Analyser

Stadig stor kønsskævhed i danske virksomheders topledelse

Der er en stor kønsskævhed på medarbejder- og ledelsesniveau i dansk erhvervsliv. Kvinder udgør en tredjedel af de heltidsansatte, mens kun 16 pct. af de adm. direktører er kvinder.

Kvinder er stærkt underrepræsenteret i dansk erhvervsliv. Det er uanset, om der ses på medarbejder- eller ledelsesniveau. I den private sektor udgør kvinder omkring en tredjedel af alle heltidsansatte (32,6 pct.). Ser man på ledelsesstillinger i virksomheder med mindst 50 ansatte er andelen af kvinder 29,0 pct.

Inddeles den daglige ledelse i tre ledelsesniveauer, er kønsskævheden endnu mere udtalt: Jo højere ledelsesniveau, desto større kønsskævhed.

På mellemlederniveau udgør kvinder 34,0 pct., hvilket er højere end andelen af kvinder på medarbejderniveau. For de to øverste daglige ledelseslag falder kønsdiversiteten markant. Andelen af kvindelige direktører (Vice Presidents) er 24,1 pct., mens andelen af kvindelige adm. direktører (CEOs) er blot 16,0 pct.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger efter metode af Smith, Smith & Verner (2013)

Lille fremgang i kønssammensætningen på topledelsesniveau  

Hvor andelen af kvinder blandt heltidsansatte i den private sektor har ligget stabilt omkring 32 pct. over de seneste ti år, har andelen af kvinder været svagt stigende på tværs af alle tre ledelsesniveauer.

Andelen af kvindelige mellemledere er samlet set steget med 4,7 procentpoint over perioden 2013 til 2023. Siden 2020 har andelen af kvindelige mellemledere ligget marginalt højere end andelen af kvindelige heltidsansatte. På direktørniveau har der også været en lille fremgang i kønssammensætningen. Andelen af kvindelige direktører er steget fra 18,9 pct. i 2013 til 24,1 pct. i 2023, svarende til en stigning på 5,2 procentpoint.

Den største kønsskævhed ses på virksomhedernes øverste daglige ledelsesniveau. I 2013 udgjorde kvinder 12,0 pct. af danske virksomheders administrerende direktører, og over de seneste ti år har der kun været en beskeden fremgang i kønssammensætningen på 4,0 procentpoint.  

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger efter metode af Smith, Smith & Verner (2013)

Store brancheforskelle i rekrutteringsgrundlaget

Virksomheder i forskellige brancher har forskelligt udgangspunkt for deres arbejde med at øge kønsdiversiteten i medarbejdersammensætningen og på ledelsesgangene.

I gennemsnit udgør kvinder en tredjedel af alle heltidsansatte i den private sektor, men der er stor variation i kønssammensætningen på medarbejder- og ledelsesniveau på tværs af brancher. I langt de fleste brancher er kvinder det underrepræsenterede køn, og der er en lavere andel af kvindelige ledere end kvindelige heltidsansatte.

Bygge- og anlægsbranchen er den branche i dansk erhvervsliv, hvor der er størst kønsskævhed på både medarbejder- og ledelsesniveau. Her udgør kvinder kun 9 pct. af alle heltidsansatte og alle ledere. Der er kun en branche i den private sektor, hvor kvinder er stærkt overrepræsenterede på medarbejderniveau. Det er branchen sundhed og socialvæsen, hvor kvinder udgør 70 pct. af alle heltidsansatte.

I de fleste brancher eksisterer der et såkaldt ledelsesgab: der er en lavere andel af kvindelige ledere end kvindelige ansatte. Det er med undtagelse af de fire brancher bygge og anlæg, vandforsyning og renovation, transport samt kultur og fritid, hvor der er en lige stor andel af kvindelige ledere og kvindelige ansatte.

Den største procentvise afvigelse mellem andelen af kvindelige ledere og ansatte ses i branchen finansiering og forsikring. I denne branche er der en procentvis afvigelse mellem andelen af kvindelige ledere og kvindelige heltidsansatte på hele 35 pct. De næststørste ledelsesgab findes i brancherne videnservice og industri, hvor den procentvise afvigelse er på henholdsvis 32 pct. og 30 pct.

Bemærk, at der er stor forskel på, hvor mange ansatte de forskellige brancher dækker over i alt. Eksempelvis er der cirka 265.000 heltidsansatte i hver af de to største brancher, industri og handel, mens branchen råstofindvinding kun dækker over ca. 3.000 heltidsansatte i den private sektor.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

Når man ser på udviklingen over tid i andelen af kvindelige ledere inden for de forskellige brancher, er der kun små stigninger at bemærke. Fra 2022 til 2023 er der sket en mindre stigning i andelen af kvindelige ledere i halvdelen af erhvervslivets brancher. I de øvrige brancher er andelen af kvindelige ledere uændret.

