DI prognose: Dansk vækst afhænger af Trumps handelspolitik

Fra et stærkt udgangspunkt skønnes det, at dansk økonomi vil vokse med 3,3 pct. i 2025 og 1,8 pct. i 2026. Beskæftigelsen vil stige i både 2025 og 2026 men i mindre grad end i de foregående år. Prognosen er dog præget af stor usikkerhed, som især knytter sig til, hvad der sker med den amerikanske handelspolitik. Det er i DI’s hovedforløb antaget, at USA fastholder de aktuelle toldsatser efter de 90 dages pause. I hovedforløbet skrues satserne ikke op på det høje niveau fra ”Liberation Day”, men det ventes ej heller, at satserne kommer ned på samme niveau som i starten af året. 

Nedtrappes handelskonflikten til toldsatserne i starten af året, vil det øge væksten over de næste par år, så dansk økonomi i 2026 samlet set løftes 24 mia. kr. i forhold til hovedforløbet i DI’s prognose (forskellen på hovedforløbet og scenarierne er beskrevet i boksen på side 4). Økonomien har dog allerede lidt skade af den verserende handelskonflikt, så selv om handelskonflikten nedtrappes fuldstændigt, så kommer vi ikke helt tilbage på samme vækstbane, som vi havde udsigt til i fraværet af handelskonflikten. Der vil stadig være usikkerhed om økonomien, hvilket vil indebære lavere vækst i forbrug og især investeringer. Nedtrappes handelskonflikten, skønnes det isoleret set at løfte beskæftigelsen med knap 18.000 personer.

Der er også en sandsynlighed for, at handelskonflikten bliver optrappet. De høje toldsatser, som blev meldt ud på ”Liberation Day”, er foreløbigt blevet sat på pause i 90 dage. Det er forhåbningen, at den mellemliggende periode kan afstedkomme nogle frugtbare forhandlinger, så forhøjelser af tolden kan undgås. Optrappes handelskonflikten derimod til de høje toldsatser, der blev meldt ud på ”Liberation Day”, så vil det svække væksten i verdensøkonomien og i Danmark. Ved en optrapning til de høje toldsatser, skønnes dansk økonomi isoleret set at blive svækket med 40 mia. kr. i 2026, og det vil reducere jobvæksten med ca. 30.000 personer.

Det beregnede scenarie med en optrapning af handelskonflikten er ikke nødvendigvis det værst tænkelige scenarie. Optrapningen af handelskonflikten vil give øget usikkerhed, som svækker investeringer og forbrug, men hvis det samtidig udvikler sig til en alvorlig krise på de finansielle markeder, så kan det forstærke svækkelsen af økonomien. Det kan føre til en periode med recession i dansk og international økonomi.

Den globale økonomisk-politiske usikkerhed ligger aktuelt på et historisk højt niveau. De mange politiske udmeldinger fra USA skaber enorm usikkerhed om de handelspolitiske vilkår og retningen på verdensøkonomien. Den store usikkerhed er gift for den økonomiske udvikling, da det slører virksomhedernes planlægningshorisont, hvilket traditionelt fører til færre investeringer, da virksomheder får sværere ved at skønne over rentabiliteten i store projekter. Forbrugerne kan også blive tilbageholdende, hvis de begynder at tvivle på deres fremtidige indtægtsmuligheder.

En hel eller delvis nedtrapning af handelskonflikten kan mindske usikkerheden og få virksomheder til at gennemføre tidligere planlagte investeringer. Nye udmeldinger om øget told, manglende tegn på fremdrift i de politiske forhandlinger, eller yderligere krisetegn på de finansielle markeder kan dog fastholde usikkerheden på et højt niveau eller øge den yderligere med store negative konsekvenser for økonomien til følge.

Mens den eskalerede handelskonflikt klart svækker væksten i økonomien, så er der i store dele af Europa tiltag, som isoleret set vil styrke væksten i de kommende år. Politiske aftaler om flere penge til forsvaret i hele Europa og den store investeringspakke i Tyskland vil bidrage positivt til væksten over de kommende år. I Tyskland er aftalt en investeringspakke på 500 mia. euro, som skal bruges på forsvar, infrastruktur, energiforsyning og grøn omstilling over de næste 12 år. Den tyske investeringspakke ventes dog først for alvor at få positiv effekt på økonomien i 2027 og frem.

