Et stærkt erhvervsliv har løftet råderummet med 78 mia. kr.

Siden regeringen tiltrådte, er den strukturelle saldo – og dermed råderummet – i 2030 blevet forbedret i takt med, at forventningerne til beskæftigelsen og virksomhedernes indtjening mv. er blevet opjusteret. 

Dertil kommer, at regeringen har gennemført en række reformer, der ligeledes har hævet arbejdsudbuddet og dermed skatteindtægterne.

Samlet set er råderummet blevet opjusteret (brutto) med 120 mia. kr. (2025-priser), hvoraf de to seneste opjusteringer fra februar og juni 2025 har stået for omkring 2/3 af opjusteringerne. En del af opjusteringerne er løbende blevet prioriteret til nye udgifter, og derfor er beløbet til nye initiativer noget mindre. 

SVM-regeringen har udvist høj reformvillighed, der samlet set har øget rå-derummet med ca. 14 mia. kr. Denne opjustering skyldes primært, at de har øget arbejdsudbuddet med knap 32.000 fuldtidspersoner, hvilket er mere end fem gange så højt som de to tidligere regeringer¹ til sammen. Dermed har deres bidrag til at øge råderummet været væsentligt større end de to tidligere regeringer.

Til trods for, at konkurrencesituationen siden SVM-regeringen tiltrådte, har været præget af høj usikkerhed omkring bl.a. energipriser, forsyningskæder, toldsatser og geopolitisk uro, har erhvervslivet vist, at de har været i stand til at øge indtjeningen og beskæftigelsen markant.

Den højere private beskæftigelse og virksomhedernes højere indtjening medfører, at man har opjusteret forventningerne til skatteindtægterne, hvilket isoleret set forbedrer råderummet med ca. 78 mia. kr., svarende til knap 2/3 af den samlede stigning i råderummet. Til sammenligning vil udgiften til at øge forsvarsudgifterne til 3½ pct. af BNP udgøre ca. 65 mia. kr., når man sammenligner med udgiftsniveauet, før SVM-regeringen tiltrådte. Dermed vil erhvervslivets bidrag mere end kunne have finansieret den planlagte stigning i forsvarsudgifterne, som ellers skulle have været finansieret via skattestigninger, lavere offentlige udgifter eller øget gældsætning.

Posten øvrige dækker over, at Finansministeriet har ændret deres skøn for de offentlige nettorenteindtægter, registreringsafgift og aktieindkomst mv., samt og et øget provenu fra det nye EU-kvotesystem. Tilsammen forbedrer disse poster råderummet med ca. 27 mia. kr. i 2030.

Sådan er erhvervslivets bidrag opgjort: 

I opgørelsen af erhvervslivets bidrag indgår effekterne fra den underliggende forbedring af den strukturelle beskæftigelse, som primært er udtryk for, at danske virksomheder har skabt jobs til bl.a. flere internationale medarbejdere og seniorer end forudsat i august 2022. I de opdaterede 2030-forløb fra maj 2023, august 2023 og maj 2024 er de angivne effekter fra de underliggende forbedringer af økonomien 1-1 henført til erhvervslivet. I opgørelserne fra februar 2025 og juni 2025 er det kun den del af opjusteringerne, som kan henføres til beskæftigelse og højere forventninger til indtægterne fra selskabsskat. I den seneste fremskrivning forventer man også højere indtægter fra aktieindkomstskatten sammenlignet med august 2022. Selvom de højere forventninger til indtægterne fra aktieindkomstskatten også i nogen grad skyldes et højere indtjeningsniveau(udbytter) i danske virksomheder, er denne effekt ikke indregnet.

I det omfang effekterne fra gennemførte arbejdsmarkedsreformer fra tidligere regeringer har været større end skønnet i august 2022, vil disse effekter indgå i erhvervslivets bidrag.

Kilde: DI

Løft af råderum øger det politiske prioriteringsrum 

Når strukturerne i økonomien forbedres, vil det forbedre den strukturelle saldo og dermed give politikerne mulighed for at øge udgifterne til velfærd, sikkerhed og grøn omstilling eller investere i bedre rammevilkår for erhvervslivet og skattelettelser til danskerne. Den løbende opjustering af råderummet har fx givet SVM-regeringen mulighed for at foretage massive investeringer i velfærd og forsvar, uden de offentlige finanser er blevet forværret (uændret mål for strukturel saldo i 2030).

