Analyser

Stort potentiale for øget handel med afrikanske lande

Det afrikanske kontinent oplever høj økonomisk vækst, der forventes at overgå andre regioners i 2026. Kontinentet huser 30 procent af verdens kritiske mineraler, der er essentielle for fremtidens vedvarende energisystemer. Med en høj befolkningstilvækst, en ung befolkning og en stor arbejdsløshed er der betydelige investeringsmuligheder for danske virksomheder og stort potentiale for at øge samhandlen.

Afrika er et kontinent i rivende udvikling. Kontinentet forventes at have en BNP-vækst på 3,9% i 2025, og vil overgå alle andre verdensregioner i 20261. De seneste 10 år har det afrikanske kontinent været regionen med den tredjehøjeste BNP-vækst.

Kilde: IMF 2025, RealGDP growth, annual percent change

I den samme periode er Danmarks samlede eksport til det afrikanske kontinent steget med knap 30%, mens importen er steget med omkring 1%. Den danske vareeksport er i høj grad drevet af Sydafrika, Algeriet og Egypten. Samlet set udgjorde disse tre lande knap halvdelen (46%) af dansk vareeksport til det afrikanske kontinent i 2024. På importsiden udgjorde Sydafrika, Egypten, Liberia og Libyen 57% af dansk vareimport fra Afrika i 20242. Samlet set er der fortsat et stort uudnyttet potentiale for handel mellem Danmark og afrikanske lande.

Kilde: Danmarks Statistik, Udenrigshandel, detaljeret import og eksport, SITC2R4M og SITC2R4, 2024

Danmark lancerede i august 2024 sin nye Afrika-strategi “Afrikas århundrede”, der flytter fokus mod bæredygtige partnerskaber, grøn omstilling, handel og investering frem for klassisk bistand3. Som led i strategien etableres nye ambassader i Senegal, Tunesien og Rwanda4. Det giver Danmark øget diplomatisk nærvær og styrket adgang til lokale beslutningstagere, hvilket er en fordel for danske virksomheder. Strategien sigter mod at skabe muligheder i sektorer som grøn energi, landbrug, maritim sikkerhed og infrastruktur. Et konkret eksempel er udvidet samarbejde med Kenya og Marokko om vedvarende energi, hvor danske kompetencer i vind- og solkraft kan komme i spil. Samlet set skaber diplomatiske initiativer og sektorstrategisk fokus et solidt fundament for danske virksomheder til at udvide deres afrikanske engagement.

Nordafrika er kendt for sin strategiske placering og stærke økonomiske vækst. Egypten og Algeriet er henholdsvis Danmarks næststørste og tredjestørste eksportmarkeder på det afrikanske kontinent med medicinske og farmaceutiske produkter som den største varegruppe for begge lande.

I 2023 var Egypten landet med det næststørste antal danske datterselskaber på kontinentet, der beskæftigede omkring 3.721 personer5. Egypten har en forventet årlig vækst i BNP på 4,8% i perioden 2025-20306. På importsiden var de største varegrupper fra Egypten til Danmark i 2024 foderstoffer og elektriske maskiner og apparater, mens specialmaskiner til forskellige industrier udgjorde hovedparten af importen fra Algeriet7. På trods af at Egypten kæmper med høj inflation og en udsat position med henblik på Israel-Gaza krigen, peger African Economic Outlook 2025 på landet som særligt lovende, da det er blandt de fire lande, der tiltrækker størstedelen af venturekapitalen i Afrika. Dette gælder særligt indenfor tech-sektoren8.

Afrikanske lande med potentiale for danske virksomheder

Tabellen viser en sammenligning af udvalgte potentielle og nuværende centrale eksport- og importmarkeder for danske virksomheder.

Kilde: IMF (World Economic Outlook Database, 2025), Verdensbanken 2025 (GDP, Population), Danmarks Statistik (Udenrigshandel, 2024), Danmarks Statistik (Danske datterselskaber i udlandet efter enhed, land og tid, 2023).

I Vestafrika er Nigeria, med kontinentets største befolkning og et af de største BNP’er, en central aktør i regionen. Det er Danmarks femtestørste eksportmarked på kontinentet, primært inden metalvarer. Nigeria er Danmarks 11. største importmarked på kontinentet, hvor rå mineralolier og produkter deraf udgjorde den suverænt største varegruppe i 20249.