EU har også erkendt, at der skal arbejdes for at styrke de europæiske virk-somheders konkurrenceevne. EU-Kommissionens Omnibuser indeholder forslag, der skal reducere regler og byrder for europæisk erhvervsliv, hvilket på sigt vil styrke væksten i Europa.

Scenarier for handelskonflikten

Efter indsættelsen af Donald Trump som præsident i USA har vi set et markant skifte i de globale handelsvilkår. Først med højere amerikansk told på Canada, Mexico og Kina samt biler og stål/aluminium fra hele verden. Den 2. april - Liberation Day - annoncerede USA ekstreme toldstigninger til historisk høje niveauer ikke set i over 100 år. Sidenhen er satserne overfor næsten alle lande dog sat på pause på 10 pct. – på nær Kina, der står overfor en øget toldsats på 30 procentpoint.

Det er fortsat meget uklart, hvilke satser der vil gælde, når den nuværende 90-dages pause udløber. Derfor indeholder prognosen tre scenarier: et hovedforløb, en optrapning og en nedtrapning.

Hovedforløb

Her antages det, at de nuværende toldsatser i USA fastholdes efter de 90 dage. Det svarer til en samlet stigning i de amerikanske toldsatser på 13 procentpoint sammenlignet med niveauet før Trumps præsidentperiode.

Alle lande på nær Canada, Mexico og Kina pålægges en 10 pct. straftold, dog med undtagelser for visse varer bl.a. farmaceutiske produkter. Til gengæld pålægges varer som aluminium, stål og motorkøretøjer satser på 25 pct. For EU svarer det til en gennemsnitlig sats på 8,9 pct. Det antages, at Canada gengælder. EU gengælder med en 10 pct. told fra 3. kvartal 2025, og Kina fastholder den pt. gældende 10 pct. straftold. Andre lande gengælder ikke.

Optrapning af handelskonflikten

I dette scenarie lykkes det ikke at nå en aftale inden de 90 dage udløber. Toldsatserne indføres derfor i fuldt omfang som annonceret på ”Liberation day”, samt efterfølgende optrapninger over for Kina til 145 procentpoint told.

USA indfører en 20 pct. straftold på alle varer fra EU – også dem, som tidligere var undtaget. Det bringer den samlede stigning i toldsatser i USA op på 34 procentpoint sammenlignet med niveauet før Trump. Tolden over for Canada og Mexico er uændret ift. i hovedforløbet. Som modsvar indfører EU en 20 pct. straftold på amerikanske varer, og Kina gengælder med 125 pct. Det antages, at usikkerheden stiger yderligere i dette scenarie.

Nedtrapning af handelskonflikten

Her antages det, at alle forhøjede toldsatser rulles tilbage til niveauet fra december 2024 – altså før Trumps præsidentperiode.

Selvom toldsatserne normaliseres, forsvinder usikkerheden ikke helt. Det vurderes, at den fortsatte usikkerhed dæmper investeringerne i USA med 2 pct. og i eurozonen med 0,5 pct. i 2026.

Høj vækst i dansk økonomi i 2025 på trods af handelskonflikt

Dansk økonomi har kurs mod en vækst på over tre pct. i 2025 på trods af den verserende handelskonflikt mellem USA og resten af verden. Det skyldes, at dansk økonomi starter året i et stærkt udgangspunkt. Dansk økonomi er vokset kraftigt igennem 2024, og det giver et utrolig godt afsæt for væksten ind i 2025. Den stærke udvikling på arbejdsmarkedet i årets første måneder er også et klart tegn på, at væksten er fortsat ind i 1. kvartal. 

Det er især vareeksporten, som har trukket dansk økonomi frem over de seneste par år. Det gælder ikke mindst den del af eksporten, som kommer fra virksomhedernes produktion i udlandet¹. Denne del af eksporten er især trukket af industriens superstjerner, som er en lille kreds af meget store
industrivirksomheder med stor produktion og salg i udlandet . Selv om både udenrigshandlen og industriproduktionen viser tilbagegang i eksporten i de første måneder af året, så ligger vareeksporten fortsat på et markant højere niveau end for et år siden. Det er forventet, at handelskonflikten vil svække udviklingen i eksporten igennem året, men det stærke udgangspunktet sikrer høj vækst, når 2025 sammenlignes med 2024. 

