Tre års tilbagegang i konkurrenceevnen kalder på handling fra EU
Europæiske virksomheder vurderer deres konkurrenceevne forværret 14 kvartaler i træk. De danske virksomheder med EU-engagement efterlyser færre administrative byrder, færre barrierer på det indre marked og flere handelsaftaler for at styrke konkurrenceevnen.
Europæiske virksomheders konkurrenceevne er i forfald. I 14 kvartaler i træk har virksomhederne vurderet deres konkurrenceevne forværret relativt til konkurrenterne uden for EU. Det er den længste periode med negativ udvikling i de tre årtier, hvor der er blevet målt, og overgår endda da finanskrisen var værst.
Anm.: Europæiske industrivirksomheders vurdering af deres konkurrencemæssige position på markederne uden for EU. Negative værdier angiver en forværring over de seneste tre måneder.
Kilde: Macrobond
Ser vi nærmere på de enkelte medlemslande, skiller Danmark sig negativt ud: I første kvartal 2025 oplevede 34 procent af de danske virksomheder en tilbagegang i konkurrenceevnen, mens kun tre procent rapporterede fremgang.
Også når vi betragter udviklingen over det seneste år, så har danske virksomheder den tredjemest pessimistiske vurdering af udviklingen i konkurrenceevnen på tværs af en lang række EU-lande – kun overgået af Tyskland og Østrig. Især førstnævnte har haft en industri, der har været i bakgear de seneste fem år.
Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder, der oplever forbedret konkurrenceevne relativt til konkurrenterne uden for EU fratrukket dem, der oplever forværret. Udvalgte EU-lande vist.
Kilde: Eurostat
Danske virksomheder med økonomisk engagement i EU – via datterselskaber, investeringer eller underleverandører – har den svage konkurrenceevne højt på dagsordenen. Næsten hver anden virksomhed ser EU’s tabte konkurrenceevne som en af de største usikkerhedsfaktorer for virksomheden. Det viser en rundspørge fra marts 2025 blandt 315 DI-medlemmer med aktiviteter i EU.
Den svage udvikling i konkurrenceevnen placerer sig dermed lige efter inflation, omkostninger, renter og en mulig eskalering af handelskrigen som en af de største usikkerhedsfaktorer for virksomheder med engagement i EU.
Anm.: Svar til spørgsmålet: "Hvilke usikkerhedsfaktorer vurderer du som værende de største for din virksomhed i de kommende år?" Figuren viser kun svar for virksomheder med økonomisk engagement i EU (datterselskaber, investeringer, underleverandører). Tallene er beskæftigelsesvægtet.
Kilde: DI's Virksomhedspanel marts 2025 (315 virksomheder med engagement i EU).
Færre byrder og bedre handelsvilkår er topprioriteter for erhvervslivet
Mens investeringslysten i EU er vokset gevaldigt det seneste år i lyset af de mange internationale kriser, så er det stadig 165 ud af 315 virksomheder, der vil enten holde engagementet uændret eller endda mindske det1. Det åbner spørgsmålet hvad det – i lyset af den stigende geopolitiske usikkerhed i andre verdensdele – er, der holder virksomhederne tilbage fra at ville øge engagementet i EU.
Blandt de virksomheder, der er tilbageholdende, peger langt de fleste på behovet for færre administrative byrder. Hele 94 procent angiver dette som en høj prioritet, mens kun to procent vurderer det som lavt prioriteret.
Europa-Kommissionen har for nylig sat et politisk mål om at reducere virk-somhedernes administrative byrder med 25 procent – svarende til 37,5 mia. euro og næsten 1 million fuldtidsstillinger i EU. Lykkes det, vil det være et markant skridt fremad og uden tvivl bidrage til at mindske EU’s produktivitetsefterslæb.
Det næstvigtigste punkt for virksomhederne er at reducere barrierer på det indre marked. Hele 71 procent af de virksomheder, der har et uændret eller faldende
EU-engagement, ser dette som en høj prioritet for at styrke konkurrenceevnen.
Nye estimater fra IMF peger på, at der stadig eksisterer betydelige barrierer på det indre marked – selvom handelen foregår uden told. De nuværende barrierer svarer i gennemsnit til en told på 44 procent på varehandel mellem EU-lande. Til sammenligning er den tilsvarende "handelsbarriere" mellem amerikanske delstater kun 13 procent. EU er med andre ord stadig langt fra et reelt indre marked uden hindringer.
Anm.: Svar på spørgsmålet: "Hvor vigtig vurderer du følgende EU-tiltag er for at forbedre EU's konkurrenceevne?" Figuren indeholder kun virksomheder med eksisterende økonomisk engagement i EU (datterselskaber, investeringer, underleverandører), der ikke forventer at øge engagementet. Tallene er beskæftigelsesvægtet.
Kilde: DI's Virksomhedspanel marts 2025 (165 virksomheder med EU-engagement, som ikke vil øge engagementet).
Handelskrige får flere markeder til at lukke sig om sig selv. Det øger presset på EU for at styrke handelsrelationerne til resten af verden. Blandt virksomheder med uændret EU-engagement mener 68 procent, at EU bør prioritere flere og bedre handelsaftaler for at styrke konkurrenceevnen.
Fodnote
- Blot seks virksomheder ud af de i alt 165 virksomheder, der ikke vil øge EU-engagementet, forventer at mindske engagementet. De resterende 159 forventer altså et uændret engagement i EU.
