Flere ældre og færre børn kan give modvind til privatforbruget

Frem mod 2040 forventer Danmarks Statistik, at den voksne befolkning i Danmark vil vokse med 4,2 pct. sammenlignet med 2023. Det vil medføre en tilsvarende stigning på 4,2 pct. i husholdningernes forbrug, hvis vi holder alle faktorer, der påvirker forbruget – for eksempel indkomster, alderssammensætning og husstandsstørrelse – konstant. Stigningen vil fordele sig jævnt med 4,2 pct. over alle de varer og tjenester, husholdningerne køber i dag.

Imidlertid er der frem mod 2040 udsigt til, at husstandenes sammensætning ændrer sig. Og fordi børnefamilier, ældre og enlige har forskellige forbrugsbehov, smitter den ændrede sammensætning af husstande også af på, hvilke typer af varer og tjenester, forbrugerne vil efterspørge mere af i de kommende år, og hvor der er udsigt til stilstand. Særligt på forbrugsposter som tøj, transport og restaurantbesøg er der en betydelig følsomhed over for demografiske ændringer. 

I denne analyse ses nærmere på, hvordan fire forskellige scenarier – en større befolkning, en ændret alderssammensætning, en faldende andel af børnefamilier og en stigende andel af enlige – vil påvirke forbrugets sammensætning. De to første scenarier tager afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger og kan forudsiges med høj sandsynlighed. Omvendt afhænger de to sidste scenarier af, hvordan vi ønsker at bo og leve i fremtiden, og er derfor mere usikre. Scenarierne beskrives nærmere i boks 1.

Boks 1: Scenarier for Danmarks fremtidige husstandssammensætning

Vi har i denne analyse opstillet fire forskellige scenarier, der hver især undersøger, hvordan demografiske ændringer vil påvirke husholdningernes forbrug. Alle scenarier bygger oven på, hvordan befolkningen i 2023-udgaven af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse fordelte sig på børnefamilier, enlige med børn, par over 60 år, par under 60 år, enlige over 60 år og enlige under 60 år.

I det første scenarie vokser befolkningen med 4,2 pct. Det svarer til den vækst, som ventes i den voksne befolkning fra 2023 til 2040 i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fordelingen mellem ældre og yngre, par og enlige, holdes uændret.

Det andet scenarie bygger oven på det første. Her ændres befolkningens alderssammensætning. Der bliver særligt flere ældre og færre familier under 60 år uden børn. Fra 2023 til 2040 venter Danmarks Statistik, at antallet af ældre over 60 år stiger med 19,8 pct, så deres andel af den voksne befolkning stiger med 4,9 pct. i scenariet. Derudover forventer Danmarks Statistik, at antallet af børn under 18 år vil falde med 0,5 pct., mens den samlede voksne befolkning fra 18-60 år ventes at falde med 3,5 pct. Hvis vi antager, at børnefamiliernes størrelse er uændret i forhold til i dag, vil det derfor især være de barnløse under 60, der vil fylde en mindre del af befolkningen, når de ældre over 60 fylder mere. Andelen af børnefamilier falder i scenariet med 0,7 procentpoint, mens andelen af barnløse under 60 år falder med 4,2 procentpoint.

Det tredje scenarie bygger oven på det andet, så vi stadig har en større be-folkning med flere ældre. Nu ændres befolkningssammensætningen også, så færre får børn. Det er usikkert, om færre vil få børn i fremtiden, men i scenariet lader vi antallet af børnefamilier (par med børn samt enlige med børn) falde med 10 pct. For hver børnefamilie, der forsvinder, opstår i stedet en husstand med et par eller en enlig under 60 år uden børn. Børnefamiliernes andel af det samlede husstandsantal falder dermed med 1,8 procentpoint. Til sammenligning faldt andelen af husstande med børn med 1,9 procentpoint fra 2008 til 2023.

Det fjerde scenarie bygger også oven på det andet, så vi stadig har en større befolkning med flere ældre. Nu ændres befolkningssammensætningen også, så færre bor som par og flere bor alene. Det er også usikkert, om flere vil bo alene i fremtiden, men i scenariet reduceres antallet af par under 60 uden børn med 15 pct. For hvert par, der forsvinder, opstår i stedet to husstande med enlige. Andelen af husstande, der består af par under 60 uden børn, falder dermed med 1,8 procentpoint. Til sammenligning faldt samme andel fra 2008 til 2023 med 2,7 procentpoint.

Den nøjagtige fordeling mellem husstandstyper i de forskellige scenarier kan ses i afsnittet Sådan har vi gjort.