Væksten i dansk økonomi hjælpes yderligere på vej af genåbningen af gas-produktionen fra Tyra-feltet. Tyra-feltet er nu tilbage i fuld drift, hvilket vil løfte dansk BNP med samlet ½ pct. i prognoseperioden, hvoraf hovedparten af vækstbidraget kommer i 2025. 

Der er samtidig udsigt til en høj vækst i både det offentlige forbrug og de offentlige investeringer i 2025, hvilket leverer et stort positivt bidrag til væksten i BNP i hele prognoseperioden. De offentlige udgiftsbevillinger til staten, regioner og kommuner tilsiger en høj vækst i det offentlige forbrug, mens forsvarsforliget og accelerationsfonden giver et meget stort løft i de offentlige investeringer. Der er lagt op til en offentlig forbrugsvækst på over 4 pct., hvilket vil være den næsthøjeste vækstrate i dette årtusinde (kun overgået af 2021), og bl.a. betyde, at væksten i den såkaldte nettoudgiftsindikator²  vil overstige anbefalingen fra Det Europæiske Råd. 

Det ekstraordinært store løft i de offentlige investeringer går primært til forsvarsmateriel, hvilket antages i stor udstrækning at være importeret. De betyder, at vækstbidraget fra de offentlige investeringer til BNP er meget beskedent. Det forventede meget høje importindhold i de offentlige materi-elinvesteringer er med til at trække importen kraftigt op i prognoseperioden. Der antages en vækst i det offentlige forbrug og investeringer på under en pct. i 2026, men det er absolut ikke usandsynligt, at væksten bliver højere, hvis en del af den ventede vækst i 2025 først bliver realiseret til næste år.

Der er i prognoseperioden udsigt til ganske pæn vækst i privatforbruget. Husholdningernes forbrugsmuligheder styrkes som følge af stigende disponible indkomster. Rekordhøj beskæftigelse, rentefald, stigende overførsler og skattelettelser giver et solidt løft i de disponible indkomster, hvilket skønnes vekslet til øget forbrug.

Investeringerne skønnes at udvikle sig svagt i lyset af stor usikkerhed omkring udviklingen i verdensøkonomien. En del af nedgangen i erhvervsinvesteringerne i 2025 skyldes dog en stor leverance af fly samt køb af et patent i slutningen af 2024, hvilket isoleret set også trækker ned i investeringsvæksten i år. De private investeringer ventes at gå mere frem i 2026 i takt med, at renterne kommer længere ned og usikkerheden forhåbentlig aftager.

Samlet set ventes en vækst i BNP på 3,3 pct. i 2026 og 1,8 pct. i 2026. Be-skæftigelsen vil i de to år stige med henholdsvis 30.000 og 16.000 personer.

Den høje vækst for året som helhed kommer især fra det stærke udgangspunkt. Væksten hen over året er mere begrænset. Fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025 skønnes BNP at vokse med 1,4 pct., hvilket dækker over stigende forbrug i både det private og offentlige samt gas fra Tyra-feltet, mens industrieksporten og de private investeringer vil ligge på et lavere niveau ved udgangen af 2025 end i 2024.

Optrappes handelskonflikten, vil væksten i BNP reduceres til 3,1 pct. og i 0,7 pct. i henholdsvis 2025 og 2026. I tilfælde af en optrapning af handelskonflikten vil beskæftigelsen aftage i løbet af 2026. Nedtrappes handelskonflikten, vil væksten i dansk økonomi derimod stige til 3,4 pct. i 2025 og 2,4 pct. i 2026. 

Udviklingen i de centrale hovedstørrelser i dansk økonomi bliver mere detaljeret gennemgået i det efterfølgende bilag.

Bilag: Prognosen i flere detaljer

I det følgende gennemgås udviklingen i centrale dele af dansk økonomi.

