gjorde vi
Uddannelsesstatistik og Danmarks Statistiks registerdata
Analysens datagrundlag ang. karaktergennemsnit og andelen af de fagligt stærkeste og de fagligt mest udfordrede elever stammer fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus uddannelsesstatistik.dk og Danmarks Statistiks registerdata tilgået via Forskerservice.
Datatrækket er med afsæt i karakterer i de bundne prøver i dansk læsning og skriftlig matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. I dataudtrækket indgår elever fra folkeskoler, fri- og privatskoler og efterskoler. Elever i specialklasser, privatister og klasser for ældre tosprogede elever er ikke inkluderet i tallene.
Bemærk, at karaktererne fra skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens afgangsprøver som følge af COVID-19. Dette forhold gør, at datagrundladet adskiller sig væsentligt fra de øvrige år.
Elever, der i denne analysen er opgjort som at have dumpet matematik eller dansk læsning, er elever, der enten fik under 02 eller ikke har fået karakter i fagene.
DI’s befolkningspanel
Resultaterne om danskernes holdning bygger på data fra en befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for DI. Besvarelserne er indsamlet i perioden 27. august 2025 til 19. september 2025.
Befolkningsundersøgelsen bygger på 4.498 respondenter på 18 år eller derover. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, idet svarene er vægtet efter køn, alder, uddannelse, region og partivalg.
I denne analyse er der taget udgangspunkt i tre spørgsmål fra undersøgelsen. Først har respondenterne taget stilling til, hvorvidt de har eller har haft børn i folkeskolen inden for de seneste 12 måneder. Heraf er det kun de respondenter, der enten har svaret ”Ja” eller ”Nej” til have haft børn i folkeskolen, der er medtaget i den videre analyse – dvs. at de respondenter, der har svaret ”Ved ikke”, er udeladt. Derudover er respondenterne blevet spurgt, om de mener, at folkeskolen bør prioritere undervisningen i matematik og dansk højere, end de gør i dag. Sidst tog respondenterne stilling til, hvilke fag de mener kan afgive timer til fordel for flere timer i dansk og matematik. Her har vi kun medtaget de respondenter, som mente, at man bør prioritere dansk og matematik højere, end man gør i dag – heraf 2.580 respondenter.
Noter
- https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/2025/oktober/251021-voksne-danskere-med-mangelfulde-faerdigheder-i-regning-har-en-svagere/
