Langt flere kvinder end mænd går ned i arbejdstid, når de bliver forældre
Kvinder går langt oftere ned i arbejdstid, når de stifter familie, end det er tilfældet for mænd. Kun halvdelen af kvinderne, der arbejdede fuld tid, inden de fik deres første barn, fortsatte med at arbejde fuld tid, efter de blev forældre. For mænd er det tilfældet for mere end otte ud af ti. Kønsforskelle i arbejdstidsændringer i forbindelse med familiestiftelse trækker lange spor ind i kønsskævheder på arbejdsmarkedet.
Danmark har et stærkt kønsskævt arbejdsmarked – det ses i kønsfordelingen på tværs af fag, brancher, sektorer og ledelsesniveauer. Arbejdstidsforskelle blandt par kan være en forklarende faktor på kønsforskelle på arbejdsmarkedet.
Arbejdstidsforskelle blandt par kan være en forklarende faktor på kønsforskelle på arbejdsmarkedet.
Når man arbejder på nedsat arbejdstid, kan det have betydning for ens videre karriereudvikling. Nedsat arbejdstid medfører også en lavere løn i perioden, hvor man arbejder på nedsat tid, og det resulterer i en lavere pension ved pensionsalderen, da pensionsindbetalingerne alt andet lige har været lavere.
Derudover kan arbejdstidsforskelle blandt par også have indflydelse på beslutninger omkring økonomisk planlægning i relation til familie- og arbejdsliv1. Det kan f.eks. være beslutningen om, hvordan forældreorlov fordeles mellem forældrene.
Undersøgelser viser, at det særligt er i forbindelse med første barn, at kvinder begynder at halte bagefter med hensyn til løn og arbejdstid sammenlignet med mænd2.
Store kønsforskelle i arbejdstidsændringer og det er stort set uændret over tid
Blandt dem som blev forældre fra 2011 til 2021 for første gang er der stort set ingen ændring henholdsvis kvinder og mænds tilbøjelighed til gå ned i arbejdstid, når de bliver forældre og har overstået deres orlov.
Blandt de kvinder, der blev forældre for første gang i 2011, og som arbejdede fuld tid (mindst 35 timer ugentligt), inden de blev forældre, var det mindre end halvdelen (47 pct.), som fortsat arbejdede fuld tid to år, efter de blev forældre. Det tilsvarende tal for mænd er betydeligt højere: 81 pct. af mændene, som arbejdede fuld tid før fødslen af deres første barn, arbejdede stadig fuld tid to år efter fødslen.
Over de næste ti år ses der ingen tendens til, at den store kønsforskel i arbejdstidsændringer i forbindelse med familiestiftelse er blevet mindre skæv.
Blandt de kvinder, som blev forældre ti år senere, i 2021, var det lidt under halvdelen af kvinderne (49 pct.), der i 2023 stadig arbejdede fuld tid og tilsvarende for otte ud af ti mænd (83 pct.).
For begge køn gælder det, at blandt dem som blev forældre fra 2018 til 2021, steg andelen, som fortsatte med at arbejde fuld tid efter de blev forældre. Dette kan til dels forklares af den stigende efterspørgsel på arbejdskraft, som blandt andet betød, at den generelle ledighed faldt til et meget lavt niveau.
Anm.: Den ugentlige arbejdstid er målt et år før og to år efter fødslen af ens første barn. Året angiver, hvornår arbejdstiden er målt efter fødslen. Dvs. 2023 angiver arbejdstiden for de personer, hvis første barn blev født i 2021.
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og DI-beregninger
Markant flere kvinder går ned i arbejdstid, når de bliver forældre – og langt flere mænd går op i arbejdstid
Med udgangspunkt i de ca. 21.200 par, der fik deres første barn i 2021 og ikke har fået flere børn inden for de følgende to år, er der en betydelig kønsforskel i ændringen i ugentlig arbejdstid før og efter fødslen af deres første barn.
Det er langt mere typisk for mænd, at de fortsætter med at arbejde fuld tid, efter de bliver forældre, end det er for kvinder. Også blandt de mænd og kvinder, som ikke arbejdede fuld tid, inden de fik deres første barn, er der en stor kønsforskel i deres arbejdstid, efter de blev forældre.
Blandt de kvinder, som arbejdede mindre end 35 timer om ugen, før de fik deres første barn, var det hver fjerde (25 pct.), som skiftede til at arbejde fuld tid, efter de blev forældre. Blandt mænd, som også havde en ugentlig arbejdstid på mindre end 35 timer, før de fik deres første barn, var det fire ud af ti (41 pct.), som var skiftet til at arbejde fuld tid på den anden side af forældreskabet.
Anm.: Ugentlig arbejdstid for personer, hvis første barn blev født i 2021. Arbejdstiden er målt et år før og to år efter fødslen af deres første barn
Kilde: Danmarks Statistiks registerdata og DI-beregninger
For tidligt at kunne undersøge effekten af øremærket barsel
1. august 2022 trådte nye barselsregler i kraft, som øremærkede mere orlov til mænd og medforældre. Formålet er, at barslen bliver fordelt mere ligeligt mellem de to forældre, og at der skabes mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien3.
Da denne analyse undersøger personers gennemsnitlige arbejdstid to år efter fødslen af deres første barn, er det endnu ikke muligt at belyse de nye barselsreglers eventuelle effekt på kønsforskelle i arbejdstidsændringer i forbindelse med familiestiftelse.
Sådan gjorde vi
Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistiks forskerservice.
Analysen tager udgangspunkt i personer i par, der består af én mand og én kvinde.
Par i denne analyse er defineret efter Danmarks Statistiks definition af par, hvilket inkluderer ægtepar, samlevende og samboende par samt personer i registreret partnerskab bestående af to personer, én mand og én kvinde.
Personers arbejdstid er undersøgt et år før og to år efter fødslen af deres første barn. Et år før fødslen af første barn er valgt for at få et retvisende billede af forældrenes arbejdsforhold inden graviditeten. To år efter fødslen er valgt for at øge sandsynligheden for, at begge forældre er retur fra barsel- og forældreorlov og har foretaget evt. karriereskift som følge af forældreskabet. Af samme årsag indgår kun par, der ikke har fået flere børn inden for to år efter fødslen af deres første barn.
På baggrund af BFL-registeret er antallet af ugentlige arbejdstimer udregnet som det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer ud fra antal betalte løntimer for hele det givne år. Analysen er baseret på data frem til ultimo 2023. Da analysen undersøger arbejdstiden to år efter fødslen af ens første barn, er det nyeste tilgængelige datagrundlag personer, hvis første barn blev født i 2021.
Personer, der arbejder mindst 35 timer ugentligt, omtales i analysen som, at de arbejder fuld tid. Grupperne, som arbejder mindre end 35 timer om ugen, indeholder også personer, som slet ikke har nogen registrerede arbejdstimer. Der er derfor ikke tale om alene personer, der arbejder på nedsat arbejdstid, men også folk uden for arbejdsmarkedet.
Fodnoter
- Deloitte og Kraka: Fremtidens arbejdsmarked – en fest for alle? Kapitel 4: Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet (2021)
- Det koster kvinder 20 procent på lønnen at få børn – Københavns Universitet (ku.dk)
- politisk-aftale-om-oeremaerket-orlov.pdf (bm.dk)