Dansk eksport går en meget usikker fremtid i møde

Den verserende handelskonflikt skaber især stor usikkerhed om udviklingen i eksporten. Den øgede amerikanske told på danske varer svækker vores adgang til det store vigtige amerikanske marked, men samtidig er handelskonflikten også med til at svække efterspørgslen i USA og resten af verden. Jo hårdere handelskonflikten bliver, jo lavere bliver væksten i Danmark og i udlandet. Optrappes handelskonflikten, vil det ifølge DI’s beregninger på Oxford Modellen sende amerikansk økonomi i recession i sidste halvdel af 2025, mens en nedtrapning af handelskonflikten omvendt kan skabe fornyet momentum i amerikansk økonomi.

Dansk eksport stod heldigvis i et meget stærkt udgangspunkt inden han-delskonflikten. Eksporten er steget kraftigt over de seneste år, hvilket ikke mindst gælder den del af eksporten, som kommer fra varer, der ikke er produceret i Danmark. En meget stor del af denne eksport kommer fra industriens superstjerner, og da en stor del af disse varer formentlig både bliver produceret og solgt i USA rammes de derfor ikke af amerikansk told. 

Tal for både industriproduktionen og eksporten i januar og februar indikerer, at industrieksporten er faldet i 1. kvartal, og med den verserende handelskonflikt vurderes det, at industrieksporten vil aftage lidt yderligere hen over sommeren. Først sidst på året og ind i 2026 ventes fornyet fremgang i eksporten. 

For den samlede eksport ventes en fremgang på henholdsvis 3,2 og 3,3 pct. i de to år. Vareeksporten skønnes at stige med 6,3 pct. i 2025 og yderligere 3,5 pct. i 2026. Den høje vækst i vareeksporten i 2025 skyldes et stærkt udgangspunkt i starten af året, mens genåbningen af Tyra-feltet også vil øge eksporten af gas. 

Der er stor usikkerhed om udviklingen i eksporten. Optrappes handelskonflikten, vil industrieksporten falde yderligere, og ved udgangen af 2026 vil industrieksporten fortsat ligge på et lavere niveau end nu. En nedtrapning af handelskonflikten vil omvendt sikre fornyet fremgang i industrieksporten over de næste par år.

Udsigt til økonomisk medvind i husholdningerne

De danske forbrugere har været tilbageholdende gennem hele 2024. Først mod årets slutning kom der langsomt gang i væksten i privatforbruget, og samlet blev det til en forbrugsvækst på 0,9 pct. i 2024.

Den tilbageholdende adfærd hos forbrugerne i løbet af 2024 skal blandt andet ses i sammenhæng med, at forbrugertilliden siden sommeren 2024 igen har været faldende. En medvirkende forklaring på den lave forbrugertillid er, at forbrugerne fortsat oplever priserne som høje. Således er der et tidsmæssigt sammenfald mellem tilbagegangen i forbrugertilliden og den seneste tids stigning i fødevarepriserne. En anden medvirkende forklaring er givetvis den stadig mere usikre geopolitiske situation. I modsætning til perioden i 2022 med høj inflation er det i høj grad de fremadskuende indikatorer, der vurderer forventningerne til økonomien om et år, der i øjeblikket trækker forbrugertilliden ned: Forventningerne til Danmarks økonomi om et år er ikke målt ringere siden 1980, og forventningerne til familiens egen økonomi er på niveau med målingerne i foråret 2022. 

Der er dog udsigt til en mærkbar fremgang i husholdningernes indkomster over prognoseperioden. Så på trods af den lave forbrugertillid og den tilba-geholdende forbrugeradfærd er det vores forventning, at privatforbruget vil være i vækst i hele perioden. I 2025 venter vi en vækst i privatforbruget på 2,6 pct., mens vi i 2026 venter en vækst på 2,9 pct.

Flere faktorer bidrager positivt til husholdningernes disponible indkomst, herunder indfasningen af personskattereformen, der blandt andet indebærer en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, samt opreguleringen af overførselsindkomster i både 2025 og 2026. Opreguleringen af overførselsindkomster kommer særligt husholdningerne med de laveste indkomster til gode, og denne gruppe må i særligt stort omfang forventes at omsætte de stigende indkomster til stigende forbrug.

