Trods faldende salgstal er Danmark fortsat stor leverandør til FN

Danmark er gået fra i 2022 at være den 5. største leverandør til FN-systemet
til i 2023 at være den næststørste leverandør. Danmark har siden 2022 overhalet Belgien, Storbritannien og Irland som større leverandører til FN-systemet. Det viser en nylig rapport fra FN.

En del af årsagen til den høje placering skyldes, at Danmark er hjemsted for nogle af FN-systemets hovedknudepunkter og fungerer som en hovedleverandør indenfor transportsektoren. Af den samlede volumen blev 1,1 mia. kr. tilskrevet indkøb, hvor én FN-organisation fungerede som leverandør til en anden – såkaldte FN-til-FN indkøb. Danmark er det største leverandørland til denne type interne FN-indkøb, hvor organisationerne udnytter hinandens specialiseringer og kapacitet. De største volumener i Danmark kom fra UNOPS og UNICEF, som begge har indkøbsknudepunkter i Danmark.

Trods en forbedret placering er Danmarks salg til FN dog faldet med 20%, hvilket afspejler en generelt tendens i FN’s indkøb. FN’ samlede indkøb beløb sig på 172 mia. kr. i 2023 – et fald på 22% sammenholdt med 2022. Sammenligner man FN-indkøbene over en tiårig periode, ligger FN’s indkøbsniveau i 2023, som det tredjehøjeste indkøbsniveau siden 2013. De høje indkøbstal i 2021 og 2022 var i høj grad drevet af ekstraordinære efterspørgsler i forbindelse med COVID-19 pandemien. Det nuværende niveau afspejler en tilbagevenden til mere normale indkøbsbehov.

I 2023 udgjorde sundhedssektoren den største andel af FN’s indkøb med 33 mia. kr. Det samme gjorde sig gældende i 2022 med 53,59 mia. kr. - en forskel på 36%. Forskellen skyldes færre udgifter til håndtering af COVID-19 pandemien samt skift i de enkelte agenturers projektprioriteter. Indkøb inden for sundhedssektoren relaterer sig primært til lægemidler, præventionsmidler og vacciner samt medicinsk udstyr og forsyninger. De agenturer, som har indkøbt mest inden for sundhed er hhv. UNICEF (19,99 mia. kr.), PAHO (4,79 mia. kr.) og WHO (2,26 mia. kr).

Mens sundhedssektoren har oplevet fald i indkøb, er indkøb særligt steget
markant inden for sektoren Motorkøretøjer, industrielle maskiner og tungt
udstyr med en fremgang på 17,5% (699 mio. kr.). Andre sektorer, der har
oplevet en stigning, er 1) Administration og drift (7,8%) , 2) Rejser, indkvartering
og catering (3,5%), og 3) Finans, forsikring og fast ejendom (1,7%).

Den største kategori af danske leverancer til FN findes i transportsektoren. Danmark er vært for nogle af de vigtigste knudepunkter i FN-systemet og fungerer som et hovedleverandørland for Transport-, lager- og posttjenester til en værdi af 2,6 mia. kroner. Udover transportsektoren leverer Danmark også en stor andel af IT og kommunikationsudstyr til en værdi af 1,3 mia. kr.

Kigger man udelukkende på danske leverancer til FN-agenturer, står UNICEF fortsat som den største aftager af danske varer og tjenester til en værdi på 1,86 mia. kr., efterfulgt af UNDP (1,32 mia. kr.) og UNHCR (977 mio. kr.).

Af Danmarks leverancer til UNICEF udgør Transport-, lager- og posttjenester den største kategori med 65%. De næststørste kategorier af Danmarks leverancer til UNICEF er Lægemidler, præventionsmidler, vacciner samt Musikinstrumenter, der henholdsvis kun udgør 11% og 7%.

UNDP er en stor aftager af IT og kommunikationsudstyr, der udgør 25% af organisationens indkøb, mens Administrative services ligger på 16% og Motorkøretøjer, industrielle maskiner og tungt udstyr på 14%.

UNHCR indkøb af danske varer og tjenester er primært inden for Finansielle og forsikringsservice, der udgør 73% af dets indkøb, hvorimod indkøb af Transport-, lager- og posttjenester kun svarer til 13% og IT og kommunikationsudstyr rundede 8%.

I 2023 oplevede alle regioner et overordnet fald i leverancer. Det største fald sås i Europa, som var den største region for leverancer til FN i 2022. Det næststørste fald forekom i Asien, hvor nedgangen var jævnt fordelt blandt de største leverandører: Indien, Pakistan, Tyrkiet og Kina. Med leverancer på 54,1 mia. kr. overhaler Asien Europa som største region for leverancer til FN. Det samlede fald i Europa kan hovedsagelig tilskrives sundhedssektoren, hvor primært Belgien, Storbritannien og Nordirland tidligere var nøgleleverandører af varer og tjenester til Covid-19 bekæmpelse. Faldet i Europa blev delvist opvejet af indkøb fra leverandører i Ukraine primært i sektoren for Bygning- og vedligeholdelsestjenester (stigning på 503 mio. kr.) samt stigning i Transport-, lager- og posttjenester (på 213 mio. kr).

