Fremgang i bygge- og anlægsbranchen i en usikker verden

Efter nedgang i investeringerne i bygge- og anlægsbranchen i 2023 vendte billedet i 2024 med en mindre fremgang. I år og til næste år ventes investeringerne at stige igen. Billedet har ikke været helt det samme for byggebeskæftigelsen, hvor der har været fremgang i hele perioden. I 2026 ventes der at være næsten 200.000 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. Det er dog et skøn, som er forbundet med stor usikkerhed, da den geopolitiske stabilitet i øjeblikket er voldsomt udfordret. Usikkerheden skabes især af de skiftende voldsomme udmeldinger fra USA, men også fra krigen i Ukraine som medfører enorme investeringer i forsvarsindustrien.

Renterne falder igen – og faldet forventes at fortsætte

Efter at både den korte og den lange rente steg kraftigt fra 2021 og frem, er billedet vendt, og renterne er på vej ned igen. Det er især de korte renter, som er faldet. Den lange rente er dog også faldet fra godt 5 pct. til nu ca. 4 pct. I den kommende tid forventes de korte renter at falde yderligere, mens de lange renter vil være stort set uændrede, som forventet i den seneste økonomiske redegørelse fra Økonomiministeriet.

I takt med at renterne er faldet, og der er udsigt til yderligere fald, så ser billedet også lysere ud for bygge- og anlægsbranchen. For det første bliver det billigere at finansiere både private og kommercielle projekter. For det andet vil et lavere renteniveau alt andet lige skubbe boligpriserne i positiv retning, hvilket har to implikationer. Friværdierne øges, og dermed øges mulighederne for renovering af boliger, og det bliver også mere attraktivt at bygge nye boliger. 

Da renterne steg fra 2021 og frem, betød det, at en del projekter blev udskudt i takt med, at finansieringsomkostningerne steg. Samtidig medførte usikkerheden om fremtiden, og om hvor lang tid det ville tage at få bugt med den enorme stigning i inflationen, et nedadgående pres på investeringerne. Nu hvor inflationen er under kontrol, og renterne er på vej ned, bliver færre projekter udskudt. Det er med til at sætte gang i investeringerne igen.

Selvom usikkerheden fra den høje inflation er aftaget, er der desværre andre kilder til usikkerhed, der er blevet mere markante. Efter at Donald Trump indtog embedet som præsident i USA, har usikkerheden vedrørende USA’s handels- og økonomiske politik markant øget. Der er blevet introduceret omfangsrige toldsatser på varer importeret fra hele verden. En betydelig del af disse toldsatser er efterfølgende blevet udsat, men det er vanskeligt at forudsige det endelige udfald. USA’s handelsstrategi i forbindelse med told er i øjeblikket meget uforudsigelig, hvilket generelt skaber usikkerhed omkring antallet af fremtidige handelshindringer mellem USA og andre lande. Mindre global handel vil sandsynligvis resultere i lavere økonomisk vækst, hvilket også påvirker erhvervslivets investeringsbeslutninger i negativ retning.

Reallønnen og den disponible indkomst er genoprettet

I løbet af 2021 begyndte inflationen at stige markant fra et niveau, der lå under 2 pct. I oktober 2022 toppede den på 10,1 pct. Siden da er inflationen faldet markant igen, og nu ligger den på et niveau lige under 2 pct. Det var især energikrisen i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine og udfordringer med forsyningskæderne, der pressede prisniveauet op. Da lønniveauet ikke fulgte med i samme omfang betød det et stort dyk i reallønnen fra 2021 til 2023. Udfordringerne med forsyningskæderne havde også en direkte effekt på omkostningsniveauet i bygge- og anlægsbranchen, som steg markant fra 2021 til 2023. Det har utvivlsomt lagt en dæmper på boliginvesteringerne.

I takt med at reallønnen faldt, så blev forbrugsmulighederne i samfundet mindre, og især privatforbrugerne var mere tilbageholdende end ellers med at renovere deres boliger eller investere i nye boliger. Siden er reallønnen genoprettet, og der er ikke længere udfordringer fra denne kant. Det betyder, at der kan ligge et opsparet behov for især renoveringer af boliger. I de kommende år forventes købekraften i befolkningen at stige yderligere drevet frem af blandt andet skattelettelser og en fortsat forventet høj beskæftigelse, og det vil alt andet lige øge aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. 

Renovering trækker boliginvesteringerne op

Boliginvesteringerne består af nybyggeri og hovedreparation af boliger og er, som beskrevet ovenfor, meget følsomme over for ændringer i renteudviklingen, boligpriserne og den disponible indkomst. I takt med de stigende renter, nedgang i reallønnen og generel usikkerhed om den økonomiske udvikling faldt boliginvesteringerne med 7,5 pct. i 2022 og yderligere 12,4 pct. i 2023. Sidste år vendte billedet dog, og der var en mindre fremgang på 2 pct. I år og i 2026 skønner vi en fortsat fremgang på henholdsvis 3,6 pct.¹  og 2,4 pct.

