Befolkningen: Hvis kunstig intelligens øger kvaliteten i den offentlige sektor, så skal det bruges

Hvis man i højere grad end i dag anvender kunstig intelligens i den offentlige sektor, så kan næsten halvdelen af befolkningen acceptere, at der sker fejl, så længe der sker færre fejl end i dag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som DI har fået gennemført. Yderligere otte pct. er indforstået med at anvende mere kunstig intelligens, hvis blot den nuværende kvalitet fastholdes. Kort sagt – hvis kvaliteten er uændret eller bedre, så er mere end halvdelen af befolkningen indforstået med at anvende mere kunstig intelligens. 

Spørger man befolkningen, så viser den samme undersøgelse, at hver fjerde dansker ikke er tryg ved, at de får den korrekte sagsbehandling i den offentlige sektor. Samtidig er det en overvægt af danskerne, der ikke vurderer, at den offentlige sektor fungerer effektivt. Behovet for forbedringer er derfor til stede.

Der findes allerede i dag værktøjer baseret på kunstig intelligens, der kan frigøre arbejdskraft i den offentlige sektor, men på sigt bliver potentialet langt større. I en rapport, som BCG har lavet for DA,¹ er potentialet ved forskellige anvendelser af kunstig intelligens i den offentlige sektor vurderet. Det vurderes, at der inden for følgende områder er et stort arbejdskraftspotentiale i 2040, og det er vel og mærke ikke det fulde potentiale, som beregnes i rapporten.

•    Tale-til-tekst dokumentation kan frigøre 9.000-11.000 årsværk
•    AI-løsning til forberedelse og evaluering kan frigøre 5.000-6.000 årsværk
•    GenAI til generelle administrative opgaver kan frigøre 12.000-15.000 årsværk
•    Sagsoplysning og beslutningsstøtte til afgørelser kan frigøre 4.000-5.000 årsværk

En ting er, at der er et enormt potentiale ved anvendelsen af kunstig intelligens. En anden ting er, at man skal indføre det bredt. Derfor har vi spurgt befolkningen til deres holdning til kunstig intelligens på de områder, hvor BCG har vurderet potentialet. Det ses, at der på alle områder er omtrent dobbelt så mange eller flere, der er enige i, at man skal anvende kunstig intelligens. 

Især inden for generel sagsbehandling er befolkningen positivt stemt. 59 pct. er enige i, at man skal anvende kunstig intelligens, mens blot 16 pct. er uenige. Det nærmer sig en faktor fire til forskel. Samtidig er mere end halvdelen af befolkningen enige i, at kunstig intelligens skal være med til at understøtte beslutninger i den offentlige sagsbehandling. 

På nogle områder er der behov for, at løsningerne med kunstig intelligens bliver bedre, end de er i dag. Noget kommer med den generelle udvikling, mens andet i højere grad skal hjælpes på vej – f.eks. ved træning på danske data. Hvis det bliver lettere for udviklere af kunstig intelligens at få adgang til data i anonymiseret form til at træne deres modeller inden for sundhedsområdet, så vil man kunne blive langt bedre til at finde mønstre, og dermed være bedre i stand til at forebygge sygdomme, end man er i dag. 

Vi har derfor spurgt befolkningen, om det er i orden, at deres sundhedsdata i anonym form anvendes til at træne og forbedre digitale tjenester. Det svarer over halvdelen, at de er enige eller meget enige i, mens det blot er godt hver femte, der er uenig eller meget uenig. 

DI har også lavet en undersøgelse sammen med FOA², hvor man har spurgt social- og sundhedsmedarbejdere om deres holdning og vurdering af potentialet ved brug af mere teknologi i deres arbejdsdag. Analysen viser, at social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen vurderer, at de kan frigøre op til 25 pct. af deres arbejdstid ved øget brug af teknologiske hjælpemidler. SOSU’er i ældreplejen er generelt positivt indstillet over for større anvendelse af velfærdsteknologier og ser selv de største potentialer i teknologier, der kan afhjælpe medicinhåndtering og administrative opgaver.

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på en befolkningsundersøgelse, som DI har fået foretaget af Wilke. Undersøgelsen er gennemført som onlineinterview (CAWI) i perioden fra den 6. november 2024 til den 22. november 2024. 4.636 nationalt repræsentativt udsnit af danskere over 18 år har deltaget i undersøgelsen. Data er vejet, så data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og stemme ved seneste folketingsvalg.

Fodnoter

1. BCG (2024): GenAI - et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2040
2. DI og FOA (2024): Medarbejdere i ældreplejen: Øget brug af teknologier kan frigøre arbejdstid til borgernære opgaver