EU-USA handelskrig kan ramme Danmark hårdt: Op til 47 mia. kr. og 16.000 jobs på spil

Kun to måneder inde i sin embedsperiode har præsident Trump allerede svunget toldhammeren flere gange. Kina, Canada og Mexico har mærket konsekvenserne, men EU er også blevet ramt af USA’s told på stål og aluminium. Det kan dog blive markant forværret allerede den 2. april, hvor et større udspil om nye toldsatser – også rettet mod EU – ventes lanceret.

En handelskonflikt med USA kan ramme dansk økonomi hårdt. En toldsats på 25 procent på alle varer fra EU – gengældt med samme sats på amerikanske varer – vil kunne koste op mod 47 mia. kr. i tabt BNP og 16.000 arbejdspladser i Danmark. Det viser nye beregninger fra DI baseret på konjunkturmodellen fra Oxford Economics.

Det er dog langt fra sikkert, at det går så galt. Hvis toldsatserne i stedet hæves med 10 procent på alle varer – og EU gengælder tilsvarende – vil dansk økonomi slippe med et fald på 18 mia. kr. og 6.000 mistede arbejdspladser. Omfanget af handelskrigen bliver dermed afgørende for, hvor hårdt danske virksomheder rammes.

Modelberegningerne forudsætter, at kun toldsatserne mellem EU og USA ændres. Tallene i denne analyse viser derfor den isolerede effekt af en handelskrig mellem de to parter. Dertil kommer effekten af andre handelskonflikter, bl.a. mellem USA og Kina, Canada samt Mexico, som vil lægge yderligere pres på økonomien. Omvendt kan øgede forsvars- og grønne investeringer i EU stimulere den økonomiske aktivitet i de kommende år og dermed forbedre udsigterne for både dansk og europæisk økonomi.

Den direkte betydning af højere toldsatser er, at priserne på udenlandske varer stiger, hvilket sætter en dæmper på efterspørgslen. Som konsekvens heraf vil efterspørgslen i USA efter danske varer falde betydeligt. Det medfører, at Danmarks samlede eksport er - afhængigt af handelskrigens omfang - hele 1,1-3 procent lavere i 2028 end tilfældet havde været med uændrede toldsatser. Derudover vil lavere beskæftigelse i sig selv presse privatforbruget yderligere ned, da færre har en lønindkomst.

Fordi EU-landene er langt mere åbne over for global handel end USA, rammer en handelskrig dem hårdere. BNP i EU forventes at være 0,6-1,4 procent lavere i 2028, afhængigt af konfliktens omfang. Til sammenligning vil BNP i USA kun være 0,2-0,6 procent lavere i samme periode relativt til scenariet med uændrede toldsatser. 

Scenariet tilsiger altså, at de højere toldsatser rammer EU betydeligt hårdere end i USA. Det er dog meget sandsynligt, at EU ikke nødvendigvis foretager en generel stigning på al import fra USA, men i stedet vælger at målrette de højere toldsatser på produkter, der gør ekstra ondt for USA. USA kan derfor potentielt rammes betydeligt hårdere, end der lægges op til i denne analyse.

EU har haft et overskud på varehandlen med USA i mere end 20 år. I 2024 eksporterede EU-landene samlet set for næsten 4.000 mia. kr. til USA, mens vi samtidig importerede for 2.500 mia. kr. Samlet set har EU et overskud på varehandlen på 1,1 pct. af BNP i forhold til USA. Når det kommer til tjenester er billedet dog markant anderledes: EU har et betydeligt underskud på tjenestebalancen. I 2023 importerede EU for 3.200 mia. kr. fra USA, mens EU eksporterede for 2.392 mia. kr.

Amerikansk told på europæiske varer vil svække eksporten til USA, hvilket rammer væksten og beskæftigelsen i Europa. På kort sigt forstærkes nedgangen i økonomien af dalende forbrugertillid og stigende usikkerhed som følge af handelskrigen. I vores modelberegninger skønnes det, at en sjettedel af den kortsigtede nedgang skyldes den svækkede tillid, som dæmper privatforbruget. Det er dog usikkert, hvor hårdt forbrugerne reagerer, da forbrugertilliden allerede er faldet i EU og USA som følge af forventninger om handelskrig. 

FED kan stå i en vanskelig situation med risiko for stagflation – bør renten sænkes for at understøtte økonomien eller hæves af frygt for, at højere told skaber inflation? Modelberegningerne, at både FED og ECB vil sænke renten, da den økonomiske nedtur vejer tungere end de potentielle prisstigninger. De lavere renter vil afbøde lidt af handelskrigens negative effekter.

På længere sigt, når renter og forbrugertillid er normaliseret, ventes dansk økonomi stadig at være mærkbart svækket. Det skyldes lavere investeringslyst blandt virksomheder, hvilket rammer produktiviteten. Samtidig vil reduceret samhandel forværre den langsigtede produktivitet og dermed vækst. Told kan medføre, at varer ikke længere bliver produceret der, hvor det kan gøres mest produktivt, hvilket fører til en mindre effektiv anvendelse af ressourcerne i verdensøkonomien.

Både højere toldsatser i USA og EU svækker dansk økonomi – men den amerikanske told rammer langt hårdere. Over fire femtedele af nedgangen skyldes de højere satser i USA, da det er Danmarks vigtigste eksportmarked og dermed påvirker en stor del af dansk eksport. Den resterende femtedel skyldes EU’s gengældelsestold, som svækker danske forbrugeres købekraft og reducerer privatforbruget, samtidig med at det bliver dyrere for virksomheder at importere varer fra USA.

Det er dog kun en begrænset del af den danske eksport til USA, der er produceret inden for Danmarks grænser. I det omfang, at produktionen i udlandet foregår i USA - og dermed sker inden for toldmurene - så vil en del af eksporten være forskånet for konsekvenserne af den stigende told. I modelberegningerne lægges da også til grund, at ikke hele eksporten til USA rammes af den øgede told.

Et alternativt gengældelsesscenarie er, at EU ikke svarer igen med samme procentsats, men i stedet med en toldbetaling af samme værdi. I 2024 eksporterede EU varer for 4.000 mia. kr. til USA, mens importen fra USA lød på 2.500 mia. kr.¹ Da EU eksporterer langt mere end det importerer, vil en told i samme procentsats ramme EU hårdere. For at ramme amerikanske virksomheder i samme omfang skal toldsatsen derfor hæves mere i EU end i USA. Et sådant scenarie kan altså medføre større nedgang i dansk og amerikansk økonomi relativt til en gengældelse af procentsatsen.

Sådan har vi gjort

I denne analyse betragtes betydningen af en handelskrig mellem USA og EU. Der betragtes tre forskellige scenarier: 10, 20 og 25 procent told i USA, der gengældes med samme procentsats i EU. Toldsatser antages at blive hævet fra andet kvartal 2025 og frem.

Effekterne på udvalgte økonomier af handelskrigen er beregnet ved brug af Oxford Economics’ Global Economic Model. Modellen er en global konjunkturmodel for verdensøkonomien. Den er særligt oplagt til at analysere, hvordan enkelte lande, f.eks. USA, påvirker verdensøkonomien. Dvs. man kan opstille antagelser om et muligt scenarie, såsom en ændring i toldsatser. På baggrund heraf beregnes den direkte indflydelse på udvalgte økonomier, samt indirekte via globale handelsmønstre.

Fodnote

1. Kilde: Eurostat