For danske boligejere med variabelt forrentede lån understøttes den disponible indkomst ligeledes af det seneste års pengepolitiske lempelser. Efter at have været stigende gennem 2023-24 har husholdningernes rentebetalinger på realkreditlån siden årsskiftet været faldende. I takt med, at flere realkreditlån med høje renter rentetilpasses, vil de pengepolitiske lempelser bidrage til at løfte husholdningernes disponible indkomst.

Renterne er blevet sat ned i takt med, at inflationen både i Danmark og i eurozonen er kommet tættere på målet om de to pct. Inflationen i Danmark har over det seneste 1½ år holdt sig under to pct., hvilket har været med til at give et solidt løft i reallønnen. Det skønnes, at inflationen fortsat vil forholde sig i ro. Inflationen skønnes til 1,7 pct. i 2025 og 1,8 pct. i 2026. Et europæisk modsvar med told på amerikanske varer vil kun give et beskedent løft i inflationen i Danmark.

Selv om der er udsigt til stigende indkomster i husholdningerne, er det vores forventning, at husholdningerne i kraft af den lave forbrugertillid fortsat vil forbruge en relativt lille andel af deres disponible indkomst. Forbrugskvoten for husholdningerne landede i 2024 på 97 pct., hvilket er lidt lavere end året før, og i historisk sammenhæng et ganske lavt niveau. I nyere tid har forbrugskvoten således kun ligget lavere i coronaåret 2020, og sammenlignet med de senere år foretages der således i forvejen en ret stor grad af opsparing i husholdningerne. I vores hovedforløb ventes forbrugskvoten at holde sig i ro over prognoseperioden, så husholdningerne i kraft af den aktuelle økonomiske pessimisme vil opbygge en yderligere polstring af privatøkonomien. 

Handelskrig og usikkerhed dæmper materielinvesteringerne 

Virksomhedernes investeringer i materiel har generelt ligget underdrejet de seneste år på grund af usikkerhed om den økonomiske situation og det relativt høje renteniveau. Det gælder særligt virksomhedernes investeringer i maskiner og transportmidler, hvorimod intellektuelle rettigheder (som bl.a. omfatter forsknings- og udviklingsaktiviteter) har ligget mere stabilt.  

Donald Trump og hans administrations uforudsigelige og omskiftelige han-delspolitik har givet rystelser og skabt stor nervøsitet omkring udviklingen i verdensøkonomien. Den øgede usikkerhed gør det sværere for virksomhederne at tilrettelægge deres investeringsplaner, hvilket lægger en dæmper på nye investeringer. Selvom der går noget tid endnu, før vi kender de fulde konsekvenser af de store toldforhøjelser på det amerikanske marked, så vil den øgede usikkerhed få mange virksomheder til at udskyde deres investeringer, som dermed ventes at forblive underdrejet i resten af 2025 og 2026.   

Investeringerne vil i et vist omfang blive holdt oppe af nogle få store virk-somheder, herunder særligt af medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen.³  De såkaldte superstjerne-virksomheder fylder stadigt mere i økonomien og bidrager samtidigt med et højt investeringsniveau. Disse virksomheder forventes også fremadrettet at bidrage markant til investeringerne og væksten i økonomien, selvom de oplever et stort pres fra andre lande, herunder ikke mindst fra USA, om at flytte deres investeringer og værdiskabelse væk fra Danmark. 

Virksomhedernes investeringer i maskiner, transportmidler (ekskl. skibe) og intellektuelle rettigheder skønnes at falde med 4,6 pct. i 2025. Faldet skal ses i lyset af en stor enkeltstående investering i et patent i 4. kvartal 2024, som trækker årsvæksten ned i 2025. Materielinvesteringerne ventes at stige med 2,5 pct. i 2026 i takt med, at der kommer mere klarhed over, hvordan den verserende handelskonflikt mellem især USA og Kina lander, og de lavere renter begynder at slå mere igennem på virksomhedernes investeringer. 

