Store virksomheder nedjusterer under handelskrigen

De store danske virksomheder har i lidt højere grad end de sidste par år skruet ned for deres forventninger til 2025 - allerede efter første kvartal. Af de 40 største børsnoterede virksomheder, der i skrivende stund har afleveret regnskaber efter 1. kvartal af 2025, har syv måttet nedjustere de forventninger, de satte til 2025 ved årsskiftet, mens fem har opjusteret. Handelskrigen har sat sine tydelige spor på virksomhedernes risikovurdering: Hele 33 af virksomhederne nævner handelskrig og told (mod 23 ved årets start). Det er dog stadig kun få, der omtaler risikoen for en decideret recession.

Selv om langt overvægten af virksomhederne har fastholdt forventningerne, er der tale om et noget mørkere billede end i de senere år: Efter 1. kvartal af 2024 havde kun én nedjusteret, mens ni havde opjusteret. Og efter 1. kvartal af 2023 havde 13 opjusteret, mens ingen havde nedjusteret.

Den russiske invasion af Ukraine, der fandt sted i 1. kvartal af 2022, skabte en lignende geopolitisk usikkerhed, der påvirkede danske virksomheders vækstudsigter. Med fem virksomheder, der nedjusterede i første kvartal, er 2022 det seneste tidspunkt, hvor et større antal danske virksomheder nedjusterede vækstforventningerne så tidligt på året. På samme tid var der dog også 13 virksomheder, der opjusterede forventningerne. Det hører med til billedet af 1. kvartal af 2022, at udfasningen af COVID-19-restriktioner løftede vækstudsigterne i servicebranchen, mens shippingbranchens udsigter blev påvirket positivt af stigende fragtrater.

I deres seneste årsregnskaber satte virksomhederne målsætninger for 2025, der for en stor dels vedkommende var ambitiøse i udgangspunktet. Blandt de 50 største børsnoterede virksomheder meldte halvdelen af dem om højere forventninger til 2025, end hvad de præsterede i 2024¹. Dansk erhvervsliv kommer således fra et robust udgangspunkt, og vækstudsigterne er da også stadig solide.

Life science-branchen nedjusterer mens forsikring opjusterer

Af de syv virksomheder, der har nedjusteret forventningerne, opererer flere af dem i life science-branchen. Det gælder Novo Nordisk, Coloplast, Demant og GN Store Nord, hvoraf sidstnævnte dog begrunder nedjusteringen med en nedgang i andre forretningsben. 

Nedjusteringen hos Novo Nordisk afspejler især en lavere salgsvækst af GLP-1-midler i USA, der særligt skyldes den fortsatte brug af kopimedicin. Novos reviderede forventning om en omsætningsvækst på 13 til 21 pct. er dog stadig blandt de højeste vækstforventninger blandt de store virksomheder.

De øvrige nedjusteringer peger mere direkte på konsekvenserne af den aktuelle internationale usikkerhed, der både dæmper virksomhedernes investeringslyst og forbrugstilbøjeligheden i husholdningerne. GN Store Nord peger på, at den nuværende makroøkonomiske usikkerhed kan få nogle virksomheder til at holde igen med IT-investeringer, ligesom gaming-divisionen ventes at blive negativt ramt af den lave amerikanske forbrugertillid. GN’s høreapparatdivision ventes omvendt at bidrage positivt til resultatet. Hos Coloplast skal nedjusteringen blandt andet ses i lyset af en lavere vækst end ventet på det kinesiske marked.

Blandt de virksomheder, der har opjusteret, er de to forsikringsselskaber Alm. Brand og Sampo, hvor Sampo er ny på den danske børs efter opkøbet af Topdanmark. Begge virksomheder peger blandt andet på, at et mindre antal vejrskader end ventet har forbedret profitabiliteten i årets første kvartal. Uden for forsikringsbranchen har rederiet Norden opjusteret sine forventninger på baggrund af en højere indtjening end ventet fra salg af skibe, imens Lundbeck har opjusteret på baggrund af en god start på året og løftede forventninger til indtjeningen fra en række af sine brands.

