EU's erhvervsliv er under pres – det er tid til handling

EU’s konkurrenceevne er udfordret, og det kan mærkes i dansk erhvervsliv. 37 procent af danske virksomheder med konkurrenter i USA angiver, at de europæiske virksomheders konkurrencemæssige situation er forværret over de seneste to år overfor de amerikanske konkurrenter. For Kina er tallet hele 79 procent mens kun syv procent angiver, at europæiske virksomheder har fået bedre vilkår for at drive forretning relativt til konkurrenterne i Kina. 

Den forværrede konkurrencemæssige situation kan aflæses direkte i økonomiske nøgletal. Over de seneste fem årtier har EU – årti for årti – fået økonomisk baghjul af både Kina og USA, illustreret ved en lavere BNP-vækst. Forventningen til de kommende år er også, at EU vil levere lavere vækst end USA og Kina. Der er derfor behov for nye tiltag, så EU ikke hægtes af.

Historiske udfordringer kræver koordinerede EU-tiltag

I lyset af den geopolitiske udvikling og den politiske linje i USA, med nye handelsrestriktioner, har EU brug for at styrke Europas konkurrencekraft. Mere end halvdelen af danske virksomheder ønsker et større engagement i EU som følge af de mange internationale kriser.

EU er nu den region i verden, hvor virksomhederne helst vil udvide deres økonomiske engagement. Ifølge tal fra DI’s virksomhedspanel fra marts 2025 vil 46 procent af DI’s medlemmer med aktiviteter i EU øge deres engagement der, mens yderligere otte procent vil etablere nye aktiviteter i EU. Kun syv procent vil reducere deres engagement, og ingen planlægger at lukke deres eksisterende engagementer i EU.

For at få aktiveret et større økonomisk engagement, skal det gøres mere attraktivt at drive virksomhed i Europa. Det kræver både reformer i medlemslandene og initiativer på EU-plan.

Absolut nødvendigt med færre byrder og hurtigere godkendelsestider

For at vende udviklingen peger danske virksomheder på store ændringer i EU, særligt på tre områder. Hele 59 procent af virksomhederne mener, at det er absolut nødvendigt at reducere de administrative byrder i EU, mens yderligere 33 procent ser det som en høj prioritet.

EU-Kommissionen har annonceret, at den vil fjerne overlappende, unødvendige og uforholdsmæssige regler, der skaber barrierer for virksomheder i EU. Det er EU-Kommissionens ambition at reducere de administrative byrder med 25 procent og med 35 procent for små og mellemstore virksomheder. Det forventes at kunne lette virksomhedernes byrder med 37,5 mia. EUR om året, hvilket i beskæftigelsesmæssige termer svarer til 989.000 fuldtidsstillinger i EU, tilsvarende ca. 0,5 procent af den samlede beskæftigelse i EU.¹  

46 procent af virksomhederne anser det som absolut nødvendigt at reducere godkendelsestider og procedurer i EU. I 2023 tog det eksempelvis i gennemsnit 453 dage at få godkendt nye lægemidler i EU, mens det i USA blot tog 333 dage. De lange godkendelsesprocesser gør det svært at bringe innovative produkter på markedet i EU og gør USA mere attraktivt for udvikling af nye lægemidler.

Styrk EU’s indre marked

Endelig mener 29 procent af virksomhederne, at det er absolut nødvendigt at mindske barriererne på det indre marked. Både Letta- og Draghi-rapporten fremhæver øget markedsintegration i EU som en afgørende faktor for at styrke konkurrenceevnen. Især inden for kapital- og varemarkedet er EU stadig langt fra en integration, der svarer til vilkårene for samhandel mellem de amerikanske delstater.

Nye estimater fra IMF anslår, at barriererne på det indre marked svarer til en gennemsnitlig implicit told på 45 procent for varer og hele 110 procent for services, mod blot 13 procent for både varer og tjenester mellem delstaterne i USA. EU er derfor langt fra et reelt indre marked, hvor varer og services kan bevæge sig helt frit mellem landene. Ifølge IMF vil en reduktion af disse barrierer til samme niveau som i USA kunne øge arbejdskraftsproduktiviteten i EU med 7 procent - tilsvarende 5 procent af niveauet i USA. En fjerdedel af produktivitetsefterslæbet kan altså indhentes ved at etablere bedre forhold på det indre marked.

Øvrige EU-tiltag

Foruden administrative byrder, godkendelsestider, og barrierer på det indre marked, peger virksomhederne især på behovet for lavere energiomkostninger som et vigtigt EU-tiltag. 19 procent af virksomheder anser dette tiltag som absolut nødvendigt mens yderligere 51 procent finder det af høj prioritet.

Siden første halvår af 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine, har energipriserne været betydeligt højere. På trods af, at elektricitets- og naturgaspriserne er aftaget siden da, så er priserne stadig ca. dobbelt så høje som før invasionen. Det rammer mange energitunge europæiske produktionsvirksomheder, der ser sig stillet betydeligt dårligere end konkurrenterne i USA, hvor priserne er betydeligt lavere.

På trods af et indre marked for arbejdskraft har virksomheder fortsat svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 24 procent af virksomhederne peger på bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft som værende absolut nødvendigt. Yderligere 45 procent giver det en høj prioritet. Der er fortsat betydelig mangel på arbejdskraft på tværs af Europa. Blandt industrivirksomhederne i EU er der en betydelig mangel på arbejdskraft i mange lande. I hovedparten af EU-landene ligger manglen på arbejdskraft på et højere niveau end det historiske gennemsnit. Det indikerer, at der er behov for, at medlemslandene gennemfører arbejdsmarkedsreformer.

Sådan har vi gjort

Analysen bygger på en spørgeundersøgelse blandt DI’s medlemmer foretaget mellem den 11. og 20. marts 2025. 544 virksomheder, der til sammen repræsenterer 58.000 ansatte i Danmark, har svaret på undersøgelsen. 

Fodnote

1. Tallet er beregnet ud fra en gennemsnitlig årsløn for en fuldtidsansat i EU på 37.900 EUR jf. Eurostat.