På trods af at der samlet set forventes fremgang i boliginvesteringerne, så ventes faldet i nybyggeriet af boliger at fortsætte i de kommende år. Det vil dog ikke være så store fald som tidligere. Den primære årsag er, at vi kommer fra et meget højt niveau af boligbyggeri, som blandt andet var drevet af de meget lave renter i de foregående år kombineret med boligskattereformen, som betød, at der var en skatterabat på boliger, som man ejede før 2024. Det vil sige, at der har været et stort behov for at bygge, så boligerne kunne blive solgt inden 2024 – derfor kommer vi fra et meget højt niveau, der ikke kan forventes at blive opretholdt. Nu falder nybyggeriet mindre end tidligere forventet, da renterne er begyndt at falde samtidig med, at økonomien generelt er sund. Den største udfordring i øjeblikket er den usikkerhed, som især kommer fra den førte politik i USA.

I lyset af de solide finanser i husholdningerne, hvor tabet i reallønnen er indhentet, beskæftigelsen forventes at fortsætte på et højt niveau og fri-værdierne i boligerne stiger i takt med de stigende boligpriser, så forventes omfanget af hovedreparationer af boliger at stige yderligere i 2025 og 2026. Samlet set ventes renoveringsmarkedet at stige med henholdsvis 7 pct. og 6 pct. de to år.²  Med til billedet hører også, at der i øjeblikket bliver handlet utroligt mange boliger. Og da der typisk bliver foretaget en del renovering i forbindelse med handler, så er det også med til at øge aktiviteten. Markedet for hovedreparationer er større end nybyggeriet, og dermed betyder det, at boliginvesteringerne samlet set stiger.

De mindre renoveringer (bygningsreparation) forventes at stige i samme omfang som hovedreparation af boliger. Det er den type renovering, som ”blot” vedligeholder boligernes værdi og ikke øger værdien (som hovedreparation gør). Disse renoveringer tæller dog ikke med i boliginvesteringerne.

Erhvervenes investeringer trækkes af renovering og anlæg

Private bygge- og anlægsinvesteringer består af nybyggeri og hovedreparation af private erhvervsbygninger, private anlægsinvesteringer, investeringer i offentlige markedsmæssige bygninger og offentlige markedsmæssige anlægsinvesteringer.

Det er i høj grad de samme tendenser, der spiller ind på erhvervslivets inve-steringer, som det er på boliginvesteringerne. Grundlæggende set, så er den danske økonomi i god form, og det burde alt andet lige betyde, at investe-ringerne var stigende.

Som beskrevet ovenfor er der dog i øjeblikket markant større usikkerhed i verdenshandlen end normalt, da USA presser på for handelshindringer. Usikkerheden er enorm, og det må alt andet lige betyde, at den internationalt orienterede del af erhvervslivet holder mere igen med større investeringer og afventer afklaring på hvor i verden, man skal foretage sine investeringer. Derfor forventer vi en nedgang i det påbegyndte byggeri for erhvervslivet. Det skal dog pointeres, at Novo Nordisk i øjeblikket foretager store investeringer flere steder i landet, og det er med til at holde hånden under de samlede erhvervsinvesteringer.  

Det vurderes dog ikke, at den stigende usikkerhed spiller ind i lige så stor grad på beslutningen om at renovere sine eksisterende bygninger. Kombineret med, at sundhedstilstanden er god i erhvervslivet, så forventes der en stigning i investeringerne på denne front.

På anlægsområdet har der i en årrække været stor aktivitet, og de gode tider forventes at fortsætte. Aktiviteten på Femern-forbindelsen ventes at stige samtidig med, at der fortsat er store investeringer inden for forsyningsområdet som eksempelvis spildevand, fjernvarme og energiinfrastruktur. Der har dog i den seneste tid været udfordringer med forsinkelser fra Energinet og i udbygningen af fjernvarmen.

Samlet set forventes de private bygge- og anlægsinvesteringer at vokse med 5,3 pct. i 2025 efter et fald på 2 pct i 2024. Det er efter en stærk start på året, hvor investeringerne er steget en del i forhold til sidste år³. Resten af året forventes stigningen at være mere moderat, og den udvikling forventes at fortsætte ind i 2026, hvor investeringerne stiger lidt kraftigere i slutningen af året. Samlet set forventes en stigning på 1,1 pct. i 2026.

Offentlige investeringer

I 2025 forventes et markant løft i de offentlige investeringer. Det er især accelerationsfonden, hvor der i både 2025 og 2026 skal investeres 25 mia. kr. i begge år. En del af disse investeringer antages at blive udmøntet i offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Derfor forventes et stort løft i 2025 på knap 16 pct. svarende til knap 8 mia. kr. I 2026 forventes niveauet at blive fastholdt, og der forventes en stigning på 1,1 pct. Det skal dog pointeres at hvordan udmøntningen af midlerne fra accelerationsfonden ender, ikke er besluttet endnu, og udviklingen i de offentlige investeringer derfor er ganske usikker.