Ud over en større befolkning forventes det, at befolkningens alderssammensætning ændrer sig frem mod 2040. Andelen af ældre over 60 år vil stige, mens andelen af voksne under 60 år vil gå tilbage. Tilbagegangen sker især hos de voksne under 60, der ikke har børn. Ældre har gennemsnitligt et lavere forbrug end yngre, og det betyder, at der med den aldrende befolkning kun vil være udsigt til en vækst i det samlede forbrug på 3,5 pct. frem mod 2040. I det scenarie, hvor befolkningen vokser, men alderssammensætningen er uændret, er vækstudsigten 4,2 pct. 

Samtidig har ældre og yngre forskellige forbrugsbehov, så den ændrede alderssammensætning smitter også af på, hvilke typer af varer og tjenester, der vil blive efterspurgt. Ældre bruger særligt færre penge end gennemsnittet på hotel- og restaurantbesøg. Derfor vil væksten i denne forbrugsgruppe blive reduceret fra 4,2 pct. til to pct. frem mod 2040, når den større befolkning kombineres med en ændret alderssammensætning. Anderledes ser det ud på boligposten, hvor den ændrede alderssammensætning løfter den ventede vækst frem mod 2040 fra 4,2 til 4,3 pct.

Ændrede familieformer kan påvirke forbruget

Der er en ret stor sikkerhed for, at den ændrede alderssammensætning vil blive til virkelighed i 2040, da scenariet bygger på en fremskrivning af den nuværende befolkning – herunder, hvor mange danskere, der vil passere 60 år inden 2040, og hvor mange, der vil være i den fødedygtige alder og kan ventes at få børn.

Til gengæld er det mere usikkert, hvordan vores ønsker om bo- og familieformer vil se ud i 2040. Befolkningssammensætningen kan derfor også blive påvirket, hvis færre end ventet i den fødedygtige alder får børn, eller hvis flere i fremtiden bor alene. Også her har forskellige typer af husstande forskellige forbrugsbehov og forskellige budgetter, så størrelsen og sammensætningen af forbruget påvirkes af danskernes adfærd. Vi har derfor opstillet to mere hypotetiske scenarier; et hvor færre får børn og et hvor flere bor alene. Begge scenarier bygger oven på de to første, hvor befolkningen er steget og alderssammensætningen ændret.

Hvis færre par i fremtiden får børn, sænkes væksten i det samlede forbrug yderligere. Hvor der var udsigt til en forbrugsvækst på 3,5 pct. frem mod 2040 i scenariet med en større og aldrende befolkning, sænkes vækstudsigten til 2,7 pct., når scenariet kombineres med, at der kommer færre børnefamilier. Det er særligt tøj- og transportposterne, der vil blive mindre, når antallet af børnefamilier falder. Forbruget af beklædning og personlig pleje vil vokse med to pct. frem mod 2040, hvor der var udsigt til en forbrugsvækst på 2,7 pct. i det scenarie, hvor kun befolkningsstørrelsen og alderssammensætningen ændres. Forbruget af transport og kommunikation vil vokse med 1,8 pct., når antallet af børnefamilier falder, hvor der ellers var udsigt til en vækst på 2,6 pct.

Familier uden børn bruger omvendt en lidt større andel af deres indkomst på restaurantbesøg og hotelophold end børnefamilier gør, og denne for-brugsgruppe vil derfor blive løftet en smule, hvis antallet af børnefamilier falder. I vores scenarie med færre børnefamilier bliver væksten i forbruget af restauranter og hoteller 2,2 pct. frem mod 2040, hvor der er udsigt til en vækst på to pct., hvis kun befolkningsstørrelsen og alderssammensætningen ændres.

Man kunne også forestille sig, at der – ud over en større og aldrende befolkning – kommer flere enlige frem mod 2040. Hvis antallet af husstande med par under 60 år falder, og hvis der for hver husstand med par, der forsvinder, opstår to husstande med enlige, vil det øge forbruget lidt. Hvor der i scenariet med en større og aldrende befolkning var udsigt til en forbrugsvækst på 3,2 pct. frem mod 2040, vil der i scenariet, hvor der samtidig kommer flere enlige, være udsigt til en forbrugsvækst på 3,9 pct.

Udsigten til en højere forbrugsvækst skyldes særligt, at der kommer flere husstande, fordi en husstand med et par, der deler en bolig, nu erstattes af to husstande med en enlig i hver, der skal have hver deres bolig. Det betyder, at der lægges flere penge på boligposten, der også dækker over elektricitet og opvarmning. Hvor den større og aldrende befolkning vil hæve boligforbruget med 4,3 pct. frem mod 2040, vil der være en vækst på 5,1 pct. i boligforbruget i vores scenarie, hvor den større og aldrende befolkning kombineres med flere enlige. Også forbrugsvæksten inden for beklædning og personlig pleje hæves fra 2,7 til tre pct. Da de enlige bruger færre penge på hoteller og restauranter end parrene gør, ser det omvendt ud her: Væksten i hotel- og restaurantforbruget frem mod 2040 reduceres fra to til 1,5 pct, når andelen af enlige stiger.