Andre lande med vækstpotentiale i regionen inkluderer Ghana, Burkina Faso og Elfenbenskysten, der alle tre er på top 10-listen over afrikanske lande, Danmark importerer mest fra. Den største importvaregruppe var fra alle tre lande olieholdige frø og frugter. Over en 10-årig periode er dansk vareeksport blevet mere end otte gange større til Burkina Faso, seks gange større til Senegal, og mere end fordoblet til Elfenbenskysten. Desuden har landenes økonomi en forventet årlig vækst på 4-7%, hvilket bidrager til at gøre dem til attraktive markeder for danske virksomheder10.

I Østafrika er Kenya en fremtrædende handelspartner. EU og Kenya indgik i 2023 en ny økonomisk partnerskabsaftale (EPA), som forventes at øge handlen med varer og skabe nye økonomiske muligheder11. Kenyas økonomi har i forvejen en høj vækstrate på 5% og er regionens største eksportmarked for Danmark, hvilket gør det til et interessant marked for danske virksomheder. Danmarks største importvaregruppe fra Kenya er kaffe, te, kakao, chokolade og krydderier12.
Etiopien er ligeledes et stort eksportmarked for danske virksomheder i Østafrika med en forventet BNP-vækstrate på 6,6%. Også Uganda udmærker sig med en høj forventet vækstrate på 6,1% og en betydelig stigning i import af danske varer og tjenester over en 10-årig periode.

Centralafrika har rige naturressourcer og en stærk økonomisk vækst. Den Demokratiske Republik Congo er værd at fremhæve for sin høje forventede vækstrate på 5% i årene 2023-2029 og for sine store reserver af mineraler13. Den Demokratisk Republik Congo har desuden verdens største produktion af kobolt og femte største produktion af industridiamanter14. Dog er området meget konfliktfyldt, hvilket vanskeliggør handelspotentialet.

I det sydlige Afrika står Sydafrika frem som Danmarks største handelspartner på kontinentet og huser det største antal danske datterselskaber, der beskæftigede 15.403 personer i 202315. Sydafrika har de største mineralreserver på kontinentet heriblandt verdens største reserver af mangan og platin-gruppe metaller. Af den grund er der særligt potentiale for danske virksomheder i Sydafrika der opererer i sektorer som grøn energi, vand, landbrug og fødevareforarbejdning. Sydafrika er det afrikanske land, som Danmark importerer mest fra, hvor drikkevarer, særligt vin, var den største importerede varegruppe i 2024. I det sydlige Afrika er Namibia og Zimbabwe desuden interessante markeder både i henhold til forventede vækstrater (hhv. 3,8% og 6%) og store reserver af mineraler og metaller, der er essentielle for den grønne omstilling.

Dansk eksport til Afrika halter bagefter sammenlignet med flere EU-lande og gennemsnittet for EU, når man korrigerer for antal af indbyggere. I 2023 var eksport i Belgien og Holland hhv. 6,6 og 4,0 gange højere end i Danmark. Kigger man på importen halter Danmark også efter lande som Holland, Belgien, Spanien og Italien, der importerer langt mere fra afrikanske lande end Danmark, når der korrigeres for antal indbyggere. Både Holland og Belgien importererede 7 gange mere fra afrikanske lande end Danmark i 202316.

Kilde: Eurostat, EU trade since 1999

Stigning i antal ansatte i danske datterselskaber i Afrika

I perioden 2015 til 2023 er antallet af danske datterselskaber på det afrikanske kontinent steget, og samtidig er antallet af ansatte steget med over 10.000 personer. Det vidner om, at de danske virksomheder som formår at skabe en god forretning, oplever vedvarende vækst. Den sektor med flest beskæftigede er handel og transport. Sydafrika er det land på kontinentet med flest registrerede danske datterselskaber. Dette skyldes sandsynligvis landets veludviklede økonomi og infrastruktur samt dets status som et af de mest industrialiserede lande på kontinentet. Derudover er Egypten, Kenya og Nigeria blandt de afrikanske lande med flest danske datterselskaber17.

Kilde: Danmarks Statistik, 2023, Danske datterselskaber i udlandet efter land og enhed

Afrika er rigt på mineraler som er essentielle for den grønne omstilling

Det afrikanske kontinent rummer omkring 30% af verdens kritiske mineralreserver og er rigt på mineraler, der er essentielle for fremtidens vedvarende energisystemer og elektriske køretøjer. Det drejer sig bl.a. om 55% af verdens kobolt, 47% af mangan, 21% af naturlig grafit og 6% af kobber. Desuden huser kontinentet omkring 40% af verdens guld, samt de største reserver af diamanter og uran18.