Danmark er uden sammenligning fortsat den største leverandør til FN sammenholdt med de øvrige nordiske lande. Danmarks leverancer har en værdi, der er seks gange højere end de øvrige nordiske lande tilsammen.

Sveriges største leverancekategori var Maskiner til elproduktion til en værdi på 408 mio. kr., hvor UNDP var den største aftager. Norges største leverancekategorier var i 2023 Ingeniør- og forskningstjenester som udgjorde 33% og 179 mio. kr. af Norges samlede FN-leverancer. De største aftagere af nor-ske varer og tjenester var WFP, UNDP og UNHCR.

Finlands største FN-leverancer var inden for Medicinsk udstyr, som ud-gjorde 31% (19 mio. kr.) af de samlede leverancer UNICEF og UNDP var de største indkøbere af finske varer og tjenester. Endelig var Islands største le-verancekategori Ingeniør- og forskningstjenester, som udgjorde 58% (383,2 tkr.) af FN’s indkøb af islandske varer og tjenester, med WHO som den stør-ste aftager. Island har det mindste beløb blandt nordiske leverancer til FN.

I 2023 udgjorde FN’s indkøb fra leverandører i de mindste udviklede lande (LDCs) 34,5 mia. kr. Som følge af et fald i det overordnede indkøb i FN i 2023, oplevede de mindst udviklede lande ligeledes et fald på 2,39 mia. kr. Andelen af FN's indkøb fra leverandører i LDC'er steg fra 15,7% i 2022 til 20,1% i 2023. De største indkøbere var WFP med et samlet beløb på 11,02 mia. kr., efterfuldt af UNICEF (5,85 mio. kr.) og UNDP (3,66 mio.kr).

I 2023 havde Yemen den største leverance i volumen blandt alle mindst udviklede lande med en total på 4,44 mia. kr. På trods af et fald på 372 mio. kr. sammenlignet med 2022, øgede Yemen sine leverancer af Bygnings- og vedligeholdelsestjenester med 32,5% (192 mio. kr.), samt elproduktions-maskiner med 500% (268 mio. kr.).

Afghanistan der havde højeste volumen i 2022 oplevede et fald på 17% mellem 2022 og 2023, og havde en total værdi på 4,28 mia. kr. Etiopien oplevede også et fald på omkring 17%, og havde i 2023 leverancer på 2,8 mia. kr. Indkøb fra leverandører i Den Demokratiske Republik Congo har været stigende de sidste par år, og fortsatte med at stige i 2023 med en total på 2,3 mia. kr. Tchad og Sydsudan var andre lande, der registrerede betydelige stigninger i 2023 (stigninger på hhv. 399 og 351 mio. kr.), og særligt inden-for kategorierne Transport-, lager- og posttjenester samt Fødevarer og drikkevarer.

I 2023 forblev de rapporterende FN-organisationer engagerede i at vedtage bæredygtige indkøbspraksisser. Blandt de 32 rapporterende organisationer indsendte 30 oplysninger om bæredygtige indkøb. Over 80% af de delta-gende organisationer havde en formel indkøbspolitik, der integrerede bære-dygtighedshensyn, og antallet af organisationer med dedikerede bæredygtige indkøbsstrategier steg fra 11 i 2022 til 17 i 2023.

Andelen af organisationer, der inkluderer eller planlægger at inkludere bæredygtighedskriterier inden for miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner i deres indkøb, steg også. I 2023 integrerede 80% af organisati-onerne alle tre dimensioner, mens 97% inkluderede sociale hensyn, og øko-nomiske hensyn forblev stabile på 80%. Miljømæssige hensyn viste dog en nedgang på 3% sammenlignet med året før.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er sket et fald i antallet af organisationer, der verificerede adfærdskodekser, idet det i 2023 kun var 53% af organisationerne. Dette rejser spørgsmål om forpligtelsen til at opretholde høje standarder for etisk adfærd. Desuden var der i 2023 kun 40% af orga-nisationerne, der samarbejdede med leverandører for at forbedre forsyningskædens bæredygtighed, og der har ikke været nogen stigning siden året før. Selvom der var en stigning i antallet af organisationer, der aktivt op-fordrede leverandører til at deltage i FN’s Global Compact-initiativ, er antallet stadig kun 67%. Dette indikerer, at en betydelig del af organisationerne ikke fuldt ud udnytter mulighederne for at fremme globalt ansvarlige forret-ningspraksisser.

Det er også værd at bemærke, at andelen af indkøb til Asien stiger. Dette understreger vigtigheden af at sikre, at bæredygtighedsmålene bliver mødt, når flere leverancer sker uden for EU. En øget afhængighed af asiatiske leve-randører kræver et skarpere fokus på at opretholde høje standarder for bæredygtighed og etisk praksis.

Fremadrettet er FN-organisationerne forpligtede til at styrke deres samar-bejde for at fremme de Bæredygtige Udviklingsmål i 2024. Dette vil inklu-dere at reducere miljøpåvirkning, støtte sociale formål og sikre økonomisk effektivitet gennem nye strategier, medarbejdertræning og integrering af bæredygtighedskriterier i indkøbsbeslutninger.