Stort bidrag til beskæftigelsesfremgang fra danskere over 60 år

Antallet af lønmodtagere steg med 30.800 personer fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2024. Isoleret set var det kun 6.500 af denne stigning, der kunne tilskrives fremgang for personer med dansk oprindelse. Hovedparten kom fra indvandrere og især ikke-vestlige, hvis beskæftigelse steg med 14.900 personer. De vestlige indvandreres beskæftigelse steg kun med 4.100 personer, mens der var en fremgang på 2.800 for ikke-vestlige efterkommere og på 400 for vestlige efterkommere. Den sidste del af stigningen på 2.100 kom fra personer uden bopæl i Danmark (pendlere), som ikke opgøres på herkomst i Danmarks Statistiks tal.    

På overfladen ser udviklingen for personer med dansk oprindelse samlet set ikke særlig dramatisk ud, men når den deles op på henholdsvis personer under 60 år og personer i 60+, fremgår det, at den forholdsvis beskedne samlede fremgang på 6.500 kan nedbrydes i et fald på 12.300 for personer under 60 år og en kolossal stigning på 18.800 for personer, der er fyldt 60 år.

Udviklingen i beskæftigelse for de forskellige grupper hænger i høj grad sammen med den underliggende befolkningsudvikling. Antallet af beskæftigede kan grundlæggende stige enten pga. demografiens udvikling eller fordi beskæftigelsesfrekvenserne stiger. For alle grupper fordelt på køn, herkomst og alder, er der beregnet effekter på beskæftigelsen i det seneste år fra demografien og fra ændringer i beskæftigelsesfrekvenser. Tabellen ovenfor viser de summerede resultater for herkomstgrupperne.

Samlet set var der et positivt bidrag fra både demografi og beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 10.900 og 17.800. For vestlige indvandrere og efterkommere skyldes den samlede fremgang udelukkende den demografiske udvikling. Med en helt uændret befolkningssammensætning ville der være blevet 700 færre lønmodtagere blandt de vestlige indvandrere. I stedet kom der en stigning på 4.100, som altså udelukkende skyldes en demografisk effekt på 4.800.

For de ikke-vestlige indvandrere var der et meget stort demografisk bidrag på 10.400, men også et stort bidrag fra stigende beskæftigelsesfrekvenser på 4.500 personer. Stigningen fra løftet i beskæftigelsesfrekvenser kan både skyldes højere beskæftigelsesfrekvenser fra ikke-vestlige indvandrere, som allerede var i befolkningen, men også at de ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil i øjeblikket generelt har stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, da de i mindre grad kommer som med asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag.

Den helt store historie finder man imidlertid for personer med dansk oprindelse. Her var det demografiske bidrag stærkt negativt på -7.800. Med helt samme beskæftigelsesfrekvenser som året før, ville vi altså have set et fald i beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse på 7.800 personer. Der var imidlertid et meget stort positivt bidrag på 14.300 fra stigende beskæftigelsesfrekvenser, og det var nok til at give det samlede løft på 6.500 personer.

I figuren fremgår effekterne fra både beskæftigelsesfrekvenser, demografi og den samlede beskæftigelsesudvikling for personer med dansk oprindelse i alle aldersgrupper. I mange tilfælde ses den meget tætte korrelation mellem demografisk udvikling og samlet beskæftigelse. Det er stort set kun de 20-24-årige, de 60-64-årige og de 65-74-årige, som har en udvikling, hvor det samlede bidrag ikke blot er en afspejling af den demografiske udvikling.

For de 65-74-årige kan hele den store stigning på godt 9.000 forklares af stigende beskæftigelsesfrekvenser. For de 60-64-årige kan den samlede udvikling forklares med omkring en tredjedel fra stigende beskæftigelsesfrekvenser og to tredjedele fra demografisk udvikling. For de 20-24-årige er der et samlet løft, som udelukkende drives af stigende beskæftigelsesfrekvenser.

Potentiale for yderligere stigninger

Fra jobindsats.dk findes tal for andelen med lønmodtagerjob opgjort på enkelte alderstrin. Ser man her på udviklingen fra november 2023 til november 2024 kan man tydeligt se, at der er sket et løft. Det fremgår også, at vi fortsat taler om nogle relativt beskedne lønmodtagerfrekvenser blandt de ældre. Selv om andelen for 67-årige er gået fra 26,6 pct. til 29,0 pct. fra 2023 til 2024, hvilket er en massiv stigning, så er niveauet fortsat ikke voldsomt højt. Det samme kan man sige, om andelene i beskæftigelse op til folkepensionsalderen. På overfladen ser udviklingen i figuren fra november 2023 til november 2024 relativt beskeden ud, men samlet set har den ændring i beskæftigelsesfrekvenser, som den afspejler, ført til et løft i lønmodtagerbeskæftigelsen på omkring 12.000 personer.

Stigende efterløns- og folkepensionsalder har i mere end ti år drevet beskæftigelsen for personer over 60 år kraftigt op. Det særlige ved den nuværende udvikling er, at det især er beskæftigelsen for personer over folkepensionsalderen, som på det seneste er steget. Det er i modsætning til den tidligere udvikling for personer under folkepensionsalderen ikke noget, der har været forventet i udbredt grad.

I DREAMs seneste socioøkonomiske fremskrivning fra 2024 var forventningerne til stigningerne i beskæftigelsesandelen relativt beskedne for de 67-74-årige fra slutningen af 2023 til slutningen af 2024. Fx var der slet ikke nogen stigning for 67-årige, mens andelen af lønmodtagere faktisk steg med hele 2,4 pct. procentpoint. Tilsvarende udvikling ses på de øvrige alderstrin, men det er især for 67-69-årige, at virkeligheden langt har overgået fremskrivningen.

I forbindelse med den politiske aftale, der indeholdt fjernelsen af modregningen af lønindkomst i folkepension, blev det vurderet, at det ville have en strukturel positiv beskæftigelseseffekt på 1.050 personer, når den er fuldt indfaset. Udviklingen i DREAMs beskæftigelsesfrekvenser svarer meget godt til et løft i beskæftigelsen fra 2023 til 2024 i denne størrelsesorden.

Ser man på DREAMs beskæftigelsesfrekvenser for 67-74-årige frem mod 2030, så er der heller ikke forventninger om nogen særlige stigninger, før man i 2030 justerer folkepensionsalderen til 68 år. Spørgsmålet er om det kun er i det allerseneste år, at vi har fået en stor stigning for de 67-74-årige, eller om det er begyndelsen på en stigende trend, hvor drivkraften må formodes at være afskaffelsen af modregningen af lønindkomst i folkepension, der trådte i kraft i 2023. Dermed er der kommet et meget stærk økonomisk incitament til at arbejde efter folkepensionsalderen, som man ud fra forsigtighedsprincipper og manglende erfaringer med tilsvarende tiltag kan have undervurderet i fremskrivningen af beskæftigelsen.

I 2024 var forventningen, at vi ville få en stigning i beskæftigelsen for 67-74-årige på omkring 1.000 personer. Den faktiske udvikling viste et plus på hele 7.000, så man kan sige, at beskæftigelsen er steget med 6.000 mere end forventet. Det svarer til, at vi hver måned i 2024 fik en stigning i folkepensionister i beskæftigelse på 500 mere end man havde regnet med, og det kan altså forklare en del af den overraskende store beskæftigelsesfremgang, vi har haft det seneste år.