Landets næststørste virksomhed målt på markedsværdi, DSV, har opjusteret forventningerne i lyset af virksomhedens opkøb af tyske DB Schenker, men understreger, at forventningerne fraset købet af Schenker er uændrede. DSV’s forventninger betragtes derfor i denne analyse som uændrede.

Flertallet nævner handelskrig – men kun få risiko for recession

Fælles for et stort udsnit af virksomhederne – herunder dem, der har justeret på forventningerne – er, at faktorer som højere toldsatser og handelshindringer adresseres i forventningerne som en faktor, der kan påvirke væksten, men at effekten endnu er for usikker til, at det er muligt for virksomSPRhederne at indarbejde den kvantitativt i deres vækstforventninger. Andre indarbejder de nuværende toldsatser i forventningerne samtidig med, at de adresserer muligheden for nye handelspolitiske eskalationer.

Af de 40 store virksomheder er der således 33, der skriver om told eller handelskrig i deres kvartalsrapporter mod 23 i årsrapporterne, selv om årsrapporterne typisk er mere omfangsrige. I årsrapporterne skrev virksomhederne i højere grad om den geopolitiske situation i bred forstand, men omtalen af geopolitik er faldet lidt i kvartalsrapporterne. Muligheden for recession omtales fortsat kun af et lille udsnit af virksomhederne, og i alle tilfælde som et risikoscenarie snarere end som noget, der lægges til grund for forventningsdannelsen.

Sådan har vi gjort

Denne analyse dækker de 40 største virksomheder efter markedsværdi noteret på Københavns Fondsbørs, der den 14. maj 2025 havde afleveret regnskab efter 1. kvartal af kalenderåret 2025 med relevante mål for forventningerne til regnskabsåret. Alle virksomheder er blandt de 50 største målt på markedsværdi.

Opgørelsen bygger på forventningerne til det indeværende regnskabsår efter 1. kvartal af kalenderåret 2025 sammenlignet med de forventninger, der blev sat efter 4. kvartal af kalenderåret 2024. For virksomheder, hvor regnskabsåret følger kalenderåret, er der således tale om forventninger til regnskabsåret 2025. For de tre virksomheder i analysen, der har forskudt regnskabsår (Coloplast, Ambu og Chemometec) er der tale om forventningerne til det igangværende regnskabsår sammenlignet med de tilsvarende forventninger efter 4. kvartal af kalenderåret 2024. Ingen af de tre virksomheder har påbegyndt et nyt regnskabsår efter 1. kvartal af kalenderåret 2025.

De forventninger, der sammenlignes i analysen, kan bygge på omsætning eller driftsresultater (EBITDA, EBIT eller resultat før eller efter skat), alt efter hvad virksomheden præsenterer. Forventninger kan derfor ikke nødvendigvis sammenlignes på tværs af virksomheder. De fleste virksomheder opgiver forventningerne i et interval. Det betragtes som en nedjustering, hvis mindst én af intervalenderne er nedjusteret, mens den anden enten er fastholdt eller nedjusteret. Hvis intervallet er indsnævret eller gjort bredere, betragtes det for overskuelighedens skyld som uændrede forventninger i analysen her.

To virksomheder, FLSmidth og Pandora, har fastholdt deres omsætnings-forventninger, men har op- hhv. nedjusteret forventningerne til deres driftsmarginer. I denne analyse betragtes deres forventninger som hhv. op- og nedjusterede.

I opgørelsen over virksomhedernes omtaler af bestemte emner i kvartals-rapporterne er der søgt efter en række forskellige ord, der relaterer til emnet. Ordene skal fremgå i virksomhedens kommunikation om vækstudsigter, risici eller i opsummerende tekster for at blive talt med.

Fodnote

1. Se også DI-analysen: De store virksomheder kom stærkt gennem 2024 og tror på vækst i år