Afrikas kritiske råstoffer og det økonomiske potentiale

Det afrikanske kontinents diversitet i mineraler og råstoffer gør det til en nøglepartner i den grønne omstilling. Nedenfor ses værdien af den årlige mineral eksport. Det noterede stof viser landets primære eksport til batteriudvikling og er ikke ansvarligt for det enkelte lands totale omsætning19.

Kilde: Trade Data, Comtrade, Benchmark Mineral Intelligence, 2024.

Sydafrika, Nigeria, Algeriet, Angola og Libyen står for mere end to tredjedele af kontinentets samlede mineralproduktion. Sydafrika, Gabon og Ghana tegner sig alene for mere end 60% af den globale manganproduktion, mens Zimbabwe, Den Demokratiske Republik Congo og Mali, råder over betydelige, men endnu uudforskede lithiumforekomster. Derudover har lande som Guinea, Mozambique, Sydafrika og Zambia store reserver af kritiske mineraler. Minesektoren og udvindingssektoren har bidraget og fortsætter med at bidrage med en betydelig andel af kontinentets eksport, indtægter og BNP årligt20.

Den Demokratiske Republik Congo er verdens største producent af kobolt, som er en nøglekomponent i lithiumion batterier, der bruges i elbiler og elektroniske enheder. Imidlertid er landet præget af alvorlige væbnede konflikter, der bl.a. er drevet af kampen om kontrol over disse værdifulde ressourcer.

Trods udfordringer, kan det afrikanske kontinents store reserver af energimineraler spille en central rolle i den globale grønne omstilling. I takt med verdens overgang til rene energiløsninger, forventes efterspørgslen efter disse ressourcer at stige eksponentielt. Den stigende globale efterspørgsel på energimineraler skaber betydelige investeringsmuligheder for danske virksomheder, der arbejder med minedrift, forsyningskæder og teknologiudvikling21.

Fortsat politisk ustabilitet og korruption

Flere afrikanske lande kæmper fortsat med politisk ustabilitet og korruption. Sub-Sahara Afrika er den region med den laveste CPI-score (33) i verden, hvilket indikerer at tilstedeværelsen af korruption er høj. Mellemøsten og Nordafrika har den tredje laveste score (39), efterfulgt af Øst- og Centralasien (35). Mellem 1950 og 2023 har det afrikanske kontinent været det område med flest statskup og statskupforsøg, hvilket hovedsageligt har fundet sted i Sahel-regionen22. Den høje korruption kan udgøre en handelsbarriere for danske virksomheder. Derfor er det relevant at undersøge det enkelte lands politiske situation, da der også er flere afrikanske lande, der har oplevet signifikant øget politisk stabilitet siden 2015 heriblandt Angola, Elfenbenskysten og Tanzania.

Kilde: Transparency International,Corruption Perceptions Index 2024
Anm.: CPI er et indeks fra 0-100, hvor høje værdier indikerer at bestikkelse og korruption er mindst udbredt.

Det afrikanske kontinent har verdens yngste population

Inden 2030 forventes befolkningstallet i Sub-Sahara Afrika at overgå både Kina og Indien23. Det afrikanske kontinent har de yngste populationer i verden, hvor samlet set 70% af populationen er under 30 år24. Den fortsat voksende arbejdsstyrke, som repræsenterer en central del af kontinentets økonomiske potentiale, udgør også en af kontinentets store udfordringer, hvis der ikke skabes nødvendige jobs.

Uddannelsesniveauet varierer meget på tværs af lande og områder, og kontinentet oplever udfordringer med mangel på faglært arbejdskraft. Samtidigt er arbejdsløsheden høj og ligger på omkring 7% samlet set for kontinentet – og for kvinder isoleret ca. 8%25. På trods af det store potentiale for økonomisk vækst i den voksende unge befolkningsgruppe, repræsenterer unge 60% af de arbejdsløse på tværs af kontinentet. En af Afrikas hurtigst voksende økonomier, Sydafrika, har ligeledes kontinentets højeste arbejdsløshedsrate 33,2%, hvilket fører til store udfordringer26. Fra politisk side er der udvist en vilje til at investere i udviklingen af faglært arbejdskraft, og det forventes, at antallet af faglærte arbejdere i Sub-Sahara afrikanske lande vil stige med over 56 % i 203527.