Byggebeskæftigelsen

Igennem de seneste år har beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen løbende sat rekorder. I de senest offentliggjorte tal for 1. kvartal 2025 var der 198.300 beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning var der i 2007 op til finanskrisen knap 190.000 beskæftigede, som var det daværende højdepunkt. Det er således det højeste niveau i statistikkens historie.

Det betyder også, at branchen i flere år har været præget af mangel på arbejdskraft – og store dele af branchen er det stadig. Det ses ved, at 24 pct.  af branchen kunne producere mere, hvis der var mere arbejdskraft til rådighed. Men siden 2023 har der dog været stort set en lige så stor andel af branchen, der har manglet efterspørgsel. Det vidner om en branche, der kører i flere tempi, hvor især anlægsbranchen er udfordret på mangel på arbejdskraft, mens f.eks. tømrerne i højere grad mangler efterspørgsel.

I løbet af 2024 steg beskæftigelsen med 2.500 personer. I 2025 forventes stigningen at være mere moderat med knap 400 personer efterfulgt af en stigning på 2.000 personer i 2026, som især er trukket af flere beskæftigede inden for reparation og vedligeholdelse.

Gennem de seneste år er anlægsbeskæftigelsen steget markant – fra 2020 til 2024 er den samlet set steget med 29 pct. I de kommende år ventes væksten at aftage, men der vil dog stadig være stigende beskæftigelse i branchen. Det er især investeringer i forsyningssektoren og de store anlægsprojekter som Femern-forbindelsen, metroen og letbaner, der har trukket beskæftigelsen op i de foregående år. Selvom beskæftigelsen ved metroen og letbanerne ebber ud i takt med, at projekterne afsluttes, er beskæftigelsen dog blevet opretholdt ved nye projekter som Lynetteholmen og øget beskæftigelse fra Femern og den grønne omstilling.

I 2024 steg beskæftigelsen i anlægsbranchen med 2.000 personer. Det forventes efterfulgt af yderligere 600 og 300 beskæftigede i henholdsvis 2025 og 2026.

Inden for reparation og vedligeholdelse har der ligesom i anlægsbranchen været stor fremgang i beskæftigelsen. Fra 2020 til 2024 steg beskæftigelsen med 17 pct., hvilket svarer til godt 10.000 personer.

Antallet af beskæftigede inden for renovering forventes at fortsætte i lyset af især den gode og stærke økonomi i befolkningen, hvor reallønnen stiger, beskæftigelsen stiger og friværdierne vokser. Der er derfor et stort rådig-hedsbeløb, som blandt andet kan anvendes på renovering af boliger. Samtidig bliver der i øjeblikket handlet utroligt mange boliger, som også øger renoveringsbehovet. Samlet forventes beskæftigelsen inden for reparation og vedligeholdelse at stige med 2.000 personer i 2025 og yderligere 1.400 personer i 2026.

Beskæftigelsen inden for nybyggeriet fortæller til gengæld en anden historie. Fra 2020 til 2024 faldt beskæftigelsen samlet set med 5 pct. Det hænger naturligvis sammen med, at antallet af påbegyndte boliger og investeringer i denne del af branchen er faldet. Det er dog et fald fra et meget højt niveau, hvor antallet af påbegyndte boliger i et historisk perspektiv er relativt højt. Det ændrer dog ikke ved, at det er en del af branchen, der i øjeblikket oplever tilbagegang. 

Samlet set forventes beskæftigelsen inden for nybyggeri at falde med 2.200 personer i 2025. I 2026 ventes beskæftigelsen dog at stige med 400 personer. Det dækker over, at der stadig forventes et lille fald i antallet af påbegyndte boliger, der dog opvejes af fremgang inden for private erhvervsinvesteringer og investeringer i den offentlige sektor.

For et mere dybdegående indblik i bygge- og anlægsprognosen og detaljerne for de enkelte områder henvises der til bilaget på hjemmesiden. Her findes yderligere information om boligmarkedet, erhvervsbyggeriet, reparationer og vedligehold, byggebeskæftigelsen og produktionsværdien ved bygge og anlægsvirksomheder samt de bagvedliggende forudsætninger.

Fodnoter

1. Skønnet for 2025 er opjusteret i forhold til DI's prognose fra maj måned, da Danmarks Statistik har offentliggjort data for 1. kvartal 2025, som lå højere end forventet.
2. De mere detaljerede tal findes i et bilag, der ligger på DI's hjemmeside.
3. Siden DI's prognose fra maj 2025 er der offentliggjort data for 1. kvartal 2025, hvilket betyder, at niveauet er justeret op.