Med virksomhedernes tilbageholdenhed i investeringerne i resten af 2025 og 2026 ventes investeringskvoten at være på niveau med i årene efter finanskrisen (2010-2014). Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med virksomhedernes investeringer, hvilket bl.a. bekræftes af en rundspørge blandt DI’s medlemmer, som viser, at optrapningen af handelskonflikten aktuelt er den største usikkerhedsfaktor i dansk erhvervsliv, og særligt blandt de største eksportvirksomheder er bekymringen stor.⁴  

Som beskrevet overfor afhænger virksomhedernes investeringer i høj grad af, hvad der sker i toldkrigen på den anden side af Atlanten. Hvis der ikke findes en løsning og handelskonflikten optrappes, vil det betyde, at materi-elinvesteringerne falder med 5,1 pct. i 2025 og 0,2 pct. i 2026. Hvis toldkrigen derimod rulles tilbage til niveauet før Trumps administration tiltrådte, når de 90 dage er udløbet, vil materielinvesteringer falde med 4,4 pct. i 2025 for derefter at stige med 4,0 pct i 2026. Det er antaget, at en optrapning af handelskonflikten ikke fører til en finansiel krise, hvilket vil forstærke nedgangen i investeringerne.

Fremgang i byggeriet

Efter nedgang i bygge- og anlægsinvesteringerne i 2022 og 2023 blev det i 2024 vendt til en svag fremgang på 0,3 pct. Denne fremgang skønnes at fortsætte ind i 2025, hvor der ventes en stigning i investeringsniveauet på 3,3 pct. I 2026 løjer væksten en smule af, og der forventes en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne på 2,3 pct. 

Bygge- og anlægsbranchen har i de seneste år været udfordret af det stigende renteniveau, der gør investeringer i branchen mindre attraktive samtidig med, at privatøkonomien i en periode var udfordret af det høje inflationsniveau. I takt med, at renterne så småt er begyndt at falde, inflationen er tøjlet og der igen er stigende realindkomst, foretager boligejerne flere investeringer i deres boliger.

Selvom de samlede investeringer i bygge- og anlægsbranchen forventes at stige i de kommende år, så ser det hårdt ud for nybyggeriet. Både investeringer i nybyggeri af boliger, hvor der forventes yderligere fald i 2025 og 2026, men også inden for nybyggeri til erhvervslivet. Boligbyggeriet er faldet en del, siden det toppede på et meget højt niveau i 2021. I et historisk perspektiv ligger det dog stadig på et fornuftigt niveau. Det er samme historie for investeringer i nybyggeri af erhvervsbygninger, hvor faldet sker fra et meget højt niveau. Især for erhvervslivet er usikkerheden i økonomien meget stor i øjeblikket, hvor det er umuligt at forudse udviklingen i den handelskrig, som Trump har initieret. Det betyder, at nybyggeri kan blive sat på pause, indtil der er lidt mere klarhed om udsigterne.

Den anden del af boliginvesteringerne er renovering. Det er et område, hvor der fortsat forventes vækst, da befolkningen i høj grad stadig har midler til rådighed til at forbedre deres boliger. Og med udsigt til faldende renter og stigende disponible indkomster, så forventes disse investeringer at stige i de kommende år.

De offentlige investeringer, som blandt andet omfatter infrastrukturprojekter og offentlige bygninger, vil bidrage væsentligt til den samlede vækst i byggebranchen i år og til næste år.

Det offentlige forbrug forventes at stige kraftigt i 2025

I prognosen er det lagt til grund, at det offentlige forbrug følger de nominelle niveauer fra den ekstraordinære opdatering af 2030-grundforløbet fra februar 2025. Det indebærer, at der forventes en meget høj vækst i det offentlige forbrug i 2025 og en mere afdæmpet vækst i 2026. I 2025 forventes en realvækst på 4,3 pct., mens den i 2026 forventes at udgøre 0,7 pct. En offentlig forbrugsvækst på 4,3 pct. vil medføre den næsthøjeste vækstrate i dette årtusinde (kun overgået af 2021), og bl.a. betyde, at væksten i den såkaldte nettoudgiftsindikator⁵ vil overstige anbefalingen fra Det Europæiske Råd. 

Siden 2030-grundforløbet fra februar 2025 er der kommet opdaterede 2024-tal fra Danmarks Statistik. De nye 2024-tal viser en realvækst på 1,4 pct., mens der i 2030-grundforløbet fra februar 2025 var forudsat en realvækst på 2,6 pct. I nærværende prognose er det lavere niveau i 2024 lagt til grund, hvilket medfører, at realvæksten for 2025 i nærværende prognose er noget højere end i 2030-grundforløbet. 

