Udlændinge i industrien skabte værdi for 79 mia. kroner i 2024

Beskæftigelsen i Danmark slår nye rekorder hver måned, og antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske lønmodtagere er ingen undtagelse. Andelen af udenlandske lønmodtagere stiger, og dermed stiger deres bidrag til værdiskabelsen også. I 2024 skaber udenlandske fuldtidsbeskæftigede værdi til Danmark for 320 mia. kr. I 2014 var tallet 140 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling på 10 år.

Stigende beskæftigelse af udenlandske medarbejdere

Antallet af udenlandske lønmodtagere opgjort i fuldtidspersoner var i 2008 på 134.000 svarende til 6 pct. af alle. Siden da har antallet været stigende, og i 2024 var det kommet helt op på 327.000 svarende til 13 pct. af alle lønmodtagere. Bare i forhold til 2023 er det en stigning på 17.000 personer.

Udlændinges BVT-bidrag stiger på tværs af brancher

På tværs af brancher oplever alle en stigning i udlændiges BVT-bidrag undtagen Råstofindvinding. Dette skyldes en nedgang i værditilvæksten i branchen, og ikke en faldende andel af udlændinge, da denne er steget med 7 procentpoint fra 2014 til 2024. Den positive stigning i BVT-bidraget fra udlændige skyldes i høj grad den stigende andel af udenlandske medarbejdere i brancherne. I gennemsnit er andelen af udlændinge i brancherne steget med 6 procentpoint.

Dykker man ned i bidraget på brancheniveau, er der stor forskel i BVT-bidraget fra udlændinge. Der er især én branche, der skiller sig ud fra de andre, og det er industrien. For 10 år siden var bidraget til værdiskabelsen fra udlændige på 22 mia. kr., i 2024 var dette tal 79 mia. kr. Det svarer til næsten en firedobling på 10 år, og industrien alene står nu for omkring en fjerdedel af al den værdi, som udenlandske medarbejdere i Danmark skaber. En stor del af stigningen i industrien skyldes medicinalbranchens fremgang i perioden. Efter Industri er det brancherne Handel og Transport, som har de højeste bidrag fra udlændinge til værdiskabelsen med hhv. 33 og 32 mia. kroner.

Brancher som Bygge og anlæg, Information og Kommunikation og Videnservice har haft fremgange svarende til næsten en tredobling af BVT-bidraget de sidste 10 år. Det er samtidig også brancher med relativt høje niveauer i bidraget, hvorfor det er bemærkelsesværdigt at disse stiger med faktor tre på 10 år.  

Når man sammenligner andelen af udenlandske medarbejdere med deres BVT-bidrag fordelt på brancherne, er der en tydelig sammenhæng, og i alle tilfælde ligger andelen af bidraget tæt på andelen af medarbejdere. Når andelen af værdiskabelsen er lavere end andelen af medarbejdere, skyldes det, at de udenlandske medarbejdere i gennemsnit har en lavere løn.  Det er tilfældet i de fleste brancher. I brancherne Finansiering og forsikring, Hoteller og restauranter, Energiforsyning samt Kultur og fritid  er det omvendte dog tilfældet. Her gælder det, at de udenlandske medarbejdere i gennemsnit har en lidt højere løn, hvorfor deres andel af værdiskabelsen bliver lidt højere end deres andel af medarbejdere.

Udenlandske og danske medarbejdere kan varetage vidt forskellige funktioner i brancherne, og en helt overordnet forskel i gennemsnitsløn siger ikke noget om, at den ene gruppe aflønnes anderledes end den anden for den helt samme type arbejde.

Metode

Til at beregne bidraget til bruttoværditilvæksten bruges følgende formel:

Hvor  angiver årstallet og  angiver branchen. BVT-bidraget, , konstrueres af BVT i 2020-priser, som konverteres til 2024-priser ved . Herefter ganges lønforholdet mellem hhv. udenlandske lønmodtagere og alle lønmodtagere i branchen. Det antages derfor, at man er lønnet efter hvor meget værdi, man skaber. Der er ikke løndata for 2024 i LONN-registeret, og derfor benyttes i 2024 den samme lønfordeling som i 2023. Det hele ganges med andelen af fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere. Derfor er der en underliggende antagelse om, at lønfordelingen er ens for lønmodtagere hhv. fuldtidsbeskæftigede, fordi lønfordelingen udregnes på lønmodtagernes gennemsnitlige lønninger.

I BVT indgår også M&P (merchanting and processing), som omfatter den værdi, danske virksomheder skaber i udlandet og tager hjem til Danmark. For både danske og udenlandske medarbejdere gælder det derfor, at noget af den værdi, der her medregnes som skabt af dem, er skabt i udlandet. Det er især en relevant problemstilling for industrien. I tallene for BVT er det ikke muligt at skelne mellem værdien skabt fra aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bilag