Selv om ændringer i demografien over de næste femten år kan komme til at ændre på, hvilke poster, vi vil komme til at bruge mere på, og på hvilke poster, forbruget trods den større befolkning vil være mere eller mindre uændret, er effekten på posternes indbyrdes størrelsesforhold begrænset. Efter boligposten vil Transport og kommunikation i alle scenarier være den næststørste post, mens Mad, drikke og tobak vil være den tredjestørste. Konsekvensen af en ændret demografisk sammensætning er derfor først og fremmest, at den forbrugsvækst, som der er udsigt til, når vi bliver flere, kan blive reduceret, når ældre fylder mere og bl.a. børnefamilierne fylder mindre i den samlede befolkning.

Sådan har vi gjort

I denne analyse betragtes betydningen af den demografiske udvikling for danskernes forbrug. Til beregningen er syv forskellige former for husstandstypers ¹ forbrugsmønstre blevet kortlagt med afsæt i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Med husstandstyperne kan sammensætningen af forbruget kortlægges for den gennemsnitlige danske husstand. 

Fordelingen af husstandstyper, herunder den historiske udvikling i fordelingen, tager også afsæt i forbrugsundersøgelsen. Oplysningerne i forbrugsun-dersøgelsen kan på nogle punkter afvige fra den fordeling af husstandstyper, man kan finde i Danmarks Statistiks administrative registre, fordi for-brugsundersøgelsen afspejler, hvordan familien lever i praksis. To personer, der er registreret på to forskellige adresser, men reelt lever sammen på den ene, vil således fremgå som et par i forbrugsundersøgelsen. Alderen på husstanden bestemmes af alderen på den person i husstanden, der har højest indkomst.

Fremtidens husstandssammensætning afhænger både af faktorer, der kan forudsiges med stor sikkerhed, og andre, der er mere adfærdsafhængige. Vi ved med stor sandsynlighed, at befolkningen vil vokse, og at andelen af ældre vil stige. Omvendt er det mere uvist, hvordan andelen af børnefamilier og enlige vil udvikle sig. Vi har derfor opstillet forskellige scenarier, der skal illustrere, hvordan andre ændringer i demografien vil påvirke forbrugsmønstrene.

Det første scenarie indeholder alene en større befolkning. Danmarks Statistik venter en befolkningsvækst på 4,2 pct. fra 2023 til 2040, og denne vækst lægges til grund, mens sammensætningen af aldersgrupper og husstandstyper holdes uforandret.

Det næste scenarie indeholder en ændret alderssammensætning. Først og fremmest stiger andelen af ældre over 60 år i Danmarks Statistiks be-folkningsfremskrivning med 4,9 procentpoint frem mod 2040. Denne stigning lægges ind i scenariet, og det antages, at fordelingen af ældre, der bor sammen og alene er uforandret. Derudover ventes en et fald i antallet af børn under 18 år på 0,5 pct. frem mod 2040. Hvis vi lægger til grund, at der er det samme antal børn pr. børnefamilie i 2040 som i dag, vil det betyde, at andelen af børnefamilier falder med 0,7 procentpoint, mens andelen af barnløse husstande under 60 år falder med 3,2 procentpoint.

Dernæst opstiller vi et scenarie hvor der kommer færre husstande med børn.  Vi lader antallet af husstande med enlige med børn og par med børn falde med 10 pct. Enlige uden børn og par uden børn stiger tilsvarende, så den samlede voksne befolkning er uændret.

Endelig opstilles et scenarie med flere enlige. Mellem 2008 og 2023 er andelen af husstande, der består af par under 60 uden børn, faldet med 1,02 pct. årligt. Denne tendens har vi forlænget frem mod 2040, hvilket giver 49.500 færre par under 60 uden børn i 2040. Da det antages, at hvert par, der forsvinder, erstattes af to husstande med enlige, øges antallet af husstande i gruppen enlige uden børn med 98.900.

Tabellen nedenfor viser fordelingen på husstandstyper i de forskellige scenarier:

Tabellen nedenfor viser fordelingen af forbruget på forbrugsgrupper i de forskellige scenarier:

En række antagelser ligger til grund for analysen. Først og fremmest antages det, at husstandene kun adskiller sig fra hinanden ved valg af partner og børn, og at man dermed f.eks. ved at bo alene frem for med en partner vil gå fra at være identisk med det gennemsnitlige par til at være identisk med den gennemsnitlige enlige. Der ses dermed bort fra en række andre forhold, der kan variere mellem grupperne og være definerende for forbruget, f.eks. alder, bopæl, socioøkonomisk status, arbejdstid og uddannelsesniveau.

Fodnote

1. Husstandstyperne er enlige med børn, par med børn, enlige hhv. par under 60 uden børn, enlige hhv. par over 60 uden børn og husstande med mindst tre voksne.