En del af opjusteringen af råderummet har SVM-regeringen allerede disponeret i forbindelse med politiske aftaler. En del af disse prioriteringer har løbende reduceret råderummet, mens de politiske prioriteringer, der løfter det offentlige forbrug, som udgangspunkt skal prioriteres inden for rammerne af det aktuelle råderum. 

SVM-regeringens prioriteringer af bl.a. en skattereform, løft af løn og ar-bejdsvilkår i den offentlige velfærd samt øgede renteudgifter som følge af lempelser i den offentlige saldo (forsvar og Ukraine) har isoleret set betydet, at råderummet samlet set er blevet nedjusteret med ca. 28 mia. kr. (2025-priser).

De milliardbeløb, som SVM-regeringen har prioriteret i forbindelse med finansloven/økonomiaftaler og aftaler om løft af sundheds-, uddannelses- og psykiatriområdet, indgår som en del af det aktuelle råderum, der udgør 107,75 mia. kr. i 2030.

Usikkerhed om de forventede effekter fra et stærkere erhvervs-livet realiseres

I det nyligt offentliggjort 2030-forløb angives der 10 scenarier. Disse scenarier viser, at råderummet i 2030 fx vil blive omkring 0,5 pct. af BNP højere, hvis væksten i M&P (scenarie 2) fortsætter, og omvendt, hvis de falder ned igen, mens en verdensøkonomisk krise (scenarie 6) vil føre til, at råderummet reduceres med 0,9 pct. af BNP.  Det relative store spænd på 45-50 mia. kr. illustrerer, at der er stor usikkerhed knyttet til opgørelsen af råderummet. 

Siden SVM-regeringen tiltrådte, er der sket markante opjusteringer af for-ventningerne til de strukturelle skatteindtægter i 2030. Det gælder især opjusteringerne fra februar 2025 og juni 2025, som har været ekstraordinært store. Derfor skal man være ekstra varsom med politisk at prioritere alle midlerne i råderummet. Det skal blandt andet se i lyset af, at beregningerne beror på, at virksomhederne kan fastholde deres nuværende konkurrenceevne (og dermed fortsat trække medarbejdere og overskud til Danmark), selvom rammevilkårene i udlandet forbedres.

Finansministeriet antager som udgangspunkt, at virksomhederne har uændrede vilkår for at konkurrere med udlandet – altså at vores (strukturelle) konkurrenceevne er uændret. Men denne antagelse står på et noget usikkert grundlag, idet landene omkring os allerede er i gang med at forbedre rammevilkårene.

De forbedrede rammevilkår i udlandet består bl.a. af lavere selskabsskat², hvilket vil gøre det mere attraktivt at placere investeringer i udlandet fremfor i Danmark. Dette kan især påvirke selskabsskatteindtægterne negativt. Den store usikkerhed om de fremtidige indtægter fra selskabsskat er også påpeget af vismændene i deres kronik ³ fra 18. juni 2025. 

En forholdsvis stor del af opjusteringen af råderummet skyldes de højere forventninger til de strukturelle indtægter fra selskabsskat og aktieindkomst. Disse opjusteringer baserer sig i høj grad på antagelsen om, at virksomhederne kan opretholde det høje indtjeningsniveau, som har været gældende de seneste fem år. 

Hvis man ønsker større sikkerhed for, at de forudsatte indtægter også realiseres, bør man derfor reducere selskabsskatten i Danmark, således at vores relative konkurrenceevne forbliver uændret, som det er lagt til grund i fremskrivningerne.

Når rammevilkårene i udlandet forbedres vil det også blive sværere for danske virksomheder at opretholde en meget højt beskæftigelse, herunder at tiltrække international arbejdskraft, som har stået for en stor del af fremgangen i beskæftigelsen. Dette vil ligeledes trække i retning af, at skatteindtægterne bliver mindre end forudsat i fremskrivningerne.  

Fodnoter

1. VLAK-regeringen fra 2015-2019 løftede samlet set arbejdsudbuddet med 4.100 fuldtidspersoner, men S-regeringen fra 2019-2022 løftede arbejdsudbuddet med 1.700 fuldtidspersoner.
2. Bl.a. har Tyskland, Sverige og Finland allerede annonceret, at de vil reducere deres selskabsskat i de kommende år, mens Trump i sin valgkamp lovede markante lempelser af selskabsskattesatsen.
3. Se "Er råderummet i virkeligheden et roderum?", 18. juni 2025 i Berlingske.