Til trods for at 2025-tallene er baseret på de faktiske udgiftsbevillinger til staten, regioner og kommuner (der i udgangspunktet må forventes at blive brugt), er der en vis sandsynlighed for, at realvæksten i det offentlige forbrug for 2025 bliver mindre end forudsat i nærværende prognose. Det skyldes bl.a., at løftet er historisk højt, og man fx i 2024 konstaterede, at det offentlige forbrug var ca. 1,7 pct. lavere, end man forventede i december 2023.⁶  

Omvendt blev der i februar 2025 indgået en aftale om en såkaldt accelera-tionsfond, der i 2025 og 2026 hæver de offentlige udgifter ekstraordinært med 25 mia. kr. i begge år. Disse midler forventes som udgangspunkt at blive udmøntet som offentlige investeringer, men det kan ikke afvises, at nogle af midlerne bliver udmøntet som offentligt forbrug.

Offentlig beskæftigelse stiger svagt

Normalt er der en forholdsvis tæt sammenhæng mellem væksten i den offentlige beskæftigelse og det offentlige forbrug. Det skyldes, at omtrent 2/3 af det offentlige forbrug normalt går til løn til de offentlige ansatte, mens den resterende del går til varekøb m.m. Imidlertid har der været forholdsvis stor variation i denne fordeling de seneste år, bl.a. grundet corona og stigende forsvarsudgifter.

Ved udgangen af 2024 var den offentlige beskæftigelse på knap 881.000 personer opgjort på nationalregnskabsform, mens gennemsnittet for 2024 var på knap 879.000 personer. I nærværende prognose forventes den offentlige beskæftigelse at stige med ca. 5.000 personer i 2025, således at den i gennemsnit forventes at udgøre ca. 884.000 personer, mens niveauet i 2026 forventes at være uændret. Den forholdsvis lave stigning i den offentlige beskæftigelse i 2025 skal ses i lyset af, at en stor del af væksten i det offentlige forbrug i 2025 forventes at komme fra varekøb. I nærværende prognose er forventningerne til den offentlige beskæftigelse omkring 3.000 personer højere i 2025 end i 2030-grundforløbet fra februar 2025. Denne forskel skyldes dels, at nye tal fra Danmarks Statistik viser et højere niveau for beskæftigelsen i 2024, og dels at nærværende prognose forudsætter en højere vækst i det offentlige forbrug i 2025.

Accelerationsfonden bidrager til rekord høje investeringer.

Generelt er der forholdsvis stor usikkerhed om investeringsniveauet, idet leveringsforstyrrelser og uforudsete komplikationer i bygge- og anlægsarbejdet kan medføre, at investeringsniveauet forskydes mellem årene. Forsinkelser på leveringer af forsvarsmateriel kan også forskyde investeringerne.

Med finansloven for 2025 er der lagt op til et forholdsvis massivt løft af de offentlige investeringer. Derudover vedtog man i februar 2025 den såkaldte accelerationsfond, der i 2025 og 2026 hæver de offentlige udgifter ekstra-ordinært med 25 mia. kr. i begge år. I nærværende prognose er det forudsat, at alle midlerne fra accelerationsfonden udmøntes som offentlige investeringer. I prognosen er aktivitetsvirkningen af de ekstra midler fra accelerationsfonden i høj grad neutraliseret ved at øge importen tilsvarende, idet en stor del af indkøbene må forventes at blive foretaget i udlandet.

Siden 2030-grundforløbet fra februar 2025 er der kommet opdaterede 2024-tal fra Danmarks Statistik. De nye 2024-tal for de offentlige investeringer viser en realvækst på ca. 3,1 pct., mens der i 2030-grundforløbet fra februar 2025 var forudsat en realvækst på knap 6 pct. I nærværende prognose er det lavere niveau i 2024 lagt til grund, mens niveauerne i 2025 og 2026 er løftet med midlerne fra accelerationsfonden. Det betyder, at realvæksten for 2025 i nærværende prognose er markant højere end i 2030-grundforløbet fra februar 2025. 

Samlet skønnes væksten i de offentlige investeringer at blive på godt 39 pct. i 2025, mens væksten i 2026 antages at blive relativt beskeden, svarende til ca. 0,6 pct. 