Kilde: UN, World Population Prospects, 2025

Kilde: Verdensbanken, Cereal yield 2022

Det afrikanske kontinent besidder 65% af verdens uopdyrkede landbrugsjord. Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) forventer, at det afrikanske fødevare- og landbrugsmarked kan stige fra 280 billioner US dollars til over 1.000 billioner US dollars i 203028. Dette potentiale i udviklingen af en konkurrencedygtig fødevareindustri kan gøre kontinentet til en global eksportør af fødevarer. Potentialet hæmmes imidlertid af lav produktivitet i landbruget, hvor adgang til kredit udgør en betydelig barriere for private investeringer i afrikansk landbrug. Hvis kontinentet får adgang til mere kapital, bedre teknologi og moderne landbrugsmetoder, kan det hjælpe med at frigøre dette enorme potentiale.

Global Gateway og Kina New Silk Road

EU’s Global Gateway Investment Package (2021-2027) investerer 150 milliarder euro for at styrke partnerskaber med afrikanske lande indenfor grøn omstilling, digital genopretning, jobskabelse, sundhed og uddannelse. Global Gateway sigter mod at styrke bæredygtige forbindelser mellem EU og det afrikanske kontinent, fremme værdier, høje standarder, god regeringsførelse og gennemsigtighed, og støtte private sektorinvesteringer på nye markeder29. Dette initiativ sammenlignes ofte med Kinas ”Belt and Road Ini-tiative” (BRI) eller ”The New Silk Road”, en ambitiøs plan om at forbinde Kina med over 60 lande, herunder afrikanske lande, for at udvide sin økonomiske og politiske indflydelse30. EU’s finansieringsmodel er en blanding af tilskud, bløde lån og garantier, der sigter mod at tiltrække private sektorinvesteringer, mens The New Silk Road udelukkende fokuserer på lån. Flere har kritiseret Kina for at skabe gældskriser i flere af modtagerlandene.

Denne analyse er udarbejdet i Dansk Industris afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed. Den er baseret på det senest tilgængelige data som afhængigt af temaet varierer fra 2022 til 2025.


 

Fodnoter

  1. IMF, World Economic Outlook Database, 2025
  2. Danmarks Statistik, Udenrigshandel, detaljeret import og eksport, 2024
  3. Afrikas århundrede, Regeringen, 2024
  4. Danmark åbner tre nye ambassader i Afrika - Altinget
  5. Danmarks Statistik, Danske datterselskaber i udlandet efter land og enhed, 2023
  6. Statista, Egypt: Growth rate of the real gross domestic product (GDP) from 2020 to 2030, 2025
  7. Danmarks Statistik, Værdi af import og eksport (1000 kr.), 2025
  8. African Economic Outlook 2025, 2025
  9. Danmarks Statistik, Udenrigshandel, detaljeret import og eksport, 2024
  10. International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, 2024
  11. European Commission, EU-Kenya Economic Partnership Agreement
  12. Danmarks Statistik, Værdi af import og eksport (1000 kr.), 2025
  13. IMF, World Economic Outlook Database, 2025
  14. International Trade administration, Democratic Republic of the Congo - Mining and Minerals, 2024
  15. Danmarks Statistik, Danske datterselskaber i udlandet, 2023
  16. Eurostat, EU trade since 1999, 2024
  17. Danmarks Statistik, 2023, Danske datterselskaber i udlandet efter land og enhed
  18. United Nations Economic Commission for Africa, Africa’s critical mineral resources, a boon for intra-African trade and regional integration, 2024
  19. Can Africa fill the EU’s critical mineral deficit? | Benchmark Source
  20. IMF, Harnessing Sub-Saharan Africa’s Critical Mineral Wealth, 2024
  21. World Economic Forum, How critical energy minerals could be Africa’s catalyst for sustainable devel-opment, 2025
  22. Coface Economic Publication 2024: State coups in Africa: towards a more unstable era? | Coface
  23. UN, World Population Prospects, 2025
  24. Young People’s Potential, the Key to Africa’s Sustainable Development | United Nations OHRLLS
  25. Unemployment rate in Africa by country 2024 | Statista
  26. Unemployment, total (% of total labor force) (modeled ILO estimate) | Data
  27. African Union, Africa Skills Week: A call to prioritse Technical and Vocational Education, 2024; Sta-tista, Number of educated employees in sub-saharan 2020-2035, 2022
  28. AfDB, Africa Food Summit – Unleashing Africa’s Food Potential, 2023
  29. European Commission, EU-Africa: Global Gateway Investment Package
  30. World Economic Forum, China’s Belt and Road Initiative turn 10. Here’s what to know, 2023
Skrevet af:

Marie Gad