Den største fremgang ses i branchen vandforsyning og renovation, hvor andelen af kvindelige ledere stiger fra 11 pct. i 2022 til 14 pct. i 2023. Transportbranchen oplever den næststørste fremgang i andel af kvindelige ledere. Her er andelen af kvindelige ledere steget fra 17 pct. til 20 pct.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata samt DI-beregninger

Sådan gjorde vi

Analysens datagrundlag er Danmarks Statistiks registerdata.

Identifikationen af virksomheders mellemledere, direktører/VP samt administrerende direktører/CEO er inspireret af Smith, Smith & Verner (2013), som anviste en metode til at identificere og kønsbestemme personerne i virksomhedernes øverste, daglige ledelse via oplysningerne i danske registre. Denne metode er senest anvendt til at ajourføre opgørelser frem til 2015 i Parrotta & Smith (2015) samt i Smith & Smith (2015).

Metoden er i nærværende analyse anvendt til at føre opgørelsen frem til 2020 for at se nærmere på udviklingen i kønssammensætningen i virksomhedernes øverste, daglige ledelse.

Videre følger opgørelsen dataafgrænsningen i Smith, Smith & Verner (2013) og omfatter udelukkende virksomheder med mindst 50 ansatte, hvilket i 2022 talte 3.733 virksomheder.

På hver enkelt virksomhed identificeres ledelsen ud fra arbejdsfunktionskoden, den såkaldte DISCO-kode, som opgøres for aktive ansættelsesforhold pr. 20. november i året.

Arbejdsfunktionskoderne benyttes til at identificere kandidater til administrerende direktør-/CEO-poster såvel som til direktør-/VP-posterne i de enkelte virksomheder. DISCO-nomenklaturen er revideret fra og med 2010. De anvendte DISCO-koder er valgt ud fra Smith, Smith & Verner (2013).

Anvendte buketter af DISCO-koder:

 

 Adm. direktør/CEO

 Direktør/VP

DISCO-koder

112000-112020

120000-122300
132100-133020

Ud over DISCO-koden er identifikationen af virksomhedens administrerende direktør/CEO betinget af, at personen er blandt de ti højest lønnede ansatte i virksomheden.

For virksomheder, der har én person ansat, som opfylder disse kriterier, identificeres denne som administrerende direktør/CEO.

For virksomheder, hvor flere personer identificeres som potentiel administrerende direktør/CEO, vælges den højest lønnede af kandidaterne.

I de tilfælde, hvor ingen personer herudfra kan identificeres som CEO, vælges den højest lønnede i direktør-/VP-gruppen og subsidiært blandt ansatte med en DISCO-kode i hovedgruppe 1, hvilket indikerer, at de er ledere på overordnet niveau.  

Tilsvarende udvælges direktører/VP’er ud fra DISCO-koderne betinget af, at personerne skal være blandt de 25 højest lønnede i virksomheden. Fravalgte potentielle CEO-kandidater tilføjes denne direktør-/VP-gruppe. Herefter begrænses kredsen af direktører/VP’er til maksimalt de ti højest lønnede kandidater

Ud over DISCO-koderne spiller lønsorteringen af kandidaterne en vigtig rolle i identifikationen af CEOs såvel som VP’er. Dette var også metoden i Smith, Smith & Verner (2013). I DI’s analyse anvendes det bedst mulige lønbegreb til sorteringen, nemlig den standardberegnede timefortjeneste i ansættelsesforholdet.

Mellemledere er identificeret som ledere, der ikke er en del af topledelsen. Dvs. personer som ikke er direktør/VP eller administrerende direktør/CEO i virksomheden, men som har en DISCO-kode i hovedgruppe 1, hvilket indikerer, at de er ledere på overordnet niveau.

De overordnerede opgørelser på brancher omfatter alle virksomheder uanset virksomhedsstørrelse med henblik på at sikre den største mulige datapopulation. Da der ikke inddeles i de tre ledelsesniveauer, er det ikke nødvendigt med en afgrænsning på mindst 50 ansatte. I disse opgørelser dækker ledere over alle personer med en DISCO-kode i hovedgruppe 1, hvilket indikerer, at de er ledere på overordnet niveau, dvs. både mellemledere og topledelse. De anvendte brancher følger Danmarks Statistiks standardgruppering for branchekode DB07. Af datamæssige hensyn er branchen offentlig administration, forsvar og politi udeladt i opgørelsen, da den dækker færre end 100 ledere i alt.

Referencer

Parrotta, Pierpaolo & Smith, Nina (2015), ”Why so Few Women on Boards of Directors? Empirical Evidence from Danish Companies in 1998–2010”, Journal of Business Ethics, November 2015

Smith, Nina, Smith, Valdemar & Verner, Mette (2013), ”Why are so few Females Promoted into CEO and Vice President Positions? Danish Empirical Evidence 1997-2007”, ILR Review, 66(2), April 2013

Smith, Nina & Smith, Valdemar (2015), ”Women in top management position - why so few? And does it matter?” Danish Journal of Management & Business, 2015, nr. 1  

Skrevet af:

Anne Tiedemann