Selvom 2025-tallene er baseret på de faktiske udgiftsbevillinger til offentlige investeringer (der i udgangspunktet må forventes at blive brugt), er der en vis sandsynlighed for, at realvæksten i de offentlige investeringer i 2025 bliver mindre end forudsat i nærværende prognose. Fx har det offentlige de seneste par år haft svært ved at realisere de planlagte investeringer. 

Beskæftigelsen fortsætter med at stige frem til 2026

Antallet af lønmodtagere har nu ligget over 3 mio. i det seneste halvandet år og er i de seneste tal fra februar 2025 stadig på et rekordhøjt niveau. Bare i det seneste år har der været en stigning på 33.000 personer, og næsten hele væksten har været i den private sektor. 

Ledighedsprocenten har ligget på 2,9 pct. siden december 2023, og antallet af ledige er blot 1.500 højere i marts 2025 end samme måned året før. Ledigheden er i alt steget med 16.000 personer siden bunden i marts 2022. 

Andelen af virksomheder med produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft toppede i juni 2022 med 45 pct. Herefter har der med visse udsving undervejs været tale om en faldende tendens. I de seneste tal fra april 2025 er andelen kommet ned på 18 pct., hvilket svarer til niveauerne tilbage i 2018.

DI forventer, at vi vil se en stigende beskæftigelse de kommende år. Med niveauet for lønmodtagere i februar 2025 ligger vi dog allerede 22.000 personer over gennemsnittet for 2024, og dette overhæng får beskæftigelsesstigningen fra 2024 til 2025 (gennemsnit for hele året) helt op på 30.000 personer. Fra 2025 til 2026 forventes der blot en samlet stigning i beskæftigelsen på 16.000 personer. 

Sådan har vi gjort

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nati-onalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering. Prognosen er baseret på tilgængelige data frem til d. 2. maj 2025.

Scenarierne er henholdsvis optrapning og nedtrapning af handelskonflikten baseret på den globale konjunkturmodel fra Oxford Economics. Effekterne er herefter indarbejdet i MONA-modellen. Scenarierne er i hovedtræk illustreret i denne tabel

Prognosen er udarbejdet af: 

• Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk
• Chefanalytiker, Andreas Fernstrøm, afe@di.dk
• Konsulent Asger Bjerg Pedersen, aspb@di.dk
• Chefkonsulent Christian Bartels Kastrup, cbak@di.dk
• Analysechef, Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk
• Chefkonsulent, Joacim Madsen, jmad@di.dk
• Chefanalytiker, Mads Borregaard, madb@di.dk
• Chefkonsulent, Michael Markman, mian@di.dk
• Fagchef, Morten Munch Jespersen, mmuj@di.dk
• Fagleder, Thomas Klintefelt, thok@di.dk

Fodnoter

1. Industriens superstjerner buldrer frem i USA - DI https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2024/10/industriens-superstjerner-buldrer-frem-i-usa/
2. Nettoudgiftsindikatoren skal danne grundlag for den løbende overvågning af finans- og strukturpolitikken i EU. Medlemslandene forpligter sig til, at væksten i nettoudgiftsindikatoren ikke er højere end, at budgetreglerne i EU's Stabilitets- og Vækstpagt er overholdt. Se Danmarks Årlige Statusrapport 2025.
3. Se DI-analyse (2024): Få store virksomheder driver investeringerne i Danmark.
4. Se DI-analyse (2025): Danske eksportører: Handelskrig og politisk linje i USA er de største usikkerhedsfaktorer.
5. Nettoudgiftsindikatoren skal danne grundlag for den løbende overvågning af finans- og strukturpolitikken i EU. Medlemslandene forpligter sig til, at væksten i nettoudgiftsindikatoren ikke er højere end, at budgetreglerne i EU's Stabilitets- og Vækstpagt er overholdt. Se Danmarks Årlige Statusrapport 2025.
6. I Økonomisk Redegørelse fra december 2023 forventede man, at det offentlige forbrug ville udgøre ca. 680 mia. kr. i 2024. Det senere NR-tal fra Danmarks Statistik viser, at det offentlige forbrug i 2024 udgjorde ca. 668 mia. kr.